Matematik, æv!!

Årstid: Vinter...
Dato: 12. december
Dag: Fredag.
Vejr: Det sner kraftigt
Omgivelser: Ingen
Sted: Klasselokalet
Påklædning: Sorte, hullede jeans, allstar i sort med rød og sort ternede snørrebånd og en t-shirt med Tokio Hotel på. Hans hår hænger pjusket ned af ryggen, og han har smokey eyes.

Bill sad i sit klasseværelse, og forsøgte at koncentrere sig om at lave matematik. Det var efter sidste time, men han havde fået lov til at blive lidt længere. Han vippede med venstre fod, og tegnede kruseduller i kladehæftet. Han kunne ligesom ikke rigtigt koncentrere sig. Han sukkede stille, og rodede op i sit sorte og hvide hår, så det sad endnu mere rodet end det havde gjort før.

Kate skubbede døren op ind til klasselokalet, hun havde stået og snakker med en lære angående et projekt de skulle køre i løbet af næste uge, og havde helt glemt tiden.
Kate havde ikke ventet at se nogen, så hun blev en smule forskrækket, da der sad en dreng i hjørnet, hun sendte ham et nervøst smil, da hun gik over for at hente hendes ting.

Bill var netop igang med at udstøde en serie tyske bandeord, da døren gik op, og en pige trådte ind. Han lukkede hurtigt munden, for hvad i alverden måtte hun ikke tænke!?
Han gengældte hurtigt hendes smil, og greb så sit viskelæder, og gik amok på sit kladehæfte.

Kate holdt øje med ham ud af øjnkrogen, han lignede en der var ved at tage livet af sit kladdehæfte, but any way, hvem ville ikke gøre det somme tider.
Kate mumlede et eller andet, da en mappe fyldt med papirer ramte gulver, hun bannede indvendigt, mens hun begyndete at samle alle papirerne p fra gulvet, nu kunne hun bruge resten af dagen på at rytte op i det igen.

Bill så på alle papirerne på gulvet, og overvejede hurtigt situationen.
Enten kunne han fortsætte med at smadre sit kladehæfte, eller han kunne hjælpe det stakkels pigebarn med at samle alle hendes 700 ark op. Hmm, svært dilema. Right...
Han rejste sig hurtigt, gik hen til pigen, og hjalp hende med at samle alt hendes papir op. Han smilede hurtigt til hende, og rakte hende en god stak af dem.

Kate sendte drengen et smil, hun mente ikke at havde set ham før, men ja man kunne jo ikke vide. Kate fik efterhånden samlet en stor stak op, da drengen pludselig stod ved siden af hende, og hjalp hende med at smale arkene op: " Jeg tror vidst ikke vi har mødt hinanden før Kate" hun sendte ham et skævt smil, da hun efterhånden havde fået de fleste ark ind.

Han gengældte hendes smil.
"Nej, det har vi vist ikke. Jeg hedder Bill.. Kaulitz," svarede han roligt, og rejste sig op.
Han børstede skidtet fra gulvet af sine knæer, og knækkede hurtigt fingre.

Kate rejste sig g kom papiret ned i tasken, mens hun børstede støvet at af hendes bukser. Hun stod nu lænet op af bordet; " Så må man vel sige tak for hjælpen Bill" hun smilte venligt, til ham; " Er du ny elev "

”Det var så lidt,” svarede han med et lille, skævt smil. ”Ja, det er jeg. Jeg er først flyttet hertil for nylig, og i dag er min første dag i skolen.” Han begravede hænderne i lommerne, og kastede et blik rundt i klasselokalet.

Kate sendte ham et smil; " Tja, velkommen til den mest wierd skole " hun sendte ham et skævt smil, " Hvis man er til kedelige timer uden nogen ende" så er det lige stedet.
Kate kiggede på Bill; " Kaulitz det lyder tysk, kan det passe?"

Han lo kort.
”Det var da pokkers! Og jeg som ellers håbede at vi ville have nogle spændende timer. Men skidt.” Han smilede let.
”Jo, det er tysk. Jeg er født og opvokset i Leipzig, i Tyskland,” fortalte han hende.

Kate kunne ikke la' hver med at smile; " Så tror jeg du er flytttet til det forkerte sted " hun kiggede ud af vinduet og på hvordan regnen stod ned i stride strømme. " Hmm... lyder mere spændende end Fraknkrig"

Han smilede blidt.
”Nej, jeg synes nu at byen virker rigtig dejlig. På trods af skolen!”
Han så undersøgende på hende.
”Kommer du fra Frankrig?” Spurgte han nysgerrigt.

Kate løftede øjnbrynet; " Ja byer er udemærket, men naturen rundt om er perfekt" hun kiggede ud af vinduet, hvor naturen næsten sprang hende i øjnene; " Ja, har boet hele min barndom skiftevis i Bruxel og Paris" hun lod blikket hvile på ham en kort stund.

Han gengældte kort hendes blik.
”Var det okay, eller?” Spurgte han forsigtigt. ”Personligt er jeg glad for at være vokset op i en mindre by som Leipzig,” tilføjede han.

