Hunting

Sted: Gaderne i Seattle
Tid: Sent på aftenen
Vejr: Mørk og koldt, men det regner ikke
Omgivelser: Både fulde og ædru mennesker
Påklædning: Outfit (klik)

Mørket var faldet på, men der var stadig fyldt med mennesker i Seattles gader. Både folk som var ædru og folk som var godt fulde. Ikke noget usædvanligt.
Blandt disse mennesker gik Hazel. Udså sig sit offer. Det var efterhånden en måned siden hun havde spist. At være blandt så mange mennesker, gjorde den kradsende fornemmelse i halsen voldsommere. Hendes sorte blik gled konstant over mængden, for at finde sig det menneske der duftede bedst.
Og hun behøvede ikke vente længe. Svagt trak hun vejret gennem næsen. Straks lagde hendes sorte øjne sig på en ung kvinde og ung fyr. Begge duftede fantastisk! Så.. sødt og rent. Hendes tænder begyndte svagt og læbe i vand.

Hendes varme hånd var presset ind i hans, imens hun lo af en af hans jokes. Hendes mørke øjne glitrede af glæde, imens de stavrede hen af gaden og grinede af de mennesker omkring dem. Det havde været en begivenhedsrig aften, for Skye havde endelig fået det kys hun havde længtes efter i så lang tid. Og det havde ikke gjort nogen forskel at han havde været stangstiv. Han måtte stadig være forelsket i hende, ikke sandt?
Hun trak lidt op i kanten på hendes blondekjole, som efterhånden var begyndt at blotte mere og mere af hendes solbrune hud. Men det var ikke et tilfælde, når drengene havde lænet sig op af hende hele aftenen. Hun sukkede lykkeligt, imens hun skubbede hendes crush hen imod taxaen der holdt ved kantstenen. Hun havde endelig været midtpunkt.

Nysgerrrigt betragtede Hazel parret. Snusede til luften. Pigen.. der var noget helt specielt ved hendes duft. Hvor duftede hun dog.. rent, sødt oghelt igennem uskyldigt. Lidt som var hun fuldkommen urørt og uspoleret. Hun kunne mærke hvordan tørsten for alvor begyndte, at kradse i halsen og hendes tænder føltes som om de løb i vand.
Dog havde hun ikke tænkt sig at spise fa pigen. Nej, det var drengen, som hun havde tænkt sig at sætte tænderne i.
Derfor satte hun straks kursen hen mod dem. Hendes gang var yderst yndefuld og ubesværet, nærmest som om hun dansede. Og hun vidste at hendes udseende ville fortrylle hvem som helst. Men selvom hendes udseende mest af alt kunne beskrive som guddommeligt, så var det noget af det, som hun hadede allermest ved sit "nye" liv. Næsten mere end hendes stemme og latter.
Hurtigt nåede hun hen til parret. "Undskyld, men må jeg spørge jer om noget?" spurgte hun, udmærket bevidst om at hendes stemme lød som sølvklokker.

Skye var så godt fuld, at hun først lagde mærket til lyden af skridt, da pigen stod foran dem og begyndte at tale. Og hvilken stemme. Den lignede noget der var så udpenslet himelsk, at Skye måtte blinke for at se helt klart. Eller, måske var det bare noget alkoholen gjorde... Hun følte sig faktisk en smule svimmel.
Hun kunne mærke drengens greb blive svækket. Han havde lagt mærket til pigens skønhed. Skye følte et hårdt sug i maven, og følte sig pludselig meget klar i hovedet.
"Du spørger bare, smukke!" grinede drengen, og vaklede en smule uden Skyes balance. Skye var ude af stand til at hjælpe ham - hun var fortryllet af pigens øjne.

Et glad smil brød frem på hendes læber, da drengen kaldte hende smukke. Hvis hun havde været menneske, eller bare været i stand til det.. ja, så havde hun rødmet. Dog forblev hendes kinder den samme blege, nok nærmere hvide, farve. Hendes hud kunne bedst sammenlignes med marmor. Kølig, hård og hvid, men kunne se utrolig blød ud.
Kort søgte hendes øjne jorden. De var sorte, i modsætning til et menneskes som ville være fx. blå eller brune eller noget helt tredje. Hendes var enten blodrøde, et sted mellem rød og sort eller sorte. Hendes favorit var sorte, så mindede de bare om utroligt mørkebrune øjne.
"Kan i fortælle mig vejen til den fedste fest her i byen?" spurgte hun og sendte begge både forførende og glad smil, som afslørede hendes tænder. En række helt lige, hvide som umiddelbart så harmløse ud.

