Højen

Dato :: In real life
Årstid :: In real life
Dag :: In real life
Vejr :: Lettere støvregn og gråt
Sted :: En høj med udsigt
Tid :: 22.00
Omgivelser :: Ingen andre end Claire

Claire sad på en bænk oppe på en høj og så hen over Forks. Hun havde bestemt sig for at være højt oppe så hun kunne nyde den udsigt der var lidt svær at få øje på. Hun lænede sig stille tilbage i bænken. Hun var iført en blodrød kjole så det var svært at få øje på de rigtige blodpletter. Det var dog nogle indtørrede, da hun ikke havde været på jagt i et stykke tid. Hun bed sig let i læben og fugtede dem derefter. Hun tænkte lidt over alle dem som hun havde bidt, hun burde egentlig snart havde lavet en liste så hun i det mindste kunne huske hvem det var hun havde bidt. Det var sådan lidt forvirrende for hende, for efterhånden begyndte hun at glemme sig selv og hvem hun egentlig var. Aldrig nogen sinde ville hun glemme sin familie, mente hun selv, men hun vidste ikke helt hvad det var hun skulle gøre ved det. Hendes tørst var ved at overtage det hele, som om at hun var ved at blive til det hun mest frygtede og noget som hun engang havde været.

Tom kunne ikke rigtig finde ud af om han var sur eller irriteret? Selvom sur og irriteret ikke rigtig var nogen forskel fra hinanden. Eftersom han havde opdaget at Bill var blevet til vampyr, og han vidste ikke hvem, der havde bidt, Bill.
Hvilket han ville finde ud af. Planen var egentlig at han selv ville bide sin tvillinge bror. Fordi de var tvillinger, og ja..
Der gik ikke lang tid før at han var nået op på en høj, hvor man kunne se udover forks. Han hev lidt op i sine bukser, inden at hans blik strejfede rundt, og han fik øje på en pige, men han blev bare stående der hvor han stod, et lille stykke væk fra bænken, hvor pigen sad.

Hun kunne med det samme lugte Tom og rejste sig hurtigt op. Hvilket hun fortrød med det samme, da hun vidste at man ville havde lagt mærke til det når hun havde gjort det så hurtigt. Hvis hun havde gjort det langsomere ville det ikke havde virket så mistænksomt. Hun bandede inderst inde for sig selv og prøvede at bevare fatningen imens at han var tæt på. Hun ville ikke lade nogle følelser rende afsted fra hende når han var så tæt på hende. Og nu havde hun jo det ekstra på sjælen at hun havde bidt hans tvillingebror og kommet til at føle noget for ham også. Hun syntes at det var så typisk hende at rende ind i sådan nogle situationer. Hun var det mærkeligste skabning på jorden der overhovedet var blevet født.

Tom hævede det ene bryn, da han kiggede over mod pigen, og kunne ikke forstå hvad hun havde gang i?
Han tøvede lidt og havde egentlig lyst til at gå ned fra højen, han vidste heller ikke om han skulle sige noget.
Bed sig diskret i underlæben, og kiggede lidt op mod himlen.

Hun stod så der, så ned på sine fødder og overvejede rent faktisk bare gå over til ham og få ham til at huske hende igen. For hun savnede virkelig at han kunne gå over til hende og tage armene om hende, eller måske bare lige snakke med hende. Hun følte sig en smule svimmel da hun prøvede at huske dengang de havde været sammen. Men alligevel, det var lidt svært at huske. Så hvis hun nu bare selv glemte de minder, så ville der intet ske ved at hun lod ham blive ved med at havde glemt hende.

Tom vendte sit blik mod hende, det så ud som om at hun var lidt svimmel,
samtidig vidste han at hun ikke var menneskelig, det kunne han mærke med det samme.
Han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme, og begyndte at gå hen til hende.
"Uhm.. er du okay?" spurgte han lidt nysgerrigt, da han nåede hen til hende.
Fugtede sine læber, imens at han så på hende.

Hun rystede på hovedet, "nej.." hviskede hun hæst og satte sig ned på bænken. Da duften af ham var blevet stærkere kunne hun godt mærke tårene presse på og hun prøvede virkelig at tage det roligt. Hun tog en dyb indånding og prøvede at bevare fatningen. "Jeg tror bare at det er fordi.." hun prøvede at finde på en god undskyldning, men nej det var svært. For hun vidste at han vidste, at hun overhovedet ikke var menneske. Så hvorfor overhovedet prøve at opføre sig menneskeligt? Vampyre kunne jo dufte eller føle hver gang at der var en anden der var vampyr eller vareulv.

"Fordi hvad?" spurgte han, og satte sig ned ved siden af hende på bænken.
Når han først var gået i gang med at spørge, og han ikke havde fået svar første gang,
så blev han ved, end til at han fik et svar. Et svar som havde en betydning.
Idet at han bukkede sig lidt ned og støtte sine albuer på sine knæ og samlede dernæst sine hænder,
vendte sit blik mod hende derefter.

