Av.. Jeg stopper snart med at pille.. tror jeg ^^ (Bejii)

Tid: Eftermiddag.
Omgivelser: De fleste er vel i skole? Jeg plejer stadig min jetlag..
Vejr: En smule overskyet.
Sted: Nede ved kanten.

Saria sad med de brandvarme fødder i vandet. Hun havde det som om de var ekstra varme i dag, måske fordi hun havde feber. Feber? Kunne .. de.. varulve virkelig have feber?! Hun smilede svagt, og trak lidt ned i lynlås-kjolen. Hun havde den på, fordi den var nem at tage af når man skulle forvandle sig. Og fordi den havde den perfekt størelse til at dække alle arene. Det af dem, som sad på lænden, sved af helevedes til, lige nu. Hun havde pillet for meget.
Hun pjaskede lidt vand på sin hud, for at køle den ned. Hun gned sin næse og lænede sig tilbage.
Sikke et dejligt vejr i dag. Det regnede i hvert fald ikke...

Benji kom travende ned imod floden, med et ansigtsudtryk der langt væk udstrplede glæde ved at være ved den flod, hvor hun hele sin barndom havde leget gemme, fisket, opspundet hemmelige fantasilande og haft sit første kys.
Dette sted var så sandelig fuldt af lykkelige barneminder, og hun mærkede de gode tider fylde hende indeni med en varm fornemmelse.
Hun lagde mærke til en pige der sad med fødderne stukket i vandet, og Benji besluttede sig for at snakke lidt med hende.
"Hey du..." Sagde hun så, med et lille smil og gik tættere på.

"Heys." hilste hun bare. Hun drejede de mørke øjne imod hende, og sendte hende et imodekommende smil. Hun var glad for at få selskab, især af en glad brunette. Hvad er bedre?
Hun samlede fingrende på maven, for ikke at begynde at pille igen. Hun skjulte et gab med sin venstre hånd, og så så på pigen igen.
"Hvad laver du her? Har du fået tidlig fri fra skole?" spurgte hun nysgerrigt. Måske bare af almindelig høfelighed, man kunne aldrig vide sig sikker med hende.

Benji grinede kort og satte sig ned ved siden af den fremmede pige. "Jeg har aldrig fri fra min skole" betroede hun hende, og blinkede så. Hun straks sig, og lod endnu engang friheden over sin egen form for "skolegang" vælde ind over sig.
"Hvad med dig selv måske?" Spurgte hun, med en lettere drillende undertone og sendte pigen et langt blik, som om hun så hende an eller noget. Hun var smuk, og havde en glød i ansigtet, det kunne Benji godt lide.

Saria følte sig for første gang i godt selvskab, med et menneske. Men der var noget specielt ved hende her, noget som.. tja, det var ikke til at sige, men hendes øjnene glødede med livsglæde. Hun sendte hende et dejligt smil.
"Jeg er kommet hjem fra Frankrig, for tre dage siden. Jeg har ugen fri." svarede hun. Hun havde det efterhånden meget bedre, især fordi hun havde snakket med Jake. Tja, bare fordi hun havde snakket med nogle. "Men mon ikke jeg burde tage i skole, lige så snart jeg fik det bedre?"

Benji lagde hovedet en smule på skrå. "Frankrig? Spændende" Hun smilede "Men hvordan kan man dog få det dårligt af det?" Et lille strejf af bekymring lød i hendes stemme. Tænk hvis pigen havde været ude for et eller andet slemt i landet, og nu led af seriøse traumer? Så var det nok bedst ikke at spørge. Benji kendte godt følesen af helst at ville lade de onde historier blive i det land hvori de var opstået, det havde hun prøvet et utal af gange. Hun sendte pigen et opmuntrende smil.

Hun fik en dump smerte i brystet, og hun fik lyst til at fortælle dette intetanene menneske det hele, fik lyst til at vise hende alle hendes ar, men gjorde det klogeligt ikke. "Det er bare jetlag. Og så faldt jeg over et kamera, og fik et lille sår på mit ben." Et sår som jeg fik for fem dage siden, som allerede er et ar... Jeps. Tanken fik hende til at smile skævt.
Men uheldigvis var det ikke det eneste som var galt nu.. desvære ikke. Hendes fingre vred sig for at klø på det irriterende ar på skulderen.

