God mad i Pari <3'

Dato :: 27 septemper
Årstid :: Efterår
Dag :: Torsdag
Vejr :: Perfekt
Sted :: På en af Paris mest betråtte gader
Tid :: Eftermiddag
Omgivelser :: Propfyldt

Saria havde en lang, grå, ulden, langhalset skriktrøje, som nåede hende til knæene.
Nedenunder havde hun nogle lyse blålige jeans på, som strammede om hendes fine form.
Der var propfyldt på gaden, midt i det dejlige Paris, men hun havde ikke det mindste svært ved at komme igennem mængden.
Hun havde et par papirsposer i sine hænder, og over sine arme, som indeholdte madvare, specielt fra Paris, og mærkevare også specielt fra Paris. ´
Hun havde lige fået ordnet sit hår, af en dyr frisør, som nu genskinnede blåligt.
Hun gik videre, mod Pariser-tårnet (Kan ikke lige huske hvad det hedder... Pinligt... -.-') for hun havde endnu ikke været der, på sin korte gennemrejse i Frankrig.

Casper trak sine solbriller af, og satte dem op i håret. Han lagde nakken tilbage, og kiggede på Eiffeltårnet (er det den du mener? XD). Han nød synet, inden han fiskede sit kamera op af sin medbragte taske, og knipsede et par billeder. Han var taget et smut til Paris med sin lillebror, som ikke var blevet tilbage på hotellet. Han massede sig igennem mængden, og kom til at støde ind i en pige. (dig xD)

// Yup, eiffeltårnet xD

Hun vendte sig lynhurtigt, om og stirrede lidt ondt på ham. "Hvad i alverdnen laver du?" udbrød hun, og begyndte at samle sine poser op i farten.
Da hun rejste sig op igen, lo hun sødt og rakte sin hånd frem.
"Sorry, jeg kan bare ikke lide at bliver forskrækket... Saria. Dig?"

"Sorry, men det er så mange mennesker, at man skal være temmelig god for ikke at støde ind i nogle!" Han smilede til hende, og trykkede hendes hånd.
"Jeg hedder Casper," svarede han muntert.

//skal spise XD//

// Ses xD

Hun grinede og hankede op i sine poser, som nu hang på hendes arme igen.
"Hyggeligt at mød dig Casper."
Hun vendte sig om mod Eiffeltårnet, og spejdede mod toppen, med en hånd over øjnene.
Hendes tunge stak lidt ud, men den kom hurtig ind igen, da hun så på ham igen.
"Hvad skal du her, ved dette mega store tårn?"

Daniel havde siddet på en af de mange hjørne caféer og kiggede på dem.
Han sad med kaffe i hånden og sagde så bare så han vidste varulven Saria ville høre det.
"l'amour jeune" og grinte lidt eftersom det betød 'ung kærlighed'.
Han snakkede som en franskmand, og sad klædt sådan så han ikke udskilte sig så meget.
han havde virkelig brugt lang tid på at købe fransk tøj så han kunne gå ubemærket rundt i Paris's gader.

Saria stod pludseligt, og ubemærket bagved Daniel.
Hun lo sødt og udskyldigt og svarede bare endnu mere uskyldigt: "si vous le dites?" som betyder 'Hvis du siger det?'
Hun lod sine varme fingre løbe igennem hans blonde hår.
"Salutations petit Daniel." 'Vær hilset lille Daniel.'

Han smilte bare til hende.
"Vous n'avez pas l'air si brisé cette fois" sagde han bare som betød noget i stil med Du ser ikke så smadret ud denne gang
Han hentydede til den gang hvor han havde mødt hende nede ved vandet og hun lignede en der var kravlet gennem underkoven med hovedet gnubbende mod jorden.

"Vous êtes assez bon nerf était-ce?!" spandt hun sødt som honning. Du er godt nok fræk var?!
Hun lo og nussede ham i håret, og satte sig på en stol foran ham, på den anden side af bordet.
"Allez-vous faire monsieur quelque chose?" spurgte hun drillene og rakte tunge af ham. Har du tænkt dig at bestille noget hr?

