Sommerlook.

Dato :: 16/08 - 09
Årstid :: Sensommer
Dag :: Søndag
Vejr :: Støvregn. Køligt.
Sted :: Ved floden.
Tid :: 18.00
Omgivelser :: Ingen.

Arianna gik lidt rundt for sig selv, nede ved floden. Hun var iført et normalt og meget menneske-lignende sommerlook. Hun havde korte lyseblå shorts på, et par klipklapper i en mørkeblå, samt en sort og halvkort t-shirt. Hendes hår var løst. Hun så rundt, og tog en dyb indånding - Selvom hun jo egentlig ikke behøvede det. Enhver dødelig ville have frosset i hendes påklædning.

Madelaine gik ud mellem træerne og ned til floden, hun havde nogle grå jeans på og en sort t-shirt. Hun havde en del at tænke på, hun følte sig enlig stresset og ufattelig alene

Hun nynnede stille 'Decode', emns hun så sig om. Hun sansede hurtigt en anden skabning, hvilken hun før havde mødt. Hun vinkede med et lille smil, hvilket brat stoppede den lave nynnen. "Hey Madelaine!" Råbte hun gennem luften, slevom hun vidste at hun ikke ahvde behøvet at råbe for at hun kunne høre hende.

Hun så op og fik øje på Ari, hun gik over til hende og sagde "hey, det er da længe siden!" hun smilede halvt, og ikke ægte, hun havde bare ikke lige nogen glæde for tiden.

"Ja.. Egentlig.." Hun bed sig i læben, og smilede lidt, selvom hun godt kunne se at Madelaine ikke virkede så gla.d "Er der ngoet Maddie?" Spurgte hun, og betragtede hendes ansigsudtryk. Hun så træt ud. Hun kastede et blik udover floden, og tænkte på hvor smukt det egentlig så ud.

"jeg ved ikke....
Min søster har fået en kæreste, hun.. hun flytter sikkert med ham på et tidspunkt..
Cisse og Ced, nogle af mine venner er også sammen men har været oppe og skændes på grund af et menneske som han var utro med, jeg forvandlede hende i vrede!" sagde hun.

"Sikke en idiot da. Well, jeg har egentlig ikke tænkt meget på det med .. Forelskelse og sådan.. Er det overhovedet muligt? Jeg mener. Jeg har aldrig rigtig prøvet det." Sagde hun, og lagde sine hænder i sine lommer. Hun smilede lidt for sig selv, og sukkede. "Udsigten er smuk ikke? Naturen? Jeg elsker den på denne tid af året.." Mumlede hun stille for sig selv. Hun tænkte på ham Tom, og hende Claire. Ham Tom som havde flirtet med hende, og hende Claire, som havde sendt hende virkelig onde blikke. Hun var faktisk lidt irriteret på dem begge. Men det var jo lang tid siden.

Hun satte sig ned og sagde "ved ikke, jeg har ikke sådan følt noget for nogle endnu..
tror jeg, jeg ved det ikke.. jeg synes bare nogle gange jeg er så alene..!"

Hun smilede svagt, mens hun satte sig ned ved siden af hende. "Det gør jeg også." Nøjedes hun med at sige, mens hun betragtede hende. Hun lænede sig en smule tilbage, og satte sine håndflader i jorden.,

"nogle gange tror jeg der ikke er nogle for mig, jeg har været rundt i mange lande, men aldrig fundet nogle jeg synes passede til mig, Jeg har aldrig brudt mig om mandelige vampyrer, ikke efter min forvandling, der er kun få jeg sådan accepterer, og menneske fyre, ser jeg ikke helt som værdig, tror jeg!" sagde hun og trak på skulderne med et suk.

Hun grinede stille. "Jamen så er der jo ikke andre muligheder end Kvindelige vampyrer. Selvfølgelig, medmindre du er til ulve." Sagde hun med et smil, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun undrede sig lidt, en smule forvirret. Kvindelige vampyrer? Hun havde underlige tanker nogle gange.

"det har jeg vidst ikke rigtig tænkt på!" sagde hun, hun gøs ved tanken om at finde sammen med en varulv og sagde "puha, ingen varulve!"

"Det er ikke fordi de er varulve.. Mere fordi jeg synes det er lidt for.. Du ved, dyr-menneske agtigt?" Sagde hun, og tvang et svagt smil frem. Hun kunne ikke rigtig forstå hvorfor Maddie slet ikke smilede, eller noget? Hun så på hende med optimistiske og glade øjne.

Hun rynkede på næsen og sagde "ved ikke lige hvad du mente med det!"

//er lidt ukrea lige nu//

"Det er også ligegyldigt." Sagde hun, og så hen mod floden igen. Var alle andre vampyrer virkelig så, hvis ikke fjendske, så indelukkede og negative så? Well. Hun måtte vel se at indordne sig på det. Hun nynnede videre på sin sang.

Hun trak sine knæ op til sig og lagde armene tilbage og sagde "jeg har haft nogle år, nok 19 år tilbage jeg ikke kan huske. andet end jeg dukkede op i Italien efter hukommelses svigt, det var der jeg mødte Volterra familien!"

"Årh.. Hukommelsessvigt? Men stort set intet kan jo røre en vampyr? Right?" Spurgte hun, og hævede et bryn mens hun så på hende igen. Så måtte noget virkelig unaturligt være sket..

"jo, jeg ved det ikke.. selv Volturi'erne kunne sige det!" sagde hun..

"Well.. Underligt.." Mumlede hun for sig selv, og så op i himlen, mens hun tænksomt lagde en håns på sin hage, med svagt lysende øjne.

Hun trak på skulderne og sagde "det må være en kraftig vampyr der udsatte mig for det, det var deres og min bedste forklaring!"

Nathan løb igennem lydløst mod floden. Han stoppede op da han mærkede lugten af vampyr