Tidligt på morgenen..

Dato: 9. sep
Årstid: sensommer
Dag: Onsdag
Vejr: Køligt, en smule sol.
Tid: 5:27
Omgivelser: Tåge, træer.

August gik langs vandet med hænderne i lommen. Han var stået tidligt op, bare for at kunne vågne inden skoletid. Han havde vænnet sig til at han ikke behøvede særlig meget søvn om natten, og han følte sig egentlig ikke træt overhoved. End ikke fuglene var stået op nu, der var dog en enkelt due, der tudede længere væk.
Hans skridt knasede lavmælt i jorden, og var næsten den eneste lyd omkring ham, pånær den stille vind, vandet og så duen i træet.

Valencia stod på den anden side af søen og så ned i vandet, hun havde fået en dårlig vane med at være oppe det meste af natten, det var nok mest en angst for at få mareridt igen, hun stod ca. ti centimeter fra vandkanten, hun turde ikke gå tættere, vandet så så mørkt og koldt ud, hun lyttede til søens stille bølgen og huskede den dag hun mødte Isabella, med de mærkelige egern hun ikke helt troede på, hun rystede en smule på hovedet ved tanken *Sikke nogtegt være fis .. egerne kaster ikke med bark*

August fortsatte sin gang hen ad vandkanten og lod sit blik strejfe det sølvfarvede vand. Pludselig så han en skikkelse ovre på den anden side. Valencia, hende der hele tiden dukkede op der, hvor han skulle tro det var løgn. Først havde han set den smukke kvinde på cafeen, så på skolen, og nu, af alle verdenens steder, netop her.
Hvad lavede hun dog herude alene, og på det tidspunkt?
Han vidste ikke om han skulle forsøge sig over floden, eller om han skulle kalde glædeligt efter hende, men istedet blev han bare stående og blundede over hende...

Valencia havde endnu ikke opdaget ham og så tænkende på vandet, måske burde hun gå hjem, hun skulle jo i skole igen, selvom hun aller mest havde lyst til at blive væk, alle de mennesker der snakkede til hende i går, hun vidste jo slet ikke hvad hun skulle sige, hun rystede så tanken af sig og sukkede, det nyttede jo ikke noget at tænke på det nu, sket er sket, hun satte sig så igræsset og trak benene til sig og hvilede forsigtigt hovedet på sine hænder som lå på hendes knæ og kom til at tænke på August, hun så lidt op og fik øje på August på den anden side, hun blinkede kort og troede kun det var en ilusion af ham(Staves).

Der gik få sekunder, før det gik op for ham, at der var øjenkontakt. Han så tvivlende ned i floden. Han mor ville bestemt ikke bryde sig om, at han kom hjem med beskidte bukser. Hun havde så travlt i hjemmet hele tiden, og August gjorde det kun værre hver gang han kom med vasketøj eller andet hun måtte ordne for ham.
Alligevel på trods af sine betænksomme bagtank om at lade være, hoppede han i vandet og gik med tunge skridt over floden og over til Valencia. Han kom op ad vandkanten og stillede sig få meter fra hende.

Valencia så overasket på ham da han trødte ud i vandet, hun rejste sig hurtigt og så på hans våde bukser, hun var mundlam, var han lige gået igennem søen, bare for at komme hen til hende, hun åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen, hun sank kort og så på hans ansigt "Du .. Jo våd" det var det eneste hun kunne få sagt, hun ville aldrig ha' turdet gå igennem søen.

August så selv lidt forbavset tilbage på hende og trak kort på sine skuldre. "Jah... Men det tørrer nok inden jeg skal i skole.." Han gik de sidste skridt hen til hende og vendte blikket ud mod vandet igen "Vi fik ikke mulighed for at snakke på skolen". Det havde virkelig ærgret ham, at han ikke fik vist hende rundt. Det var først nu, at de snakkede ordentligt sammen, og til hans glæde, så var der stadig et par timer inden skolen ville starte. "Hvad laver du herude?"

Valencia trak kort på skuldern og så lidt ned, hun var ikke sikker på hvad hun skulle svare, for det var jo bare af ren vane at gå¨ud i skoven midt om natten for at se på stjerner også glemte hun tiden "Hmm.. Jeg .. ved det ikke helt .. Og jeg er endda vandskræk" Lo hun stille, hun så lidt op på ham "hvad laver du selv herude ?" spurgte hun så måske lidt for nysgerigt, hun pillede lidt ved sin kjole kant og var nu ret glad for han var hernede, så følte hun sig heller ikke nær så ensom også kunne hun snakke med ham, uden nogen afbrød.

