Valencia

Dato:10/09
Tid:22.02
Årstid:Efterår
Vejr:Lunt, Dog lidt blæse vejr.
Dag:Torsdag


Donnie stod og ventede i skoven, solen var ved at gå ned, men dog var den så langt nede at Vampyre kunne være ude, han kiggede rundt *hvor er hun* tænkte han ivrigt, hans øjne var helt klare og han hviste at det ville blive en svær nat i nat.
Han sukkede og gik lidt frem og tilbage.

Valencia gik med et bekymret blik gennem skoven og nærmede sig donnie, hvad var det dog han ville, hvad forgik her?, hun kom til sine mellemtræerne og fik øje på Donnie, hun gik hen til ham og slog ud med armende "Hvad er dte du vil Donnie .. kunne du ikke bare ha' fortalt det på legepladsen .. du gør mig urolig " hun knugede ubevidst hænderne, hun var både irriteret, skuffet, forvirret,ked af det og frustreret på en gang.

Han kiggede rundt, "Du skal ikke lytte til Claire, lige meget hvad der sker må du aldrig gå med hende ud for Forks" han kiggede forbavset og bestemt på Hende.

Valencia sukkede irriteret "Det var kevan .. der ville have med herud ! Ikke Claríe .. det tror jeg da ikke" Hun sp forvirret ned "Hvorfor er det .. du hele tiden skal bestemme over mig .. jeg må gå hvor jeg vil !" hun lukkede øjnene og så ned for at få styr på sine tanker, hun havde et usikkert og irriteret vejrtræk.

"Jeg prøver at beskytte dig" sagde han forvirret imens han lagde sine hænder på hendes skulder.

Valencia fnyste kort og så ned "Det gør alle jo .. men i den sidste ende .. svigter i alle mig .. " hun´havde stadig knugede hænder og pressede tårende tilbage, hun ville ikke tude nu ikke foran Donnie, ikke foran nogen som helst, hun lod sit hår falde ned foran sit ansigt så man ikke kunne se det, tårende banede sig frem i og fyldte hendes øjne med tåre, hun blinkede kort og de trillede ned af hendes kinder.

Han sukkede, "hvad mener du" han fjernede håret fra hendes ansigt imens han havde et undrende blik.

Valencia så forsigtigt op på ham , hun så undskyldnende på ham, hun kunne ikke fortælle det, hun havde ikke fortalt nogen om det, ikke en gang hendes forældre vidste det, hun rystede svagt i kroppen af angst, hun gik et skridt baglænds og begravede ansigtet i hænderne og prøvede at bekæmpe minderne væk, hun tog sig til maven hvor hun havde et tydeligt ar under trøjen, hun knugede sin hånd i trøjen og prøvede at berolige sig selv.

"Valencia" sagde han spørgerne, "hvad er det, du bliver nød til at fortælle mig det" han gik over til hende og omfavnede hende.

Valencia så ned og rystede i kroppen og sagde med grådig stemme "N .. ej " hun havde ingen omstændigheder lyst til at fotælle det, selvom hun sådan havde brug for at komme ud med det, hun vidste ikke hvordan hun skulle forumlere sig eller sige det, hvad ville han dog ikke sige?, hun prøvede at trække vejret ordenligt, hun blev en smule mere rolig da han holdte om hende.

"Det helt okay Valencia, der sker intet nu" han kunne mærke varmen fra hendes krop imod sig, dog ville hun ikke kunne mærke hans krop varme da han havde en Vinter jakke på.

valencia knugede sig in til ham og lukkede øjnene, tårende var endelig begyndt at stoppe "Vil du ikke nok fortælle mig hvad der sker her omkring .. " HUn stod stille og tænkte.

Han agede hende på ryggen, "Jeg...jeg kan ikke forklare dig alt Valencia, jeg ved heller ikke hvad der forgår nogen gange" hans udtryk lignte en der grad bare uden tåre.

Valencia så op på ham med et forvirret og trist blik "Men .. hvorfor?" hun bed sig i læben og så lidt ned, hun kunne godt lide hans beroligende berøringer.

"Men hvorfor hvad" han kunne ikke forstå hvad hun mente, dog prøvede han at finde ud af det men det gav ingen svar inde i hans hoved.

Valencia så op på ham og sukkede trist "Hvorfor .. vil du ikke forklare mig det ?" hun så ilidt ned og tænkte .

"Jeg kan ikke, jeg ved ikke selv hvad der forgår" han kiggede på hende med et alvorligt blik og dog var det ikke et vredblik men mere bekymrende.

Valencia sukkede skuffet og så op på ham " Donnie .. Jeg vil gerne hjem .. " hun følte sig svag i kroppen efter en græde tur, hun savnede sin mor, men det ville hun ikke til at ligge på Donnie også, det var vist nok med spørgsmålende og gråden, hun lagde hovedet ind mod ham og følte at hun kunne falde om når som helst.

"Jeg føljer dig hjem så" han stod og så på hende hun var helt bleg lige som ham selv, han begyndte straks at tænkte *Det kulden sikkert, eller så besvimer hun om lidt* han kiggede på hende og spurgte så "Valencia er du okay"

Valencia nikkede kort og stille, hendes øjne flakkede kort og gav hende derefter en svimlende tilstand "Donnie ?? .. "

//hun er besvimet ikke også?//

Han nåede at gribe hende inden hun fald på jorden, han kiggede forvirret og forbavset på pigen han stod med i hånderne, han lyttede *hun trækker vejret, godt* han begyndte at gå op mod hendes hus, og få minutter efter var de på hendes værelse, han lagde hende i sengen og prøvede at vække hende, "Valencia, Valencia"

valencia glippede lidt med øjnene og kom til bevidst hed igen "uhm .. hvor er jeg??" hun tog sig til hovedet og åbnede øjnene helt og så donnie "Donnie?! .. " hun avr lidt overasket, men huskede det så, *Hvor pinligt* tænkte hun.

