En mors kærlige arme.

Dato :: 9. sep.
Årstid :: Efterår.
Dag :: Onsdag.
Vejr :: Blæst og en smule regn.
Sted :: Ved søen.
Tid :: 22:00 tiden.
Omgivelser :: Ingen

Valencia stod ude på en lille træ bro og så ned i vandet, det så koldt og mørkt ud, hun kunne næsten intet se i mørket "Hvad laver jeg dog herude .." spurgte hun sig selv med en usikker stemme, hun er så ensom derhjemme, hvorfor gad hendes familie ikke blive hjemme ved hende, hun vidste selvfølgelig godt det var arbejde der var grunden til de ikke var hjemme, men hun trangte sådan til omsorg og kærlighed fra sin familie, hun satte sig på broens kant, hun var næsten helt ny i byen, så hvem kunne hun betroe sig til og hvem kunne hun ikke?, hun var forvirret og trist, hun mærkede dråberne dale ned fra himlen og lande på hendes kinder og i hendes røde hår, hun trak jakken lidt tættere om sig, blæsten susede om ørende på hende og tog fat i hendes hår, selv stjernerne kunne ikke berolige hende, for himlen var overskyet og mørk, Tårnde trillede ubevidst ned af kindern på hende, den triste og dyster stemning gjore det hele værre, men mennesker havde en tindens til at gøre dey hele værre ved at høre sørgeligt musik eller sætte sig trist og alene på en bro i regn vejr, hun så ud over søen og kunne se lidt lys fra byen et godt stykke væk, ensomheden havde for længst fyldt hendes krop, hun havde ikke en gang kjole på i dag, men et par slidte cowboy busker og en langærmet tæt sidene sort trøje med højhals da hun synes det var frygteligt koldt, lige nu .. ønskede hun bare sinn mors kærlige arme og moderlige ord.

Isabella havde taget sin blå skjorte og sort nederdel på.. Hun havde sine højehælet sko på og det gav lyd fra sig hver gang hun satte foden på broen.. Hun fik øje å¨en sidde helt alene.. Hun gik derfor hen til hende.. "Hvorfor sidder man her hlet alene" spurgte hun stille..

Valencia fik et chok og det gav et sæt i hendes krop, hun tørte hurtigt tårende af kinderne og så ikke op på den fremmede "I-ik noget .. " hun så ned i vandet havde aller mest lyst til at være alene, men hun var et alt for høfligt menneske og kunne ikke bede hende om at gå, hun lagde armende om sig selv og var atter stille.

Isabella satte sig ned ved siden af hende.. Hun så ned i vandet¨og derefter på hende.. "Er alt i orden" spurgte hun langsomt og lagde en hånde på hende ryg.. Hun trak hurtigt sig hånd til sig da hun ikke ville havde hende til at mærke kulden fra hendes krop..

Valencia så kort på hende, hun kendte slet ikke hende og havde nok ikke tænk sig at betroe sig til hende lige forløbeligt "Nej .. Jeg slapper bare af " Sagde hun forsigtigt og frøs en smule selvom hun havde taget lidt varmere tøj på, hun bed sig lidt i læben og såigen på vandet, hun tog sig kort til hovedet og tænkte lidt.

"Jeg heddder forresten isabella" sagde hun og smilte venligt til hende..

Valencia så ned i søens dybe vand og skænkede hende ikke et eneste blik og sagde bare fraværende "Valencia .. " Hun havde det forfærdeligt, men ville ikke indrømme det for den fremmede pige, måske slet ikke for nogen?.

Donnie kom gående, hans øjne var kolde og lige gyldige, han gik langs søen hvor han kiggede ned i vandet.

"Okay" gav hun som svar.. Isabella hørte nogen nærme sig og så at det var Donnie.. "Hej" sagde Isabella og gjorde et lille kast med hånde som hilsen..

Valencian så lidt op og kunne ikke se Donnie i mørket, hun rejste sig forsigtigt op, hun ville ikke til at høre hende og en anden snakke glædeligt sammen, hun gik med hastige skridt væk fra broen i en tavs mine, hun viste jo ikke det var donnie, hun gik den mosatte vej langs søen og hvade blikket mod sine fødder, hvorfor fandt folk hende altid, lige meget hvor hun gik hen?, kunne man lugte hende fra lang afstand eller hvad, hun satte sig lidt væk fra vandkanten.

Donnie kiggede op, hans øjne var som forstenede "hej Isa-Bella" han så med det samme Valencia gå,"Øhm hej Valencia" sagde han kort.

Valencia var allerede væk inden hun nåede at høre noget, hun trak benene til sig og lukkede øjnene, hun ignorerrede kulden og prøvede på at lade vær med at tænke på noget, men hjalp ikke rigtigt, der kom kun flere minder frem fra hendes fortid, hvorfor kommer dårlige minder kun frem når man er dårligt humør.

//har for mange emner igang hvis i vil skrive så find et emne jeg er i okay //

//Hm okay .. gemmer emnet så .. har gjort så meget ud af det//