Den rette vej

" jeg håber ikke vi er blevet uvenner" mumlede sydney prøvede på ikke se efter Victoria " okay jeg følger bare efter" sagde hun så afventende på hende

"bare rolig, det er kun mig hun ikke kan lide!" sagde hun rolig og lettere ligeglad "jeg bor med min søster, og to meget nære venner!" forklarede hun med et skævt smil

Victoria vendte ikke hovedet, men grinte bare, " self ikke sådan noget bliver jeg ikke sur over" svarede hun og gik stadig vidre

" okay det lyder rart" sagde hun og satte tot hår bag øret hun kiggede op skyerne det var ved trække sammen " jeg tror også snart der kommer regn" sagde hun smilede kort

"hmmh, ja men vi, eller jeg er hvert fald allerede våd af den anden bye,!" sagde hun og trak på skulderne, hun forsatte med at gå mod sit hus, i det fjerne mellem træerne kunne man snart ane et hvidt hus.

Sydney fulgte efter og kunne se en smule af det hvid det hun kunne se var meget smuk " er det dit hus" spurgte hun pegede på det

Hun nikkede og sagde "jeps, det er mit!"

" wow hvor er det smukt" sagde hun tabte næsten kæben men lukkede hurtigt munden igen " det pænere end min bedstemors hus" sagde hun grinede kort hun satte tot hår bag øret der faldet ned i øjene på hende

"det tilhørte engang min mormors hus!" sagde hun og trak på skulderne.

" hun må have været fin dame" sagde hun kom til grine over sine enge ord smilede svagt hun lagde hovdet lidt på skrå for huset i et andet perspetiv

"enlig ikke!" sagde hun og trak på skulderne

sydney så spændt på hende hun kunne nøsten ikke tro sin enge øre en dame som boet sådan pænt kan næsten ikke været hun vendte blikket imod huset og kunne næsten ikke vente hun trippede en smule utromodigt på stedet og rettede igen sin tøje " men et flot hus er det" sagde hun smilede svagt

"hun var gift med en rig fyr, men han døde 12 år efter de blev gift, i krigen og så flyttede hun!" forklarede hun, hun gik op på taressen og smed skoene, da de var ret mudderet.

sydney fulgte stilte sine sko som hende på terassen hun lagde hovdet på " krigen?" spurgte hun nysrrigt og fulgte efter hende ind i huset hun kiggede sig nysrrigt omkring

"ja, mod japanerne!" sagde hun og trak på smilet

" okay så har du vel ikke lært ham kende" mumlede hun kunne mærke at brusede blodet blussede op i hendes kinder af sådan et dumt sprøgsmål

"nej, han døde for lang tid siden, og vi snakkede ikke så meget med mormor på det tidspunk!" sagde hun og trak på skulderne

" det tidspunkt det lyder næsten som du var levede den gang" sagde hun næsten og blev smule forviret og var lige ved bakke ud af bare forrvirring hun

"emh, altså før vi flyttede hertil efter hun døde!" prøvede hun at rede den.

Sydney kiggede på hende og var ikke helt sikker på hvad skulle tror men sagde ikke noget hun blev stående der hvor hun stod stirrede på Madelaine men kunne se en smule usikkerhed i hendes øjene

"mener, vi snakkede ikke rigtig med mormor vi flyttede her over, og så døde hun jo!" sagde hun

Sydney pustede ud blev lidt mere nysrrig gik forbi madelaine og kiggede sig nysrrigt omkringn rørte forsigt vægen med sine finger " huset er virkelig flot" sagde hun smilede svagt hun satte tot bag øret stoppede op da det gik for hende at hun vidste hvor hun skulle hen

Hun smilede og sagde ikke noget, lod hende undersøge huset, hvor der var fyldt med malerier

Da madelaine ikke sagde noget forsatte hun længere ned af gangen hun kiggede alle flotte billeder hun kunne allerede godt lide det her hus hun smilede svagt gik tilbage hun for at få det hele med " må jeg godt åbende dørene?" spurgte hun forsigt men blikket rettet på nogle malerierne

Hun nikkede og sagde "ja, vi har intet at skjule!"

Sydney tog fat i et håndtagene mærkede jernen ramte hendes og åbende forsigt døren som var der noget bag ved den som kunne gå i stykker smutte hurtigt ind af så omkring hun var benorvet

Hun betragtede hende nysgerrig..
//skal smutte, i bad, kommer måske bag efter..//

Sydney ´var måske smule misundlig hun grinede kort

//OKAY//

"hvad synes du så?" spurgte hun og fulgte med hende.

" det er smukt" det var det eneste hun kunne sige hun fugtede kort sine læber " jeg vil se mere" sagde hun henrykt og nærmest klappede hænder " sådan sted her ville gerne bo" måtte hun akende og blev knald rød i hovdet hun smilede svagt men blikket rettet ned imod jorden

Hun grinede kort og sagde "jah, det er ganske skønt, kom så kan du se mit yndlings rum!" sagde hun og vinkede hende over.

