Ein alien in mir?..

Dato: 13/10
Sted: Queets River?
Tid: 24.00
Omgivelser: Ingen, udover Tom.
Vejr: Regnvejr.

Tom løb ned mod floden, hvor han faktisk var tæt på at falde over sine egne ben, inden at han nåede ned til breden. Han var kun iført boxer short og sort bandana. Ellers var han i bar overkrop og ben. Han havde tænkt sig at tage en svømmetur, selvom det var så sent på aftenen, han havde haft en kedelig dag, og trængte til at lave noget. En svømmetur var en god idé da der ikke var nogen mennesker til stede, selvom det var lang tid siden at han havde smagt noget godt menneske blod, og der var heller ikke vampyre eller varulve. Helt alene, skønt! Ikke fordi han havde noget imod at få noget selvskab. Han trak vejret dybt, da han stod ved flodens kant, kiggede kort ned i vandet, idet at han sprang i vandet, med samlet ben, og fugtede sine læber da han hoppede op i luften. Rystede hovedet da han kom op til overfladen imens at han begyndte at bevæge sine ben, og arme for at holde sig oppe. "Uhmm.. ah.." mumlede han afslappet og smilede skævt.

Claire kom kørene i sin bil med et lille suk. Hun ville gerne lige have lidt ro, og havde derfor også tænkt på at tage sig en svømmetur. Hendes sorte hår var sat i to rottehaler, og de sad helt perfekt. Pandehåret gik en smule over de safirklare blå øjne, kontaktlinser. Hun havde gjort alt for ikke at ligne en psykopat iblandt alle dem i Forks. Og det havde også hjulpet, for der havde været så mange der havde givet gode kommentare omkring at hun var blevet sorthåret. Nogle skulle dog vænne sig til at hendes øjne ikke længere var røde. Hun parkede sin bil tæt på vandet og steg så ud af den. Hun havde et håndklæde om sig. Og hun tog det af og lod den være på bilen. Hun havde en sort bikini på der så helt perfekt ud, da hendes mave var helt flad og helt perfekt, med den marmor agtige hud.

Tom hørte en lyd af en bil, som kom kørende, ned mod floden? Han rynkede lidt sin næse, og fandt ud af at den person ikke var menneskelig, men en vampyr, kiggede så op mod bilen, og fik øje på Claire. *Hun ser forandret ud.. og spørgsmålet er i det hele taget, hvad laver hun her?..* tænkte han, bed sig let i læben, inden at han så forsigtigt som han kunne dykkede ned i vandet, Claire skulle ikke opdage at han var her.. eller..? Tja.. Han håbede på at hun ikke hørte bevægelser.

Claire kunne selvfølgelig godt høre nogle var i nærheden. Men af en eller anden grund, intereserede det hende bare ikke lige nu. Hun tænkte lidt for meget omkring det hun havde gjort. Hun havde det fint nok med at være den hun var. Hun havde det fint nok med at jage mennesker og alt det der. Og hun elskede stadig deres smerteskrig når det var hun hørte på dem. Men alligevel, vidste hun at det også var bare for at udfylde den tomrum hun følte inde i sig. Og det var helt utroligt, hun hadede virkelig at hun ikke vidste hvad det var der skulle til for at udfylde dette tomme rum. Hun fugtede let sine læber, før hun satte fødderne ned i vandet. De folk der vidste hun var vampyr, ville sikkert syntes at det var underligt, da det nærmest kun var mennesker der gjorde det, for at mærke om hvor koldt vandet var. Men det kunne hun netop ikke føle af en eller anden underlig vampyr-grund. Men alligevel, hun syntes på en eller anden måde at det var behageligt.

Tom kiggede lidt ned ad sine fødder i vandet, og hævede det ene bryn, da han tænkte lidt samtidig også, og besluttede sig for at komme op til overfladen med sit hoved. Uden at sige noget så han bare på hende, med hovedet lagt lidt på skrå, hvorefter at han lænede sit hoved tilbage mod vandet, og kiggede op mod himlen, hvad skulle han sige? Idet at han fugtede diskret sine læber, og så hen på hende igen.

