TØRSTIG

Dato : In real life
Årstid : In real life
Dag : Søndag
Vejr : himlen er mørk, der er lunt med en brise af og til
Sted : Et tilfældigt mørkt sted
Tid : 22.00
Omgivelser : Mennesker på bar osv.

Claire gik ned af en mørk gyde med meget yndefulde skridt, hun var sulten og ville gøre alt for at få noget at spise!? Hun kunne ikke gøre for den store tørst hun havde i sig, hun kunne ikke gøre for det, netop fordi at hun ikke havde fået så meget at drikke i meget lang tid. Hendes øjne var helt blodrøde og hendes hår hang ned af hendes ryg og var en smule krøllet, da hun overhovedet ikke havde ordnet det, men det så stadig meget smukt ud på hende. Hun knyttede sine næver for at prøve at glemme sin tørst.

vincent stod op af en lygtepæl.
han smilte lidt og havde ijk set et øje i ti minutter.
han så sig nogen gange overskulderen..
lidt efter lidt kunne han lugte en anden vampyr men lod sig ijk helt 'fange' af det.

Hun kunne dufte en, og hvis hun havde været sig selv, ville hun kunne havde duftet at det var Vincent, men tørsten havde bare overtaget hendes sjæl, simpelthen gjort til det vilddyr hun var netop på dette tidspunkt. Det var noget som hun egentlig havde haft som mareridt, hende selv som et vilddyr der kun var ude efter blod. Men nu var hun jo også kun ude efter blod, og skrig. Det lød sindsygt, men sådan var det bare med hende, hun kunne ikke leve uden det lige på dette tidspunkt. Hun overvejede bare at angribe denne vampyr, hun kunne sagtens dufte at denne vampyr ikke var stærkere end hende selv, så hun kunne sagtens bide tænderne i ham.

han vendte til hun ville dreje om hjørnet til hvor han stod.
han smilte underligt nok af ham selv..
han venter på et menneske og angribe, men møder en vampyr..
han kan godt mærke at vampyren er stærkere end ham selv,
så søger derfor bare efter en at sætte tænderne i..

Hun kommer om hjørnet, og hun sørger for at han kan dufte hende så tydeligt, men han kan ikke se hende!? Hvor blev hun af? Hun grinte let og ondt på for sig selv, "tørstig" hvislede hun og så på ham med de helt blodrøde øjne, hvor var hun mon? Hvor gemte hun sig? Og vigtigst af alt, hvornår var det hun ville angribe ham og få fuldent sin tørst?

"Bonjour madame" siger han bare ud i mørket.
han kigger lidt op på himlen, og sukker.

Pludselig dukker hun op fra en skygge!? Hun havde været oppe på den bygning hvor hun var drejet hen af og bare været i skyggen bag ham, det var svært at se hende, da hun var meget god til camouflage. Hun tog med det samme armene om ham bagfra og førte sine læber tæt ved hans øre, "bare rolig.. du kan jo ikke dø igen!" hvislede hun koldt, selvom at vampyre jo sagtens kunne dræbe hinanden, mente hun at hun ville skåne hans liv, netop fordi at han var samme art som hende og hun ikke ville til at dræbe en vampyr.. kun mennesker var til hendes sinde at de skulle dræbes.

"Du lugter nøjagtig som clai.." sagde han, og stod blot der.
havde ijk i sinde at flytte sig.

Hun grinte hvislende og ondt, "Hvem er Claire!?" spurgte hun koldt, hun havde helt glemt hvem hun selv var, og det var underligt at høre på, da hun tit havde været den der var så populær at alle i Forks bare kendte hendes navn. Så hvordan kunne det være at denne pige helt havde glemt sit eget sind? Hvorfor havde hun glemt sit navn? Var det på grund af tørsten, eller bare noget andet?

Daniel sad på en bænk og læste en bog med de mest normale Franske sætninger for turister.
Det var tydeligt, bare på hans tøj at han ikke var fra Frankrig.
Derefter gav hans udstråling det sidste preg om at han kom fra et andet land.


//Sorry tiden, mens skal lige gøre nogle ting//

"En vampyr, der både lyder, lugter, og er dig?" Sagde han og stod bare der.
Hvis hun ville gøre det.. så gør det ? Men ijk ved ham.
fandme neij..

Hun grinte en smule ondt, "Jeg er ikke nogen, jeg er død.. og jeg findes ikke!!" hvislede hun let og hendes øjne lynede af fryd. Hun kendte ikke sig selv nej, men at denne dreng troede at hun var noget hun overhovedet ikke var? Det var sjovt at tænke på. Men uden at sige mere, bed hun med det samme i ham og begyndte at suge. Hun holdte så godt fat i ham, at det ville tage ham en evighed før han kunne slippe fri fra hendes greb. Hun havde vildt opspærede øjne, da hun nød blodet der kørte ned af hendes hals.

hans mund formede sig til et lille 'forhelvede', og han stod bare der ijk.
gjorde ijk noget, hvad skulle han overhovedet gøre ?
han tog sin lidt bagud så den holdte i noget af hende's stof (Tøj)
og holdte bare der, vidste ijk hvorfor men gjorde det bare.

Hun blev ved med at suge og lukkede kort efter øjnene i, hvor var det dog dejligt!? Det var det bedste hun nogen sinde havde gjort i meget lang tid. Hun kunne ikke fatte at hun var så heldig ikke at gøre sig det besvær at få ham til at stå stille, nemlig fordi at han allerede stod stille. Hun smilte nærmest imens at hun sugede og holdte sine fingre meget hårdt fat i ham, som om at de skulle bore sig ind under hans hud.

han forsøgte at fjerne hende's fingre fra sig,
og prøvede at løsrive sig fra hende.

Men hun var stærkere end ham, og havde mere viljestyrke. Men det der fik hende til at være så hård imod ham og holdte så hårdt, var hendes anden side der bare var så tørstig at den bare ikke tænkte sig om. Efter nogle par minutter, slap hun ham og grinte meget ondt. Hun slikkede sig om munden og fik det til sidst tørret blodet af sig selv. Hun tog en dyb indånding, hun var næsten mæt.

han gled stille ned af lygte pælen og sad op af den..
støttede sig, og var så uvirkeligt træt..

Daniel var faldet i søvn med bogen på hovedet, men kiggede nu på dem.
Han skulle til at råbe op, men lagde så mærke til at det var 2 vampyre.
*Hvad fanden er der galt med dem?* spurgte han sig selv og kiggede på dem

Hun så på ham med et skævt smil og grinte let. Hun satte sig ned på hug og så på ham, "er du træt?" spurgte hun med et lille ondt grin. "Det må du virkelig undskylde.. det var ikke min mening.. her er min undskyldning" hvislede hun let og kyssede ham så let på læberne og så indgåene på ham før hun slap det. "Undskyld" grinte hun så let og hun kunne ikke lade være med at fryde sig en smule.

Daniel grinte bare indvendig.
Han var bare glad for at der var nogle der endelig gav de igler en røvfuld, og at det var en anden Vampyr gjorde det endnu bedre.

"Hm.." mumlede han formørket og så ijk på hende.
hans blik faldt på varulven, der nød at se det ske ..
han frydede sig på HANS bekostning..
det tændte en lille flamme i hans stille sind..

"Jeg kan lugte en fæl lugt!?" hvislede hun så og hendes blik blev med det samme ført over til køteren. "Sikke noget rod.. hvorfor er der en irriterende lugt der når min næse, når jeg lige har fået noget lækkert at spise.. typísk!?"

der kom bare en mumlen fra ham selv, og så kort på gadekrydset og så til clai.. ?