Benji åndede lettet op "Årh, det er jeg glad for at høre" smilede hun, og hørte straks hvor forkert det lød. "Altså at det bare vare jetlag og at du snublede" forklarede hun forfjamsket og rystede på hovedet med sammenknebne øjne "Altså ikke at jeg er glad for at du snublede og har jetlag men..." Hun åbnede øjnene og så på pigen med store bedende øjne "Forstår du hvad jeg snakker om?" Pev hun, forvirret over sin egen talestrøm.

"Jeg ved godt hvad du mener," trøstede hun, og krammede hende, også selvom hun ikke rigtigt kendte hende. Det overaskede hende faktisk lidt at hun var så bekymret at hun begyndte at blive forfjamsket. Men det kunne Saria bare godt lide. Hun slap hende igen og smilede skævt. Du skulle bare vide, tænke hun.
"Vil du se såret?" spurgte hun muntert. Hun havde lyst til at skræmme hende lidt.

Benji grinede og gengældte pigens kram "Jeg er glad for at der er nogen her i verden der forstår mig" erklærede hun muntert.
"Tjoh.. Det vil jeg da gerne" Benji grinede igen, det var lidt en mærkelig ting at se andre menneskers sår, men hun var rimlig vant til det efterhånden. *Måske jeg skulle blive sygeplejerske* Var der pludselig en tanke der slog hende, og hun vidste ikke helt hvor den kom fra, eller hvad hun skulle bruge den til. Men det kunne da være...? *Anyway* tænkte hun hun ligegyldigt, og rettede opmærksomheden imod pigen, hvis navn hun endnu ikke kendte.

Hun vendte sig om, så hun stod med ryggen til hende og trak op i kjolen en lille smule op, så hun kunne se hendes ar, det på ryggen. Det var dog ikke det hun havde fået da hun faldt over kameraet, men det hun havde fået da hun fik tæv af vampyrerne. Selvom hun kun havde trusser og kjolen på, var hun ikke genert, hun var jo undertøjsmodel og fandt det mega sjovt. Varulv i g-streng. Jeps, funny..
Arret strakte sig fra hendes skulder og ned til lænden, og det var en smule takket og helt sølvfarvet. Hun trak kjolen på plads igen. "Nåårh. Blodigt nok?" fniste hun.

Benji smilede let, pigen havde en smuk krop, og det satte mennesker som Benji stor pris på. Altså ikke piger med smukke kroppe, men mennesker med smukke kroppe... Ik?
Men smilet forsvandt hurtigt da hun så det lange ar, der hverken så videre naturligt ud, eller så ud som en den skramme man ville få af at snuble. "Hvad er det?" Spurgte hun skarpt, bekymret.

Saria stillede sig i sin 'hvad mener du dog-stilling', med hovedet let på skrå og hoften skudt ud. "Det er et ar." Hun rynkede panden en smule, og prøvede så at smile lidt. Hun kløede en lille smule i kanten af aret, og fugtede læberne.
"Det her ar er dog påført ved en lidt anden situation end det med kameraet."
Hun pillede ved sin negl, og betragtede pigens mørke øjne. Det gik op for hende at ingen af dem havde præsenteret hinanden. Det virkede bare forkert lige nu..

Benji rejste sig langsomt op, med sine bryn rynkede og munden en smule spidset.
"Hvad er det dog kommet af?" mumlede hun, og det lød næsten som om at det mere var et spørgsmål til hende selv, end til pigen. Hun havde lyst til at se arret igen, bare for at kunne eksaminere det lidt nærmere. Hun havde aldrig set noget lignende, og det undrede hende, for hun havde set meget i sine år som globetrotter.

Selvom pigens tonefald havde været fraværende, tog Saria det som et slags spørgsmål. Og en skygge gik over hendes ansigt. Hun fik lyst til at sige noget uhyggeligt som 'Det er noget større end du kan forestille dig', men det ville hun ikke turde. Hun ville bare stille flere spørgsmål.
"Jeg blev overfaldet." svarede hun henkastet. Det var jo ikke løgn, så det var vel et okay svar?

Benji lagde hovedet på skrå og forsøgte at læse pigens kropssprog for at kunne finde ud af hvordan hun havde det.
Benji kom frem til at pigen ikke var videre oprørt over det, så hun bestemte sig for ikke at gøre et stort nummer ud af det selv.
"Hvorfor?" spurgte hun så, lige så henkastet som pigen selv.