Hun fik øje på Tom, men sagde ikke noget. Ville ikke til at trænge sig på, da hun stadig kunne huske hvor sur han havde været på hende sidste gang. Selvom at hun godt nok lige havde fået det reddet. Men alligevel, havde hun det svært med overhovedet at sige noget denne dag. For hun havde tænkt på så meget hele dagen, at det havde været svært at få noget over sine læber. Hun rystede på hovedet af sig selv og så ned på sit spejlbilled nede i vandet. Hun så den perfekte hud og det helt perfekte hår der var perfekt sat op. Og hendes mave var helt glat og overhovedet ikke noget på det. Hun var bare så .. perfet. Hun kunne vel godt forstå hvorfor der var så mange der var misundelig på hende. Ikke fordi at hun ville være selvglad, eller måske bare en smule. Men alligevel, hun vidste at dengang hun selv havde været menneske, havde hun virkelig også drømt om at se så perfekt ud.

Tom tøvede lidt. Han kunne ikke bare være så stille hele tiden. "Hey Claire.." sagde han så, og trak svagt på skulderne. Idet at han svømmede længere ind mod land, til hvor han kunne stå op, et lille stykke væk, skråt fra hende. Han rejste sig op, så det værste vand faldt ned fra hans krop. Lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing, imens at han så lidt tænksomt på hende. "Du er forandret?" mumlede han, hentydet til udseendet.

"Hey" mumlede hun imens at hun så på ham komme op fra vandet. Og da han kom med den lille kommentar, sukkede hun let. "Kan du lide det..?" spurgte hun roligt. Det lignede hende overhovedet ikke at være så stille. Hun plejede bare at gå over til en, tage om en og måske give et lille kys på halsen. Men nej, ikke den her dag. Hun så ned på sine fingre og pillede lidt ved dem, før hun så op på ham igen med de klare blå øjne. Hun var en smule spændt på hvad det var han ville sige til det. For han var jo selv vampyr, så han havde måske en helt anden smag end alle de andre på skolen, som var mennesker.

"Cool.." svarede han lidt stille, da han ikke syntes så meget om det, måtte han indrømme, kunne bedre lide den gamle Claire. Et uskyldigt smil begyndte at komme frem på hans læber, da han så sprøjtede lidt vand på hende, "Oooh.. der mangler hvist lidt mere.." sagde han for sjov, med hentydet til vand, og sprøjtede lidt mere. Begyndte at gå få skridt tilbage, da hun garanteret ville give gengæld!

Hun reagerede overhovedet ikke på det. Hun orkede virkelig ikke til det. Hun tog en dyb indånding og så ud over søen. Det lignede hende overhovedet ikke. Hvis det var, havde hun med det samme gjort gengæld, og endda havde smidt ham i. Men der var noget fuldstændig anderledes denne aften. Hun prøvede selv at finde ud af det ved at tænke sig om, men nej, der var overhovedet intet der gav mening. Hun ville vel bare vente på at der ville komme en og stoppe det tomme rum til? Eller skulle hun selv sørge for det? Skulle hun selv finde noget vat og proppe det i eller noget i den retning?

Tom så på hende, og undrede sig noget over hvorfor hun ikke reagerede på det. "Claire?.." spurgte han forsigtigt, og gik med lidt langsomme skridt hen til hende, det kunne også være at det var noget hun spillede, også lagde planer inde i sit hoved. "Uhm.. noget galt?" spurgte han, efter at være nået hen til hende. Well.. hvis hun havde planlagt noget, så måtte han bare tag det som det kom.

Hun så op på ham. "Jeg kan mærke at der er et eller andet.. men jeg ved bare ikke hvad det er" mumlede hun stille og sukkede. "Hvordan kan det være at man føler sig så tom, når man bare har alt det man vil have?" spurgte hun langsomt og så ud over søen igen. Derefter så hun ned på sit spejlbilled. Hun kunne ligeså godt være ærlig overfor ham. Hun ville ikke igennem alt det pis hvor hun sagde at der intet var i vejen. Også det at han ville spørge mere og mere ind til det, imens at hun ville prøve at overbevise ham om at der intet var galt. Det var kun noget der burde ske i film, mente hun selv. Der var stor forskel imellem tv'et og den realistiske verden. Og i den realistiske verden for hende, kunne man ligeså godt være ærlig overfor dem er spurgte.

