So much have chance, but hear is it still the same

T: Aften
S: Paris
v: køligt
O: en masse boder der er ved at lukke.

Kate gik ned af de lange gader boderne omkring hende var ved at lukke, hun havde dybe render under øjnene, hun ligenede en der lige så godt kunne være faldet død om.
Hun havde ikke sovet i flere døgn, da gamle marreridt og vaner var kommer tilbage, omkring hende hilste gamle bekendte, og nogle få børn som hun havde lært at ride. Kate stoppede som altid op og var høflig, men kune høflig og kort, hun kunne ikke oversku mere. Andre sendte hende melidensheds blikke, ofte fra de ældre købmænd, som alle havde kendt hendes bedstefar, som var død for en uge siden. Begravelsen havde lige fundet sted, og hun kunne ikke udholde at være i nærheden af hende korupte og perfekte famile.
En sidste solstråle ramte hendes brune hår i det hun satte sig op af et gammel die, hun havde forandret sig meget siden hun havde mødt de nye mennesker som levede omkring hende i forks, men alt dette var langt væk, her var kun de franske tradisioner et helvede af en opbygget maske, som kun dem indefra kender sandheden på. Ville Paris aldrig blive klogere?

Amira kom gående i et hurtigt tempo, iført en kort nederdel og en udringet top.
Hun sukkede over en ny arbejdsaften... Hun havde virkelig ikke lyst.
Hun stoppede med opspærrede øjne da hun fik øje på Kate "Kate...?!" udbrød hun hvislende, men højt nok til at Kate ville kunne høre det.

"Mira" Kate drejede rundt, hendes ansigt var hævet på den ene siden, men hun prøvede ferbrilsk at gemme det bag hendes hår. Kate gik hen mod hende-

Men inten narrede Amira (Da da da daaaam O.o xD) og hun fik øje på det med det samme.
"Kate hvad i alverden er der dog sket med dig?!" udbrød hun chokeret.
De Blå mærker og ar som hun havde fået på sit arbejde aftenen før, var helet for længe siden, så hun havde ikke noget at dække for...

Kate lod blikket hvile; " Intet af betydning Mira, det er bare nogle skræmmer" hun smilte dete var intet. Kate kiggede på hende, " HVornår kommer du hjem??"

Amira trak på skuldrene "To uger, et år, 5 år, aldrig, hvem ved?" sagde hun som om at det ikke betød noget.
Hun fik en bekymret rynke i panden over Kates undskyldning, hun kendte godt det ansigtsudtryk fra når hun selv havde været ude i noget som hun ikke ville have nogen skulle vide noget om.

Kate blik skiftede hurtigere end vinden blæste; " Shin går ned Mira, han kan ikke klare at miste mere, jeg ved ikke hvorfor du efterlader ham, og jeg ved ikke hvilke grunde du har, men pointen er at du såre ham" Kate sendte hende et dræber blik, hendes ansigt var kridhvid af mangel på søvn, og dybe rander gravede sig under hendes hud, men hun gad ikke prøve på at skjule det, for det nyttede vel ikke noget i sidste ende.

Kates ord ramte lige hvor de skulle "Jeg kan ikke være sammen med ham..." mumlede Amira "Jeg er... for farlig" hun vidste a hun havde sagt for meget, men hun vidste ikke hvad der ellers var at sige.
Kate ville ikke lade hende af krogen.

Kate kiggede ned i jorden, for at Mira ikke skulle se hendes ansigt, solen skygger lagde de perfekte skygger over hendes ansigt. " Det er ikke bare det, jeg savner dig, shin er nede, Forks er underlig, jeg for det underligt af at være der, og når du siger du er farlig, hva' mener du?" en solstråle ramte hendes kind og afslørede de røde mærker og hendes alvorlige udtryk.

"Det har jeg ikke lyst til at forklare" svarede Amira afvigende
"Er han sammen med de hvide?" spurgte hun vagtsomt, med lynene øjne. Hvis hvad Daniel havde fortalt var sandt, var der stor grund til at være bekymret.

Kate kiggede ned i jorden; " Ja noget blev vi jo nød til at fortage os, men jeg blev så underlig syg i nærheden af dem, og ja så blev jeg kaldt tiil Frankrig, som om en stank ramte mine næsebor" hun kiggede ned i jorden.

