Valencias hus.

Dato :: 7. september.
Årstid :: Efterår.
Dag :: Natten til Mandag.
Vejr :: Let vindog gråt i vejret.
Sted :: Hos Valencia.
Tid :: 03:00 Ca.
Omgivelser :: Det som der vel er i byen og i huset møbler og hendes kat.

Valencia gik tøvende in i huset og vinkede en sidste gang til lewis inden hun lukkede døren, hun sukkede stille og var lidt irriteret o over hun ikke spurgte om han ville med ind, hun lænte sig kort op af døren og sukkede, hun stod lidt i den lille gang og gik så hen til en dør der førte ned til kældern, den velkendte duft af hjem gjore hende tryg, hun tog en elastik i håret på vej ned af trappen ned til sit værelse og stoppede kort op midt på trappen da hendes kat kom luntende, hun tog ham op i sin hænder og smilede skævt og nussede ham under hagen, hun stilte ham så ned da hun passerede det sidste trappe trin, sukkede stille og strammede siin elastik i håret.

Lewis vinkede selv tilbage.
Han ventede til han ikke kunne se hende og hoppede op på hustaget.
Han smilte glad, *Hvorfor er jeg så glad for at sidde på tagene?* spurgte han sig selv i tankerne.

Valencia tændte lyset i værelset og så kort rundt, hun gik så hen til sin seng hvor en hvid natkjole til knæende lå, hun smed tøjet og trak kjolen over hovedet, hun sukkede stille og gik ind på badeværelset og børstede sine tænder, hun gik så træt hen til sin seng og lagde sig under dynen, hun slukkede lyset og lagde sig til at sove, hun faldt stille i søvn, men sov endnu ikke helt.

Lewis kravlede lidt rundt på taget og smilte igen.
Han fik en dårlig fornemmelse og besluttede sig for at blive som skytsengel.

Valencia bevægede sig lidt og var faldet helt i søvn, hun mumlede lavt og lå lidt uroligt, hun skar en smertefuld grimasse i søvne og trak vejret usikkert, hun havde fået sparket dynen af sig og skreg så smertefuldt og vågnede i et sæt, hun satte sig op i sin seng og trak stadig skræmt vejret og fumlede efter lyset "Lys .. hvor er lyset .."

Lewis hørte skriget og kravlede rundt som en lyn hurtig edderkop og kom ind gennem et åbent badaværeslesvindue og gik rundt derinde lydløst som en skygge.

Valencia var ubevidst begyndt og græde og fandt så endelig stik kontakten og tændte lyset, hun så hurtigt rundt og gemte hovedet i dynen og græd, hendes mardit havde været ret livagtigt, hun prøvede at berolige sig selv, men havde svært ved det da hun troede hun var alene og det gjore hende mere bange.

Lewis tænkte sig hurtigt om mens han gik gennem alle rummene.
Han smuttede lydløst ud af hovede døren og bankede så hurtigt på den udefra.
"Valencia!?" råbte han der ude fra.

Valencia så op fra puden da han hørte banken, hun svingede forsigtigt benene ud over sengen og rejste sig, hun snubblede kort på sine klodsede ben og snøftede, hun gik op af trapperne og ud til hoved døren, hun tøvede kort og åbnede døren på klem så man kun lige kunne se lidt af hendes ansigt, hun græd stadig helt lydløst og havde fået tværet den masscare hun havde glemt at tage af lidt ud rundt om øjnene "Le-Lewis?" sagde hun forsigtigt og var overasket over han var her, men glad.

"Jeg hørte dig skrige" sagde han og kiggede på hende.
"Er du okay?" spurgte han hende så og lød lidt skræmt.

Valencia nikkede lidt selvom det nok ikke kunne ses så godt ind gennem sprækken, bed sig i læben og så på ham "Vil .. du ikke nok blive her .. hos mig" hun så lidt ned og åbnede døren lidt mere så man kunne se hendes ansigt, en sidste tåre trillede ned af hendes ansigt og afmærkede med lidt mascare på kinden.

