Det' en slags fritidsinteresse... - Natsu.

Gæst

Tid: Langt over midnat. Omkring 02:15.
Vejr: Overskyet, meget mørkt.
Omgivelser: Tomt selvfølgelig.
Sted: Nedenfor en stor villa.

Catalin landede som en kat, lydløst og på benene. Over ryggen havde hun sjovt nok en sæk, og selvom den var meget tung, stod hun alligvel med ret ryg. Hun stod lænet op af muren, med lukkede øjne. Hvis øjnene havde været åbne, ville man have set at de var sorte. Tørsten brændte i hendes hals, kraftigere end nogensinde. Hun havde bare ikke tid til at jage nu.
Hun stod helt stille, uden at bevæge en eneste muskel. Hun gennemgik sin tur i huset. Havde hun lavet nogle fejl? Sat nogle aftryk eller noget andet? Nej. Havde nogle set hende? Nej, umuligt. Det hele var gået så hurtigt. Hun var rutineret. Dette var overhovedet ikke første gang hun havde brudt ind og stjålet noget. Et svagt smil gled over hendes blege læber. Dette gjorde hun ikke for at holde sig i live og tjene penge, men for at.. tja, føle rushet. Og for at skaffe sjældne, smukke ting. Hun havde gjort det her i over 100 år, så hun var noget af en prof. Det kunne ikke engang gøre hende nervøs mere.
Men alligvel var det noget andet end sævanligt. Hun havde mistet sin evne, så.. Det var ikke så sjovt længere.

Gæst

//*gokker Cata i hovedet* uuuuh!!! DU HAR SAMMEN JOB SOM ! Natsumeri! (hun er os tyv)//

Natsumeri gik stille inde i byen af Seattle og nød det gode vejr, hun gik med Nathan i tankerne, hendes hår var sat op og hun var ikke nær villagen der var ved at blive røvet, hun boede ved Nathan nu og nød virkelig at være sammen med ham altså!, sambo men dog var de ikke et par?, i nu.... hun bed sig let i underlæben og så rundt i vinduerne og betragtede nummert i sin hånd. Nummert var til et model beru, men dog ikke en i Seattle.... men i Milano som Coutyre model på catwalks. hun sukkede og tænkte*Så skal jeg jo med Fly der til og efterlade Nathan alene... dog er vi ikke sammen men jeg ka li at være nær ham*

Gæst

//Åmfg.. Hvor skulle jeg vide det fra?! xD Godt det' ikke er hendes job vaar? ^^'//

Cata åbnede det ene øje og betragtede pigen som kom forbi. Hun så lidt forvirret ud. Et svagt smil gled over hendes læber. Hvor er mennesker dog dumme! Let natmad! Hun rejste sig og trak med sækken helt uden at vise hvor tung den var. Hun gik over mod hende, med et venligt smil, så venligt at det gjorde ondt i hver eneste muskel i hendes kæber. Hun smilede aldrig særlig meget, undtagen når hun jagede.
Hun gik hen til hende med sit lille, søde, lillepige ansigt. "Hej jeg.." Hun stoppede i hendes sætning, og stirrede på hende. Hendes.. øjne.. Og.. og hendes.... HELE HENDES ANSIGT! Hun lignede bare så meget Nari, at det var helt løgn. Hvis vampyrer havde kunnet græde, havde hun gjort det. Det var over 140 år siden hun havde set Nari, og nu.. En rekanation? En genfødsel? Hun kneb øjnene sammen.

Gæst

//haha ja ^^ men sjovt//

Natsumeri stoppede op og kiggede sig over skuldren og så utrolig ung og smuk ud, hun betragtede pigen foran hende og så hvordan hun betragtede hende. Et undrende ansigts udtryk kom frem og hun gik stille mod pigen helt uden at være bange eller noget, dog så hun meget uskyldig ud og var det skam os, men hun ville skam ikke blot gå eller skrige ud i det blå??. hun smilede kært til pigen og så temmelig unik ud, i sit udseende dog ikke vampyr smuk men blot over middel? alligevel fordi hun var så sjælden en skønhed, ikke miss america ? skønhed men en unik skønhed der ikke var set blandt mennesker.. hun hviftede en hånd foran hende der var spredt og sagde"Øhm?? hejsa.... er du okay du ser temmelig bleg ud, er du gået i chok eller noget..." hun så undrende rundt og bøjede sig ned foran hende eller rettere mod hende dog ikke tæt på og sagde"Halloooooo??" hun roede sig let i håret og fik rank ryg igen og sagde"Hmm skal jeg kalde på hjælp eller kan du godt trække vejret eller hvad...." hun stod blot der uforstående ansigts udtryk, markerede kindben. *Hmm gad vide om hun er okay??...*

