4 miles søen

Dato::16 febuar
Årstid::forår
Dag::fredag
Vejr::meget tåget og over skyet
Sted::skoven
Tid::21:38
Omgivelser::Træer og en sø

tøj- bar overkrop med tatoen på rykken og sjorts lila


jace sad ved søen alene og samlede sine tanker
han kastede sten i søen han prøvede at kende sin
forsvunde søster men gik tabt

Påklædning: rød tunika med v udskæring, sorte jeans og bare tær

Amira kom gående igennem skoven, med lukkede øjne. Hun følte sig frem med fødderne, hvilket gjorde at hun gik meget langsomt. Tilsidst, stødte hun foden ind i Jace "Det her føles ikke rigtigt" mumlede hun uden at åbne øjnene. Hun følte på toppen af hans hovede og ned på hans skuldre "Jeg tror vi har at gøre med noget levende" sagde hun så, meget muntert. Hun gik rundt om ham og satte sig foran ham. Først nu åbnede hun øjnene "Jace!" udbrød hun glad "fantastisk at se dig her!"

"hva hej med dig Amira hva bringer dig her "han smilte stort

"Dig!" sagde hun drillende "Ej, jeg fik pludselig en uovervindelig trang til at gå en tur i skoven, og mærke hvordan den var idag!" hun smilede stort "Og hvad med dig?"

"mine ben"..."ej jeg ville bære have lidt frisk luft" Jace smilte lidt meget over
sin egen latterlige joke

Jace kastede alle sine sten i vandet

Isabella gik tilfældig rundt, hun ville se om. Hun vidste ikke, hvad der enlig gik af hende, men hun følte sig underlig. (:

jace kunne høre nået han fulgte lyden så straks en anden "heej med dig"

Isabella så lidt på drengen, der dukket op og havde sagt hej til hende. Det gik op for hende, lidt tid efter, at han var varulv. *Hvorfor fungere mit hovede ikke? Det er altså farligt.* tænkte hun. Hun havde heller ikke hørt ham komme.
"Hej." sagde Isabella og smilte skævt.

Amira grinede til Jace og fuglte så hans blik. "Hej ISa!" hilste hun muntert, da hun så hvem det var

"uh nej... det er Amira." grinte Isabella. Hun skyndte sig om bag drengen og prøvede at gemme sig.

// denne er skrevet inden isabells besked//


"er der nået galt " jace bliv urolig for at hun var syg eller skadet så jace gik
over til hende

Amira fnisede og sprang op "Bøh!" råbte hun og løb hen til Isa "Nu spsier jeg dig!" sagde hun truende og grinede

// skal smutte lige om 2 min men ses igen kl 16:50 ca.//




//Heej Heej//

//Kay, ses!///

"arrg..." 'skreg' Isabella og begyndte at løbe rundt.

//ses.. (://

Amira satte hurtigt efter hende. Hun fangede Isa om håndleddet "Hovsa Carsten!" grinede hun og slikkede sig om munden "mhmm, uskyldig pige, min livret!" sagde hun drillende og bed let i Isa's håndled

"Hjælp mig... jeg bliver spist." grinte Isabella. Hun skubbede let til Amira med den anden hånd.

AMira grinede og gav slip "Såh okay da! Men vær på vagt, man ved aldrig hvornår den store stygge ulv slår til!" sagde hun drillende og satte sig.

//strømmen gik..//

Isabella gik lydløst om bag Amira, hendes skridt var blevet meget lydløse på det sidste. Hun smilte og sagde, "Nu har jeg dig." og overfaldte Amira bag fra.

Amira skreg og prøvede grinende at vriste sig fri.

"muhaha... onde skurk, nu kan du ikke tage mig." grinte Isabella og holdte fast i Amira, så godt som hun nu kunne.

"Nåde!" råbte Amira skrald grinende "Nåde, forbarm dig over mig, det var ikke min mening at krænke deres personlige rum!"

Isabella gav slip og hoppede en meter væk fra Amira, hun stod og smilte stort.

Amira kastede sig i bedeposition foran Isa "Oh du altvidene hersker, hvad kan jeg dog gøre for dig?" spurgte hun fnisende.

Isabella fik grineflip. "Du kunne jo... du kunne jo.." grinte hun lidt og lagde sin pegefinger på hagen, for at vise at hun tænkte. *tænke, tænke, tænke...* tænkte Isabella bare, mens hun smilte.

AMira skævede op mod hende "Hva... Bliver det til noget?" spurgte hun gnavent

"Rolig nu, mens din herre tænker..." grinte Isabella.

Amira gryntede utålmodigt, men kunne ikke holde et fnis tilbage.

"Okaay... jeg tror, jeg tror... jeg tror, du skal.." mumlede Isabella. "hmmm.. jeg er mega dårlig til sådan noget."

"Det tør siges!" hostede Amira drillende.

"HAr du måske en idé?" spurgte Isabella og grinte.

"Jeg skal have 1000.000 kr, for at være sådan en god tjenerinde?" forslog hun uskyldigt.

"Bla bla... det får du ikke." sagde Isabella og grinte. "hmm... du skal bare lige gør, hvad jeg siger, til jeg finder på noget." Isabella smilte.

"Må jeg sætte mig op?" spurgte hun uskyldigt

"Ja, du behøver ikke rende rundt og tilbede mig..." sagde Isabella og grinte.

AMira satte sig op og så på hende med sørgende øjne "Jamen hvad skal jeg så lave?" klynkede hun

Isabella grinte af hende. "Gøre hvad jeg siger... så finder jeg en passende straf." grinte hun og smilte.

Amira lagde armene over kors og sumulede.

"Jeg skal nok finde noget." grinte Isabella og tænkte, *Måske med lidt hjælp.*

AMira gav sig til at slå klik med tungen ;p

"Du kan altså også finde på noget selv at lave... jeg kontrollere dig ikke." sagde Isabella og så på Amira med et smil.

"Slaver kan ikke tænke selv!" erklærede amira og grinede

"Så slå hovedet ind i træet." sagde Isabella og smilte.

Amira grinede "Hvad?!" spurgte hun

"Du ville lave noget." grinte Isabella, hun troede ikke rigtig på, at Amira ville gøre det.

Amira rejste sig op med et suk, og stirrede lidt på et nærliggende træ. Så tog hun en dyb indånding, og slog hovedet ind i det. "Auch!" råbte hun og tog sig til panden

"Så ondt kan det ikke gøre.." sagde Isabella, "Du er forfan' en varulv.. Emi kan flække træet med hovedet."

"Tror du jeg gad slå så hårdt?" spurgte hun surt, men morskaben var tydelig i hendes ansigt.

"hmm..." mumlede Isabella og gik hen til et træ. Hun så lidt på det.