"Ja... Jo klart" sagde han så og kiggede på hende med et venligt smil

Valencia åbnede døren helt så han kunne komme ind og tørte tårende af kinderne, hun lukkede så døren da han var kommet ind "Undskyld .. hvis jeg gjore dig bange .. "

"Tro mig, der skal mere til at skræmme mig" sagde han så med et venligt og opmuntrende smil.
Hans varme nøddebrune øjne kiggede trøstende på hende.

Valencia så på hans øjne og blev kort fanget af dem og måtte så puste kort ud og se væk "Lad .. Mig vise dig mit værelse .. " hun smilede et lille halvhjertet smil, da hun ikke helt var kommet over det, hun åbnede en dør der førte ned til kældern.

"Ja gør du bare det" sagde han bare og smilte venligt og fulgte fter hende.

Valencia gik forsigtigt ned af den nogenlunde brede trappe, da hun ellers ville få klaus, hun stoppede så da hun var kommet helt ned af trappen, hun slå kort ud med armende og så på ham "Det her .. er så mit værelse .. ".

"Det er flot" sagde han og smilte lidt.
Han kiggede kort rundt og smilte igen venligt til hende.

Valencia smilte lidt og synes hans smil hjalp lidt på det hele "Jeg havde et maridt .. " forklarede hun ham så, da hun synes han skulle vide det "Jeg har aldrig haft maridt før .. " sagde hun stille og satte sig på sengen.

"Hvad var det om?" spurgte han hende blidt for ikke at presse hende til at fortælle det.

Valencia tøvede lidt og tænkte ".. Jeg husker det ikke præcist .. jeg løb rundt i skoven som jeg altif plagede og kom pludseligt ud fra forks, jeg ´lagde ikke mærke til det og lagde mig til at se på stjerner, da en høj bleg mand .. jeg kan ikke huske han ansigt .. eller måske var det en kvinde jeg .. husker det ikke helt, men han eller hun var i hvert fald gudommelig smukt, personen angreb inden jeg nåede at sige et ord .. " hun lukkede kort øjnene og var lidt forvirret over sit eget mareridt "han eller hun bed mig .. jeg vred mig af smerte og skreg højt .. også vågnede jeg ... " Hun tog sig kort til hovedet "jeg forstår det ikke .. " hun havde aldrig været overtroisk og tænkte ikke på vampyre, hun sukkede håbløst og dumpede ned og ligge i sengen " .. Tåbeligt .. at jeg blev så bange over den .. men den var så livagtig "

Hver en muskel blev spændt i hans krop.
Han lavede et afslappede smil og sagde så venligt.
"Det er helt normalt" sagde han og lod de varme øjne glide hen over hende.
*Gad vide om hun har en ide om mig?* tænkte han kort.

Valencia smilede stille og så op på ham og fik lyst til at kramme ham for at føle sig mere tryg, men holdte igen og satte sig op og tog istedet dynen om sig "Godt du er her .. "

Han så hun tog dynen om sig.
Han gik hen og krammede den del af hende der var dækket at dyenen.
Hun skulle ikke vide at han var iskold nu, det ville gøre hende endnu mere bange.
"Jeg er da glad for at jeg ka hjælpe" mumlede han.

Valencia så lidt overasket ned på ham, kunne man se det så tydeligt på hende at hun havde brug for at kram, hun smilede svagt og ville ha' krammet med hvis ikke han holdte om hendes arme som var under dynen, hun lagde så bare hovede på hans skulder og lukkede øjnene.

Han takkede guderne at han havde en langærmede på så det ikke kunne mærkes hvor kold han var.
Han gav hende et sidste klem inden han så bare smilte og gav slip.

Valencia var lige ved at trække ham til sig igen da hun ikke ville have ham til at slippe nu, men så smilede så bare til ham og så på ham "er der noget du kunne tænke dig?" spurgte hun så og rejste sig for at være klar til at hente det.

"Neej... Jeg er ikke så glad for at nasse" sagde han og smilte venligt

Valencia smilede skævt og nikkede kort ,hun satte sig igen og så på ham, ´Hun betragtede hans ansigt og øjne lidt og faldt lidt i staver, hun tænkte på diverse ting og var lidt væk.

"Er du okay?" spurgteh han og holdte en hånd foran hende.

Valencia glippede kort med øjnene og vågnede op, Hun så på ham og var lidt forvirret "Hvad?".

"Du faldt i staver" sagde han med et smil.

