Nonec

Dato :: In real life
Årstid :: In real life
Dag :: In real life
Vejr :: Stjerneklart
Sted :: Legepladsen
Tid :: Midnat
Omgivelser :: Ingen andre end Claire

Claire sad på en gynge og vippede let med den. Hun så lidt koncentreret ned på sandet, hun tænkte på det tidspunkt hun var stødt ind i Nonec uden overhovedet at havde set ham. Kun i meget kort tid og det irriterede hende virkelig at det var på den måde, fordi at hun virkelig var opsat på at finde ud af hvem det var hun boede med og hvem det var at Cecilie kunne lide så meget. Hun sukkede og hun kunne se sin ånde, da det efterhånden var meget koldt. Selvom at hun var vampyr, betød det ikke at hun nogen gange ikke kunne trække vejret.
Hun ventede blot på at Nonec ville komme og sige hej til hende, så de måske kunne lære hinanden meget bedre at kende.

Nonec knurrede for sig selv.
Han havde ikke lyst til at gå hjem, men alle busserne gik ligesom ikke på denne tid!
Han gned sine tindinger.
Han havde været ude at jage, så nu var han umådelig træt.
Pludselig opfattede han en vampyr.
Han gispede.
Det var Claire.
Han så sig hurtigt om, og da der ikke var nogle løb han lynhurtigt mod lugten.

Hun nynnede for sig selv for at få sig i lidt bedre humør. Hun var kommet i tanke om noget hun egentlig gerne ville glemme, men det var bare så svært for hende. Hun tog en dyb indånding og kunne med det samme dufte Nonec. Hun så med det samme op med de ravklare øjne og så sig lidt omkring for at se om hvor han kom fra. Men det hun tænkte mest over at han ikke måtte se hende trist. Hun rystede lidt på hovedet og forsøgte at være mere rolig. Hun var iført nogle jeans, en top og en hættetrøje hvor hætten var meget dyb, og hun havde slået det overhovedet. Så det skjulte noget af hendes ansigt, dog ikke det hele.

Nonec stoppede op, på kanten af legepladsens sand, uden at vise tegn på at han lige havde løbet utrolig stærkt.
Han smilede varmt til hende.
Han selv var i hvid t-shirt, og sorte jeans.
Han rakte sin hånd frem. "Cedric, Firefly."

Hun gav ham elevatorblikket før hun lod sin egen bløde og blide hånd omslutte hans. "Claire" sagde hun med sin stille stemme og anede godt at han havde løbet, men hvis man kunne løbe, hvorfor så ikke bare gøre det? Hendes ansigtsudtryk var helt roligt og man kunne ikke se at en tåre havde trillet ned af hendes kind ligefør. Hun var bare så heldig at hun var god til skuespil.

"Hvad laver du herude i nat?" spurgte han af oprigtig nysgerighed.
Han smilede skævt og satte dig på en anden gynge i nærheden.
Hans blege blå øjne skindede i natten, og hans blege hud, lyste koldt.
Hans sorte hår var næsten usynligt i mørket.

Hun trak sin hånd til sig igen og satte sig lidt mere ordnetligt på gyngen. "Jeg håbede vel at du kom forbi? Og jeg kan også se at min plan virkede" grinte hun let og gyngede let. Hun så lidt nysgerrigt på ham, hun vidste at der var et eller andet ved ham som hun gerne ville vide noget om, men det var helt fortabt i hendes tanker. Hun tænkte vist på noget helt andet, andet end ham i alt fald. Hun tænkte på sit eget liv af en eller anden grund. Hendes glimt i øjet, forsvandt langsomt og så ned i sandet igen og sagde ikke noget.

Han rodede et øjeblik i sandet med sin ene hvide sko, men rejste sig så, hurtigt.
Pludselig stod han bagved Claire, og skubbede let til hende så gyngen vippede lidt.
"Tja, du har vist ret. Jeg har lidt været ude at jage, så jeg kom sent hjem."
Hans smlilede for sig selv.
Hans blege øjne skindede endnu mere.

Hun fniste let, da han begyndte at gynge hende og følte sig på en måde fri fra alle hendes tanker. "Jager du alene? Så vidt jeg husker er du da.." hun så sig lidt omkring, men nej, der var ikke nogen mennesker omkring. "Nyvampyr? Også burde du da ikke jage alene lige med det samme?" hun hjalp lidt til med at gynge, selvom at hun vidste at han ikke havde brug for det. Hun havde bare nogen gange også brug for at kunne føle sig en smule menneskelig.