Amira kom gående igennem byen, blikket rettet mod vejen. Hun stoppede op da hun fangede færten af Saria og Daniel. *Hvad laver de her?* tænkte hun forvirret, og styrede imod dem.
Hun stoppede op foran dem "Bonjour?" sagde hun tørt og så lidt fra den ene til den anden.

Han smilte skævt og svarede på hendes spørgsmål med et smil. "Fait" som også betød Er gjort
Han hørte Amiras stemme og drejede glad rundt. "Amira" sagde han og lod helt være med den Franske Accent.

Saria smilede varmt til hendes veninde... Amira.
"Bonjour Amira. Comment ça va?" Hvordan går det?
Hun smilede og så på Daniel, og tilbage igen.
"Ce qui vous amène à Paris?" spurgte hun intresseret. Hvad bringer dig til Paris.

Amira stirrede vredt fra den ene til den anden "Hvad fanden laver i her?!" spurgte hun, uden at tage sig af at de havde gang i en fransk dialog.

Saria spidsede forvirret sine læber.
"Hvem har uriné på din sukkermad." lo hun sødt.
"Jeg er ked af det, hvis jeg har provokeret dig Amira."

"Hvad laver i her?!" gentog Amira, en smule hysterisk.

Daniel hørte slet ikke efter og slog straks over i sit gamle sprog Italiensk.
"Perché qui? Vi è così noioso senza di te. Perché non mi hai detto quando?"Han snakkede hurtigt mens han spurgte hende Hvorfor herhen? Der er så kedeligt uden dig. Hvorfor sagde du ikke hvornår?
Han var overlykkelig over at havde fundet Amira i Store Frankrig.

Hun trak på skuldrene som om Amira bare var luft.
"Jeg havde et kort job, som model." sagde hun bare lidtgyldigt.
"Hvad med dig?" spurgte hun, og løftede sit ene øjenbryn.

"jeg... jeg... Tog herhen for at slippe væk fra Forks!" svarede Amira vredt "Daniel... du vidste det er du fuldt efter mig?!" spurgte hun vredt. Hun ville ikke have at Daniel skulle vide at hun havde taget sit gamle job op igen, bare for e stykke tid.

Saria's øjnbryn blev rynkede.
"Hvad snakker du om Amira?! Er du rejst væk for at komme væk fra Forks?!"
Hun lagde sit katteagtige ansigt på skrå.
"Hvorfor?!"

Han kiggede undskyldende på hende og stadig udne at vide det svarede han tilbage på Italiensk.
"Avrei dovuto chiedere prima" og kiggede brødbetynget ned i jorden mens han skrabede lidt i jorden med foden.

"Personlige sager" mumlede Amira "Jeg skal have mit hovede på plads, og det var der kun en måde at gøre på..."
Hun sukkede "Det var ikke meningen jeg skulle møde nogen jeg kendte" mumlede hun surt.
Hun vidste ikke hvad Daniel havde sagt, men hun var 98 % sikker på at det var et slags ja"

Hun smilede og klemte Amira's hånd.
"Daniel... Non è bello a seguire le persone!" sagde hun drillene. Det er ikke pænt at følge efter folk!
Hun smilede til Amira, og så til Daniel.
"Hvordan går det så... Woops, det har jeg sagt en gang..."
Hun smilede udskyldene.

"Si parla italiano. Perché?" spurgte han lidt forvirrede og hørte det så selv.
"Ups undskyld... Refleks" sagde han så bare smilende.

"Ja, du taler Italensk!" smilede hun.
"Jeg taler syv sprog flydene."
Hun trak på skuldrene.
"Men Amira, nu hvor vi er sammen, kan vi så ikke lave noget sammen, istedet for at fortryde det?"

Amira sukkede "Daniel... Er du fuglt efter mig?" spurgte hun alvorligt.

"Ja og nej" sagde han og kiggede lidt undskyldende på hende, men ikke særlig længe.

Saria lo lidt drilsk.
"Han sagde at han vist var kommet til det..."
Hun grinede lidt.

"Daniel!" udbrød Amira vredt "Hvorfor?! tror du ikke at jeg kan passe mig selv?!"

"Nej, det tror han ikke." lo Saria.
Hun kunne ikke lade være med at drille dem, hun havde kedet sig så meget hele dagen, da hun havde været på job!

