feber?

Dato: 10/09
Sted: på en af gangene.
Tid: 14.56
Omgivelser: personale og mennesker
Vejr: det regner vist
Årstid: efterår.
Påklædning: grøn kjole, sorte ballerinaer

"Jeg er ikke syg!" råbte Isabella. Hele hospitalet kunne høre hende. Hendes far havde haft fat i hende, han troede hun havde dødelig feber og havde selvfølgelig traks ringet efter en ambulance. Ambulance mændne havde fanget Isabella, da hun ikke turde at gøre for meget modstand. De havde selvfølgelig sagt, at hun var meget syg og burde enlig være død nu, så de korte hende til hospitalet. Det undrede dem selvfølgelig også, hvordan jeg kunne gå så hurtigt og være så frisk, at jeg så rask ud. Fem fra personalet prøvede at få Isabella til at slappe af, så de kunne behandle hende. Isabella blev ved med at stikke af fra dem, når de havde fået fat i hende.

Da Isa-Bella kom løbene hev Ribanalon hende ind i et kosteskab og lukkede hurtigt døren, "Hej hundehvalp" sagde han køligt, med agsang, hun kiggede roligt på hende.

Isabella kom til at knurre, men hun holdte mund, da hun hørte nogen løbe forbi.
"Tak." sagde Isabella stille.

Ribanalon nikkede og kiggede så lidt på hende, "jeg kan få dig ud, hvis du er intresseret.
Der var intet smil på hendes læber, men mere en stram mine.

"Hvor løb hun hen?" hørte Isabella nogen råbe.
Isabella så lidt på Ribanalon. Hun vidste ikke, om hun kunne stole på hende, så hun tænkte over det.

Ribanalon så på hende, "jeg kan jo også bare gå hvis du ikke er intresseret" sagde han og kiggede hen på døren, med et smil der begyndte at vokse.

"Jeg..." begyndte Isabella, men bed sig selv i læben.

Hun vendte sig om og så på Isa-Bella, "du hvad?" sagde hun med en stemme der lød hen af du har intet valg agtig.

"Kan jeg stole på dig?" spurgte Isabella og kløede sin næse.

"Spørgsmålet er mere, hvad jeg for igen" sagde hun imens hun slap dørhåndtaget.
Hun rettede sig op så hun så mere konfortabel ud.

Isabella gloede bare på hende. *Selvfølgelig.* tænkte hun.

"Så er du med eller klare du dig selv" sagde hun overlegent, imens hun lagde armene over kors og kiggede forventende på Isa-bella.

*damn..* tænkte Isabella, men sagde så, "Jeg er med."

Hun nikkede, "Jeg skal bruge nogen oplysninger om en" hun stoppede kort, "og jeg kan dufte at du har været sammen med hende, så jeg tænkte, kan du skaffe dem" hun tog sig til hagen og så tænkende på hende.

"Hvis det er om Emily ved jeg intet." sagde ISabella og lagde armene over kors.

Hun rystede på hoved, "det er Valencia" sagde hun bittert, og sukkede lavmælt, og kiggede ned på Isa-bellas fødder.

"Jeg har kun mødt hende en en gang." sagde Isabella og var på vagt nu.

Hun nikkede "men kan du eller vil du klare dig selv" hun drejede sig halv mod døren, og kiggede på Isa-Bella, med et lumsk udtryk.

Isabella himmlede med øjne. *Typisk, skal altid gøre mig til grin.* tænkte hun.

Ribanalon ventede igen på hendes svar, og ville tag i dørhåndtaget.

"jeg kan godt selv." sagde hun.

Hun nikkede og åbnede døren på hvid gab, imens hun gik ud af den, ude på gangen stod to læger og kiggede rundt efter Isa-Bella.
"DER ER HUN" skreg de.
Ribanalon var begyndte at gå ned mod udgangen.

Isabella knurrede efter Ribanalon. Nu skulle hun jo til at løbe igen.
Isabella dukkede sig ned under lægernes arme og begyndte at løbe rundt, hun havde stadig ikke fundet udgangen.
Hun mødte flere læger, hun drejede brat af.
"Jeg er jo ikke syg." sagde hun igen.

Ribanalon havde gemt sig igen og sukkede højt, da hun så Isa-bella.
Hun tog hende i armene og begyndte at løbe ud af udgangen, da de var noget lidt væk fra, Hospitalet, smed Ribanalon hende ned på noget græs, "Hør her, hvis du virkelig skal rande og vise du er hvad du er, så gør det på andre tidspunkter end Hospitalet" hun lød irreteret over den unge piges opførsel.
"Og det her jeg gjore nu gjore jeg få at de ikke skal finde ud af hvad der er i verden ikke fordi at jeg har medlidenhed mig dig forståer"

Isabella lå bare og knurrede af Ribanalon.

Ribanalon rystede på Hoved, "Emily giv hende styrke" sagde hun somom hun bad til hende, "gå ud og gør sådan at du for normal tempratur igen okay" han kiggede ned På Varulven.

Isabella smilte for sig og rejste sig op. *Vi varulve får ikke en normal temperatur.* tænkte hun.

Hun rystede på hoved, "det lige meget, bare lav et eller andet" hun kiggede op ihimlen et kort øjeblik, og sukkede derefter.

Isabella knurrede og sagde bagefter, "Du skal ikke bestemme over mig."

Hun kiggede undrende på hende "Jamen du da også velkommen til at blive her" hun rystede lidt på hoved.

Isabella vendte hende ryggen, selvom det var farligt.
Hun begyndte at gå.

Ribanalon trak på skulderne, og begyndte at gå den modsatte vej.
Hun ville ikke slås med en hun lige havde reddet det ville virke sådan lidt latterligt, mente hun.

Isabella begyndte at løbe i menneske tempo ind i byen.

//så emnet slut ikke også//

//hmm... jo, det ser sådan ud (://