Da et smil brød ud på pigens læber, stak drengen hænderne i lommen og grinede højt. Skye pressede læberne sammen og betragtede pigens øjne. Hun rødmede svagt. Hvor var det ydmygende at stå så tæt på af en pige så smuk. Det var da ikke svært at se at hun havde drengen i sin hule hånd. Skye bed i sit stille sind, at han skulle være hendes, bare resten af dagen. Hun lod fraværende fingrene stryge over det kors der glimtede på hendes bryst.
Skyes date smilede endnu større end pigen. "Selvfølgelig! Den her vej!" grinede han, slap Skyes hånd og begyndte at gå i den modsatte retning, af taxaen der holdte ved vejkanten. Skye skulle lige til at sige nej og køre væk, men skiftede mening. "Denne vej." sammentyggede hun, og gik efter drengen som en trist hundehvalp.

Selvom det Hazel havde det meste af sin opmærksomhed retten mod fyren, så fik pigen også en del. Og hun kunne ikke undgå, at lægge mærke til, at pigen så en smule utilpas ud i hendes selskab. Var pigen vild med fyren? Ud fra hvad hun selv kunne se, måtte hun svare ja. Den måde som Hazels udseende og stemme påvirkede fyren, havde også en påvirkning på pigen. Og faktisk følte hun sig utrolig ond. Endnu mere end hun følte sig, når hun tømte kroppe for blod. For hun vidste der ikke var noget værre end, når den man holdte af pludselig interesserede sig for en anden.
I en tiendedel af et sekund hvilede Hazels blik på pigens fingre, som kort strøg over et kort. Ikke at det ville virke på hende. Næh, hun var bare nysgerrig.
Men hendes sorte blik gled igen hen til fyren igen, som havde bestemt sig for at vise hende vejen. En kort latter forlod hendes svagt rosa læber. En latter der lød som sølvklokker i vinden. Kort krympede hun sig. "Tusind tak, venner! Forresten - så er jeg Hazel" både takkede og præsenterede hun sig, mens hun fulgte efter pigen og fyren.

Skye krympede sig svagt da pigen lo igen. Det lød så... perfekt, at det næsten gav hende kuldegysninger. Hvorfor var hun så perfekt? Kunne hun ikke bare spørge nogen andre, der ikke lige var på vej hen imod en taxa? Hun skulle lige til at fremmumle et par grove eder på rumænsk, men holdte sig fra det og smilede i stedet høfligt.
Drengen sænkede farten en smule og endte med at gå ved siden af den blege pige. Hvis han havde haft en hale, havde den logret.
"Nu er vi der snart. Men det er altså en privat fest, så du bliver nød til at få vores hjælp til at komme ind."

Hazel fornemmede godt, at pigen ikke ligefrem syntes om hende. Og hun forstod godt hvorfor. Selv ville hun også reagere sådan, hvis hun havde været menneske og en vampyr var kommet valsende og havde.. ja, taget opmærksomheden fra den fyr, som hun var vild med. Men sådan ville hun også reagere nu, hvis en anden vampyr pige eller dreng, prøvede at tage hendes elskede fra hende. Eller måske bare et par gange voldsommere. Hun kunne ikke udelukke, at det ville ende i en kamp.
Hurtigt skubbede hun de sidste tanker fra sig. Det var for ubærligt, at tænke på. Et kort sekund, var hendes ansigt hårdt og koldt, præcis som marmor. Men da sekundet var slut, var det igen glad lys i hendes sorte øjne og et smil på hendes læber.
"Så er det godt jeg mødte jer - ellers var jeg sikkert aldrig kommet ind" svarede hun med et skævt smil på læberne og lo lavt. For egentlig troede hun, at hun nemt var kommet ind.

Skye prøvede at smile høfligt til pigen, men hun havde aldrig været særlig god til at skjule sine følelser. Hun var blevet opdraget med, at det var bedst at sige sin mening. Altid. Men den her pige gav hende lyst til at glemme alle hendes mors visdomsord, og krybe i et hul. Hun havde af en eller anden grund ikke lyst til at banke hende en i ansigtet med en knytnæve.
"Selvfølgelig var du ikke kommet ind, honey." grinede han, og klappede hende på ryggen med en usikker bevægelse. Skye lod ham vakle, indtil han kom på benene af sig selv. Hun havde ikke lyst til at hjælpe ham, når han pludselig smilede så stort til en anden pige.
De nåede døren til opgangen, og man kunne tydeligt se lyset fra de medbragte stroboskoplamper. Bassen bragede ud af alle åbninger i bygningen, og det var et sandt mirakel at beboerne i bygningen ikke havde fået besøg af politiet endnu.