"Jeg tror godt at du ved det... men du gider nok bare ikke at sige det?" smilede han skævt, og prøvede på at fange hendes blik. "Har jeg ret..?" spurgte han med et hævet bryn, idet at han så lidt afventende på hende. Tom var nået nysgerrig på hvad det var hun snakkede om.

Hun rystede på hovedet, "nej Tom.. helt ærligt, jeg ved overhovedet ikke hvad jeg skal gøre.." mumlede hun og så ud over hele søen. "Synes du ikke også at jeg har alt det jeg skal bruge..? Jeg har et hjem, en perfekt søster, en sød kæreste, nogle gode fyre jeg kan stole på" hun så op på ham og rejste sig op, da han jo ikke havde sat sig ned endnu. Hun pillede let ved hans hår, "og den bedste ven jeg nogen sinde kunne tænke mig.. mit liv er perfekt" sagde hun stille. "Jeg er vampyr, er en af de smukkeste tøser i byen alle vil have fat i" hun lød godt nok selvglad der, men hun var bare ærlig overfor sig selv. Sådan var livet bare for hende, der var ingen grund til at begynde at lyve omkring hendes eget liv. "Jeg har en perfekt bil" hun smilte skævt og så lidt over imod sin bil. "Så jeg forstår bare ikke helt.. hvad er det der mangler..?"

"Bedsteven..?" spurgte han lidt forvirret, og stilte sig ordentlig op. "Mit hår er uhm.. privat.." sagde han stille, og bed sig i læben. "Ja.. det er vel et godt spørgsmål.. du stiller omkring dig selv" svarede han, og lod sin tunge glide ud igen for at slikke i sin ene mundvige. "Jeg ved ikke?" mumlede han og tøvede lidt.

"Altså.. jeg har kendt dig i virkelig lang tid.." sagde hun stille. "Og.. vi har haft et forhold" hun ville ikke til at uddybe mere end det. "Derfor, har jeg det som om at jeg kan betro dig alt, selvom at det var mig der fik dig til at glemme mig.. så holdte jeg alligevel af dig" mumlede hun og sukkede. Det var dog helt utroligt så rolig hun var!? Hun satte sig ned igen og så ud over søen. "Men jeg forstår godt hvorfor det er du ikke gider mig.. hvorfor det er du prøver at undgå mig.."

"Jeg prøver ikke at...uhm" mumlede han, hentydet til det hun sagde med at han prøvede på at undgå hende?.. Måske var det egentlig også det gjorde.. "Lige meget" sagde han hurtigt, og lagde sine hænder om bag nakken, som lidt støtte agtig. "Har det lidt svært med .. når jeg uhm.." tilføjede han så stille, samtidig med at han kiggede på hende, han kunne åbenbart ikke sige det helt færdig, for han havde stadig følelser for hende, men det var selvfølgelig hans egen skyld, at de ikke havde noget forhold mere...! & det.. havde han det virkelig skidt med inderst inde at det forhold de engang havde, var tatolt over.

"Bare fortæl hvad du har det svært med.." sagde hun roligt. "Jeg har intet imod sandheden" sagde hun roligt. Hun kunne godt mærke at der var et eller andet, men hun kunne jo ikke sige det med det samme, hvad det var, da hun ikke var helt sikker på det. Hun fugtede let sine læber, måske ville der altid være et tom rum, netop fordi at Tom og Claire ikke længere var sammen? Men hun kunne bare ikke gøre det, han blandede sig med mennesker, blev venner med dem og havde nogen gange et eller andet igang med dem. Og det kunne hun bare ikke acceptere, hun kunne ikke acceptere at skulle have et forhold med en der gerne ville være venner med et menneske. Selvom at det måske lød skørt, var det alligevel bare hendes mening omkring sådan noget.

"Ne.. glem hvad jeg har haft gang i med at sige.." mumlede han, og bed sig lidt hårdt samtidig diskret i læben, for selvom han sagde det, vidste han at det alligevel ikke blev til noget, så det kunne han bare pakke langt væk og glemme forevigt. Hun var også allerede sammen med en, som var en meget bedre kæreste end ham? Tom kunne jo heller ikke være i forks hver dag, og det ville være træls for hende.

