Vandrene

Tid:22:34
Sted:bjergene omkring forks, stadig på forks territroium.
Vejr:overskyet og regner let
omgivelser:nogle vandrere omkring 1 km forud, samt Magdalena, Zafira's datter.
Årstid:sensommer(august)
På: læderbukser, læder vest med hvid skjorte inden under, håret sat op i en hestehale, og sorte sko.

Zafira havde sin datter i hånden mens de lydløst fløj gennem den stille skov. Og dog så stille var den heller ikke for en vampyrs ører. Hun kunne høre myrenes trippen på jorden, dyrenes hove i det våde jord, når de løb, og frem for alt, meneskernes klodsede gang op af bjergstierne. Hun smilede let. Hendes datter var sulten, hun var selv sulten, og traktaten var hun nu blevet så ligeglad med at hun blæste på konsekvenserne af den. De var så nær de to vandre som havde søgt ly for natten i deres telt. hendes blodrøde øjne var vilde og uhyggelige. Hun kiggede ned på sin datter, hun ville gerne have at hun lærte selv at gøre dette, så derfor fik Hun lov til at angribe først. Hun smilte varmt til hende og gav slip på hendes hånd. Som tegn på at hun skulle angribe.
Man kunne godt sige at hun øvede sig på mennesker i at jage, på samme måde som løve unger øvede sig på hinanden, det her var bare mere voldeligt fra starten og det var ikke nogen leg.

Emily løb gennem skoven. Hun løb så hurtigt at detaljer fløj ud i et, for det eneste hun fulgte var færten. Færten af en forbandet igle, og et menneske på samme sted. Stanken af iglen var virkelig kraftig, så enten måtte det være en alfa, eller også to omegaer. Hun rynkede frastødt på næsen og rystede pælsen. De fire poter satte hurtigere af sted, og hun lb nu så hurtigt, at mennesker sansynligvis ikke ville se andet end en skygge, og så mærke vinden. Da hun nåede færten stoppede hun op, foran den, for hun regnede med at de, eller den, havde kurs mod bjergvandrene. Hun skiftede hurtigt over i sin menneskeform, og stilte sig ved et træ. En lille pige kom løbende imod hende, og Emily stirrede af forbavselse. En LILLE pige!? Så var det klart at hun jagede i forks. Det kunne Emily ikke tillade, heller ikke selvom hun ikke var en del af Annikas kobbel, og derfor faktisk ikke havde ordre til at passe på forks, men det følte hun alligevel at hun skulle. Hun var trods alt gammel alfa. Emily smilede til den lille pige. Hun kunne lugte en yderst stærk, garangteret kvindelig, vampyr lige bag pigen, og hun mente at kunne lugte hvem det var. En alfa. Og den eneste alfakvinde, ud over Claire, var vidst Daniella. Emily løftede let en hånd, som for at bede pigen om at forholde sig i ro, foir hun kunne se det sitrende had, som alle vampyre havde, især når de var nyfødte, eller meget unge. "Kommer din mor?"

Shin havde været hjemme ved Zafia på slottet, men han havde hurtigt fundet ud af at hun ikke var hjemme, og det var Magdalena heller ikke. Han fulgte deres fært ud mod skoven og undrede sig over hvad de skulle der, for hvis de skulle på jagt ville det hele hurtigt ende i et blodbad, men det kunne selvfølgelig også være at de bare var ude for at se sig om. Han vidste hvor meget Magdalena betød for Zafira, så han regnede ikke med at hun ville lade noget ske med hende.
Shin nærmede sig Forksskov og kunne stadig tydelig dufte Zafira og Magdalena så han satte farten op et kort sekund inden han opfattede at de ikke var alene. En ulv var i nærheden, han genkendte stanken, men det var ikke nogen han kendte. Shin undre sig lidt over lugten, for det var længe siden at den havde været omkring Forks, så han var gået ud fra at ulven havde forladt byen. Han så i den retning ulven var. Den var skræmmende tæt på Magdalena, gik han ud fra og satte derfor hurtigt i retning af Magdalena.
Shin fik øje på Zafira længere henne, men han var ikke helt sikker på om hun havde opdaget ham, for hun så noget optaget ud, eller sulten ville han nu mere sige. "Zafira" sagde han velvidende om at hun nemt ville kunen høre ham. Han rettede blikket i den retning ulvestanken kom fra, men hurtigt tilbage på Zafira. Han så lidt nervøst og bekymret på hende, men rystede hurtigt de afslørende følser af sig, han ville ikke vise uvlen, når den ville blive opmærksom på ham, at han ikke var tryg ved det. Han lagde sit ansigt i alvorlig folder, da menneskeduften ramte hans næse og kildrede så dejligt. Ulvestanken havde skjult den lækre duft og nærmede sig langsomt Zafira, med en brændende tørst i halsen.