Nat Kaffe...

Sted : I cafeen...
Omgivelser : Ikke rigtig nogle...
Tid : 21 tiden.
Årstid : IRL.
Dato : IRL.
Vejr : Dejlig varmt, trods det er rimelig overskyet.


Lewis steg ud af en taxi, han betalte manden rundhåndet, foran cafeen og kiggede kort omkring før han gik ind og satte sig ved et bord og lod hovedet falde på bordet med et glad suk. Han lå med hovedet fladt på bordet på siden så han kunne kigge op på baren.

Hun sukkede og gav taxi chaufføren ekstra og sagde tak.
Så steg hun og og blev leende stående i døråbningen da hun så Lee ligge der på bordet.
Hun hilste på kokken, og gik hen til ham.
"Vågn op sovetryne."

"5 minutter mere mor" sagde han drillende og vendte hovedet for at skjule det lille smil han havde fået at at drille hende sådan.

"Nej det er nu! Ellers når du ikke i skole!" Hun lo, og så ned på ham.

"Jamen jeg vil ikke i skole" sagde han grinende og rettede ryggen så han sad ordentligt.

"Og Hvorfor så det." Hun beholdte den alvorlige maske, og folede armene over brystet.

"Jeg ved hvad jeg vil vide" sagde han og grinte lidt over hendes ansigt, men for sjovs skyld lavede et ansigt som en lille dreng der blir skældt ud.

Hun lo, og lagde den alvorlige maske væk. "Jamen så." Hun trak leende på skuldrende.

"Kender du kokken?" spurgte han med et lille smil. Han nikkede op mod kokken der stadig smilte lidt over til Cisse og han smilte selv.

//Jeg skal lige noget, men kommer igen...//

"Jeg arbejder her!" Smilede hun, og vinkede til kokken, som vinkede ivrigt tilbage.
"Han smiler altid." Hun sukkede med et smil. "han er en rar mand."

"Glad for at høre" sagde han med et smil. "Er de fleste piger i forks så hvide?" spurgte han med et lille grin.

hun bed sig i læben.
"Uden sol bliver man hvid." Sagde hun stille, og kiggede væk.

"Jamen jeg har da oplevet at det var solskin en enkelt gang eller to" sagde han lidt forvirrede over det underlige svar.
Han kiggede på hende med et lidt spørgende udtryk i øjne.

hun trak på skuldrende. "Det er vel bare ikke nok." Hun lod sit hår glide ned over hendes ansigt.

"Det kan der være noget om" sagde han med et smil.
Han kiggede kort ud af vinduet.

Hun kiggede op igen. "Skal du have noget?" Spurgte hun så med et smil, og rettede sig op, da servitricen pludselig stod ved dem.

"Den stærkeste Ekspresso som i kan lave" sagde han med et grin og kiggede på hende.

"Jeg skal intet have." Smilede hun, til servetricen, og så, så ned igen.

"Hvorfor ikke? Jeg gir jo" sagde han lidt undrende og kiggede på hende.

"Jeg er ikke tørstig." Hun trak på skuldrende, og så på ham med et blik der fortalte han ikke skulle spørger mere til det.

Han lavede selv et skuldertræk. "Så der er intet jeg kan tilbyde dig?" spurgte han forsigtigt.

Hun bed sig i overlæben. "Kun dit selvskab." Sagde hun med et smil.

"Ja den er lidt sværere" sagde han med et grin.



//Skal logge//

Hun lo, og kiggede varmt på dig

//Sorry tiden//

Lewis kiggede lidt på hende og kiggede så tomt ud af vinduet som han altid gør når han ikke har noget at sige...

Cecilie kiggede tomt ned i bordet

"Hvorfor er nærmest alle i forks så hemmelighedsfulde?" spurgte han hende langsomt.

Hun så langsomt op på ham. "Hvad mener du?" Hun vidste godt hvad han snakkede om, for over halvdelen af forks indbyggere var vampyre og varulve..

"Nogle er iskolde, andre er varme, de har et had til hinanden som stikker længere ned en noget andet jeg har oplevet. De kan alle nogle underlige ting" det sidste mumlede han stille og kiggede lidt væk.

Hun kiggede skarpt på ham. "Den fra La push er hadet på skolen." Hun kiggede ned i bordet. "Kunne du ikke bare sige sådan noget som mig, i stedet?"

"Hvad?" spurgte han oprigtigt forvirret over hende.

Hun så ned i bordet. *Satans!' "Glem det.." Mumlede hun, og lod håret glide ned.

"Nej, hvad?" spurgte han og kiggede stadig forvirrede på hende.

"Glem det!" Sagde hun snerrende, og kiggede på ham med tomme øjne, klar til at gå.

"Undskyld" sagde han hurtigt og kiggede på hende.

Hun sukkede. "Undskyld." Mumlede hun så og kiggede ned i bordet.

"Nej du behøver ikke undskylde... Det var mig der var en idiot" sagde han stille.

Hun sukkede igen. "Jeg burde være bedre til at holde mig mund." Sagde hun stille. "Derfor siger jeg undskyld."

"Okay" sagde han og kiggede på hende med det samme glade smil som han altid havde.

Hun smilede tilbage, ikke nær så smukt som det plejede, fordi det ikke gik op til hendes øjne.

Lewis så det men kommenterede det ikke.