kedlig nat

tid IRL
verj sort næsten
sted parken
årstid efterår
dato IRL
omgivelser ingen
dag søndag
--------------
kevan sad på en bænk i parken han kede sig han gad ikke gå hjem til victoria nu havde han brug for at få noget luft og være sig selv.
det var nyt for ham at bo hos victoria og han savnede stadigvæk sine forældre meget
han lagde sig ned på bænken og havde sin hætte på og lå og kiggede op i himlen

Donnie sad pluselig ved hans side, "du savner dem ikke sandt" sagde han og vendte blikket væk fra gaden og hen på Kevan.

kevan rejste sig og satte sig op og sagde " ja det gør jeg hvordan ved du det?!2 han kiggede på ham med et undersøgende blik

Han rejste sig op så han stod på bænken, "ja jeg gør, og ja jeg ser anderledes ud" han grinede et lumsk grin.

kevan tænkte * mon han kna læse mine tanker *

han så på ham og sagde " kan du læse tanker eller hva?!"

*donnie er sku en sej dreng gidj eg var som ham *
tænkte kevan

Han grinte og satte sig ned i et hop på bænken, "Tja det er jo så min lille hemmelighed" han satte sig afslapped tilbage på bænken og kiggede så roligt på Kevan.

kevan så på hm og var nsygerig og havde mange spørgsmål men han svarede aldrig på hans spørgsmål
"hvordan ved du alle de ting er du skør?!"

Han smilte, "Er du" han kiggede sig lidt omkring imens han stilte spørgsmålet.

"nej det håber jeg da ikke. altså det er barre fordi hvergang jeg stiller et spørgsmål stiller du et nyt uden at svare på det jeg sprøger om"# sagde kevan

Ribanalon kom gående ned af Gaden hun smilte stort så stort at man kunne se hendes hjørnetænder når der var en lygtepæl, hun strakt eller mere duftede de to han vampyre.
Hendes ´´udseende som var hende gamle´´ var vent tilbage til hende.

Han smilte lidt og tog sig til hagen , "hm....sådan ser jeg det ikek" sagde han og smilte da han se Ribanalon komme gående.

"kan du så ikke godt forklare mig hvad det er der sker med mig!!!!" sagde kevan desperat
han luftedeRibanalon og kiggede den vej lugten kom fra

Han kiggede lidt, "forklare hvad" sagde han undrende imens han stoppede med at tag sig til hagen.

Ribanalon stod nu over ved dem og smilede til dem, hun sagde intet men stod bare og betraktede dem lidt.

" min far blev syg for 4 år siden jeg fik skylden for det mine forældre begyndte at arbejde mere og mere og fik flere og flere penge vi var stort set rig. har ladrig fået deres kærlighed følgt deres ærlighed og saglighed aldrig har jeg dette oplevet følt eller set eller mærket. kun den falkske del jeg har mærkede. pengene tog overhånd, jeg tor de gik i pengechok. de gav mig alt os selvom jeg ej ville dette have.. så vi her til kom. forks en dejlig by. men eih jeg helt forstår, min far blev mer og mer syg. igen fik jeg denne skyld og byd over mig. jeg blev bidt og forvandlede, dette var en svær tid at lære at beherske sig. tørsten blodtrængende, det hele. hvorfor jeg dog tænkte tit på at bide min far men vidste dog ikke om han vilel blive fri fra denne sygedom han havde i sig. nu få dage efter hans død jeg dog stadigvæk tivleer og det var min egen skyld eller ej.
hvorfor bed jeg ham ikke, så ville jeg stadigvæk have dem her ved mig. min mor som er bortrejst jeg er nu efterladt her. er dog flyttede ind hos victoria !"
sagde kevan og trak vejret dybt

"Og du vil havde at jeg forklare dig dine følser" sagde han spørgernde.

Hun satte sig ned ved siden af Donnie og kiggede på de tos samtale, hun sukkede dybt da Kevan fortalte det han lige havde gjort.

" hvis du kan dette så ja. du er så klog og ved en del. en del jeg ej ville ku forstå . !"
sagde kevan han smilte

"Og dog smiler du Kevan" sagde han med en hæs stemme, imens han langsomt drejede blikket mod ham.

"jeg smiler dog eih fordi det er sjovt. jeg smiler fordi jeg tror du vil ku forstå mit problem mere end mig selv. du som er så vis og klog - mange af de ting du siger og fortæller jeg dog eih forstår!" sagde han og kiggede hma lige i øjnene

//haha elsker at snakke det her sprog´XD men kan vi ikke stoppe med at snakke sådan//

"Jeg tror at dine følser er sat sammen med at du ikke har følt dig elsket, det har altid været ting du fik i stedet for et kram, altid en ferie i stedet for et kys" sagde han og kiggede hen på Kevan.

//vidste den form for sprog var noget du dog kunne lide. jeg siger dette helt uden at lyve. kunne se dette på din være måde og skrift allerede fra den første dag vi emnede KAN IKKE STOP NU //

"det erj o dette jeg ikke forstår, hvorfor gjorde de dette ? i stedet for at givem ig kram kyso kærlighed!" sagde han og så op på stjerne

"Fordi de ikke selv kende til deres følser" han lænede sig igen tilbage og kiggede op i himlen og sukkede derefter.

//What hvad mener du med være måde //

// være måde er den måde personer er på griner //
"hvordan det? da sagde altid at de godt vidste hvad de følte !" sagde han
og kiggede rundt i natten.

//Smutter altså skal op om 4 timer//

//ved det men min være måde?? når okay øv ses da lige pluselig//

//bare glem det//

//det bliver svært men okay//

Han tog det ene ben op på bænken, "voksne siger så mange ting, nogen gang e for skjule de er bange eller for ikke selv at blive såret"

kevan så på ham og sagde " de kunne jo bare sige de ikke ville have mig men gjorde de det nej!"

//vil du ikke værem ed i skolen balalde i sneen!"

"De ville jo gerne have dig Kevan, men nogen gange er det bare best vis man ikke er sammen mere" han satte sig op på bænke ryggen så han bedre kunne mærke vinden.

kevan resjte sig og sagde " jeg bliver nød til at gå nu !"
han begyndte at løbe væk i menneske tempo
-----

//oUT