Selvom pigen prøvede at smile høflgit til hende, kunne hun sagtens se, at hun virkelig anstrengte sig. Egentlig var det heller ikke hendes mening, at stjæle opmærksomheden fra pigen. Faktisk ville pigen senere blive glad for, at det lige præcis ikke var hende, som Hazel havde kastet sin opmærksomhed mod. Men når hun jagede, som hun gjorde den aften, så slog hun alle sine følelser og tanker fra. Det var bare nemmest.
"Heller ikke engang med min fantastiske personlighed" sagde hun med et smil på læberne. En brøkdel af et sekund vrængede hun på næsen, af den høje musik. Den generede hendes utroligt gode hørelse. Hvad menneskerne hørte var nærmest tusind gange så højt i hendes øre. Ret så ulideligt, men musikken var nu okay.
Lyset som kom ud gennem ruderne var temmeligt kraftigt, og når det ramte hende, glimtede hendes hud ganske svagt. Præcis som den ville gøre i solskin, bare mange gange svagere. Med det lys, lignede det kun hun havde lidt glimmer på huden, og kun hvis man så ordentlig efter.
Kort strøg hun en elegant, hvid hånd gennem sit lange, lyse hår.

Drengen grinede højt over hendes kommentar omkring personligheden. Skye kom bare med at vagt smil igen, da hendes karamelfarvede hår faldt ned over hendes bare skulder. Fregnerne stod skarpt aftegnet i hendes blege ansigt, og de mørke øjne glødede af en underlig blanding af betagelse og mistænksomhed.
Fordi Skye holdte så godt øje med pigen, blinkede hun et par gange. Glimtede pigens hud, eller havde hun bare smurt glimmer i ansigtet? Det ville Skye ikke forse hende i, det var der så mange der gjorde nu om dage. Men på den anden side, var hun ikke klædt særligt betagende, så det virkede lidt underligt at hun skulle have gjort meget ud af sin make-up, uden at have gjort noget ved hendes tøj. Men hun var så blændende smuk, at det kunne være helt ligemeget.

Et lettere anstrengt smil formede sig på Hazels læber, da drengen grinede højt over hendes kommentar. Så sjov havde den heller ikke været. Hvis hun selv skulle sige det, havde den max været et smil eller en latter værd. Men hun lod være at kommentere det og smilede så bare en smule overbærende.
Et lydløst suk forlod hendes rosa læber. Kort og en smule hurtigt, gned hun sig på halsen. Tørsten var ved at tage til. Dermed kradsede det også mere i hendes hals. "Skal vi?" spurgte hun og gjorde et nik mod indganden. Hvis de kendte dem som holdt festen, ville det ikke være noget problem at komme ind.
"Jeg har præsenteret mig - hvem er i?" spurgte hun nysgerrigt og tog et skridt mod indgangen. Dermed stod hun med ryggen til lyset.

Det var svært ikke også at smile, da Skye så pigens overbærende smil. Hun viste heller ikke helt hvad hun skulle gøre med den fordrukne teenagedreng. Hun følte sig næsten i samhørighed med pigen, indtil hun spurgte om de ikke kunne gå ind. Skye havde ikke lyst til at gå derind igen, men hun havde ikke lyst til at lade drengen alene med pigen. Hun havde slet ikke lyst til at gætte på hvad der kunne ske. Det ville hun bare få det endnu mere dårlig af.
"Mit navn er Jonas!" grinede drengen, og stak hænderne i lommerne med et påtaget drengerøvssmil. Skye tøvede i lang tid, for hun havde slet ikke lagt mærket til at pigen havde præsenteret sig. "Skylar." præsenterede hun sig kort, med et svagt, anstrengt smil.
"Lad os da gå ind!" pressede drengen på, og forsvandt hurtigt ind i den kunstige røg der sivede hen af gulvet uden for lejligheden. Skye tøvede, men skyndte sig ind efter Jonas, uden at se sig om efter pigen.

"Hyggeligt at møde jer - og tak fordi i fad vise mig festen" sagde hun og lo. Faktisk mente hun det virkelig. For måske var der en til festen, som dufetde endnu bedre end pigen og drengen, og så behøvede hun ikke generede dem mere. For pigen var helt sikkert ikke begejstret for Hazel. Det ville enhver kunne se.
Med et nik fulgte hun efter dem begge, ind i den tilrøgede lejlighed hvorfra musikken pulserede og lysene farede rundt, så ens bevægelser nogle gange blev helt robotagtige. Kort kneb hun øjnene sammen, inden de lige vænnede sig helt til lyset. De mange mennesker gjorde også, at hun frøs i en tiendedel af et sekund. Alle duftene. Nogle søde, andre knapt så velduftende. Og det var kun deres blod. Pludselig virkede tørsten endnu kraftigere end den havde været før.
Hun sank og tog hun dyb indåndning, selvom hun ikke behøvedes. Så begyndte hun at bevæge sig gennem mængden af mennesker, sammen med Skylar og Jonas.

Skye lod mærket til at pigen virkede en smule anspændt et øjeblik, da hun trådte ind i lyset og musikken. Hvis hun skulle være helt ærlig, følte Skye sig også en smule sløj, når hun trådte ind i rummet. Alle menneskerne, alle lydende og synene der blev blandet sammen til én stor pærevælling. Men lydende og lyset gjorde hende på en eller anden måde en smule mere ubekymret og åben. Lige indtil de andre piger i rummet begyndte at sende drengen lange blikke. De kunne bare komme an. Han var hendes, i hvert fald i aften.

