Dessert på gaden..

Sted: forks by, på gaden og i skoven.
tid:midnat.
vejr: overskyet.
omgivelser:? ingen.

Bonnie sad på hug, på et hus tag. hun kiggede ned på de fulde mennesker, der gik og skubbede til hinanden på gaden. hun kunne mærke tørsten, og hendes læber trak sig tilbage, og afslørede nogle perle hvide tænder. hun hoppede ud fra taget, og landede lydløst på jorden bag dem. hun skulle lige til at angribe dem, da hun hørte en lyd komme fra busken ved siden af.

Bonnies blik fløj op "Zoey... hvad laver du her" spurgte hun overrasket, så kiggede hun et kort øjeblik på de fulde mennesker. (som ikke var kommet længere end 3 skridt). hendes blik fløj tilbage til zoey. "hey det der er min dessert" nærmest råbte hun, og begyndte at væse. zoey kiggede forskrækket på hende, "vi kan da dele dem" forslog hun. "jeg fortrækker at du finder dit egen mad" væsede bonnie igen.

//Hey Bonnie? ^^ Du skal huske at indsætte Tid, Sted, Vejr, Omkring ^^ Læs eventuelt emnereglerne xD//

bonnie tænkte lidt, og nikkede som svar. to sekunder efter lå de to mænd på jorden, drenet for blod. bonnie trak den ene af dem om på ryggen, og sprang op på taget igen. zoey fuldte efter, med den anden mand på ryggen. de landede med et DUNK, på taget. "her er der ikke nogen der vil finde dem, før et stykke tid i hverfal. zoey og bonnie fløj videre på hustagene, indtil de nåde starten af skoven. bonnie kastede sig ud fra det sidste hus, og landede i et træ. så svingede hun sig videre ind i skoven, helt ind til den lille hytte hvor hun boede. hun kiggede bagud, og så at zoey var lige i hælende på hende.

Zoey så tøvende på bonnie "bor du der?" ja svarede bonnie, vendte sig, og gik ind. der var som sevandelig helt mørkt, inde i den lille hytte. den var faktisk ikke lille det så bare sådan ud, fordi det meste af huset lå under jorden. zoey så undrende på bonnie, "så slipper jeg få sollys" forklarede bonnie. de kom ind i en lille stue, der stod ikke så meget der inde, kun en sofa og en stol. det var det eneste rum der ikke lå under jorden. de gik videre ned af en lang trappe, (der ville være total umulig at se, for et menneske).

"Okay," sagde Zoey stadig lidt undrende. Der ville ikke ske dem noget hvis de gik ud i sollyset (ikke andet end at de vil begynde at glimte helt vild). Zoey gik forsigtigt ind i hytten, som om hun var bange for at ødelæge nogert. Hun forsatte (stadig forsigtigt) ned af den meget mørke trappe. Men det var jo ikke nødvendigt med lys, for de kunne jo godt se alting aligevel. Det var en af de eneste gode ting ved at være et monster!

Trappen førte ned til en anden, og støre stue. bonnie gik bare rundt som hun pleget, mens zeoy gik stille. som om hun ikke vidste hvor, hun skulle gøre af sig selv. i den stue var der en hel masse ting. den træ farvet reol der stod op af den ene væg, så et kort øje blik od som om den kunne velte når som helst. bonnie gik hen og satte sig i den store sofa, der stod midt i rummet. hun sad og kiggede på den machende stol, så den dreje. DREJE, zeoy der stod lidt bag bonnie, hoppede et skridt tilbage igen. men bonnie sad bare stille og stirede på stolen.

Jeg begyndte at grine, det så så komisk ud, DEN MÅDE DE PRESENTEREDE SIG SELV PÅ. "ok hvad vil du matthew?" sagde jeg lidt mere særiøst, da jeg havde grinet færdig. "jeg kom bare lige forbi, og ville lige kigge ind," svarede han med et ireterne smil på læben. "vil du have jeg skal tor på det!" væsede jeg tilbage, "nej enlig ikke" svarede han og holdte en lille pause før han fortsatte. "jeg så jer ude i byen og fyldte efter jer" det ireterne smil dåkkede op igen. Zoey der havde stået stille et stykke tid, begyndte at væse af ham. "ej deu må indrømme det var sjovt..

Bonnie var også begyndt at smile, hun kiggede over på matthew som, var på vej over til hende. Zoey så chokket til da han pludselig kyssede bonnie. "lad og gå ud og finde et måltid mere," sagde han så. bonnie smilte til ham, imens zoey nærmest blottede tænder af det hun lige havde set...

"Skal du ikke med?" spurgte bonnie skuffet da hun så zoey var ved at gå. zoey vendte sig om, fløj hen til bonnie og trak hende med tilbage. "du må ikke gøre det!" sagde zoey, hendes vrede var ved at, løbe af med hende. "hvorfor ikke?, vi skal bare ud at spise" svarede bonnie. "det ser ikke ud som om han bare vil spise, væsede zoey så højt at matthew og alle andre på 5 miles omkrids kunne høre det. bonnie begyndte at grine, "zoey han kan ikke gøre mig noget!"

"Tag det nu roligt zoey," sagde bonnie med en dyb stemme. "ja du burde lytte mere til bonnie" sagde matthew som en side bemærkning, inden zoey nåede at svare. "Bonnie han er lumsk siger jeg jo," sagde zoey endnu en gang. bonnie gav et blik fra sig der sagde at hun var lige glad, hun var efter hånden træt af at høre den sætning. "jeg går med ham" sagde bonnie bestemt og vendte sig mod matthew, han smilte til hende og der efter sendte han et håndeligt smil til zoey.

