Wierd Oo´

tid: IRL
verj: støv regn og meget tyk tåge
årstid: Efterår
Sted: En lille lysning.
omgivelser: træer
dag: torsdag
Påklædning: Sortebukser med sikkerhedsnåle i, og en helt alm. blå t-shirt med hendes navn på ryggen.

Cassie sad for sig selv på en træstub og var helt krybbet sammen, hun var helt kold og underlig. Hun havde trukket knæene op til sig og slået armene om dem, mens hun stille vuggede frem og tilbage uden et eneste lille ord. Det havde været en underlig morgen.

Emily kunne knapt hører sine fødder røre jorden imens hun løb afsted.
Vinden førte hendes hår bagover så det ikke røg ind i hendes ansigt.
Hun smilede.
EN tanke slog ned i hende: det var jo lang tid siden hun sidst havde smilet...Men hvad smilede hun dog for?.
Hun vidste det ikke og trak derfor på skuldrene.
Lugten af vampyr nåede hendes næse og hun skiftede straks retning mod denne vampyr, i håb om at det var Duncan.

Cassie var helt stille, hun havde vågnet op morgen og havde pludselig meget skarpe sanser. Hun anede ikk helt om hvad hun var og var derfor taget ud i skoven for at tænke i fred. Ellers ville hendes mor bare følge efter hende resten af dagen.

Emily stoppede op foran pigen.
Hun snusede ind og betragtede hendes forvirrede ansigt..
Ny?
Emily forholdt sig til at denne Vampyr var ny, og derfor ret farlig.
Hun bed sig i læben og satte sig på hug.
"Tag dig ikke af lugten..Den gør dig ophidset..Men lad være med at angrib mig" Sagde hun venligt og med en rolig silkeblød stemme.

Cassie så forskrækket op, og en underlig lugt ramte hende. Foran hende sad der en på hug, hun havde stadig benene trukket ind til sig med armene om. Hendes ansigt så forvirret og sårbart ud, hun sagde ikke noget men så bare på hende.

"Hvad er dit navn?" Spurgte hun stille og betragtede pigen med et roligt blik.
Beroligne gik hun hen imod hende og smilende venligt.
"Har..." Hun tøvede og betragtede hende igen "Har du det godt nok nu?" Spurgte hun dæmpet

Hun brød sig aldeles ikke om den lugt den fremmede havde, måske var det en slags mega klam Shampoo. Men hun ville være høflig og svarede derfor med den mest høfligste stemme hun kunne "Cassie", hun lænede sig lidt tilbage "Du?" spurgte hun.

"Emily" Smilede hun og satte sig ned foran hende.
Hun smilede svagt og bed sig i læben inden hun sagde: "Så..VEd du hvad du..Er blevet til?"
Spurgte hun forsigtigt ig en anelse undskyldende.

Cassie smilte skævt, "jeg er da mig?". Hun havde sådan løst til at skubbe denne fremmede lagt væk, så lugten også ville forsvinde. Men hun vidste hun ikke kunne skubbe en person så lang væk, det var en umulighed. Så hun stoppede bare med at trække vejret, og blev pludselig forskrækket over at hun kunne holde vejret så lang tid uden luft.

Emily sukkede..Hun blev nød til at sige det lige ud.
"Du har sikkert undret dig over min 'lugt'" Sagde hun med et smil.
"Det er fordi at jeg er en Varulv..Det er kun Vampyrer der synes jeg lugter, ligesom dig. VArulve og mennesker kan ikke lugte noget grimt..For varulve lugter jeg beroligne og hjemligt, mens jeg for mennesker dufter sødligt."
Emily smilede.
"Vampyrer lugter hjemligt overfor Vampyrer. .Du lugter virkelig skidt for mig..Og for menneskerne har du en hypnotiserende lugt som alle drenge savler over."
Emily grinede muntert (:
"Er du med så langt?" Spurgte hun dæmpet.

Cassie så måbene på hende, hva mente hun dog med det. Varulve og vampyre fandes da overhoved ikke, hun måtte være en omvandrende galning. "Er du sikker på at du er okay?" spurgte hun forsigtigt man vidste aldrig med galninge. Hun trak sig længere tilbage og faldt så ned fra træstuppen.

//Sorry ska logge -_-´ måske kan vi skrive en anden gang?? xD//

Emily sukkede..
Utroligt..
"Prøv så at se her..Varulve er stærke."
Emily himlede med øjnene og hoppede forover samtidig med at hun trak sig t-shirt af over hovedet.
Hun landte på 4 nødebrune poter og betragtede pigen med et hvad-sagde-jeg blik.
Hun hylede kort.

//Jarh xD