Kate stod roligt op af bordet; " Neej det var ikke på lmin top 10 liste" hun kiggede frem for sig; " " Byen var okay, men omgiveler ja de var bare..." hun stoppede pg håbede at han vidste hvad hun mente

”Helt af helvede til?” Spurgte han forstående, og satte sig på op på sit bord. Han betragtede hende med et medfølende blik.

//Skal logge af nu.Men vi skrives bare en anden dag..//

Kate nikkede bare han havde forstået; " Yes something like that" hun kiggede frem, hun stod g tænkte længe, men lod så blikket falde; " Det må havde været dejlig at bo i så lille en by"

Bill trak neutralt på de smalle skuldre.
"Tja, det er jo ikke en helt lille by, men uden tvivl mindre end dem du voksede op i." Han tænke sig kort om. "Men jo, det har været dejligt at vokse op i Leipzig. Det er en fantastisk by!" Sagde han med varme i den fløjsbløde stemme. Hans blik blev fjernt.

Kate betraktede ham bare som han stod der og drømte, hun smilte, og kom til at grine en smule da hun så Bills hæfte; " Sig mig engang, jeg vidste ikke at totur af kladdehæfter var tilladt" hun sendte ham et løftet øjnbryn og et drilsk smil

Selena gik med små hurtigt skridt ind i lokalet, da hun fik øje på Bill.. "Hey" sagde hun til ham og fik øje på en pige også "Og hej til dig" sagde hun smilende..

Bill fulgte hendes blik..
"Ehm, det er det normalt heller ikke meeen..." Han forsøgte febrilsk at komme i tanke om en god undskyldning, for at han smadrede den så voldsomt.
"Men den driller mig!" Oplyste han hende om.

"Hey Selena," sagde han og smilede skævt.

Selena smed sin takse ved et af bordene.. "Hvad har du gang i" såurgte hun og nikkede smilende mod hans hæfte..

"Matematik," mumlede han modstræbende.
"Men, æhm, så blev jeg sur." Han kastede et skamfuldt blik mod den smadrede forside.

"jeg kender føelsen" lo hun og satte sig op på sit bord og tog en vandflaske frem fra sin takse og drank lidt af den..

Han smilede skævt, og slog til heftet, så det faldt ned på gulvet. Han kastede et hoverende blik på den.

Selena lo af ham.. "Du forstår at straffe den hva´" sagde hun og løftede på panden af ham.. "Havd er der galt med den"

"Ingenting, faktisk," svarede han med et skuldertræk.
"Jeg blev bare nødt til at straffe noget!" Forklarede han.

"Hvis du mangler flere ting at straffe har jeg også et par hæfter og bøger du må udøve lidt vold på" sagde hun munteret..

"Uh, det lyder godt!" Han smilede skævt til Selena.

Selena sprang ned fra bordet med et smil.. Hun greb fat i sin taske og tog et engelskhæfte og geografihæfte frem og rakte det ene til ham.. "Du får min Geografhæfte, og så vil jeg prøve på denne her" sagde hun og viftede kort med det andet hæfte..

Han tog grinende imod det, og greb sin blyant.
Han hakkede en masse små huller i heftet.

//Svarer langsomt, for har lovet min lillebror at se MGP med ham :S//

Hun greb en blyant og efterlignede Bill´s torturmetode og hakkede løs på sit hæfte..

//Helt i orden xD//

Han studerede begge hefter.
"Min er flottest ødelagt!" Grinede han.

Hun kiggede selv efter og kunne se at han helt sikkert var den bedste til at smadder dem.. "Neeeej min er mest ødelagt" sagde hun i en drillende tone..

"Vel er den ej!" Grinede han barnligt, og rakte tunge.

Selena greb hæfterne og rev dem ud af hænderne på ham og løb lidt væk fra ham.. "min er mest" sagde hun igen..

Han lavede sur mund, inden han satte efter hende.
"Nej, nej nej," grinede han,

Selena skreg af grin og løb rundt om bordet.. "Min er mest, min er mest" sagde hun drillende..

Han løb rundt om bordet.
"Nej, vel er den ej!" Skrålede Bill, og greb ud efter hende.

Selena prøvede at undvige ham, men gled i en taske og faldt med et ´bump´

Han blev alvorlig.
"Slog du dig?" Han rakte en hånd ned mod hende.

Selena tog i mod hans hånd og rev sig selv op.. "Bare en lille skramme" sagde hun og hoppede op på det nærmeste bord.. Hendes bukser var gået stykker på det ene knæ, og hun blødte en lille smule..

"Din klodsmajor," sagde han med et skævt smil.

"Heeey" sagde hun og lagde armene over kors.. "Jeg er ikke klosset" sagde hun og spillede fornærmet.. Men så så hun på sit knæ.. "okay, måske en smul" lo hun..

"Det er okay, det er en kompliment," lo han stille.

"Damn siger jeg bare.." lo hun.. "Her din er det mest ødelagte" sagde hun og rakte ham smilende hæftet..

"Som jeg sagde!" Fnisede han.

"Du bliver nødt til at lære mig det" sagde hun smilende..