Bonnie kiggede fra den ene til den anden, hun stoppede ved zoe. " min kære søster
du midster mig ikke!" insisterede bonnie. "kom tag med os" zoey kastede et skræmt
blik lige i øjne på bonnie, "glem det, aldrig" væsede zoey. matthew stod som om det
intreserede ham, men bonnie der kendte ham bedere end nogen anden, vidste godt
at han bare ventede på en afgørelse. "lad os nu bare gå ud æde et par folk, så få du det bedere!"
zoey tænkte helt vildt, det tog dog kun et sekundt at finde et svar. "nej" "som du vil" svarede bonnie,
"men du skal ikke holde mig tilbage fra den saftige detalje." matthew gik hen og tog hende i hånden,
"du låser selv efter dig" sagde matthew i en hår tone. "nej jeg gør ikke for jeg lader jer ikke gå, og jeg
har jo helder ikke en nøgle." "du behøver ikke en nøgle!" afbrød matthew. zoey var helt rød i hovedet,
"hvis du tror du bare kan nare mig og stikke af med min søster, så tager du fejl." det røj ud som et
anlæg, der lige var blevet tændt med fuld gas.

Bonnie sprang på matthew så snart zoey var væk, hun kastede ham ind i et træ. "du kan lige våge
på at røre min søster" væsede hun. men matthew tog hævn, han væltede hende og satte sig på
hendes mave, så hun ikke kunne komme op. zoey kom sig hurtigt og var på benene igen. hun så
chokket til da matthew havde taget kvælertag på bonnie, men istedet for at kvæle hende begyndte
han at kysse hende. bonnie gjorde ikke modstand, men trak ham nærmest tættere på. zoey troede
ikke sine egne øjne, han havde lige prøvet at kvæle hende og nu sad han bare og kyssede hende.
og va`være var, hun gjorde ikke modstand. "tak få kampen" sagde matthew pludselig og gik. bonnie
rejste sig op og zoey fløj hen til hende, "hvad har du gang i? han prøvede at dræbe dig!" skreg hun.

"han kyssede mig!" sagde bonnie nærmest helt smiret, hun havde glemt alt om Zoey.
"bonnie!? skreg zoey og ruskede helt vildt i hende, "han kunne have brækket nakken
på dig!" zoey prøvede at beherske sig, "lad os gå indenfor" tilbød hun. "nej jeg VIL
have mit mad" væsede bonnie og sprang op i et træ, zoey sprang efter for at stoppe
hende.

"Jeg forbyder d..." "nej" råbte jeg, "det er min desert! den skal du ikke tage
fra mig!" zoey kiggede uforstående på bonnie, "bonnie..." skreg zoey, men
det var for sent bonnie stod nu omgivet af 4 lig. "bonnie.." prøvede zoey
igen med en stille tone, bonnie kiggede op og afslørede den store blod plet,
der sad rundt om hendes mund. "du kender mig ikke mere zoey, jeg er ikke
som dig mere..."

"Hvad laver du?" spurgte bonnie vredt, med store øjne.
zoey kunne ikke udelukke et smil, "du dræbte mit mad!"
bonnie skulede ondt til zoey, "tag hende så" forlangte
zoey sagte. "gør det selv zoey" væsede bonnie, "tror du
det er så vigtigt mere?" sagde hun så.

"Bonnie du ved godt at det er kun når jeg ikke kan styrer mig, jeg gør det!" Sagde zoey.
"Og nu forlanger jeg at du tager hende!" komanderede Zoey. Bonnie kiggede forskrækket på hende.
"Bonnie prøv lige at tænk på alt det varme saftige blod der er i hende. Det er jo stadig varmt! Tag hende..." lokkede Zoey. Det var en af de nemme ting. At lokke. Zoey kunne se lysten i Bonnies øjne være gang hun sagde blod.
"Tag hende, og drik det hele. Det hele vil være dit. Det vil dit blod og dit alene!" Lokkede Zoey....

Bonnie var lige ved at knække, hun blottede tænderne. "nej" skreg bonnie og
vændte sig om, "jeg drikker ikke dødt blod!" hoppede op på taget af det
nærmeste hus, og ned i en gyde på den anden side. der sad hun nu på hug,
på jorden, med hovedet indtil vægen. "bonnie" spurgte zoey lidt nærvøs, "hvad"
svarede bonnie med endnu et spørgsmål. "kig på mig bonnie!" forlangte hun,
jeg drejede mit hovede langsomt. "hvad er der galt? bonnie?" hun brød ud i grin "der er ikke noget galt zoey, jeg drikker bare ikke dødt blod!" svarede hun...

"Hvad er der" råbte bonnie så, endnu mere forvirret end før. zoey sad muse stille et øjeblik, men svarede ikke på spørgsmål. bonnie rejste sig, "hvad skal du?" spurgte zoey. " ikke noget jeg, går bare ud og finder matthew!" svarede bonnie, og vendte sig med et hånligt smil. "nej er du sindsyg?!" råbte zoey, efter bonnie. bonnie smilte til sig selv, før hun vendte sig mod hende igen. hun vidste at det ville få zoey til at gå AMOK!

DU RØR HENDE IKKE!" skreg bonnie, matthew væste vildt. zoey bliv mere og mere bekymrede for bonnie, så hun åbnede døren. "BONNIE HVA.. IKKE KYS HAM..!" bonnie fløj om bag zoey, "vi er færdig.. kom så" zoey flippede på bonnie, "hva.. hvorfor gjorde du.. særiøst du.. BONNIE DET ER FORKERT!" bonnie begyndte at kede sig "er du færdig?" spurgte hun så..