Sten trappen.

Dag:Fredag
Tid:irl¨
Sted:en lille gade, eller rettere en trappe sten
Vejr:blæsende
Årstid: Efterår
Omgivelser: unge mennesker

Ribanalon sad på sin trappe sten og overvejede om hun skulle gå hjem eller feste igemmen hun gad ingen af delene, hun savnede bare at snakke med nogen af de nye mennesker der var kommet i Forks for tiden.
"Jeg er en lille smølf" sagde hun til sig selv om begyndte at skulle, men med et sæt kiggede hun op hun fik færden af et eller andet men hvad kunne hun ikke helt bestemme sig for.

Christine kom gående ned langs gaden. hendes hår bølgede svagt bag ud når hun gik og det grå kjole hun bar blafrede let i vinden

Ribanalon kiggede op og fik øje på Christine, hun vinkede roligt til hende, med et smil om læberne.

Christine vinkede smilende tilbage og et øjeblik efter sad hun ved siden af Riba"hey"sagde hun lavt

"Hey" hun grinede lidt, "hvad laver du her ude" hun kiggede ned på fortorvet imens.

"hmm, ja det er jo et godt spørgsmål, ej jeg gad bare ikke at renovere huset, selvom det vil tage mig en ti min. tid, jeg har ikke rigtig..."hun ledte efter ordene"lysten til at lave noget her for tiden"sukkede hun en smule irreteret over at hun var i sådan et humør

Ribanalon lyttede roligt til det Christine sagde, "Jeg ved hvordan du har det jeg gider heller ikke noget for tiden, og nu skal jeg snart flytte igen så" hun lavede en lille grimasse som var tegn på at hun havde det hårdt.

"hvorhen?"spurgte hun overrasket

"Hjem til Donnie" hun sukkede glad, "mig og ham vi er bare venner for live, hvis du forstår" hun kiggede på Christine for at se hendes ansigts udtryk.

hun smilede"det lyder da hyggeligt"sagde hun med et glad smil

Hun nikkede eller, "jeg er faktisk flyttet" hun gav et suk, imens hun rystede sit hår, "har han sagt noget mig enligt?"

hun smilede"han fortalte mig at du kan manipulere ens hjerne"sagde hun med et smil

Hun kiggede overrasked på hende, "hvorf...hvorfor sagde han det" hun kiggede lidt væk, "sagde han andet jeg byrde vide"

//sry tiden skulle ligeg spise//
"hvad er vigtigt at vide?"spurgte hun

Hun fik en dyster tone, "Alt hvad han har sagt" sagde hun og lyste op i et smil, imens hun rystede lidt på hoved for at komme til sig selv igen.

hun tænkte sig lidt om"han fortalte mig at i var barndoms venner, at du godt kunne lide at provokere de yngre ulve. At du kunne manipulere ens hjerne når du ville"sagde hun med et skævt smil

Hun sukkede, rykkede så tæt på Christine og hviskede så "jeg elsker at provokere de yngre varulve ja" hun rykkede væk fra hende igen og kiggede ventene på hvad hun ville svare.

Hun smilede"så er vi to"sagde hun med et lille fnis og kigged sig omkring, der var nogle der kiggede på dem men vendte blikket væk da hun kiggede på dem med et 'skrid' blik

Hun grinede, både af at de kiggede væk da Christine kiggede på dem og og tja det hviste hun ikke rigtig.
"Hvad syns du da der er så sjovt ved det" spurgte hun intresseret.

Hun smilede"jeg fik en gang en ung ulv til at blive så flov at ulven ikke længere bevæger sig ud af sit hus, men det var i Italien"sagde hun med et smil

"hvad skete der?"spurgte hun nysgerrigt
/sry nettet fik lige et flip -.-//