Hun trak på skuldrende, "Okay.." mumlede hun. Hun ville virkelig ikke til at snage omkring det. Men hun kom med det samme i tanke om, dengang hun havde set Kevin sammen med denne mennesketøs over ved skaterbanen. Han blandede sig jo også med sådan noget som hun kaldte for føde..? Hun sukkede, hvordan kunne det være at hun var så uheldig ikke at kunne finde nogen der bare i det mindste også havde samme meninger som hende..? Hun kom straks i tanke om en, der rent faktisk havde det på samme måde, og som hun havde sørget for var blevet til en vampyr. Hun smilte en smule af det, det havde været dejligt at have sådan en i nærheden. Men alligevel, kunne de jo ikke altid være sammen. Hun så op på Tom, "har du tænkt dig at blive stående.. eller vil du gerne sidde ned?"

"Det ved jeg ikke rigtig" smilede han skævt. "Tror jeg vil blive stående?" svarede han og kiggede kort ned ad sig selv. Undrede sig imens over hvorfor hun spurgte om det? "Hvad da?" spurgte han nysgerrigt, og vendte blikket mod hende. Han ville egentlig gerne sige det, som han var ved at fortælle, men noget holdte ham bare tilbage.

Hun trak på skuldrende, "jeg ville bare synes at det var hyggeligt" sagde hun roligt. Hvis hun havde været den, som hun var før. Så ville hun nærmest havde tvunget ham til at gøre det, eller blive sur på ham, hvis han ikke ville sætte sig ned. Men hun orkede virkelig ikke til at starte en magtkamp. Hun vidste jo også selv hvad det var hun følte, og sådan noget kunne hun bare ikke gøre imod en rigtig god ven.

Tom satte sig ned overfor hende, "Hm.. hvad skal jeg gøre, for at du kommer til at smile?" spurgte han, og smilede skævt, imens at han så på hende. Idet at han lidt forsigtigt og blidt prikkede til hende i siden af maven. "Jeg har det svært at være sammen med dig.. fordi vi både har haft et ..forhold og.. jeg er stadig... uhm.. forelsket i .. dig" sagde han svagt, men så at hans stemme stadig kunne høres. Han gad ikke at holde det skjult længere.. så måtte hun grine af ham, hvis det var det hun ville.

Hun så stille på ham og svarede ikke på spørgsmålet. Men da han fortalte at han stadig havde følelser for hende, vidste hun overhovedet ikke hvad det var hun skulle sige. Men til sidst, tog hun langsomt armene om ham og begravede sig ansigt i hans skulder. "Tag det roligt Tom.. du er træt.. du mener det ikke" sagde hun med en blid stemme, da hun havde svært ved at tro at Tom stadig havde følelser for hende, da hun jo selv havde det.

Tom hævede det ene bryn, vampyre blev jo ikke trætte? Derfor undrede
han sig over det som hun sagde, for det var ikke falsk det var han sagde. Han sagde sandheden.
"Ne.. er jeg ikke" sagde han så, men nød at være tæt ind mod hende, bed sig let i læben. "Det er sandt.. at
jeg stadig har uhm.. følelser for dig" svarede han med en lidt hviskende
stemme, og førte lidt forsigtigt sin ene hånd ind under hendes trøje,
og lagde sin hånd på hendes mave, som han nussede blidt med en finger.
"Ich liebe dich.." mumlede han og kiggede på hende.

Hun kunne mærke at hun blev nervøs da han tog sin hånd under hendes trøje. Men alligevel, var hun meget lettet over at han gjorde det. Så det betød at han stadig kunne lide hende? Betød det virkelig at han gerne ville have hende tilbage, selvom at hun havde gjort så meget imod ham? Det var underligt at tænke på, men alligevel, ville hun da gerne være sammen med ham? Hun sukkede og lænede sig lidt mere ind til ham imens at hendes kinder var en smule røde. Hun vidste overhovedet ikke hvad det var hun skulle svare på det.

