I think...

Dato : 22 september
Årstid : efterår vil jeg tro??
Dag : tirsdag xD
Vejr : tyk tåge, og en anelse fugtigt.
Sted :midt inde i skoven
Tid : midnat
Omgivelser : træer, træer, og flere træer...
Påklædning : Se avatar - vinger.

Cassie sad oppe i det sædvanlige træ som hun altid sad i, hun sad øverst oppe i trækronen og lænede sig op at stammen. Hun tænkte tilbage på den gang hun var flygtet hjemmefra, hun havde været lige ved at myrde sin egen mor Oo´
Hun sukkede od så ud over skoven.

Claire kom lige pludselig frem foran hende med store og lidt halvsindsyge øjne. Hun smilte sit sædvanlige charmerende smil, der måske fik hedne til at se en smule mere uskyldig ud, dog ikke helt. Hun fugtede let sine læber og så lidt op og ned af hende. "Jeg kan ligesom dufte et eller andet ved dig.." sagde hun langsomt og lænede sig ind imod Cassie. Claire var iført sin grønne knælange sommerkjole. Hun havde ikke brugt denne så tit, men alligevel kunne man se en smule blod på dette.

Cassie lænede sig forskrækket tilbage, uden at falde ned. Hun kendte ikke denne person, men kunne lugte at hun hverken var et menneske eller en snavset køter. "Og du er?" spurgte hun med den mest venligste tone hun kunne, hun ville helst ikke blive uvenner med en af hendes egen slags.

Hun grinte let, "du husker ikke.." hviskede hun let. Hun lænede sig en smule bagud, det ville ligne at hun ville falde ned, men nej, det gjorde hun ikke af en eller anden grund. "Det er sjovt at tænke på.. så mange år og jeg kan huske det..!? Jeg plejer ikke at have den bedste hukommelse nogen sinde" hun trak på skuldrende og lænede sig så igen fremad. "Prøv at kig mig i øjnene, huske tilbage.. se om du kan huske!?" hun fniste let og fugtede sine læber. Hun elskede at kunne føle den følelse at eje nogen.

Hun rystede høfligt på hoved, "nej tak" smilte hun. Hun fniste lidt, "jeg aner ikke engang hvem du er" hun satte sig op igen og lænede sig mod stammen som før.

Hun grinte let og rystede lidt på hovedet af det. Med det samme så hun sig lidt omkring, hun havde sådan lyst til blod, men den eneste i miles omkreds var hende her Cassie der ikke engang kunne huske det. Hun bed sig let i læben og så så op imod himlen, måske ville der være nogle fugle? Hun fik dog kvalmefornemmelse af at hun overhovedet havde overvejet at få dyr. Nej hvis hun skulle have rigtig mad, skulle det være den ægte vare.. mennesker

Cassie så undrende på denne pige, "må jeg vide hvad dit navn er?" spurgte hun stadig med en venlig tone. Hun var som regel kun venlig når det var en vampyr hun talte til, aldrig en køter. Nogle gange kunne hun snakke sødt, venligt og lokkende til mennesker for at få noget føde.