"Jeg kom bare i tanke om noget.." hviskede hun stille og så ned på sine fingre. "Noget der mangler" hun rystede let på fingrene og prøvede at holde sit hoved klart for tanker. Hun måtte ikke gøre noget alt for dumt lige på dette tidspunkt. Og desuden havde han jo stadig den pige.. havde han ikke også? Hun havde ikke sådan rigtig holdt øje med ham og hun gad ikke til at dufte efter om han havde været sammen med en anden pige. Og det ville også virke helt mærkeligt at en fremmed begyndte at dufte til en.

"Det kan nok ikke være så slemt, som hvis man har tænkt sig at tage væk fra selve byen forks, synes det er underligt at ens tvillinge bror også lige pludselig dukkede op, at .. kærligheden i det hele taget er noget møg" sagde han svagt, hvorefter at han vendte sit blik ned mod jorden. Han vidste ikke hvad han ville, eller hvad han følte. Idet at han lod sin tunge glide ud at røre ved sin piercing. "Mangler.. hvad for noget mangler du?" spurgte han, så efter et stykke tid, og vendte blikket op mod hende igen, med hovedet lagt lidt på skrå.

Hun så op på ham og holdte med det samme øjenkontakt. "Dig.." hviskede hun let, og lod alle de tanker han engang havde om hende sive tilbage i hans hoved. Lod ham huske hende igen og lod ham huske hvor dum hun havde været da det var hun havde taget hans minder væk fra ham omkring hende. Hun ønskede overhovedet ikke at de skulle være adskilt, bare at de kunne være sammen. Som venner ville være fint nok for hende, bare de stadig kendte til hinanden, bare de stadig havde det specielle bånd imellem sig som de havde haft hele vejen igennem den tid de havde kendt hinanden.

Tom kunne ikke forstå hvorfor hun nævnte at hun manglede ham, de kendte jo ikke hinanden..? Inden at han mødte hendes blik, og lige pludselig lagde sine arme hen over sit hoved, da alle de minder pludselig kom frem, han udstødte nogle lyde også, hvorefter at han kiggede på hende. Han knyttede sin ene hånd, uden at sige noget.

Hun bed sig let i læben, sagde ingenting og så den helt anden vej. Hun turde ikke at se på ham, hun vidste at han burde være vred. Det var ret svært at tænke på alt det hun havde gjort overfor ham. Også havde hun gjort det til sidst? Hun havde lyst til at sige at hun kunne gøre det hele godt igen, men det var jo netop det som hun ikke kunne.

Tom tøvede lidt, "Claire.." sagde han svagt, "Hvad.. jeg forstår intet.." mumlede han, og kunne så også regne ud at det var hende, som havde bidt Bill. Idet at han rejste sig op fra bænken. Ja, han var vred, men alligevel så ikke. Han kunne heller ikke flippe ud på hende, da han stadig havde følelser for hende. "Lev godt sammen med Bill og Kevin.." tilføjede han let, da han også vidste, at Bill måske var ved at få følelser for Claire, og han ville ikke have noget med Bills kærester at gøre, eller dem som Bill havde noget kørende med.

Hun kunne mærke at hun fik tåre i øjnene, "og det er så det jeg får.. ved at give dine minder tilbage..!?" hun rejste sig op og vendte ryggen til ham. Hun ville gerne gå, men kunne ikke få sig selv til det. "Jeg kan sagtens gøre det igen, det ved du godt.. og desuden, lod du også til at være lykkelig da du ikke kunne huske mig..!?" Hun bed sig hårdt i læben, hun ville ikke bryde fuldstændig sammen, bare på grund af det her. Hun havde måske forventet at det havde været lidt bedre, da hun havde bestemt sig for at få hans tanker tilbage. Men sådan var det åbenbart ikke.

"Jeg vidste jo ikke hvem du var! Du kunne bare lade være med at gøre det! Men nej! Jeg tænkte på at rejse væk fra Forks!" sagde han irriteret, og bed sig diskret i læben. "Du kunne også bare lade være med at.. bide Bill" mumlede han, og begyndte at gå. Tom ville gerne have noget kørende med Claire igen, og end da komme sammen med hende, men det.. han kunne ikke rigtig finde rundt i det.

Hun gik rasende over til ham og tog fat i hans arm. "DU VED AT JEG IKKE KAN HOLDE MIN TØRST TILBAGE!" skreg hun og tårene begyndte at trille. "Jeg kan ikke gøre for at tørsten overtog og bare det han duftede ligesom dig gjorde det hele meget værre!?" hun så på ham. "Forstår du det ikke!? Jeg savnede dig og jeg kunne bare ikke holde mig væk.. jeg savnede at kunne have dig nær mig, men det er jo svært når vi jo ikke kendt hinanden fra din side af.. så selvfølgelig giver jeg da det hele tilbage!?" hun holdte fat i ham, hun ville være sikker på at han ikke ville gå, før de var færdige med at snakke.

