Back in town! ~Åben for alle

Sted:: Lake Washington
Tid:: Sen eftermiddage
Omgivelser:: Ingen andre end Shin, endnu
Vejr:: Overskyet og køligt
Påklædning:: Mørke jeans, sorte slidte converse, hvid langærmet trøje hvor ærmerne er sorte

Shin stod tæt ved vandet og lyttede til dens brusen. Det var længe siden at han havde været tilbage i byen, Forks. Han var taget afsted for at prøve noget nyt. det meste af hans uddødedelige liv havde han befundet sig i Forks. Han havde savnet byen og alle hans venner, men han savnede ikke hans gamle jeg. Han var sød, alt for sød, alt for pigeglad og så havde han det med at prøve at være noget han ikke var, menneskelig. Han havde da selvfølgelig en menneskeligside, den var bare ikke så stor, han kunne nemt se at menneskeliv var noget vær, men der var nogle der var mindre vær end andre. I hvert fald i hans øjne. Eller der var da nogen der behandlede andre som de var mindre vær, men i hans øjene var det deres egen værdi der faldt. Han var tilbage på menneskeblod og havde lagt det menneske han en gang var væk.
Han var Shin, et af de efterhånden flere, blodtørstige vampyr, der nu befandt sig i Forks. Han var anderledes.
De mørke skyer havde ligget over Forks i lang tid, man skulle næsten tro at de altid havde været der, og de var begyndt at blive mørkere. Det var tydelig at det trak op til endnu en gang kold regn, men det gjorde ikke Shin noget, han var ligeglad. Han stod bare og lyttede til alt omkring ham, vandet, de få dyrer der puslede i græset og i træerne, vinden der hiv i træernes grene og lyden af hans egen vejrtrækning. Han var spændt på om der var andre af hans slags der havde bevæget sig ud i det truende vejr, måske nogle mennesker eller måske endda nogle ulve. Han fnøs lidt ved tanken, ikke at han havde noget imod dem som personer, det var mere den følelse af at de faktisk godt kunne slå ham ihjel. Den følelse af svaghed brød han sig ikke så meget om mere.

Lugten af vampyr, en kendt lugt, havde drevet Bill af sted mod Lake Washington. Da han nærmede sig, så han den han havde ventet - Shin. Det menneske han havde hadet inderligt, men som for efterhånden længe siden var blevet til en vampyr. Og han havde egentlig aldrig lært ham at kende, havde bare hadet ham principielt.
Han nærmede sig i mennesketempo, da han ikke ønskede at overraske, eller forskrække Shin. Da han var nået tilstrækkeligt tæt på stoppede han op, sendte ham et lettere overlegent smil, bare for gamle dages skyld, og sagde:
"Hej der." Der var en ti-tyve meter imellem dem.

Han smilede et skævt smil, og betragtede vampyren over for ham. Han lignede også sig selv, hvilket også var hvad man kunne vente. Han ville altid ligne sig selv. Sådan var det jo når man aldrig forandrede sig.
"Og det samme gør du." Han gik lidt tættere på ham, i roligt, mennesketempo, da han ikke ønskede nogen forskrækket reaktion. Shin var yngre, og dermed stærkere. Bill's kamperfaringer gjorde måske at han var Shin overlegen, men der var ikke nogen grund til at løbe risikoen.
"Hvordan går det med din delikate, lille menneskeveninde - Kate? Hvis min hukommelse ikke svigter mig." Hans læber krusede i et kun en smule ondskabsfuldt smil, og betragtede drillende Shin.