Tom sukkede lydløst, hvordan skulle han bevise at han virkelig elskede hende, og at han gerne ville have hende tilbage?
Nogle spørgsmål, som bare kørte rundt i hans lille hoved. *Hvorfor var du også væk i det stykke tid, Tom?!..* tænkte han irriteret og strejfede sine læber, med sin tunge. Lod sin hånd glide lidt længere op på hendes mave. Han ville gøre alt for at få hende tilbage?

Hun nød hans berøringer og vidste overhovedet ikke hvad hun skulle sige. Hun kunne godt mærke at det var en pinlig tavshed der havde opstået, men alligevel, nød hun den tavshed. Hun ville bare vente på at han måske lige ville gøre noget mere end bare at røre ved hende. Men hun var jo også en smule bange for hendes egne følelser overfor ham, hun var fuldstændig forvirret omkring hvordan det hele hang sammen.

Tom var ikke sikker på om han skulle gøre det, selvom han godt ville når det kom til stykket, spørgsmålet var bare, hvordan ville hun reagere på det? Han vidste jo heller ikke om hun havde de samme følelser for ham mere. Idet at han egentlig stille fangede hendes læber med sine, og kyssede hende blidt. Bed sig diskret i underlæben eftersom han både var nervøs og spændt på hendes reaktion, et skævt smil bredte sig på hans læber.

Hun blev overasket og fik en underlig fornemmelse i maven. Hun rødmede let og lagde sine hænder på hans brystkasse, imens at hun tænkte. Hun holdte kysset, og ville overhovedet ikke slippe det.

Tom lagde sin frie hånd på hendes ene kind, imens at han også holdte kysset noget længere og lukkede sine øjne lidt, var egentlig overrasket over at hun gengældte kysset. Måske havde hun stadig følelser for ham?

Hun legede let med hans læber, men indså så hvad det var hun var igang med. Hun slap det hurtigt og vristede sig fri fra hans greb og gik nogle skridt tilbage. Hun havde nogle tåre i øjenen og så ned på sine fingre.

Tom blev forvirret over hvad der skete, fugtede sine læber, og rejste sig op, imens at han tænkte lidt, og fandt ud af hvad der sådan rigtig skete. Han havde sagt hvad han følte, og han vidste det.. VIDSTE DET, at det var dumt gjort! Han blev såret igen.. endnu engang! Han gad ikke at kigge på hende, han var ligeglad med hvordan hun reagerede. "Rør mig ikke igen og hvis du snakker til mig, jeg ignorer dig, og lad vær med at komme tæt på mig igen!" udbrød han, og gik ret hurtigt op fra floden, og begyndte at gå væk fra stedet, han havde det som om at han blev brugt, men det var han jo også van til, og det var en af grundene at han selv begyndte at være player, og det skulle han muligvis til at begynde på igen!

"Nej TOM!" skreg hun, men alligevel, han havde lige sagt at han ville ignorere hende. Hun kunne mærke tårene presse på. Den eneste grund til at hun havde sluppet det, var fordi at hun var forvirret. Hun kunne godt mærke at hun elskede Tom så meget højere end Kevin. Men alligevel ville hun ikke tro på det. Tom havde jo været væk fra hende i så lang tid!? Hun satte sig ned på knæ og hulkede let. Han måtte da ikke bare lige sådan gå!?

Han stoppede op med at gå, han vidste ikke hvorfor, uden at svare vendte han sig om. Vendte kort sit blik op mod himlen, og mærkede vinden, trak vejret roligt. "Hvad?!" spurgte han så højt og irriteret, da han så på hende, der var et eller andet, som gjorde at han alligevel svarede, han havde et vredt ansigtsudtryk.

Hun kunne godt se at han var vred, men han havde svaret hende?.
"Jeg er forvirret.." sagde hun og så på ham. Hun rejste sig op og begyndte at gå over imod ham.
"Er du sikker på at jeg ikke bare skal gøre det samme som før..? Få dig til at glemme mig" mumlede hun og sukkede.
Hun ville gøre alt for at han var glad.

Tom gik få skridt tilbage, og nikkede nej, han ville ikke have at det skete igen. Undgik hendes blik imens.
Denne her gang vidste han at han ikke skulle kigge i hendes øjne. For så ville han glemme hende.
"Du må finde ud af hvad du vil.." mumlede han.