Han lo sin melodiske latter.
"Mig og Cecilie jagede sammen i starten. Men jeg har styr på det nu."
Han tænkte, og var tavs et stykke tid.
Han tænkte på sit første offer.
En blondine.
Efter det var han ikke så vild med at jage mennesker, så han holdt sig til dyr, eller blodet i køleskabet.

"Ah det var da godt" smilte hun let og lukkede stille øjnene i. Hun kunne også godt selv huske sin egen første jagt, men det havde gået efter som hun havde ville. Men hun havde nogen gange ikke helt styr på sig selv, at hun mange gange var kommet til at tage nogen af dem der havde alkohol eller nogle stoffer i sig. Hvilket ikke var særlig godt for hende, men efterhånden havde hun lært hvad det var der var godt og hvad det var der ikke var nær så godt. "Men nu er jeg i det mindste glad for at jeg kender alle dem der bor i mit hus" fniste hun.

Nonec kunne ikke lade være med at le.
Han nev hende i kinden.
"Mad er meget gæst fri. Jeg fik nermest ikke nevnt noget om min mangel på et hus, før tilbudet kom." Han smilede varmt om tanken. Jake ville rejse hjem til Florida igen, men han var sluppet væk fra ham, om natten og gavde gemt sig hos Vic. Han gøs ved tanken og lo igen.

Hun fniste og så langsomt på ham. "Jamen jeg siger heller ikke at jeg ikke er glad for at du bor under mit tag" hun fniste let. "Jeg har altid drømt om at kunne smide nogen ud af mit hus hvis de blev lidt for meget for mig" smilte hun drilsk og blinkede let til ham. Hendes hætte fløj af og en let brise af hendes duft blev selvfølgelig spredt. Hun havde været meget iblandt menneskene og så meget af deres dufter var kommet på hende, at hun nærmest duftede som et menneske.

Nonec lo og nev lidt hårdere i hendes kind, men ikke ret hårdt i forhold til hans vampyr krafter. "Ih, hvor er du dog venlig!" Han lo igen, varmt og så på hende, med sine blå øjne. "Du lugter meget af menneske. Jager du tit?"

"Hey!" hun fniste og fik hans hånd skubbet væk, "ikke mishandle min kind" smilte hun drilsk og så lidt på ham. Hun duftede lidt til sig selv, "uh.. nu får jeg så lyst til at æde mig selv lige nu" hun fniste og hendes øjne blev en smule mørke. Hun rystede på hovedet. "Jeg har ikke jaget i virkelig lang tid" mumlede hun og så sig lidt omkring. "Det er nok det at jeg deltager i idræt at jeg kommer så tæt på mennesker at jeg kommer til at dufte af dem"

Han smilede.
"Jeg kan ikke tænke på at være så tæt på min mad, så tit."
Han grinede.
"Man må ikke lege med maden, Claire! Har Mad ikke lært dig det? Jeg har hørt at i er søskene."

Hun fniste, "jeg elsker bare deres dufte at jeg nogen gange bare ikke kan holde mig tilabge.. men jeg har lært at jeg ikke skal æde dem her i byen, jeg lokker dem med udenfor og så hukker jeg dem" hun lod som om at hun bed i noget ude i luften og hendes kæber gav et let klik da hun gjorde det. Hendes øjne glimtede let trods at de var blevet lidt mørke. "Jeg elsker at lege med min mad.. men jeg har vel prøvet at lade være" smilte hun uskyldigt. "Og Madelaine er min søster"

Han lo af hendes skuespil.
"Ja, det er bedst at lege med maden. Klart det bedste!" lo han.
"Er Mad en god søster? Hun virker... Meget... Som en søster for mig."
Han tøvede og tænkte sig om et øjeblik.

"Hun er en perfekt søster" smilte hun let til ham og skævede til ham. "Og jeg har også lagt mærke til at der er mange der kan ldie hende. Men hun er kun sød imod en, hvis man er sød imod hende.. sådan er det bare og sådan ligger verdenen jo også" fniste hun og så på ham. "Du må også være lidt speciel, for hun er ikke særlig vild med vampyrfyre.. også kommer du og hun har overhovedet ikke noget imod dig? Det lyder bare meget sjovt for mig" fniste hun.

Han kvalte et grin. "Jo, hun er godt nok meget ond mod mig." Han kunne ikke lade være med at grine. "hun spørger hvad jeg skal lave i dag... Gyyys!"
Han lo igen.
Så så han på hende.
"Du er godt nok nem at snakke med Claire! Ikke lige som..."
Han tøvede at øjeblik.
"Vent, alle jeg kender er nemme at snakke med."
Han lo igen.