Han smilede da hun kom til sig selv, "Bliv liggede" sagde han roligt imens han vendte sig for at give hende et glas med vand.

Valencia satte sig lidt op i senge, men lo stadig ned, hendes hoved føltes tungt og hendes krop svag, hun så lidt rundt og opdagede hun var på sit værelse "Hvordan er jeg kommet hjem?" spurgte hun og så på ham.


//Skal logge .. kommer igen i morgen ^^'//

//øv okay ses lige pluselig //

//Skal vi skrive videre//

//Det din tur .. Og ja XD//

"Jeg bar dig" sagde han imens han rettede hele kroppen mod hende.

Valencia satte sig op med et sæt og så forbavset på ham "bar mig?! .. Åh .. det skulle du ikke ha' gjort .. jeg er da alt'alt for tung" hun kunne ikke lide tanken om at han havde boret hende så langt, hun lagde sig så forsigtigt ned igen og så op i loftet "Du ødelægger din ryg .. " sukkede hun stille og tænkte.

"Skulle jeg bare havde ladet dig ligge ud i skoven" sagde han med en glød i stemmen, "og nej du ikke for tung"

Valencia så lidt ned på sine hænder "Det ville ha' været bedre for din ryg" Mumlede hun og var nu alligevel taknemmelig over han havde hjulpet hende, hun lod så blikket hvile på ham igen, hun smilede et svagt smil "hvor .. længe har du så tænkt dig at blive?"

"Tja til du siger skrub af eller noget" han sank lidt sammen imens han smilte til hende, "Ribanalon bekymre sig ikke, og Hayley hun er ude" sagde han og rettede sig op igen.

Valencia hævede et øjbryn og så på ham med et drilsk smil "hvad hvis jeg nu, at jeg .. aldrig siger skrub af .. " hun lagde armende over kors og så spørgernde på ham.

Han grinte lavt, "så må jeg blive til jeg skal på arbejde eller Hayley eller Ribanalon vil have mig hjem" svarede han på hendes spørgsmål, og rakte derefter tunge med et smil.

Valencia smilede og rækkede også tunge og smilede "Ja okay .. " hun satte sig op i sengen og svingede benene ud over kanten og rejste sig.

Han rejste sig ret hurtigt imens han så på hende, "er du sikekr på at du kan gå" sagde han anspændt og lidt forvirret.
Dog inde i han selv smilte han over at hun også rakte tunge til ham, han elskede at folk gjore igen.

Valencia så hen på ham og sagde roligt "jeg kan godt gå .. Rolig nu" hun tog et skridt og i det samme hun mærkede gulvet med foden, mærkede hun en følelse af at benet var lavet af gele og hun væltede fremad "Uh?" hun tog armende fremad for at tage fat i noget, men der var intet.

Han hoppede op på sengen og tog i det samme fat om livet på hende inden hun fald, han stod lidt og kiggede på hende, og sagde så, "Jeg tror ikke det går så godt, hvis du går nogen steder lige nu" han lage hende igen ned i sengen men sådan at hun sad op.

Valencia så på ham og så så flovt ned "J-ja .. det nok en god idé" hun tænkte lidt og tog en pude op i hænderne og lagde den på sit skød "Donnie?"sagde hun spørgerende, hun så stadig ned på puden og pillede lidt ved noget pyt der var på den.

jace gik i skoven og fik pluslig færten af nået også løb han efter færten
jace opdaget at der var nogle og gik hen til dem "hej" sagde ham med en lav steme
og smilte lidt

//vi er inde i et hus men en dag vil jeg gerne skrive med dig ellers så find Ribanalon hun vil altid skrive//

Han satte sig ned ved siden af hende men lagde sig så i stedet helt ned, "Ja" sagde han roligt.


//hvad syns du om mit hår??//

//oki doki hej hej//

Valencia så på ham og lagde sig helt ned ved siden af ham og sukkede stille "Tak fordi du greb mig .. "Sagde hun forsigtigt mens hun så op i loftet, han havde lagt puden fra sig og havde nu hænderne forldet sammen på maven, hun synes det var rart at ligge ned, da hendes krop stadig var lidt svag, især hendes ben.

//Det meget fedt : D!//

Han nikkede og og kiggede også op i loftet, "Det bare helt okay" han lukkede øjne i langsomt og åbnede dem så igen, lidt efter.

Valencia vente hovedet mod ham så hun kunne se på ham "Er det ikke irriterende hele tiden at skulle rede mig" sukkede hun stille og synes det var flovt at han hele tiden skulle det.

Han slikkede sig på overlæben, og havde et tænkende blik, men rystede på hoved lidt efter som svar.

Valencia vendte hele kroppen mod ham og så på ham "Er du sikker?" sagde hun for at få det bekræftet, hun hadet at være til besvær hele tiden.

Han vendte sig mod hende så han så hende i øjnene, "Ja, jeg mener det" ´sagde han og vendte sig igen så han lå i den stilling som før.

VAlencia lagde sig ned på ryggen igen og så op i loftet "Godt" sagde hun så lavmælt og tænkte.