Hazel tog en halvdyb indånding og slappede igen af. Nu skulle hun bare slappe af, feste lidt og så gøre fyren endnu mere stiv end han allerede var.
Et smil brød frem på hendes før alvorlige og anspændte ansigt. Kort rystede hun håret og mængede sig med de andre som dansede. Hurtigt fandt hun ind i rytmen og gav sig til at danse. De fleste dansede med en anden, så hun inkasserede en del opmærksomhed. Fra drengene måske pga. af hendes udseende og pigerne fordi hun netop ikke dansede med nogen. Hendes krop bevægede sig let og elegant, som om den aldrig havde lavet andet end at danse. I nogle korte øjeblikke glemte hun alle omkring sig.

Skye trådte et skridt tilbage, og hvilede sin slanke hånd imod den hvide væg, der efterhånden var blevet plettet af et og andet i tidens løb. Hendes knæ rystede en smule, og hun knyttede hånden, da hun så drengen følge efter blondinen som en savlende hundehvalp. Hun fik pludselig kvalme og blev så rasende at hendes knæ rystede endnu mere - men hun fik styr på sin krop og nøjedes med at knibe sine øjne sammen og forsvinde op i baren. Drengen begyndte med det samme at svaje frem og tilbage foran den betagende unge kvinde, der næsten så ud til at glitre i stroboskoplyset, og han tiltrak sig utallige, misundelige blikke.

Det føltes næsten som om, at musikken pulserede i hendes åre. Pulserede gennem hendes hårde, kolde krop. Fyren lagde hun slet ikke mærke til. I stedet havde musikken overtaget hende. I det øjeblik følte hun sig for første gang i flere måneder eller år.. levende. En underlig, men behagelig fornemmelse, som hun ikke havde lyst til at slippe.
Men da sangen ebbede ud og langsomt forsvandt ud af kroppen, stoppede hun også med at danse. Et glad smil havde bredt sig på hendes læber. Kort rodede hun lidt i sit lange, blonde hår før hun smilende trak ud til siden og betragtede dem som stadig dansede.
"Hvem der bare var menneske" hviskede hun, nærmest lydløst.

Drengen opdagede først for sent at pigen ikke dansede længere, og at sangen spillede på sine sidste toner. Han sendte hende et overdrevet smil, og det kunne se ud som om hans ansigt ville knække i to dele, som om han var en frostsprængt sten. Selvom det var hende der var den kolde sten. Lyset blinkede i hans tænder, og fik hans øjne til at se endnu mere svømmende ud.
"Vil du med til... baren?" spurgte han højt, og trådte lidt tættere på hende. Han lugtede som en der ikke havde brug for at komme tættere på en bar.

Et flirtende og lettere frækt smil viste sig på hendes læber. Et flirtende glimt viste sig i hendes sorte øjne. Det var nu hun skulle slå til. Nu var han tilpas fuld nok, til at han ville bukke under for hende. Og hvis han gjorde den mindste modstand, så var det lettere end let at smadre ham.
"Hvad siger du til at vi går om i gården og trækker lidt luft?" spurgte hun forførende og bed sig svagt i underlæben. Afventede spændt hans reaktion.

Selvom han var godt væk i drukenhedens tåger, så han både hendes smil og glimtet i hendes øjne. Det fik ham til at smile, og gribe fat om hendes overarm. Han kom tættere på hende, tæt nok til at han kunne dufte hende. Hun duftede utroligt. Af vanilje og grantræ. Måske mango? Det var svært at sige når han var så langt væk. "Ja. Lad os gå udenfor lidt."

Skye sad med fødderne dinglende, men de stivnede i bevægelsen. Hun var god nok til at læse folk, til at se at de var ved at forlade festen igen, efter ganske kort tid. Hun mærkede kvalmen komme tilbage, men prøvede at virke ligeglad med hvad drengen ville gøre med hende.

Smilende tog hun hans varme hånd i sin kolde og førte ham hurtigt udenfor. Et lille brun undslap hendes læber. Egentlig var det kun fordi, at han havde været så nem. Normalt plejede det at kræve lidt mere overtalelse. Men egentlig var det også sørgeligt, at menneskerne ikke havde paraderne mere oppe. Også selvom de var fulde.
Blidt skubbede hun ham op af muren i gården. Selvsikkert og trykkede hun forsigtigt sine kolde læber mod hans varme.

Drengen fulgte villigt efter, og kunne slet ikke vente til at hygge sig med blondinen. Han var blevet brændt af af et par smukke og populære piger den aften, så han blev nød til at nøjes med
Cirkuspigen, men nu havde han fundet en der var endnu smukkere end alle de andre. Han mumlede noget usammenhængende da hun skubbede ham op af den kolde mur, og aftenfugten krøb ind under hans krave. Han frøs pludselig.