Valencia så på ham og smilte flovt og kom til at rødme "Undskyld .. " hun håbede han ikke havde lagt mærke til det var ham hun kiggede på.

"Gør skam ikke noget" sagde han drillende og med et lille smil.

Valencia sank lidt ned i dynen og så godt hans drillende smil og blev bare mere pinligt berørt, men han var jo bare så skide perfekt, at man næsten blev misundelig.

Lewis sad bare og kiggede på hende.
Han lignte lidt en hvalp der ikke forstod hvad der skete.

//Skal sove... Skrives bare xD//

Valencia Gemte sig i dynen så kun lige hendes blå-grå øjne kunne ses "Lad vær med at kigge sådan på mig" sagde hun klynkende og gemte hele ansigtet.

//Ja ses : DD!//

"Hvorfor?" spurgte han hende lidt undrende.
Han rystede lidt på hovedet, han fattede ikke hvorfor hun reagerede sådan.

Valencia mumlede noget utydeligt i dynen og følte sig så dum, hun hørte så telefonen ringe og så hurtigt op, hun rejste sig hurtigt fra sengen og gik hen til telefonen *Hvem ringer mon så sent ? .. * hun tog fat om telefonen og tog den forsigtigt op til øret og sagde forsigtigt "Hallo?".

Lewis kiggede på hende bagfra, mens han tydeligt ville kunne høre hvad den anden person sagde.

Valencia lyttede kort til stemmen (hej valencia, jeg kommer først hjem på fredag, bare så du ikke bliver bekymret ..), hun holdte så for røret så han ikke kunne høre hende og så hen på lewis "To sek .. " Hun gik så ud på badeværelset og lukkede døren, hun tog røret op til øret igen og sagde med en små irriteret stemme "Hvorfor har du ikke sagt det noget før .. Tænk hvis jeg var blevet overfaldet!" hun lænte sig op af væggen og lyttede så igen (Jamen jeg har jo arbejdet og sådan .. du stor nok til at klare dig selv, som du jo altid siger!" hun lukkede kort øjnene og tænkte lidt "Nej Aleg .. det er jeg ikke .. vil du ikke nok komme hjem snart .. vi er jo lige flyttet her til .. jeg kender slet ikke byen?" hun knugede hænderne og så ned i gulvet med et tænkende blik og lyttede (Nej Valencia! det kan jeg altså ikke .. jeg arbejder .. du må klare dig selv til fredag okay) hun svarede så ikke og lagde bare på og lagde telefonen fra sig.

Lewis havde listet sig op til døren og lyttede med.
Han listede tilbage til sengen inden hun kom ud og satte sig det samme sted han sad før.

Valencia rettede sig så op og gik ud til ham igen og smilede lidt "Det var min bror der ringede ... " hun satte sig på sengen ved siden af ham og så lidt ned, hun tænkte lidt på at hun skulle være alene hjemme resten af ugen, men ville helst ikke síge det, ingen skulle have det afvide, for så følte hun sig endnu mere utryg ved tanken, hvis folk vidste det.

"Bor du her med din bror?" spurgte han med et venligt og glad smil.
Han havde ikke set andre biler, intet spor efter andre mennesker end hende og en anden dreng.
*Nu ved jeg da at det er hendes bror* tænkte han lidt glad.
Han snuste kort ind og igen blev hans næse fyldt med hendes søde duft.

Valencia nikkede kort og så på ham "Ja, selvom han næsten aldrig er hjemme " sagde hun lidt muggent, hun tænkte lidt og lænte sig tilbage i sengen så hun lå med benene ud overkanten og resten af kroppen på sengen "Min forældre bor i afrika .. de arbejder der over"

"Det lyder ret surt" sagde han og nikkede lidt.

//Skal lige ud med hundene//

Valencia trak kort på skuldern "Njaa .. Jeg .. føler mig bare ikke tryg helt alene her .. " sagde hun med en lidt trist klang og så ned på sine hænder, hun så så lidt på sine håndled hvor hun havde en tattoo på vær håndled*No lies .. * læste hun inde i hovedet på det ene håndled *Just love* Læste hun på det andet.

"Hvad står der?" spurgte han og drejede hovedet nærmest at led for at se hvad der stod.