Hun fnise og rystede på hovedet. "jamen jeg vil være en unik pige overfor dig.. så hvis de ander er nemme at snakke med, så vil jeg IKKE være nem at snakke med" smilte hun drilsk og lod som om at hun var meget sur på ham og havde næsen i sky, på en meget overdrevet måde og smilte skævt, imens at hun gjrode det.

Han gik med på skuespillet og lod sin underlæbe ryge ned på jorden.
"Hv... hvorfor vil du... ikke snakke?"
Han lød oprigtig ked af det.
Så brast han i latter.

Hun prøvede at lade være med at fnise. "Fordi at du er for original!" sagde hun med en overdrevet drama-queen stemme. "Du er kun en normal vampyr!? Jeg er for ædel til at kunne snakke med dig!" fniste hun og prøvede at virke meget oprigtig, men det gik ikke særlig godt.

"Jamen, smukke vampyr prinsesse?"
Han lo igen, men undertrykte det, og så bedene på hende.
Han prøvede at leve sig fuld ud i rollen.
"Jeg vil gøre alt for dig!"
han faldt på knæ og kyssede hendes blege kolde hånd.

Hun fnøs og prøvede at lade være med at fnise over deres lille skuespil. "Du kan jo intet gøre" sagde hun stadig med sin meget overdrevne stemme. "Du er intet værd og det eneste du kan gøre for mig er at forlade mit syn" hendes øjne glimtede let og blev lidt mere lyse, da hun helt glemte sin sult.

Pludselig stod han bag hende.
Det var ikkel ligeså overbevisene, da hun var alfa, som det var med Cisse.
Han lod sine spidse vampyr tænder glide over hendes blanke hals.
"Huhu!" udbrød han og knækkede sammen af grin.

Hun fniste og kunne godt mærke det. "Der sker intet ved at du bider mig" smilte hun skævt, "du kan ikke skade mig lige meget hvad det er du har i tankerne" smilte hun og bed sig let i læben. Hendes stemme var atter blid og helt roligt, som om at det de lige havde gjort, var ingenting, hvilket det jo også lige havde været.

"Det ved jeg, Clai."
Han smilede varmt.
"Du er alfa. Jeg ville ikke kunne skade dig."
Han klemte hendes hånd og pyldrede i hendes hår.
"Du er mega hyggelig."

Hun fniste og så på ham. "Nu kan jeg så godt forstå hvorfor det er at Madelaine godt kan lide dig" blinkede hun let og lænede sig lidt tilbage i gyngen så hun havde sit hoved på hans skulder. "Du er virkelig god at kunne snakke med" smilte hun skævt og tog en dyb indånding af hans duft. "Og du dufter af dyreblod.." fniste hun.

"Guud, hvor er du bare grov!"
Han sagde det som en meget streng lære.
han smilede og satte sig ved siden af hende, på den anden gynge igen.

Hun fniste og trak på skuldrende imens at hun rettede sig op på gyngen igen. Hun skævede lidt til ham og smilte let, imens at hun tænkte lidt sine egne tanker. Heldigvis kom hun meget hurtigt tilbage omverdenen.

"Ved du hvad klokken er? Jeg kan ikke lide at gå med ur."
Han så op på månen.
Den var næsten fuld.
Og utrolig smuk.
Han kunne ikke lade være med at grine.
Den mindede ham og Cecilie, med hendes mørke hår og hendes lysene øjne.

Hun fniste let og rystede på hovedet. "Klokken betyder ikke det store for mig" mumlede hun og gyngede atter for sig selv imens at hun så ned i sandet.

//Sorry er nødt til at smutte nu .___. er ved min farmor og hun har kun en computer som alle skal dele.. også skal min lillebror selvfølgelig på .___. for ikke at lave noget som helst andet end fucking spille ? xD But anyway, seeya ? :b//

// Ses, hav det godt ^^ //

"Jamen, så okay da."
Han smilede igen, og så op i himlen.
Godt nu kendte han også Claire.
Hvad manglede han nu på sin liste?
At blive gift og få børn og blive en lykkelig familie, var det eneste han lige kunne komme på.
Han lo af sig selv.
* Din lille tosse, Cedric Firefly! *

Hun så langsomt op på stjernerne. Hun savnede virkelig Kevin.

Han pyldrede i hendes blege hår igen.
"Nå, så du kender Cecilie?"
Han så ind i hendes ravfarvede øjne.