Skye rejste sig hurtigt fra barstolen og skridtede imod døren. Det skulle blive løgn. Hun ville banke den selvfede blondinen til plukfisk hvis hun rørte drengen.

Et lettet suk undslap Hazels læber, da han ikke så ud til at mærke hvor kold hendes hud og læber var. Det gjorde kun hendes mission lettere. At skulle forklare hvorfor hun var så iskold som hun var, tog altid en frygtelig masse tid. Tid som hun ikke havde den aften. Ikke når den anden pige kunne komme når som helst og tjekke til drengen og hende.
Blidt og forsigtigt førte hun sine læber fra hans mund ned langs hans kæbe. Stille og roligt nærmede hun sig hans hals, hvor hun kunne mærke blodet pumpe lystigt rundt.

Drengens blod pumpede hurtigere. Han kunne mærke hendes læber, der af en eller anden grund gav ham mere kuldegysninger end andre læber. Han var så fuld, at det ikke var til at sige om det var fordi hun var så smuk, eller bare fordi hun var kold. Han pressede sine hænder imod hendes bryst med endnu en usammenhængende mumlen, og sitrede da hendes læber vandrede ned af hans varme hals.

Skye lagde sine fingre på dørhåndtaget, og vred sig behændigt ud af en beruset, ung mands greb. Det kløede i hendes fingre for at banke pigen. Jo før jo bedre.

Varmen fra hans krop var en smule overvældende. Efterhånden var det længe siden hun havde stået sådan her med et menneske. Eller bare følt varmen fra et. Normalt når hun jagede, nåede hun aldrig at mærke varmen fra mennesket før den forsvandt igen. Og det var ellers noget af det, som hun bedst kunne lide ved dem, og som hun gerne ville have tilbage.
Langsomt nærmede hun sig hans kraveben med sine kys. Et enkelt støn forlod hendes læber. Hun kunne allerede smage hans blod, endda før det var havnet på hendes læber.

Drengen pressede sig imod hende, og lod slet ikke til at mærke, at hun var lige så kold og hård som muren bag ham. Han famlede klodset ned af hendes overkrop, da Skye åbnede døren. Lige i tids nok til at høre det svage støn fra blondinen. Hun havde forventet noget nær det værste, men det gjorde langt mere ondt at se det, end det gjorde at se det for sig. Og Skye var bare en af de piger, der gerne ville løse det med vold. Der kom et svagt, halvkvalt skrig fra hendes læber, og så rødmede hun af vrede.

// Du må gerne bide ^^ //

I det døren blev åbnet borede hun sine tænder ind i hans hals. Hurtigt og nogenlunde smerte frit. Med et solidt greb ved hans hals, forhindrede hun ham i at råbe eller skrige. Fra en andens synsvinkel ville det ligne at Hazel bare kyssede ham dybt på halsen, mens han lignede en der var ved at komme.
Hun var så optaget af at drikke hans blod, at hun ikke registrerede det halvkvalte skrig.

//And then the bite came - ventede bare på at hun kom ^^//

Skyes hænder rystede et kort øjeblik, inden hun strøg forbi et andet par der også så ud til at være slynget godt fast om hinanden, og gjorde sig klar til at konfrontere blondinen - gerne på en ret voldsom måde der indebar et par blå øjne og en brækket næse.
"Slip ham, din syge kælling!" hvinede hun, og slog ud efter blondinen, der holdte drengen fast i et stramt greb. Hun så bort fra at han gramsede løs på hende, og at han lignede en der var kommet i himlen. Det var først da hun kom tæt på, hun lagde mærket til den lille dråbe blod der løb ned af drengens blege hals.

// Jeg ventede bare på dig, så hun kunne springe frem og hyle ^^ //

På under en brøkdel af et sekund nåede hun at slikke drengens hals fri for blod, slikke sig om munden og sine tænder og at få fat i pigens håndled før hun overhovedet havde nået at se hende. Hun strammede lidt sit kolde jerngreb om pigens håndled. Uskyldigt så hun hende i øjnene. Hazels var blevet mørkerøde, men virkede stadig sorte grundet det dårlige lys.
"Jeg er hverken syg eller en kælling" svarede hun roligt og uskyldigt. Hendes pokerface var trænet til perfektion. Med et hårdt tryk slap hun pigens håndled igen. Trykket ville have været hårdt nok til at knuse hendes knogler. Dog havde hun ikke gjort det. Den maksimale skade af både grebet og trykket ville maksimum være ømhed og et blåt eller lilla mærke.