Gæst

Cata kom hurtigt til sig selv, og sendte hende et meget venligt, barnligt smil. "Undskyld... Jeg tror jeg har brug for noget at spise." mumlede hun fraværende, med de mørke øjne klinet til pigens ansigt. Er var noget ved hende.. Hun var også lige så smuk som Nari nogensinde havde været. En utrolig, naturlig skønhed.
"Mit navn er Catalina." sagde hun, og kneb sine øjne en lille smule sammen. Hun håbede ikke at hun hed Nari eller noget som lignede for meget, ellers ville hun måske gøre noget overilet. Som at dræbe hende? Tanken fik hende til at smile. Dejlige, varme blod. Men alligevel smilede hun videre, som en barnlig lille pige. Det ville være ærgeligt at dræbe hende her. Hun var så smuk. Cata tænkte slet ikke over at træke vejret. Ingen grund til det.

Gæst

Natsumeri roede sig let i håret og smilede kært med lukkede øjne, og hovedet let på skrå og holdte ved sin task der var over ryggen og lod sig hælde lidt til siden i det hun smilede med lukket øjne og sagde"Okay" hun grinte kært og åbnede øjnene og så med de grønlige dyriske smukke varme øjne der betragtede pigens små bevægelser og sagde"Mit navn er Natsumeri" hun grinte og sagde"Men du kan blot kalde mig hvad du nu vil" hun betragtede pigen og opdagede hun ikke bevægede brystet, hvilket ville sige lungerne ikke var igang.. *aha en vampyr som min sambo?... spændende* hun så på hende og gik lidt hen til hende og hviskede i hendes øre"Bare rolig du behøves ikke spille menneske nær mig, jeg ved godt vampyr findes, og nej jeg afsløre det ikke overfor mennesker..." hun trak sig væk og stillede sig foran butiks vinduet og så på en smuk sort elegant couture kjole der så smukt var fremme i vinduet, på en af beklædnings dukkerne... Natsumeris øjne var utrolige, som hendes glinsende hud, funklende blanke øjne, skindende glas agtige negle, smukke smalle finger, lidt lange negle, markeret kongeligt agtig udseende, fransk dæmpet accent, katteligende træk, små nuttet umenneskelige vampyr ligende hjørnetænder som de fleste mennesker havde??... smukke perle hvide tænder. hun var som en kendt og så alligevel ikke????...

Gæst

Cata rørte ikke en eneste muskel i kroppen, da.. Natsumeri kom tæt på hende. "Bare rolig du behøves ikke spille menneske nær mig, jeg ved godt vampyr findes, og nej jeg afsløre det ikke overfor mennesker..." Ordene rungede i hendes hoved, med en tom klang. "Aha.. Hvem har så fortalt dig om vampyrerne?" spurgte hun nysgerrigt. Hendes overaskelse omkring det smukke, velkendte udseende forsvandt, og ny var hun bare nysgerrig over for en ny person hun havde lært at kende. Af og til opførte hun sig som en lille, energisk hundehvalp. Frastødende var tanken.
Cata betragtede hende med glødede, sorte øjne. Hun blev utrolig fristet til at sætte tænderne i hende. Hun var så smuk, og hun duftede bare så fantastisk. Men så ville alt glæden jo være slut, og det ville være så.. kedeligt. Hun havde kedet sig i 100 år, efter at hun var gået under jorden for at glemme sin eneste kærlighed, det dumme menneske. Måske var hun parat til at åbne sig igen, efter alle disse år? Åbne sin for en pige, som lignede hendes barndoms legekarmerat så meget?
Hun bevægede sig langsomt hen til hende, med smukke, kattelignende bevægelser. En smule smukkere end Natsumeri, men kun lidt. Utroligt, hun var også meget mere elegant end de fleste mennesker.
Det var ikke svært at se, at hun var fortryllet af den kjole i vinduet. Den ville passe hende så smukt. "Jeg kan stjæle den for dig, hvis du vil?" sagde hun med en blid stemme. Ikke i tvivl om at pigen ikke ville melde hende eller noget. Det viste hun bare at hun ikke ville.

