NU og her? Sam

T: Irl
Å: Sommer!!!! xD
S: Skoven ved Forks
V: Fint med lidt regn


Silver gik let rundt i skoven, hun var på vej mod lysningen, hvor hun skulle mødes med Sam. Hun glædet sig til sin først time med Sam. Hun svang med halen og gik rundt roligt videre. Hun vippede let med ørene, hun kunne jo nå at komme på en igle inde hun kom hen til Sam, men så ville Sam helt sikkert komme. Hendes tanker gik hurtigt over til hendes kæreste. Hun slikkede sig let om munden. Hun peb stille, det gik jo små lang tid til at hun skulle se ham igen. Hun smilte let ved tanken om hans læber mod hende, hun lukkede kort øjnene. Hun rettede sig lidt op, hun ville helst ikke se forpint ud, ved tanken om sin kæreste ikke hvad sammen med hende. Hun satte sig let ned i lysningen, hun håbede bare at Sam ikke havde hørt hendes tanker.


//Kort!

Sam småløb gennem skoven på sine bare, lyse fødder. Egentlig havde hun lidt småtravlt for hun skulle mødes med Silver i lysningen, for hun havde lovet at hjælpe med at træne hende lidt. Hvorfor hun havde sagt ja, kunne hun ikke helt huske. Måske havde det været i en rus af lykke over hende og Steffen.. Og egentlig havde hun jo også lyst, men der hang også bare en del andre ting over hendes hovede. Så hun blev nemt ret stresset for tiden. Men hun ville ikke skuffe sin veninde. Hun vidste det var vigtigt for hende og det var jo meget nyt, skræmmende og forvirrende at være en nye ulv. Hun kendte selv følelsen og den var ikke rar. Men hun havde haft et par gode oplære. Det havde betydet meget for hende.
Hun var i klædt et par lårkorte, denim short og en hvid tanktop. Egentlig var det bare noget hun havde hevet ud af sin kommode, mens hende forældre ikke havde lyttet. Så havde hun hoppet ud af sit vindue og var løbet afsted. Heldigvis havde de ikke lagt mærke til noget. Nogle gange var det dejligt, at have sådan et par forældre der ikke lagde mærke til noget. Det gjorde et liv som hendes meget, meget nemmere. Tit lagde de jo slet ikke mærke til at hun sneg sig ud, heller ikke selvom hun gik ud gennem deres hovededør.
Med et par rutinerede bevægelser hev hun sit tøj af, mens hun løb, og bandt det rundt om sit ben. I et spring forvandlede hun sig til en snehvid ulv, uden at blinke. Med det samme hørte hun Silvers tanker og skar indvendigt en grimasse. "Silver altså! Skån mig lige"

Silver vippede let med ørene rundt. Hun kiggede rundt, hun rejste sig op for at gå rundt mens hun ventede på Sam. Hun kunne ikke vente med at komme i gang, hun vidste ikke helt hvordan det ville være at ha Sams tanker inde i sine egne. Hun lagde hovedet let på skrå og snusede lidt rundt. Men hendes tanker stadig var omkring kæreste, men nu var det bare på en anden måde. Hun slog klørene ned i jorden, hun slog let med halen. Hendes tanker var ikke lige det fedte sted at være, det var mere eller mindre frækt, da Sam kom. Silver fik et lille chok, da hun hørte Sams inde i hende. Hun kiggede rundt og vendte sig. Men hun kunne ikke se hende. ”Sam! Kunne du ikke lioge gav mig et tegn eller noget?!” Mumlede hun stille. Hun lagde ørene ned, hun vidste med det samme at Sam kendte hendes tanker, blot det ikke var meningen, måske skulle hun stoppe med at tænke på det måde, når andre ulve kunne komme forbi. Silver satte sig ned.

Sam lo, hvilket lød ret sjovt når hun var i ulveskikkelse. Noget hen af en hæs hosten eller sådan noget. Hun satte tempoet op og susede hurtigt som et lyn gennem skoven, for at komme hen til Silver. Undveg træerne hurtigt og nemt og til sidst blev de bare til en grødet masse, som hun styrede væk fra. Det føltes dejligt med vinden i den hvide, bløde pels og den sved også lidt i de blå, intelligente øjne, men det gjorde ikke noget. Sådan var det når man løb hurtigt.
Hendes store, uve krop gled nærmest lydløst gennem skoven. Inden længe kunne hun se lysningen og skimte silver. Det fik hende til at sætte farten op. *Ikke være så sart!* tænkte hun bare og begyndte at synge falsk, for at Silver ikke skulle høre sine tanker. Ikke at hun ikke ville have de andre i kobblet til at høre dem, nej.. Der var bare nogle tanker og billeder, som de ville være lykkelige for at leve uden resten af deres liv. Det var hun helt sikker på. Hvor mange i kobblet havde måske lyst til at høre om hende og Steffens sexliv? Måske var der et par enkle der var nysgerrige, men det var bedst hvis de intet fik af vide. Men deres reaktioner kunne da være ret sjove at se.
Elegant sprang hun iggenm træerne, som spærrede for hende og lysnigen, og landte med et blidt bump på sine store, hvide poter. Så hen på Silver og smilede.. Eller en slags smil.. Det blev til at hendes tunge hang ud af den ene mundvige, hvilket så lidt komisk ud. Nu når hun så Silver i ulveskikkelse gik det op for hende, at Silver var lidt mindre end hende. Det fik hende bare til at smile lidt mere. *Klar til benhård træning? For selvom vi er veninder, så er der altså no mercy*