Skye gispede halvkvalt, da pigen greb hendes hånd. Det skete alt for hurtigt og hun føltes alt for ... hård. Var var noget rivende galt, og det fik det til at risle koldt ned af ryggen på Skye. Især pigens øjne. Hun så så uskyldig ud, på trods af det hun lige havde gjort. Hun var så... skræmmende fattet. Og de øjne! Var det lyset der spillede hende et pus, eller det røde lys fra festen der stadig dansede som pletter foran hendes øjne? Eller havde farven overhovedet ændret sig?
Hun klynkede lavmælt da pigen slap hendes hånd. Hun var fandeme stærk. Skye mistede enhver tanke om at kaste sig ud i et slagsmål med hende. Imens så hun drengen knække sammen, bleg i ansigtet og tom i øjnene. Hun faldt sammen på asfalten, og krøb hen til drengen. Hun holdt pigen fast med hendes glitrende, mørke øjne. "Hvad har du gjort ved ham?"

Da pigen farede hen til drengen trak Hazel sig et par skridt tilbage, lidt hen mod skyggerne. På den måde ville hendes øjne virke mørkere. Hun kunne altid finde på forklaringer for hendes kolde, hårde hud og utrolige styrke, men øjnene.. Det var ganske enkelt umuligt, at forklare hvorfor øjenfarven havde skiftet fra sort til hvilken som helst afskygning af rød.
"Jeg kom til at bide ham, da jeg kyssede ham langs halsen" svarede hun, som om det ikke var noget særlig alvorligt. Hvilket det heller ikke var. Mængden af hans blod hun havde indtaget var minimal, og der var ikke kommet noget af hendes gift i hans åre. "Det at han er betydeligt beruset, gør det nok heller ikke bedre" forsatte hun stadig fuldkommen roligt, og skævt smilende, som om pigen og drengen var små børn, hun skulle forklare alt til.

Skye var alt for oprevet over hele situationen til at lægge mærket til at pigen havde flyttet sig. Men hun kunne absolut ikke lide hendes tonefald, og det skulle hun søreme nok komme til at finde ud af. Skye lod sine slanke fingre glide over drengens hals, indtil hun fandt bidemærkerne. Det virkede altså lidt for makabert til at være et jeg-kom-til-at-bide-ham-imens-jeg-kyssede-ham-på-halsen-bid. Der var for meget blod og... flæns.
"Hvordan kan du dog finde på at udnytte en fyr sådan? Så du ikke at han var sammen med mig?!" Hun prøvede at lyde tough og truende, men hun lød bare en smule fortabt og alene.

// Du måtte ellers gerne have tømt ham. I mine øre lyder det lidt underligt at han ikke engang blev forgiftet. Det er ikke særlig Twilight-agtigt ^^ //

Hazel trak på skuldrene og nikkede. "Undskyld" mumlede hun, tydeligvis ikke særlig mærket af det som pigen havde sagt. Hun trådte et par elegante skridt tættere på både pigen og drengen. Blodet der løb fra hans hals, fik det til at kradse voldsomt i hende hals igen. Det før så fattede ansigtsudtryk blev en anelse mere vildt og desperat. Et kort sekund blottede hun sine hvide, lige tænder der lynede dødbringende i det svage lys.
"Normalt plejer jeg også at gå efter fyre uden piger - men ham der duftede så godt" svarede hun og gjorde et nik ned mod fyren. Igen trådte hun lidt tættere på parret.

//Sorry - Hazel er en meget forsigtigt vampyr. Og når et menneske kommer og forstyrre hende, prøver hun for alt i verden at skjule hvad hun er. Men jeg kan da godt få hende til at tømme ham hvis det er? //

Skye så blondinens tænder lyne i mørket. Først troede hun at pigen smilede, men det lignede alt for meget en grimasse til at kunne være et smil. Ikke engang et høfligt et af slagsen. Pigen begyndte virkeligt at skræmme hende. Duftede drengen... godt? Hun syntes at han stank forfærdeligt at alkohol - men hver sin smag, vel?
"Hvad i alverden snakker ud om?" mumlede hun utilpas, og ledte desperat efter drengens puls. Hun fik svedige håndflader. Trak han stadig vejret? Åh Gud... Korset virkede meget tungt imod hendes hals.

// Det synes jeg at hun gør //

Hazel havde ingen problemer med at mærke, at pigen var skræmt. Sådan virkede det i hvert fald. Og hvorfor duftede luften pludselig lidt af sved? Den slags som man svedte, når man var desperat. Det kunne kun komme fra pigen, for fyren var ikke ved bevidsthed.
"Svært at forklare" svarede hun blot og lo kort. Hvordan skulle hun kunne forklare, at fyrens blod duftede dejlig sødt, men ikke lige så sødt som pigens eget? Hun tvivlede på, at pigen ville tage det særlig roligt.
Et lydløst suk forlod hendes læber og hun trådte hun helt tæt på dem. Satte sig ned i hug og lagde hovedet en anelse på skrå. "Er du bange for mig?" spurgte hun og en lav hvæsende lyd kom fra hendes strube. Hendes ansigt var stadig glat og roligt.

