A Fighting - Sam

Påklædning: Click

Dagen havde været hård for Sam, trods at den endnu ikke var slut endnu. Timerne havde været lange og uinteressante. Hvorfor hun overhovedet var taget af sted, vidste hun ikke. Var det ikke snart to måneder siden, at hun sidst havde sat sine ben på skolen? Mindre kunne det næsten ikke være. Men med sine pligter som anden kommanderende i Tessas kobbel, havde hun ikke tid til skole. Om natten patruljerede hun, og om dagen sov hun. Det var umuligt at nå begge dele.
Bort set fra denne dag. Af mystiske årsager var hun stået op, og havde taget i skole. Med et lydløst suk trådte hun ind i den velkendte kantine. Maven knurrede en anelse af sult, og straks søgte hendes øjne mod maden. Hvor kunne hun godt spise en stor, saftig sandwich!
Dog blev hendes opmærksomhed afledt. De følsomme ulveøre opfangede noget der kunne minde om starten til et skænderi eller muligvis en lille slåskamp. Jaloux kæreste som mente at end anden havde kigget på hendes kæreste. Blikket blev rettet mod de to, som viste sig at være piger. Noget hun også kunne høre ud fra deres stemmer.
Og næsten med det samme kunne hun både se og dufte, at den ene var varulv. Pigen, som var blevet anklaget, rystede af vrede. Ikke bare en normal rysten, pigens rysten kendte Sam alt for godt selv. Det så ud som om pigen var tæt på at forvandle sig.
Resolut tog hun en beslutning. I to skridt var stod hun mellem dem. Hendes taske havde hun smidt fra sig ved bordet som ulvepigen sad ved. "Så tager vi den roligt, piger", hendes stemme var rolig, men samtidig bestemt. "Jeg råder dig til at gå, inden du kommer til skade", knurrede hun lavt så kun den jaloux pige kunne høre hende.

Heldigvis forlod pigen dem. Da hun var tæt på kantinedøren, vendte Sam sig om. Nu fik den anden ulvepige hendes fulde opmærksomhed. Ganske svagt brugte hun sin evne på ulvepigen. Selvom hun virkede rolig og ikke længere rystede, ville hun ikke tage nogen chancer. Muligvis beroligede hendes evne ikke folk, men den fik dem til at føle sig trygge eller utrygge. Afhængigt af hvad hun mente var nødvendigt. I dette tilfælde var det den positive, trygge del som hun brugte.
Pigen var køn, uden tvivl. Ud fra hendes duft gættede Sam sig til at hun var en normal ulv. Normale, omega og alfa ulve havde forskellige dufte afhængigt af hvad de var. Ganske nyttigt når man var i menneskeskikkelse og ikke kunne se det hinandens størrelser.
Et smil dukkede op på hendes læber, da pigen præsenterede sig. Med samme smil tog hun pigens hånd og trykkede den. "Jeg er Samantha.. Sam", præsenterede hun sig og rettede hurtigt sit navn. Samantha, uff! Det passede ikke til hende, men Sam derimod. Hvis hun selv skulle sige det.
Hun slap Shay's hånd, og satte sig ned ved bordet. Lysten til en sandwich var der stadig, men lysten til at gå op til kantinedamerne var der ikke. Derfor hev hun sin madpakke frem fra sin taske. "Undskyld, men hyggeligt at møde dig, Shay", sagde hun og tog smilende en bid af sin sandwich.

Der blev lige så stille lagt en dæmper på Sams sult, jo mere af sin sandwich hun fik spist. Svagt bed hun sig læben, da Shay kom med sin forslag. Det var fristende. Meget endda. Men samtidig vidste hun, at hun burde blive på skolen. Hvis hun nogensinde skulle gøre sig forhåbninger om, at få sin studentereksamen kunne hun ikke blive ved med at være væk i så lange perioder.
"Jeg kunne godt trænge til at få strukket mine ulvemuskler", mumlede hun stille, mens hun tyggede på en bid af sin sandwich.
Et kort stykke tid sad hun og overvejede det. "En løbe tur i skoven ville være forfriskende", sagde hun så til sidst og tog den sidste bid af sin sandwich. Beslutsomt krøllede hun indpakningspapiret sammen og smed det let og elegant i en af skraldespandene. "Skal vi smutte?", spurgte hun og tog sin taske over skulderen. Svagt gjorde hun mine til at rejse sig og gå.

Sam rejste sig op og fulgte efter Shay. I to skridt var hun ude af kantinen, og der gik heller ikke mange skridt før hun var ude af skolens bygning. De lange ben var nu en fordel. Og en selvfølgelig når man var omkring de 180 cm høj.
I starten af skoven tog hun sin taske af skulderen. Lidt længere inde genmte hun den bag et træ, under nogle blade. Ved samme træ gav hun sig til at tage sit tøj af. Bevægelserne var øvet,mankunne se at hun havde prøvet det mange gange før. Tøjet bandt hun om sin ankel med en snor af læder. I tilfælde af at skulle forvandle sig, havde hun den altid på sig. Man vidste jo aldrig, vel?
To store, løbende skridt blev taget og hendes forvandling var blevet gennemført. I stedet for den høje pige var nu en stor ulv. Pelsens grundfarve var sandfarvet, men flere steder var pelsen mørkebrun, brun eller karamelfarvet. Pelsen var en smule længere end de andre ulves, dog lignede hun ikke en gigantisk hårtot. Selvom den kunne se en anelse strid ud, var den ganske blød ligesom Sams eget hår.
Svagt rystede hun pelsen,og løb længere ind i skoven, sådan at menneskene ikke skulle kunne se hende.