"Det jeg vil er at du er glad.. så det er nemmest hvis du bare glemmer mig.." hviskede hun blidt og trådte tættere på ham. "For Tom.. jeg elsker dig.." hun så ned på sine fingre. "Men du forvirre mig hele tiden.. for jeg ved ikke om du overhovedet.. kan lide mig"

Tom lukkede sine øjne, for at være sikker på at hun ikke brugte hendes evne imod ham og sukkede lidt. "Det er jo det som jeg har prøvet at forklare.. at jeg elsker dig, og det vil sige at jeg godt kan lide dig.." sagde han stille, og bed sig i underlæben. "Jeg vil gøre alt.. lade være med at være sammen med mennesker.. alt hvad du ber mig om.."

"Alt..?" hun så undrende på ham. Aldrig nogen sinde havde Kevin fortalt hende at han ville gøre alt for hende. Eller havde han? Hun kunne overhovedet ikke huske noget lige nu, ikke nu hvor han havde sagt til hende at han ville gøre alt for hende. Men hun vidste, at det hele bare ville ende galt. For hun var sådan en slags player. Hun elskede at lege rundt med dem hun havde gjort til vampyre. Og hun holdte meget af dem hun havde gjort til vampyre.

"Alt.." gentog han og fugtede lidt langsomt sine læber, hvorefter at han tøvende åbnede sine øjne, og så ned mod sine fødder, han turde ikke kigge hende i øjnene. Det var som om at han ikke var så selvsikker, som han plejede at være?!

"Tom.. kig mig i øjnene og fortæl hvad du ville gøre for at være sammen med mig" hviskede hun blidt. "Og jeg lover.. jeg gør intet!?" hun havde sådan set heller ikke lyst til at gøre det, da hun var bange for hvordan hun ville have det med det bagefter.

"Okay.." mumlede han og var lidt usikker på om det var sandt, at hun ikke ville gøre det, men kiggede hende så i øjnene. "Lade være med at have noget kørende med pige mennesker, lade i det hele taget være med at undgås med dem, udover når jeg trænger til blod, så vil jeg enten dræbe dem, eller lade dem forvandle sig til vampyre.. uhm.. sørge for at tilbringe så meget tid jeg kan i forks, og hvis jeg skal væk i et stykke tid, så skal jeg fortælle det.. uhm.. være i det hele taget en .. trofast kæreste?" sagde han og smilede skævt. "Og være sammen med kvindelige vampyre.. hvis jeg finder ud af at du er lidt utro.." tilføjede han mest for sjov.

Hun fniste lidt af det sidste og så på ham. "Det lyder da godt.." smilte hun drilsk og fugtede let sine læber. "Men.. jeg ved bare ikke hvad det er jeg skal gøre ved det" sagde hun stille og roligt. Rigtig nok, hun var så forvirret at det var helt utroligt. Hun elskede flere personer på en gang, hvilket hun syntes bare lød alt for skørt. Det lød virkelig mærkeligt for hende. Men alligevel, ville det være dejligt hvis det var hun kunne være sammen med ham.

"Jeg kan stadig huske på det tidspunkt.. hvor vi var smuttet op oven over caféen" smilede han skævt, og lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing. "Well.. du finder ud af det på et tidspunkt, ikke?" sagde han og rynkede sin næse lidt derefter han så ned ad sig selv, og opdagede at han stadig var kun var i boxers. "Uhm.. Måske skulle jeg tage og finde mit tøj.."

Hun kunne mærke at hun blev en smule varm ved kinderne og så på ham. Kunne han virkelig huske dengang de havde været ovenpå caféen? hun sukkede. Hvor var han ond imod hende xD

Tom fugtede diskret sine læber. Han vidste ikke hvad han skulle sige mere, og vidste at der var en meget lille chance for at han kunne få et forhold med hende igen, tænkte over om han skulle forlade stedet.

Hun så langsomt på ham og kunne godt mærke at han havde lyst til at gå.
"Erhm.. Tom.." sagde hun stille og kløede sig let i nakken. "Jeg tror bare ikke at du kan lide den anden side af mig selv.. kan du?" spurgte hun langsomt og skævede lidt til ham. "Jeg husker ikke at du kan lide noget ved den side når jeg er lidt.. vild.."