Hvis hun skulle være ærlig, lød det ret klamt at drengen duftede godt. Det var vel meget normalt at en dreng duftede okay, men den måde hun havde sagt det på... som om hun talte om duften af nybagt kage, eller noget i den stil. Noget der duftede himmelsk, noget man ventede på at sætte tænderne i.
Hun ledte stadig efter drengens puls, da hun mærkede at pigen pludselig sad ved siden af hende. Hun kvalt et gisp og kamuflerede det som et host, og snerpede læberne sammen. Hun var umenneskelig bange for den pige, men det kunne hun ikke sige. Drengen føltes iskold. "Selvfølgelig er jeg ikke bange for dig." svarede hun, med dirrende læber.

Pigens blod var noget af det sødeste og reneste, som Hazel nogensinde havde mødt. Drengens var ganske vist også helt okay, faktisk tæt på pigens. Men pigens var.. hvordan kunne hun bedst beskrive det? Pigens blod duftede præcis som chokolade eller nybagt kage, da hun var menneske. Uimodståeligt og lækkert!
Mistroisk løftede hun et øjenbryn. "Jo, du er" konstaterede hun. Der var alt for meget som indikerede, at pigen var hundered for hende, bla hendes dirrende læber. Blidt lod hun en klod, slank finger kærtegne pigens ene kind og derefter kærtegne drengens hals ved bidemærkerne.

Skye skulle lige til at bande høj af hende, på det sprog der nu lige lå hende på læben først, men nåede det ikke før hun gispede af overraskelse. Pigens fingre var så kolde, da de langsomt og dovent gled hen over den gyldne hud på hendes kind. Hun følte blodet løbe væk fra hendes ansigt, og hendes fregner stod pludselig meget klart.
Hun var dog hurtig til at klemme fingrene sammen om pigens hånd da hun rørte ved drengen. "Lad være med at røre ham!" hvinede hun tænderskærende, og kæmpede nu for at holde tårerne tilbage. Han trak ikke vejret. Det var tydeligt, selvom hun blev ved med at lede efter hans puls. Han burde kunne redes. Han skulle! "Hjælp mig." bad hun. Han havde givet hende kærlighed og lykke bare et øjeblik. Han elskede hende ikke, men hun havde ikke noget imod at leve i troet et par timer endnu. "Vil du ikke nok?"

Pigens ansigt blev ligblegt, da Hazels kolde finger rørte hendes ansigt. En sådan reaktion havde hun aldrig set før, og derfor brød der et mildt smil frem på hendes læber. Tænk at nogen virkelig kunne finde hende så skræmmende. Det var et held, at pigen havde mødt hende og ikke en anden vampyr, som var langt mere.. uciviliseret end hende selv. Den slags vampyrer, havde nok dræbt både pigen og drengen for længe siden.
Et ligegyldigt blik var den eneste reaktion fra hende, da pigen greb fat om hendes finger. Med et umenneskelig hurtig bevægelse fik hun revet sig fri af pigens svage greb.
"Han elsker dig ikke - hvis han gjorde det, hvorfor gav han så mig opmærksomhed og ikke dig?" spurgte hun roligt. Pokerfacet var stadig fuldkommen indtagt, men der var et undrende udtryk i hendes mørkerøde øjne. "Den eneste måde jeg kan hjælpe på er.. at ende hans liv" indrømmede hun trist.

//Smutter i seng nu - skrives ^^//

Godt nok var pigen himmelfaldende smuk, men der var stadig noget umenneskeligt skræmmende over hende. Noget der ikke rigtigt kunne passe med noget Skye nogensinde havde set før. Hun... følte sig virkelig dårlig. Måske skulle hun alligevel ikke have drukket så meget...
Da pigen trak sig ud af hendes greb, knugede hun hånden ind til sig. Hun anstrengte sig for ikke at komme med et hulk. Det endte med at overmande hende, og kom ud som en krampetrækning. Men det var stadig ikke højt nok til at overdøve en pige der talte hektisk i en telefon. Hmm... Var der nogen der havde ringet efter en ambulance?
"Jeg troede bare... et øjeblik..." mumlede Skye, og pressede sin knyttede næve hårdt ind til brystet. "At han.. måske..." Men han havde selvfølgelig ikke elsket hende. Det havde han aldrig gjort.

// Tror jeg vil følge dit eksempel. Sov godt ^^ //

Hazel sænkede sit blik, mens pigen mumlede. Det som hun mumlede, var ikke henvendt til hende - ikke ud fra hvad hun kunne forstå. Men drengen havde ikke elsket pigen. Måske haft en interesse i at få hende med hjem og lave lagengymnastik, men nok heller ikke meget mere. Hvilket egentlig var en skam. For pigen virkede nu sød nok. En pige som Hazel ville elske at have været veninde med i sit tidligere liv og egentlig også i dette. Den eneste forhindring, var at hun jo var vampyr og pigen var rædselsslagen for hende.
Et sted langt væk i sin bevidsthed opfattede hun, at der var en som ringede efter en ambulance. Derefter handlede hun hurtigt. I løbet af ganske få sekunder havde hun tømt drengen for blod og efterladt en del ved siden af ham, så det så ud som om det var løbet ud af ham. Selvfølgelig uden at få en dråbe af det på sit tøj.
Så greb hun fat i pigens håndled, svang hende om på ryggen og løb af sted i vampyrfart.