Amira gik helt tæt på hende "Kate er Shin meget sammen med dem?" spurgte hun intrængende med skræmte øjne.
Hvad kunne hun dog ikke ende med at komme hjem til? Hvis hun kom hjem...

Kate lod blikket falde; " " Ja det er han, og jeg bryder mig ikke om det, de kigger på os som om vi var spiselige de er umenneskelige" hun stoppede kort; " Mira hvis det jeg siger lyder dumt, så sig lige til."

"Nej det er godt du har det sådan!" mumlede Amira med rynkede bryn "Jeg bliver nød til at komme hjem og holde øje med ham... Ikke være sammen med ham, bare holde øje med at der ikke sker noget med ham..."
Hun følte en knugende frygt indeni. Og... Jalouxi`? Hvorfor dog det? *De vampyr tøser er jo uendeligt smukke* Hviskede en lille stemme inde i hendes hovede. En væmmelig stemme. *Han har sikkert forelsket sig i en af dem, du er ikke god nok mere... Men det har du også godt af, sådan som du forlod ham!* "Det passer ikke!" hviskede hun næsten uhørligt.


//Skal lige spise, der går nok lidt tid, vi for naboen på besøg O.o///

"Mira der er noget overnaturligt over dem, det er ligesom der er et magisk slør over forks, og grin bare af mig, men jeg tror din hund og Daniel er de samme" hun kiggede fram for sig, hun havde tænkt over dette længe, men havde ikke kunne spytte ud fordi Daniel var i nærheden af dem hele tiden; " Ja det gør han, han prøver at glemme dig, men det lykkes ikke for godt" hun kiggede ud over bugten

Amira så skarpt på Kate "Hvad er det for noget sludder Kate? Daniel er Daniel og min Daniel er min Daniel!"
Hun så lidt frem for sig. "Er han... Sammen med andre piger?" spurgte hun stille, og det knurrede indeni hende.

Kate rullede bare med øjnene; " Sig hvad du vil, men de ville forklare jeres had, tror du ikke jeg kender de gamle fortælling" hun kiggede bare ned;" Nej han flirter for at glemme dig men han har ikke succe"

En dyb knurren kom fra Amira, ved Kates ord om at Shin flirtede med piger.
"Hvilke fortællinger?" spurgte Amira, en smule nervøst nu.

" Amira, han prøvede at mikse mig op med en masse først, og da det ikke lykkes, fordi jeg kun altid vil holde af en, ja så blev han nød til noget andet, han blev nød til at kvæle tanken om dig i Frankrig med en anden" kate blev en anelse mere mild i ansigtet; " historie om traktaten mellem varulve og vampyre" hun lo en smule...

"mig og en anden?" Spurgte Amira forvirret "Hvilken anden?"
Så slog hun en latter op "Varulve og vampyrer? Har fantasien sluppet sig løs da jeg tog afsted?"hun smilede drillende

" Ja han er sikker på at du har fundet en anden" Kate kiggede vredt på hende, " Jeg er ikke skør, tro mig eller la' hver" hendes blik var bestemt og urokkelig, " Og det giver også meningen med ikke at ville skade, det må du indrømme" hun kiggede på amira med et løftet øjnbryn, " Og jeg skifter ikke mening, du er varm, fryser aldrig, de kolde er kolde, eksempel vampyren der stod i søen, de er hvide og overskønne" hun sendte Amira et jeg har ret blik-

"Kate for dit eget bedste, stopper du de tanker" Sagde Amira hårdt.
"Og ved den idiot ikke at jeg rejste fordi at jeg elsker ham?" spurgte hun surt.

" Hvis vi går ud fra min teori, så er det forståeligt, men ellers nej, så.." Kate troede at Amira vidste hvor hun vill hen, så hun sagde ikke mere, hendes blik var nok til at sige at hun ikke ville la' det ligge.

Amira så Kate intenst i øjnene "Kate, hvad end du finder ud af, lov mig at gøre som jeg siger når det virkelig brænder på" Sagde hun formandene "Det er af største vigtighed." Amira sukkede udmattet.
"Jeg tager hjem... Jeg bliver nød til at holde øje med Shin, der må ikke ske ham noget, ikke på vilkår" Hun havde været i Frankrig i en uge nu, og nætterne havde absolut ikke været behagelige.

"Jeg tar med" Kate fulgte Amira

// Flyve flyve flyve og Kate.. skift dit billede, vil helst ikke mindes om verdens klammeste film herinde O.o///