someone...?

Elizabeth kom gående hen af en af de mange skovstier. Hun var drivvåd og rystede svagt, men prøvede på at ignorere kulden. Hun havde blikket ned på sine bevægende fødder og opdagede ikke nogen i nærheden. Hun var i sin egen lille verden og ville så gerne snakke med en som måske ville forstå hende. Et lille suk kom fra hende og gik med højlydte fodtrin, men gorde intet ved det.

Duncan kom gående.
Det regnede, men det generede han ikke det mindste.
Som regnen skyllede de gamle klamme lugt væk fra skoven, og efterlod den klar og ren.
Regnen kølig, men omvent lun, på hans kolde blottede hud.
De blå og krystal-klare øjne spejdede gennem den halv tætte underskov.
Pga regnen, virkede de forskellige lugte svage end normalt.
Så Duncan bemærkede ikke at andre var inde i denne del af skoven

Elizabeth gik med hurtige skridt, men stoppede så foran et stort træ. Hun lod sin pande lænde sig op af træet og hørte intet.

lugten kom senere.
Som om regnen hindrede lugten at komme frem.
Men duncan havde allerede hørt noget, af en som gik!
og efter han bedømmelser, var det ikke just en som var i fantastisk humør.
HAn stoppede da lugten af vampyr, nåede hans næse..
Han vendte sig, klar til at møde sin artsfælle!

Hun kunne høre nogen lyde. Som fodtrin i nærheden. Hun ville se hvem det var, men gjorde det dog ikke og så ind i træet med et roligt blik, men var dog trist.

Duncan genkendte hurtigt Isobel.
Han nikkede som hilsen.
Med det specielle øjne hvilende på hende.
en smule afventende..

Elizabeth så sig over skulderen. Hun havde kunnet høre lyde, men ingen stemmer. Hun ville se hvem det var som var i nærheden.

" hvad går du rundt og laver?"
spurgte Duncan i en flydende let stemmeleje, som hans gang..
et yndefuldt kendetegn.

Duncan så roligt på hende.
" ikke særlig meget.. ser mig om.." svarede han kort.
ved at sige dette var der ingen begrænsning på det han lavede.
og omvendt behøvede han intet at forklare

" Hvad mener du Isobel?.. hvad er der at uddybe?"
han så på hende med hovedet på skrå, og en næsten usynlig strejf af humor i hans øjne..

Duncan så roligt på hende..
" Javel ja.." Duncan tænkte
" Jeg ville gå en tur i skoven, for at se, om der ville være noget som ville fange min interesse!"
svarede han roligt og betragtede hende let..

Duncan så på hende..
" nej ikke intil videre.." svarede han en smule tomt
og så sig om.