Skye gispede højt og væltede baglæns da blondinen greb fat i drengen igen, og satte læberne til hans hals. Da hun væltede, gled hun på asfalten og fik skrabet huden af både knæende, albuerne og håndfladerne. Rædslen overdøvede det dog, da hun så hvor hurtigt pigen bevægede sig. Da drengen endelig lå stille på asfalten igen, løb resten af blodet ud af hans hals, og fyldte fordybningerne i grunden.
Hun nåede ikke engang at begræde sin umenneskeligt døde ven, inden hun blev svunget rundt som en sæk kartofler, og udsat for noget der næsten føltes som en raketopsending. Der gik et par øjeblikke hvor hun befandt sig; på ryggen af blondinen, der bevægede sig så hurtigt at det ikke rigtigt gav mening. Hun havde lyst til at skrige og vride sig, men hun kunne ikke. Det gjorde simpelthen for ondt det hele. Hun var noget nær i chok.

Hurtigt som lynet farede hun gennem Seattles gader. Folk ville nærmest kun mærke hende som en vind. Det var det, som hun holdt allermest af ved at være vampyr. Farten. Hun blev helt høj af den. Og så var hun utrolig hurtigt, selv af en vampyr at være. Og den fik også alt hvad den kunne trække gennem gaderne.
Omkring et halv minut efter hun havde tømt drengen for blod, befandt de sig i den anden ende af byen. Først derinde, i en mørk, forladt gyde turde hun stoppe op. Dette skete temmelig brat, men blidt. Forsigtigt satte hun pigen ned igen og trådte hurtigt nogle skridt væk fra pigen, længere ind i gyden. Hendes mørkerøde øjne var som limet fast til hende.

Skye holdte sig krampagtigt fast til kroppen under hende, og borrede sine negle ind i alt tøj hun kunne finde. Huden var for hård, den kunne hun ikke klynge sig til med neglene. Hun havde allerede knækket mindst fire imens hun forsøgte på det. Hun havde lukkede øjne, lukket mund, og hun holdte vejret. Hun var for bange og chokeret til andet.
Hun reagerede først et par sekunder efter at alt endeligt stod stille, og hun lå på jorden. Hun krøllede sig langsomt ud af sin krampelignende fosterstilling, og prøvede at holde sig fast til jorden, selvom alt stadig kørte rundt for hende. Hendes ene hånd sank ned i en vandpyt, og da hun strøg det karamelfarvede, uglede hår væk fra øjnene, løb en dråbe vand ned af hendes pande og næseryg. Efter endnu et par åndedrag, og forvirrede blink, mødte hendes øjne blondinens.

Lettere nysgerrigt betragtede Hazel pigen, mens hun langsomt krøllede sig ud af sin krampelignende fosterstilling. Måske var det hele gået en smule for hurtigt for hende? Nu var det efterhånden længe siden hun selv havde været menneske. Hendes evne til at bedømme om ting gik for hurtigt eller langsomt var blevet dårlig.
Pigen var ganske pæn. Faktisk smuk. Selvom hendes karamelfarvede hår var uglet, var det stadig utrolig flot, og pigens hud helt mørkebrun, i forhold til hendes egen hvide. Og hendes træk var pæne og søde.
Hun blinkede et par gange og mødte pigens blik. Den nu blodrøde farve var tydelig, selv i mørket. Derfor trak hun igen lidt ind i skyggen. "Er du okay?" spurgte hun forsigtigt med sin sølvklokke stemme.

Skye blinkede et par gange mere, inden hun sank kraftigt og tog sig sammen. Hun var ikke helt sikker på om det var nu hun skulle dø, men ligemeget hvad, var der ingen grund til at være en tudemarie. Hun var dog stadig ret bleg, og hendes fregner lyset op i ansigtet.
Hun ville lyve hvis hun ikke sagde at hun var bange. Men pigen var så smuk. Med sådan en dejlig stemme. Men... hun kunne slet ikke se bort fra de så minutter der var gået, og hvad der var sket på dem. Pigen havde... hvad havde hun nu lige gjort... Skye spærrede pludselig øjnene op, og de virkede endnu mere mørke i det blege ansigt. Pigen var vampyr. Men af en eller anden grund, skubbede hun sig ikke bagover og løb. Hun sad stille. "Ja. Måske." Hendes stemme var svag, men den knækkede ikke over.