Deprimeret

Dato :: In real life
Årstid :: In real life
Dag :: In real life
Vejr :: Overskyet og mørkt
Sted :: Legepladsen
Tid :: Midnat
Omgivelser :: Ingen

Claire sad på en gynge og snøftede. Hun havde tåre i øjnene. Hun var helt forvirret omkring hvad hun egentlig var for Kevin. Hun tog en dyb indånding og prøvede at lade væe med at tude. Hun havde ellers haft det så hyggeligt sammen med ham, indtil at den kom og afbrød det hele med den gave. Hun kunne ikke gøre for at hun ikke ville tilgive!? Ikke efter det der var sket, sådan noget kunne hun bare ikke se igennem fingre med. Hun sad i hans tøj, og så på det. Hvad skulle hun mon gøre med det? Ville han overhovedet se hende igen, efter det hun havde sagt? Eller var det bare hende der holdte sig tilbage? Hun sukkede, hun kunne ikke finde ud af det.

// Og please.. dem der kun er ude efter ballade, et skænderi eller dem der ved at Claire hader dem, kan ii please ikke bare lige lade hende være og lade andre lære hende at kende ? xD //

Kevin kom langsomt gående
Han tænkte lidt på det han have sagt til Claire & tænkte på om
Han måske ikke have været lidt for hård mod hende
Han hadet at såre mennesker men han var bare ret så irriteret over sådan noget

Hun så ned i sandet, hun kunne ikke klare det længere. Hun var nødt til at jage det væk. Hun rejste sig op i det tøj og bed sig i læben. "Blod.." hviskede hun let. Man kunne høre at hun længtes efter det, at det var helt sindsygt og det var ved at gå lidt for meget til. Hun kunne ikke tåle så meget blod, hun ville gå helt amok hvis hun blev ved.

Kevin gik hen & satte sig på en bænk på den ryg & så stille ned på sin hænder
"Undskyld" Sagde Han stille & så bare ned på sine hænder

Hun vendte sig med det samme om og så på ham. Undskyld..? Sagde han virkelig undskyld til hende omkring det hun lige havde gjort? Hun hævede det ene øjenbryn og rystede på hovedet, "vi skændes for meget.." sagde hun så højt at han kunne høre det.

Han vendte sig & vidste slet ikke hun have været der
"Hvor kom du fra" Sagde Han undrende & så mod på hende med et uforstående blik havde han virkelig været så meget oppe at køre at han ikke have lagt mærke til det

Hun så på ham, "du lægger ikke engang længere mærke til min duft.." mumlede hun og så ned på sine fødder. Selvom at hun havde hans tøj på, ville man altid kunne dufte hende fra lang afstand. "Vi er ikke ligefrem blevet til det bedste par.." mumlede hun stille.

"Gik lidt i mine egne tanker" Sagde Kevin
"Undskyld var virkelig en idiot" Sagde Han & gik over til hende
"& Nej skal selvfølgelig ikke bestemme hvem der er dine venner & ikke" Sagde Han

Hun gik nogle skridt tilbage med tåre i øjnene. "Det er anden gang.." sagde hun med gråd i stemmen og tog sig op til brystkassen. "Det gjorde virkelig ondt.." sagde hun stille. "Da du valgte at være sammen med mig, tænkte du så overhovedet over hvem jeg egentlig er?" spurgte hun. "hvordan jeg kunne blive?" hun sukkede og rystede på hovedet. "Måske var det ikke lige direkte mig du forelskede dig i.."

"Jeg forelsket mig i den du var dengang ikke i det du vidste i aften & hvordan skulle jeg vide du kunne blive så sur" Sagde Han stille & så på hende & gik tætter på & tørt nogen tåre væk fra hendes kinder

"Jamen.. tænk nu hvis den pige du forelskede dig i dengang.. er væk..?" hviskede hun og så på ham med tåre i øjnene. Hun kunne ikke lade være med at græde, hun kunne ikke forstille sig at miste ham. Men alligevel kunne de vel være venner. Men hun sagde det ikke højt.

"Jeg håber da hun stadig er der men hvis du ikke vil være sammen med mig mere kan du altså bare sige det" Sagde Kevin stille
"& jeg må vel os bare lære at leve med dine forandring" Sagde Kevin

//Skal lige spise noget//

Hun så blidt på ham og fældede en tåre. Hun lænede sig over imod ham og kyssede ham let på læberne, "det er dit valg.." sagde hun stille og tog en dyb indånding. Hun var godt klar til at han valgte hende fra og bare ville være hendes ven.

"Jeg vil gerne have dig men spørgsmålet er om du stadig vil have mig" Sagde Kevin
"Jeg vil prøve at blive ven med Mie ved i to ikke bliver venner men jeg vil gerne prøve at være hendes ven" Sagde Kevin stille
"Jeg vil ikke miste venner Familie eller Kærlighed men bare gerne have mere da det er noget der gør at jeg er den jeg er" Sagde Kevin stille & så på hende & kysset hende så blidt

Hun bed sig i læben og rystede på hovedet, "nej.. Kev.. det kan bare ikke gå" hviskede hun let og så på ham. "Undskyld, men.." hun så ned på sine fingre, det var svært for hende, det kunne man se. "Jeg kan bare ikke.. Kev.. det er forbi" sagde hun stille og så på ham. Alle de drømme hun havde haft om at bo med ham og alle de utrolige lykkelige måder at leve på med ham, forsvandt fuldstændigt for hende, da han havde nævnt Mie.

Kevin så på hende & vendte ryggen trist & begyndte at gå hjem af

"Kev..!" hun tog straks fat i ham, "ikke vær ked af det.. ikke over mig.." hviskede hun let og så på ham. "Jeg er ikke det værd.. overhovedet"

"Er du for mig oki" Sagde Han & begyndte igen at gå med et lidt hurtiger tempo

"jeg føler bare ikke at du elsker mig længere" hviskede hun let og så på ham. "Men.. hvis vi begge giver hinanden en chance..?" spurgte hun langsomt. "Hvis vi begge bor sammen i en uge.. og kan klare hinanden, tror jeg godt at vi kan blive sammen.." hviskede hun let og så på ham. "Jeg skal nok prøve at acceptere dine valg.. hvis du acceptere mine.."

Kevin hørte hende ikke da han var for langt væk nu
Han var næsten allerede hjemme & satte farten op & Løb resten af vejen kom endelig hjem & Lukkede sig inde
& Låste døren
& skruet op for musikken & var bare ikke i Humør til nogen som helst lige nu så han holde sig bare fra dem & trænet & hørte rock musik for bedre at kunne træne & tænke på noget andet

//Bare fortsæt i mit emne eller fortsæt her???//

//Kommer ind til dit ^^//