August lo selv lidt og så ned ad sine bukse ben "Ikke fordi jeg er vandskræk i hvert fald...". Han så op ad hende igen og hvilede blikket på hendes øjne. "Nej.." Svarede han stille "Jeg foretrækker bare at være udendøre, hvor det er køligt".
Han kom hænderne i lommerne igen og studerede hende diskret.

Valencia smilede lidt og så på hans ben "Du havde altså ikke behøvet at hoppe i vandet .. " hun følte lidt at hun var skyld i at han var blevet så våd , hun lod blikket glide fra hans bukser og op på hans ansigt igen, Det blæste en smule op og vinden tog fat i hendes lange hår og gjore at det lignede ild, hun gøs kort da vinden ramte hende, ¨hun kunne tydeligt mærke at det var blevet mere køligt i vejret på det sidste.

Han trak armene tættere ind til kroppen og så på hende. Uanset hvor længe han kiggede på hende, kunne han ikke finde nogle grimme træk på hende, og stadig kunne hn forsvinde helt ind i hendes øjne.
Han rystede kortvarigt på hovedet og så sig omkring, om hun hentydede til at der var en bro eller lignende. Men det var der heldigvis ikke.
"Det er lidt koldt..." Tilføjede han. Han frøs især på benene, da de havde været i vand.

Valencia nikkede kort og trak sin sommerjakke lidt tættere ind til sig, hun så lidt rundt, men lod så blikket hvile på ham igen og tænkte lidt "Hvor længe har du boet i forks?" hun ville så gerne spørge ham om en masse ting, men havde ikke modet til det, det var hun lidt for genert til.

"Jeg er født og opvokset her..." Svarede han roligt og gjorde et kort nik med hovedet, som bød hende på at følge med, og begyndte at gå videre. Følelsen af at have en anden kvindes fulde opmærksomhed var der bestemt ikke noget galt i, overhoved ikke. Det virkede dog ikke som hun var ligeså forelsket i ham, som han var i hende.

Valencia fulgte friviligt med, hun havde intet imod at være sammen med ham, hun smilede lidt og nikkede kort "Jeg er næsten lige flyttet her til .. " hun gik lidt bag ham, men kom så op ved hans side og så på ham.

August gik fortsat og kunne netop skimme hende ved hans side. Han tænkte lidt på hvor godt det ville blive, hvis han kunne få noget sammen med hende. "Kan du så lide at være her?" Spurgte han stille og så ligeud for sig, mens han gik. Selv syntes han meget godt om stedet, men dagene var bare de samme hver dag..

Valencia smilede svagt og så fremad "lidt .. Forvirrende .. Men ellers fint nok" hun kunne godt lide skoven, også selvom Donnie nærmest havde forbudt hende at gå derind, alene i hvert fald, hun så lidt op på himlen som lige kunne ses mellem skovens træer, hun følte sig tryg mens hun gik her sammen med August.

August nikkede stille, da han var enig. "Her er ikke som det var engang, synes jeg... Der er også mange mennesker, der ikke er til at snakke med..".
Han gik ned ad stien og så ned hvor han gik. "Skal du ikke hjem og have morgenmad?"

Valencia så på ham og havde helt glemt morgenmad "Jo .. det ville nok være en god idé"hun havde det med at glemme at spise og sove for den sags skyld, men hun ville ikke allerede til at skulle væk fra ham.

Han smilte stilte og så opmærksomt på hende. "Du kan jo få noget hjemme hos mig, jeg bor tæt på herfra" Tilbød han stille, og blev stående på sit fodfæste. Han ville så gerne have hende med sig hjem, for når først man havde været sammen hjemme privat, var forholdet tæt og alting blev som regelt nemmere

Valencia stoppede op ved hans side og så på ham, Hun lyste lidt op i sit ansigt da han spurgte og smilede lidt "Det vil jeg da gerne " hun var glad for at han spurgte, der ikke noget hun heller ville, hun var ret nysgerig på hvordan han boede der hjemme.

"Så kom" smilte han igen og førte hende ned ad stigen og videre hen mod byen.

//Fortsættes i byen - jeg skal nok skrive