At sætte ?-tegn

Dato :: 17 septemper
Årstid :: Efterår
Dag :: Onsdag
Vejr :: Overskyet, og tåge O__o De orange blade ligger ooveraaaaalt ^^ Støvregn
Sted :: Hvis Forks har en kirkegård... I guess? x3
Tid :: Solnedgang
Omgivelser :: Totaaaaaalt tomt...

Nonec sad med foldede ben på en gravsten, midt ude på pladsen.
Hans blik var tomt, da det hele tiden havde set på noget som ikke var der.
En plads hvor den næste gravsten skulle stå.
Hans krop var som en guddomlig statue, billedhuggeren havde sat på gravstenen, inden han var færdig.
Hans mundvige dirrede svagt, men man kunne ikke se det igennem disen, eller tågen.
Solen farvede noget af tåge lysserødt, og orange der hvor den lyste igennem.
Det var et utrolig smukt syn, men Cedric Firefly lagde ikke mærket til det.
Hans hjerne var gennemsyret af spørgsmåls tegn.

Nissie gik ud fra kirken og stirrede koldt rundt. Hun viste inden tegn på Følelser da hun lugtede artsfælle.."Hmmmmmm....." mumlede hun og betragtede drenegn man ikke kunne undgå at se var vampyr, og tydeligvis en ung ny en, kunne man lugte. Nessie gik derefter forbi ham og fortsatte mod greven hun synes var spændende. hun betragtede hadfulgt stenen som hun havde lyst til at slå i tusind stykker..Hun ville finde Emily, og det skulle være snart.

"Sørger du?" spurgte han i sin rolige, stemme, men med et strejf af nysgerighed, og en strejf af ligegyldighed.
hans øjne så hende an.
Hun var smuk, og lidt hadefuld.
Han tænkte hurtigt.
"Mit navn er Cedric, Firefly."

// Gyyys XD Ved ikke om jeg tør blande mig :b //

//Self gør du det ^^ ellers skal jeg kede mig til hun kommer på igen x3//

// Nånå.. xD Jeg kan ikke huske hvad jeg ville sige o_o //

Cecilie sad længere henne, hun trak ikke vejret længere, da hun ikke kunne tåle os(Something XD)
Hun sad ved en gravsten af hendes nu afdøde veninde. Det var mindst 100 år siden hun havde boet her sidst, og veninde her var gået bort et par dage efter hun flyttede.
Hun nynnede den sang de plejede at synge med på, når de var til høstbal.

Nonec's spidse øre opfangede straks Cisse's nyneri.
Han rejste sig yndefuldt og lydløst og lagde sine kolde læber mod hendes hals.
"Hvad laver du på kirkegården?"
Hans stemme var en varm visken.

"Jeg er på besøg hos Kathlin." Smilede hun, og trak ham ned i blusen for at kysse ham.

"Hvem er det?" spurgte han da deres læber skiltes.
Han så på graven.
"Du kendte hende godt, ikke?"
Hans stemme dirrede.

"Hun var min bedste veninde, i starten af 1900.." Smilede hun, rejste sig så op. "Så ja, jeg kendte hende, jeg var lige ved at synge for hende, da du kom." Hun vendte sig om mod ham.

Han så tavst på graven et stykke tid.
"Gud hvor er du betænktsom." mumled han og strejfede hendes kindben med sine fingre.

Hun lo stille, og stillede sig lidt på tæer for at kysse ham på kinden.
"Jeg havde gjort det samme med dig.." Smilede hun.

Han smilede varmt igen.
"Tak."
Han tog hendes hånd.
"Skal vi tage hjem?"

Hun kyssede sin frie hånd, og lagde den på Kathlins grav, der stod hun lidt.
Så kiggede hun op, med et smil. "Jep."