"Jeg har ikke sagt det" sagde han trodsigt og kiggede på hende som om hun havde langede ham en lussing.
"Vi skulle alligevle på ferie og så sagde Jeg frankrig, hvis nu jeg skulle møde dig" sagde han og lød lidt såret.

Amira sendte ham et bebrejdene blik.
Inderst inde var hun nu glad for at se Daniel men... Han var jo en af grundene til at hun havde forladt Forks?

"Hvorfor ville du forlade Forks... Altså bare lidt rejse lidt væk altså..."
Hendes hovede lå på skrå igen.

"undskyld" mumlede han bare og vendte blikket mod Saria.
"Perché sei un modello?" spurgte han hende og slog med vilje over i Italinsk igen.

"Fordi jeg ikke kan styre mit liv lige for tiden..." s´varede Amira træt og så lidt på Saria "Hvad siger han?" spurgte hun så.

"Avete un problema con il mio servo soldi?" spurgte hun drillene, og nev ham i kinden.
"Sì, un'altra ragione per cui"
Hun trak på skuldrene, somom det ikke var noget som helst, men der var nok ikke så mange i Forks, der kunne syv sprog flydene, og var model, på samme tid.
Hun så på Amira og grinede.
"At han elsker fisk."

Amira rynkede brynene "Og det måtte jeg ik vide?" spurgte hun tørt.

//Smutter nu, cyya///

Han rynkede lidt på øjenbrynene og sagde til Amira.
"Nej... Jeg spurgte hende bare hvorfor hun var blevet Model" sagde han med en neutral stemme.
"No ... Problemre Nessuno, ma io non sapevo che ci fosse la necessità di modelli di orrore" sagde han så til Saria medet drillende smil.

// ses...

"Siete damn good da pari a pari ..." mumlede hun, og kastede sig over ham. "Mi trovo non di più!" hylede hun barnligt.

//Haha der kom lidt engelsk med^^//


Han smilte bare endeog røvede staks at udglatte det "Mi scuso Ho pensato nulla. Sei bella come una stella cadente" sagde han behændigt.
Han mente det ikke, det mente han kun om Isabella, men han skulle bare drille hende lidt.

Hun rakte tunge af ham og krøllede en tot af sit ildrøde hår, som hun lige havde farvet xD
// Jeg farver hurtigt farve var? ^^
"Sì. Io sono bello come un centinaio di stelle cadenti." hviskede hun tæt på han øre.
"Come te!" lo hun og nev ham igen i kinden.

Han rødmede lidt over hendes kommentar.
Nogle enkelte franskmænd kiggede på dem med underlige blikke.
"V-V-Vai a" sagde han lidt stammende til hende og prøvede at skubbe hende meget svagt af.

"De kan rænde mig." hviskede hun på deres normale sprog og klemte sig hårdere ind til ham.
"Det er så lang tid siden jeg har set dig... Det var i sidste uge, men whatever?!"

Han prøvede igen at skubbe hende af, men han kunne bare ikke.
"Hop af... Jeg vil helst sidde op, mens vi snakker" sagde han selvom han nærmest allerede vidste at det ikke ville virke.

Hun rejste sig op med det samme, og sad på stolen inden nogle rigtig lagde mærket til at hun ikke sad på ham mere.
Hendes ben var trukket op under hendes hage, og hendes øjne lyste af ... af... tristhed...
Hendes underlæbe var lidt stukket ud.

"Undskyld..." sagde han bare til hende og kiggede længe på hende med t undskylende blik.

"Pas de votre faute." sagde hun bare tamt, på Fransk uden at ændre på sit udtryk.
Hendes røde fyldige hår lå lidt ned over hendes øjne, men de glødede stadigt blegt blåt.

"Se è così?" spurgte han og kom igen til at slå over i Italiensk.

"Haha." sagde hun, langt fra et rigtigt grin.
"Ti rendi conto di quello che avrete fatto a me ..." mumlede hun så lavt at hun inderligt håbede at hun ikke hørte det...
Hun så væk, for at han ikke skulle fange hendes blik, og se hendes øjne blive våde.

"No" svarede han ligeud.
Han havde overhovedet ingen anelse om det.