Tom stod stille efter at hun havde taget fat i hans arm, han gjorde ikke modstand, så bare på hende, idet at han bed sig let i underlæben. "Jeg elsker også dig" sagde han stille, studerede lidt jorden dernæst han var ikke meget for at kigge på hende, efter at han havde sagt det, ikke fordi han havde noget problem med at kigge i folks øjne, men han havde det bare generelt svært med at sige 'Jeg elsker dig'.

Hun kunne mærke et lille stik i hjertet, ikke fordi at det sårede hende, men fordi at det kom som en meget hurtig overaskelse. Hun slap ham langsomt og så på ham med de ravklare øjne der næsten var ved at blive røde. "Tom.. hvordan kan du gøre det imod mig..?" hviskede hun let og bed sig i læben. "Jeg fortjener det overhovedet ikke.. og du ved at man ikke kan stole på mig" hun sukkede og turde heller ikke rigtig at se ham i øjnene. Derfor lod hun blikket glide hen over græsset.

Tom fugtede sine læber. "Glem at jeg sagde det.." sagde han, selvom at det var sandt at han elskede hende, det var bare tanken om hvis at hun pludselig en dag, også fik noget med Bill, og det ville han ikke kunne takle. Han bed sig diskret i læben, og gik dernæst få skridt væk fra hende.

"Tom.." hviskede hun blidt. "Jeg vil stadig gerne være venner.." hviskede hun. "Jeg vil ikke miste dig, og det tror jeg godt at du ved" hun så op på ham, denne gang var de halt flydene blodrøde. Hun kunne bare ikke forstille sig flere uger hvor hun overhovedet ikke ville kunne snakke sammen med Tom, det lød bare meget forkert.

Tom sank en lille klump, efter at han havde fået kuldegysninger, pga. hendes hvisken, den var bare skøn.. "Det.. kan vi ikke være, hvis..l" sagde han stille, hentydet hvis hun skulle kysse, eller rettere sagt få se..x med Bill. Fordi så ville jalousien vokse, og samtidig ville han blive vred, også ville han hverken se hende eller Bill. "Ah, venner kan vi stadig godt være" tilføjede han hurtigt, og undgik hendes blik, han ville ikke høre hendes hvisken mere så.

"Og.. du har jo hende menneske-tøsen" hun gøs af dette lille uskyldige ord. Hun kunne overhovedet ikke fordrage tanken om at ham hun elskede så højt, rent faktisk havde noget kørene med et menneske..!? Hun slap ham langsomt og prøvede at styre det hun sagde, for det var simpelthen bare for meget for hende. Hun ville gøre alt for at de skulle være sammen, men hun vidste bare at andre fyre også ville blive sure. Og at man overhovedet ikke kunne regne med hende.

Tom trak svagt på skulderne. "Som sagt.. kan man ikke helt stole på mig" sagde han lidt stille, og hev dernæst op i sine bukser. "Vi er kvit.." mumlede han, og bed sig diskret i underlæben, hvorefter at han kiggede nedad sig selv, uden at sige mere, studerede også lidt græsset, imens at han begyndte at bevæge sine fødder.

Claire løb med det samme foran ham, tog armene om ham og lod deres læber mødes. Hun slap efter kort stykke tid og så på ham, "lige meget hvad elsker jeg dig stadig.." sagde hun blidt. "Men den her gang var vel en sidste gang hvor jeg kysser dig..?" hun slap ham langsomt og bed sig let i underlæben.

Tom fugtede sine læber. "Det bestemmer du.." smilede han skævt og kiggede op på hende, kløede sig lidt på kinden, med sin ene hånd, "Well.." tilføjede han, og lagde sit hoved lidt på skrå, da han ikke kunne finde på mere at sige.

Hun bed sig i læben, kunne ikke holde sig tilbage. Derfor lænede hun sig langsomt frem imod ham og lod deres læber mødes igen imens at hun tog lidt bedre fat omkring ham. Men hun ville være sikker på at han overhovedet ville.

Tom førte sine arme ned omkring hendes hoft, trak hende tættere ind til sig.
Han nappede blidt i hendes underlæbe, inden at han kyssede hende,
lukkede sine øjne lidt, imens at han vidste at det her var dumt, som han havde gang i.. men han ville gerne?

Hun lukkede let øjnene i da hun godt kunne lide denne følelse.
At han holdte hende helt ind til sig, fik hende til at føle sig helt speciel.
Hun lænede sig lidt frem imod ham.