Et spil om døden

Dato :: 6 August
Årstid :: Sommer
Dag :: Onsdag
Vejr :: for en gang skyld skinder solen
Sted :: I skoven, ikke langt væk fra sit eget hus.
Tid :: middag
Omgivelser :: Ikke andet end hende selv og nogle dyr.

Det var en lun middag, for en gang skyld skinnede solen faktisk, der var noget over solen Madelaine elskede. Den var varm, og dejlig, hun elskede når solen ramte hende og hendes hud skinnede som milliarder af små diamanter der var sat fast på hendes krop.
Madelaine stod på en gren oppe i et træ. Hun stod og så på en ræv der havde fanget en hare og var igang med at dræbe den, Hun synes det var et smukt øjeblik, hvordan et andet væsen så let kunne tage livet på en anden, når den først havde fået den fanget. Sådan var det jo også med hende selv, hun var ikke bare en der jagtede folk åbenlyst, hun var meget mere lusket, lokkede folk ind i hendes fæller for at få dem til på et tidspunkt at blive alene med hende. Jo Madelaine var i sandheden virkelig snu, lidt lige som ræven eller ulven. Som havde så mange ting på deres side.

Påklædning; Bar overkrop, bare fødder og sorte bukser


Jake var ude at gå en tur i skoven, da lugten af en vampyr ramte ham. Denne kolde, overparfumerede duft, var ikke til at tage fejl af. Han var dog ikke fjendtligt sindet, så fortsatte bare med at gå.

Selvom Madelaine var optaget af dette lille morderiske spil fra rævens side, var hendes sanser meget stærke, hun kunne lugte, selv høre der var en varulv i nærheden. Hun rynkede på næsen, lugten var virkelig fæl, men som reven gjorde hun ikke noget før byttet var inde på hendes række vide. Selvom hun nok ikke ville gøre noget var hun på vagt.

Det varede ikke lang tid inden Jake kunne se vampyren, som han havde lugtet før. Hun stod på en gren oppe i et træ, og betragetde nogle dyr. Jake kiggede kort på hende, og konstaterede at hun var meget smuk. Men puh hvor hun lugtede!!

Hun vendte blikket mod drengen der var kommet, hun hvæsede af ham, hun havde ingen intetion om at blive venner med et bæst som ham. Hun så på ham med sine kolde røde øjne og sagde koldt "hvad laver du her?" Selvom hun var kold og ikke var særlig imødekommende så gjorde hendes evne at hun virkede meget, meget interessant, hun kunne manipulere folk til at gøre som hun sagde, på en eller anden underlig måde, men ofte når hun ikke brugte den bevidst var det som om den selv gjorde at hun blev endnu mere tiltrækkende end hun var i forvejen. Hendes krop glimtrede stadig i solens stråler.

Jake bemærkede hendes tonefald, og svarede hårdt:
"Jeg er ude og gå. Det har jeg vel lov til! Og hvad laver du selv her?" Spurgte han vredt.
Hans sorte øjne glimtede hidsigt

"Jeg bor her!" hvæste hun koldt af ham og pegede ind mellem træerne bag sig og der kunne man se lidt af et hus. Hun så koldt på ham og hoppede over mod ham og ned fra grenen. hun kneb øjnene sammen og holde øje med ham.

Han rørte ikke en muskel, fulgte bare hendes bevægelser med øjnene.
Hans arme var korslagte, og han lænede sig op af et træ, afslappet udadtil, men på vagt alligevel!

"såe lille dreng, kan du fortælle mig,... hvad laver du her?" spurgte hun koldt og gik i en cirkel rundt om ham, mens hendes øjne fulgte ham til sidste ende.

"Fulgte en vammel lugt, der førte mig herhen." svarede han med et sødt og ironisk smil.

"og hvem er det der snakker stinkeper!" sagde hun med en silkeblød og iskold stemme. Hun stod stille da hun var nået foran ham igen. Hun bevarede sit blik på ham mens hun inderst inde var parat til at flå ham i stykker.

"Jeg lugter i det mindste ikke som en klump is" hvæsede han vredt

"jeg lugter i det mindste ikke som en bunke møg!" hvæste hun tilbage, hun vidste at vampyrer havde en sødelig duft, som varulve ikke kunne lide, men menneskerne kunne ikke stå for det, måske var det bare en facade fra varulvene, fordi de ikke vil indrømme de duftede, hun lo koldt af ham, uden glæde i sit grin.

"Det gør jeg heller ikke" hvæsede han tilbage!

"det er en løgn indrøm det!" Nu brugte hun sin evne, bare for at få lidt sjov ud af det.

Han trak bare på skuldrene

//Er din evne at få folk til at sige hvad du vil ha', eller?//

//min evne får folk til at gøre som hun vil have, hun kunne sige spring til en person og han gjorde det.//

Hun så koldt på ham med et trumfendt smil. "Hvad er dit navn bæst?" spurgte hun koldt og tog nogle skridt over mod en lav gren og satte sig på den mens hun hele tiden var på vagt.

"Jake Moon," svarede han koldt.
"Hvad er dit, blodsuger?"

"Madelaine Audrey Santhella Voltera Silverfox!" sagde hun med et koldt smil og med stolthed i stemmen. Hun holde stadig godt øje med ham.

Han hævede bare kort øjenbrynene og svarede ikke.

"nå!?" sagde hun og så koldt på ham

"Nå hvad?" Sagde han og kastede et surt blik på hende.

"du er stadig på min grund, bæst!" sagde hun koldt og lod som om hendes negle var mere interessant end han var lige nu.

"Så vidt jeg ved er skoven et frit sted for alle at færdes!" Snerrede han.

"ikke min del af skoven, ser du jeg ejer dette stykke, der hvor mit hus breder sig og 10 meter ud i skoven, er faktisk mit!" sagde hun forklarende til ham. Hun havde ejet huset i mange år, eller fået befolkningen til at tro hendes mor og mormor havde ejet det før hende og sagde de lignede hende på en prik.

"What ever," mumlede han.

"nu skal du ikke komme og spille smart lille dreng, jeg har ejet dette stykke jord længe før du overhovedet blev skabt!" sagde hun koldt til ham og rejste sig hårdt op og så på ham, han skulle ikke vise sådan misrespekt til hende, når han var på hendes ejendom

"Spiller jeg smart?" Spurgte han iskoldt, og hævede det ene øjenbryn.

"ja du spiller så meget, og du er ikke engang god til det, hvis jeg var dig *host* hvilket jeg ikke er *host* så ville jeg passe på hvad jeg gjorde foran en Alfa Vampyr!" sagde hun koldt og virkede truende

"Pas nu hellere selv på," hvæsede han.

"jeg kan med let hed dræbe dig ulv!" sagde hun koldt og hvæsede af ham. Hun stillede sig i angrebs position, hun vidste dog godt han ikke måtte røre hende i følge traktaten.

"Så gør det da," sagde han hånligt, og kiggede på hende med et koldt smil.

"du ved lige så godt som jeg, der er en traktat hverken du eller jeg må bryde, men du er mit min ejendom, så ingen forbyder mig at skyde dig for ulovlig indtrængen!" sagde hun koldt

//Skal logge af nu blodsuger//

//fint//