Nessie ville egentlig svarer køligt tilbage men så så pigen. eller hans kæreste. Nessie stirrede nu stift ned i jorden, hun vidste hvordan det var at have en som man virkelig elskede...Og hun vidste også hvordan det var at få ham taget fra sig..Nessie bed sig i læben og fik igen sit rolige hemlighedsfulde og kolde facade tilbage, uden at vise andre følelser end had.

Nonec gik mod enden af hegnet, men stoppede foran pigen.
"Vil du med?"
Hans ansigt var fortrukket i en grimasse han ikke kunne forklare.
Han grinede og rakte hende hånden.

Nessie's læber krusede over i et mystisk smil og hun tog hans hånd "kan i forklarer mig hvor...den der VarulvePige bor? Emily og Freddy..?" spurgte hun tøvende og kiggede spørgende op

Hun så vagtsomt på hende. "Det kommer an på hvad du vil dem." Brummede hun beredt.

Nonec trak på skuldrene.
"Nej, jeg kender ikke Freddy, men jeg prøver at undgå at have noget med Emily at gøre. Hun kunne jo komme til at dræbe mig."
han smilede for sig selv.
"Hvorfor? Hun er en alfa ulv, Du ville ikke kunne slå hende."

"Freddy er vidst hendes bror eller såddan noget" sagde hun med himlende øjne "og..je ger Så meget for ligeglad med om hun er Alfa..hun skal dø!" det var kun en hvisken men man kunne hører de alvorlige dræbende ord og smerten inden i hende. Hun havde øjnene stift og hadfulgt placeret i jorden for at de ikke skulle se Smerten

Hun knurrede dybt et stykke tid over pigen, hun havde regnet hende ud fra første øjesyn. Hendes had havde været nemt at se.
Og hun havde nu fundet ud af hvad der grunden.
"Hvis du rør Emily får du med en masse vaulve, og vampyrer at gøre! Det vil bryde traktaten. Og det vil glæde mig at nedkæmpe dig hvis det er sådan." Hun slap hans hånd for at undgå hans blik og sprang over hegnet.
Hun havde et godt forhold til Emily, selv om de var Rivalinder.

Nessie smilede mystisk og kiggede op med rolige øjne "jeg bryder ikke traktaten hvis det ikke er i Forks" sagde hun og betragtede hende "Jeg tror jeg har set dig før..For omkring 200 år siden?" Sagde hun og betragtede hende og rystede det så af sig "Nå...Men jeg har god grund til at få Emily ned med nakken, desuden tror jeg næppe at du kan vinde oveer mig Cecilie" Hun sagde hendes navn med et lumskt smil og vændte sig så om for derefter at begynde at gå mod kirken

Hun vendte sig om på fortovet.
"Vi må vente og se.. Jeg ved besked nu. Jeg vil fortælle hundene om dine hensigter." Knurrede hun bittert. "Og du har sikkert ikke set mig her i Forks. For for 200 år sigen var jeg i Alaska!"

"jeg sagde heller ikke at det var i forks Cecilie..Det sagde jeg ikke, jeg er her Kun Pga. Hende" Nessie smilede "Desuden ved Emily allerede godtt jeg er her ^^ Og nej, hun har for dårlig samvitighed til at opsøge mig, så glem alt om det q;" sagde hun roligt og fortsatte ned ad gaden "Hvis du ser hende! Så Hils q;"

Hun stilte sig i kampstilling, spændt hver en muskel, og alligevel så hun afslappet ud.
Så lo hun bittert. "Pas på hvor du går. Der vil være øjne på dig." Hun smilede koldt. "Og hvis det er nødvendigt, tænder i dig!"

Nessie grinede muntert "mmmh..jeg er også på vagt Lille Pus" smilede hun og stak henderne i lommen for derefter at fortsætte hurtigt ned ad vejen med et køligt smil over sine læber

Cecilie stillede sig op i en mere afslappet stilling, så sprang hun over til Nonec igen.
"Undskyld." Mumlede hun, mens hun rystede på hovedet.