Sydney gik hen til med stort smil munden hun fulgte stille efter Madelaine hun havde travlt med få hele med hun havde set så flot et hus i sit liv

Madelaine gik ind i det rum hun så som det hun holde mest af, det var det rum med alle bøgerne og vigtigst af alt, hendes piano.

Sydney gik stille ind i rummet hun fik øje piaonet hun gik hen til det gled forsigt sine finger henover og gav sig spille nogle få rekorder da hun var mindre elskede hun spille klaver og havde drømme om bliv en Professionel pianist men hun mistede håbet om professinol efter hendes forældres død hun kiggede over Madelaine og først bøgerne nu " jeg kan vikrlig godt forstå du kan lide dette her rum" sagde lod sine arme glide ned imod siden

Hun smilede og sagde "jeg har lige købt pianoet, det er en af mine kæreste eje!"

" det kan jeg godt forstå jeg ville ger selv have et" sagde hun vendte blikket omkring for få alt med i rummet hun vendte igen blikket imod Madelaine " jeg spillet siden jeg var 5" sagde hun sukkede kort " men har drog ikke spillet siden mine forældre dø" sagde hun tav hun lukkede kort øjene hun følte sig meget forsvarløs efter deres død havde svært ved knytte venskaber men ville gerne starte på ny her forks

Hun smilede og gik ind til hende og gav hendes skulder et klem og sagde "du må da godt prøve mit!"

" tak" sagde hun smilede svagt hun hostede kort før hun gik piaonet hun lagde kort hovdet på skrå kiggede tænkende på loftet hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle spille og blev smule gernert men valgte så en sang som faktisk var hendes ynglins sang hun gav sig til spille Für lise

Hun smilede mens hun så på hende.

Sydney levede sig ind i musikken glemte hvor hun var hendes finger havde det legende let og lavede ingen fejl hun blev hurtigt slugt af musikken blev hurtigt del af den til sidst stoppede hun smilede bredt det var som en drøm der gik opfyldelse hun ville aldrig stoppe i så lang tid igen " Tak skal du have det er som del af mig er kommet tilbage" sagde hun og smilede svagt

Hun smilede og sagde "mmh ja kender det godt.. havde ikke spillet siden mine forældre døde!"

Sydney kiggede på hende " er din forældre oss døde?" spurgte hun nærmest røg det ud af hendes hun kunne mærke en smule medfølese og at hun blev smule mærkeligt til mode hun trak vejret en smule dybt istedet for sukke hun kiggede op på Madelaine lagde hovdet på skrå " i det mindeste hviste du hvordan dine forældre døde det eneste jeg kan huske er at vånge på hospitalet" sagde hun tyog sig til ene arm vendte blikket ned imod sin tenissko hun ville så gerne vide hvem der havde taget ders liv var inderst inde bange for at han skulle komme efter hende

Hun nikkede og sagde "de blev myrdet!" hun husker stadig den nat meget tydelig.

" jeg ved hverken hvordan mine forældre døde eller hvem det gjorde faktisk ser det ud som om ingen gør" sagde hun smilede svagt " det kalder det en mystidk død det eneste jeg kan huske er at et eller andet hårdt i hovdet og besvimer" sagde hun rejste sig op ville gerne give Madelaine et kram men tøvede en smule " det gør mig virkeligt ondt" sagde hun endte med bare blive stående

Hun sagde "nej det gør mig ondt, det må være værre ikke at vide hvad der er sket med ens forældre, end at kunne acceptere det der skete!" hun vidste hun burde være over det for længst, men det kunne hun bare ikke komme over..

Sydney vidste ikke hvad hun skulle sige hun lagde hovdet på skrå " jeg bange for at den der gjorde ved mine forældre kommer efter mig dræber mig" nærmest hviskede hun og trak sig smule tilbage

Hun så på hende og spurgte "hvor boede du før, du kan føle dig sikker her, hvis du er min ven, så sørger jeg for der ikke sker noget!"

" jeg bodede i Seattle i en lejlighed " sagde hun bed sig læbnen hun tøvede en smule men tog sig " vi var ude at gå den dag" sagde hun og kom tanke om det

"hmmh, men du bor her nu og kommer der noget så råb mit navn!" sagde hun

" det skal nok" rejste sig op følte sig underlig til mode lagde hivdet på skrå hun fugtede kort sine læber hun ville ikke ønske sig et bedre liv " jeg glad for lærte dig kende" hun gik stille ud af døren ind gangen hun var betaget af dette hus det var smukt åbede forsigt døren ind til andet rum og vidst kommet til gå soveværelse bakkede forsigt ud før hun lukkede døren i efter " ups det meningen" mumlede hun og kom til grine af siog selv