Gæst

Natsumeri grinte og smilede i det hun stille sagde"Det min hemmelighed jeg ikke fortæller..." hun smilede kært og sagde"Altså ikke for at være ubehøvlet men virkelig, når personen fortalte mig det så vil jeg ej røbe den person under nogen omstændigheder Catalin" hun smilede kært og strøg håret bagud og sagde"jeg håber skam du forstår, fordi at i vampyr må jo ikke fortælle mennesker i er det?, har jeg ikke ret... og så ville det blot sætte den person i dårligt lys eller være ting og det vil jeg ikke være skyld i, så jeg har gjordt det sådan at jeg ikke røber personen eller hvem eller hvor det var fortalt eller hvordan jeg fandt ud af det eller fik det af vide af nogen grund, men alle vampyr kan være i sikkerhed i mit sind, jeg røber ej hemmeligheder eller fortrolige samtaler" hun strøg blidt en lok ombagved håret og betragtede Catalin og sagde"Så? Catalin hvor er du egenlig fra?" hun spurgte aldrig vampyr hvordan de var blevet det eller hvorfor og hvordan de havde det med det om de havde evner og alt det der, de var jo stadig mennesker i hendes øjne, blot med fordele støre end de fleste?... Hun så stille mod Catalin og rødmede i det hun berørte vinduet dog, kun uden at lave mærker.. hun så på kjolen og sagde"Jamen hvad vis de opdager dig, du skulle nødig rode dig ind i problemer blot for min skyld Catalin, jeg kan jo ikke hjælpe dig vis der endelig skulle ske noget?" hendes ord var blide og omsorgsfulde, bekymrende for konsekvenserne men os med længsel mod den smukke kjole.

Gæst

Catalin blev på en måde vred over at hun ikke ville sladre, men på den anden måde var det nok godt. Måske ville hun have opsøgt vampyeren og givet ham en overhaling, med hvor stort brud på reglerne det var at fortælle menneskerne om vampyrerne.
"Jeg forstår, jeg forstår, søde." sagde hun, med en utrolig charmerende og kær stemme. En stemme man overhovedet ikke kunne forestille sig, passede til et bloddrikkende, snyltende monster. "Men derfor må du også forstå, søde Natsumeri, at jeg bliver nød til at forvandle dig. Men det ville være synd for din.. Tja, den person som fortalte dig det.." Hun lagde hovedet på skrå, og lod blidt hendes læber skryge over hendes skulderblad. "Ja, han er en ung mand, ikke? En utrolig tiltrækkende, ung mand, som du elsker. En dag vil han drikke dit blod, og forvandle dig. Men det vil tage for lang tid, Natsumeri. Du må ikke vide det. Det er.. ulovligt."
Tanken om at denne.. menneskepige havde fundet sin vampyrelsker påførte hende en smerte. Hvorfor måtte hun elske nogle, når Catalin ikke måtte?! Hendes elsker var blevet drabt!
"Jeg er fra Romænien." sagde hun, med et svagt overasket smil. "Hvorfor? Hvor er du fra?" Hun spurgte kun af høflighed.
Hun så lidt overasket på hende, da de begyndte at snakke om kjolen. "Hvis jeg ikke havde mistet min evne, så ville det have været så nemt, helt, helt uden nogen form for.. chance for at blive snuppet." Hendes stemme var ikke vred, men indeholdt en ubeskrivelig smerte. Det var som om hun talte om at blive gammel, men det var nok ikke grunden.

Gæst

Natsumeri betragtede Catelin og skubbede hende blidt dog lidt hårdt væk og så på hende alvorligt og tog en kniv op af tasken og så mod Catelin alvorligt"Hør Catalin du bliver ikke min skaber, jeg vil ikke rørs af dine læber desværre jeg er kun til drenge og ikke nok med det men ham vampyren der fortalte mig har tilbudt mig det, og jeg..... jeg overvejer det stadig okay" hun rødmede og strøg blidt håret bagud og holdte stadig kniven og sagde"Blot beskyttelse vis du skulle begynde på noget" hun tog den i lommen og gik indenfor og betragtede butikken og gik hen til en dame og snakkede og så mod Catelin og sagde"Nej jeg elsker... elsker ham ikke jeg er måske forelsket men elsker er sådan et stærkt ord og at elske er en evne ikke en følse..... jeg vil vente og se med om jeg begynder at elske ham, men indtil videre er jeg blot et forelsket pige barn" hun så på kjolen og berørte den blidt og så mod Catelin med et smil og sagde"Romænien smukt land og dejlig accen de har der" hun grinte kært og mente det alvorligt"Det sjældent jeg møder nogen der kommer der fra og ja han er ung og utrolig smuk og det da et plus men han er os farlig og styret noget af sine intinkter, men han har os karisma og charme med et strejf af deprission? da jeg ikke ville blive forvandler... han stjal et kys fra mine læber og det var mit første kys, jeg har allerede besluttet han skal være min skaber vis nogen skal det, fordi han netop har dette væsen over sig og blot vis vi ikke ender som par, har jeg stadig en stærk og leder agtig type af en skaber og jeg vil tro han kan være den bedste for mig" hun bed sig let i underlæben og damen der var der før havde ikke hørt dem overhovedet"jeg er fra paris, du ved frankrig virkelig smukt sted" Svarede hun med sin franske smukke accent der var prikken over i´et i hendes smukke udseende og unikke personlighed.

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]