Skooooven!

Dato :: 25. september 2009
Årstid :: efterår
Dag :: fredag
Vejr :: Koldt og stille
Sted :: Skooven!
Tid :: 00.01
Omgivelser :: skovting. Ellers no one

Elizabeth gik med yndefulde skridt. Vinden legede med hendes kjole og lod den bølge. Hendes lange røde hår bølgede også let i vinden og hun havde et lille smil på læben. Hun var smuk som sædvanligt og kunne ikke mærke kulden som ville få et almindeligt menneske til at fryse.

Elizabeth skrev:

Dato :: 25. september 2009
Årstid :: efterår
Dag :: fredag
Vejr :: Koldt og stille
Sted :: Skooven!
Tid :: 00.01
Omgivelser :: skovting. Ellers no one

Elizabeth gik med yndefulde skridt. Vinden legede med hendes kjole og lod den bølge. Hendes lange røde hår bølgede også let i vinden og hun havde et lille smil på læben. Hun var smuk som sædvanligt og kunne ikke mærke kulden som ville få et almindeligt menneske til at fryse.

SonGoku gik ved skoven med en vinter jakke siden det var så koldt. Han så rund og sukkede for han var ny og kendte ikke rigtigt stedet. "hvor er de andre mon henne?" spurgte han sig selv.

Elizabeth så sig omkring med et sødt smil og ventede på at der ville komme nogen.

Han så rundt men kunne ikke rigtigt se nolge så han sukkede. Han så ned i jorden uden af smile "jeg vil gerne møde nogle snart" sagde han.

Hun begyndte at kunne lugte et menneske og smilte større.

Han satte sig på den kolde jord og kunne mærke kulden i sit ansigt og bagdel. Han sukkede igen.

Elizabeth gik videre og prøvede på at finde lugten.

Han rejste sig da det var for kold for han`s bagdel. Han rystede nærmest af kulde "dumme vejr!" råbte han.

Et råb kom fra en dreng. Hun rystede svagt på hovedet af hans højlydte udbrud. Hun satte i et løb resten af vejen over mod ham "Ved du ikke hvad der lurer herude" hviskede hun ind i hans ene øre for at skræmme ham lidt.

Han gik længere frem og kom til at gå ind i hende. Han faldt bagover.

Han gik lidt længere frem og gik ind i hende. Han faldt bagover.

Elizabeth så på drengen og lagde hovedet let på skrå "Jamen dog. Drengen ser sig vist ikke for" mumlede hun mere til sig selv end til drengen og gik nogle skridt væk fra ham. Hendes dybblå øjne var rettet mod drengen. Natten havde ændret hendes skønhed fra en simpel, normal og fortryllende skønhed til en dyster, stadig fortryllende skønhed. Hun smilte svagt.

Han rejste sig op og så på pigen "øhm... Undskyld" sagde han og kløede sig i nakken. Han rødmede over det der skete.

Hun så på drengen og rystede svagt på hovedet "Det gør ikke noget" sagde hun med en silkeblød stemme og smilte sukkersødt.

Han så på hende og smilte skævt "jeg hedder forresten SonGoku Yomata" sagde han. Han smilte nu nuttet til hende.

Hun stod med rank ryg og så ud som om at hun havde en fin familie. Hun rakte en iskold hånd frem mod Songoku "Elizabeth Carolina Dorian" sagde hun høfligt og smilte det samme søde smil.

Han tog imod hende`s hånd men trak den til sig igen "KOLDT KOLDT!" små råbte han.

Hun trak hurtigt sin hånd tilbage "Undskyld" mumlede hun og så ned på sin hånd og var lidt trist over Songokus reaktion.

"det gør ikke noget jeg er bare ikke et menneske der er van til det kolde" sagde han. Han lynede sin jakke helt op.

Hun hævede et øjenbryn "Jamen sååh var det jo ikke en god idé at flytte til et af landets koldeste steder" sagde hun og så op i den mørke himmel. Så længe hun havde kunnet huske var Forks altid et koldt sted.

"du siger noget men gider ikke at flytte" sagde han og så på hende.

"Jamen så ber du jo selv om det, ikk?" sagde hun og vendte sig om og begyndte at gå med nogle smukke yndefulde bevægelser.

Han gik efter hende "jo jeg gør men vil kunne være van til begge dele" sagde han og så på hende.

Hun nikkede "okay" sagde hun og smilte svagt og så op i himlen.

Han så på hende og smilte bare glad.

Hun så tilbage på Songoku "Hva er det du er så glad over?" spurgte hun, da hun havde opdaget hvor glad han så ud.

"stedet her er flot" sagde han og så på hende.

Hun smilte og så sig omkring "Jah, her er så smukt" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit lange røde hår.

Han så op på himlen og smilte.

Hun blev ved med at stryge sine fingre gennem sit hår og så sig omkring i mørket.

Han gabte efter han var ret så træt.

Elizabeth så op på Songoku "Du burde gå i seng og få din søvn" sagde hun efter han havde gabt og smilte venligt til ham.

"jeg vil altså ikke sove nu" sagde han

Hun rystede svagt på hovedet og opdagede nu, den lugt som kom fra Songoku. Hun så på ham og opdagede nu at han var vampyr.