Alene_ Zoey xD

T: 21:00
S: Skoven
V: Koldt og det regner :3
O: Skoven
D: Irl :3

Det regnede stille og roligt i Forks, en hele normal by, eller næsten. Det var noget over byen, som nogle vidste, og andre ikke. Det der var over byen. Var at der ikke kun boede menneske, men også vampyrer. Og ned omkring stranden La Push var der varulve. Byen var jo ikke normal så. Noget hoppede fra gren til gren inde i skoven. Den var en ung fyr, ved navn John. Han var vampyr. Han havde et smil hen over læberne. Hans hår var våd. Han lo bare stille. Han lyttede kort efter om der var nogen. Men det vra der ikke, eller ikke nogle inde for de 2 til 3 kilometer. Han sukkede stille, han kunne godt brug nogle at lege/at kende. Han rystede sig lidt, og satte sig ned på gren. Han kiggede stille rundt. Han kunne hører nogle dyr løbe væk. Han tænkte lidt på om han skulle tag på jagt, nu hvor der ikke hvad noget at lave? Nej, han havde næsten været på jagt. Han lod sit roligt blik gled ned over skoven. Han øjne vra brune, men hvis man kiggede rigtig godt efter kunne man se lidt rødt i det hele. Hel 'ren' var han jo ikke.

John snusede i luften for at fange nye lugte, bare for at se om der var nogle. Man han kunne ikke rigitg lugte noget ny, kun meget svag. Så han kunne ikke helt finde ud af hvad det var. Han hoppede nogle gren længere på lugte. Han snusede igen, nu kunne han lugte det. han genkendte den lugte, det var fra en han havde mødte nede ved en sø. Han mærkede at regnen var lidt vildere nu, men han var ligeglad. Han hoppede mod hende. Han smilte drillende. Han ville nu ha noget sjov før at hun fik øje på ham. Han hoppede lydløs hen bag hende. Han lagde hurtigt hænderne for øjnene af ham. "Fik dig!" Hviskede han i hendes øre, med en drillende undertone. Han klukkede stille ind i øret på hende.

Han klukkede drillende. "Hey!" Sagde han smilende med en glad undertone. "Det er ikke fair!" grinte han smilende. Han kiggede på hende, hun lignede jo sig selv."Lige måde," sagde han smilende til hende. Han smilte til hende, hans smil var drillende og snedig, hun skulle vel ikke slippe så let? Nej, selvfølgelig ikke. Han grinte stille. Han klemt blidt hendes hænder, før at han drejede hende rundt, så hun stod op af træet. "Men du slipper ikke så let idag," sagde han smilende med en drillende undertone. Han pressede hende let op af træet. Han klukkede drillende. Han pustede stilel ud og kiggede på hende.

"Snyder? Mig? Nje, overhovedet ikke," sagde han smilende med en drillende undertone. Han grinte stille, men selvfølgelig kunen hun hører det. Han pressede hende mere, men blidt op af træet. "Jeg er ikke nogen snydpels!" grinte han smilende.Han kiggede på hende med et smil, hans smil var snedig og drillende. "Hey!" sagde han smilende, da hun ikke stod foran han mere. Han mærkede at hun prikkede ham på skulderne. Han vendte sig mod hende, hvor han greb fat i hendes hænder. "Du slipper ikke væk fra mig nbu," sagde han smilende med en drillende undertone.

"Er jeg nu også det?" sagde han drillende. Han kiggede mærke træet bag ham. Han kiggede hende ind i øjne hans blik var drillende og roligt. Han smilte til hende, han smil var selvfølgelig også drillende. Han rystede stille sit hovedet, alt det vand som han havde på sit tøj. Han sukekde smilende, ikke fordi at der var noget galt, men fordi han lod som om at hun havde kunne klar han. mHan greb huritgt fat i hende igen. "Eller nej, du er fangt lille pige," sagde han drillende. Han skubbede blidt til hende, eller hårdt nok til at hun kom bagud. Han smilte til hende.

"Ja, du er en lille pige ike?" sagde han smilende og drillende til hende. Hun grinte stille, og lod mærke til hendes blik. han havde dog ikke fangt at hun havde tænkte sig at hoppe ned på jorden igen. Han smilte drillende. Men han havde ikke regnet med at hun hoppede ned på jorden. Han kiggede ned på hende mecd et smil. "Nårh? Hvad skal du der nede?" spurgte han smilende, men lidt undrende. Han hoppede dog lidt længere op, for sjov.

John kiggede efter hende. Man han kunne ikke se hende ned på jorden mere. Han klukkede stille med et smil hen over læberne. Han havde ingen idéer om hvad hun kunne være nu. Men han skulle være på jagt nu, han vidste jo ikke om hun bare kom før at han kunne nå at gøre noget ved det. Han lyttede, han kiggede kort op, men der var hun hellere ikke. Han sukkede stille for sjov, så han smilede nu også.

John kiggede rundt, han var på vagt. Han vidste jo ikke hvor hun vil komme fra. Han smilte drillende og roligt. Han havde ikke rigtig nogle idéer om hvor hun kunne være. Han lavede en lille underlig lyd og smilte stille. Han hørte hende, da hun kom. Men han kunne ikke nå at gøre noget ved det. han blev presset op af stammen. Han knurrede stille for sjov, indtil at hun fangede ahns blik. Han holdte munden kort. Han tog fat om hendes armene. Han smilte drillende, han skubbede hende let tilbage.