"Inbyrdes stridigheder." Tja, sådan var det imellem vampyrer og varulve. Vampyrer elskede bare at sparke varulverøv, også selvom de ikke engang kendte den varulv. Det var bare så.. uudholdeligt. Hvad var der galt med dem, som vampyrerne hadede så meget? Hun knyttede hænderne ved tanken. Hun ville tæve vampyrer hvis hun så nogle. Det lovede hun dem. En svag knurren forlod hendes læber.
Så smilede hun pludseligt. "Sorry, jeg lod mig vist rive med."

Benji hævede øjenbrynene. Hun tog svaret som en slutning på den samtale. Hun ville egentlig heller ikke gide sidde og snakke om det med en komplet fremmed, hvis hun lige var blevet overfaldet. Pigens knurren gjorde hende en smule forvirret, og hun blev enig med sig selv om at pigen var mere end bare unormal. Hun var mere unormal end andre unormale mennesker. Benji smilede skævt og vidste med det samme hvor emnet nu skulle lande.
"Jeg tror ikke vi er blevet ordenligt introduceret" sagde hun og rakte hånden frem "Mit navn er Benjina" fortsatte hun og tilføjede med et varmt smil "Men alle kalder mig Benji"

Saria tog Benjis hånd, med et imødekommende smil, som var lidt malplaceret i forhold til den knurren hun lige havde lavet. Hun håbede ikke at hun lagde for meget mærket til at hendes hænder var så varme. "Mit navn er Saria. Kald mig hvad du vil." Hun lod hånden falde ned, og proppede hænderne ned i lommerne på kjolen.
"Er du så ny i Forks? Jeg har ikke rigtigt set dig før?" Det normale, venlige smil prydede igen hendes ansigt, som den naive lille pige hun var. Selvom hun alligevel snart fyldte 27...

"Så for søren, kan du holde varmen?" Spurgte Benji med et drillende glimt i øjet og et varmt smil, da hun var blevet overrasket over Sarias varme hånd.
"Jeg er vokset op her" fortalte hun "Men de sidste tre år har jeg været bortrejst. Jeg gad ikke High school, så jeg tænkte jeg ville lære om livet i stedet for." Hun smilede, varmet op indeni ved tanken om den fantastiske rejse hun havde været på.
"Jeg kom hjem i sidste uge, for at bo lidt hos mine stakkels forældre" Hun grinede kort "hvad med dig selv?"

"Holde varmen har jeg sgu aldrig svært ved," grinede hun. "Men jeg har en smule feber for tiden." Det var sandt, men man kunne ikke kende forskel på varulve og varulve med feber.
"Jeg er også vokset op her. Jeg kom tilbage for tre dage siden. Tilbage fra Frankring. Var der for at lave noget modelarbejde." Hun kløede sig i håret og betragtede hende. Hun blev nysgerrig omkring hende. "Nå, hvad har du så lært om livet?" spurgte hun.

"Modelarbejde? Du er model?" Spurgte hun med et løftet øjenbryn. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle mene om den branche, men inderst inde brød hun sig nok ikke så meget om selve konceptet.
"Tjaeh..." Hun smilede og så frem for sig. Hun havde lært så meget, hvordan kunne man forklare om det kortfattet? "Jeg har lært at livet er værd at leve." Svarede hun så efter en smule tænketid.

"Jeg ved hvad du mener." sagde hun skyldbevist. "Jeg gør det kun for pengene, tro mig. Det er røvsygt at være model. Jeg var med i en skoreklame for et par uger siden, og de sko var virkelig dårlige. Seriøst dårlige." Hun skar ansigt ved tanken.
"Aha.. Har du lært noget nyt?" fniste hun. Livet havde altid været værd at leve, undtagen den gang hendes venner havde været væk, og så også de timer hun blev angrebet af vampyrerne. Der var ikke noget tidspunkt hun hellere ville leve end nu. Hun havde mødt sine bedste venner igen, og var ved at bygge sit liv op igen.

Benji smilede overbærende "Jeg forstår virkelig ikke hvorfor du vil gøre det... Selv for penge" erklærede hun "Jeg synes faktisk der er noget ret... lusket over det. Jeg ville ikke bryde mig om at forsøge at sælge dårlige produkter til folk, eller sørge for at sindsyge direktører skovler tusinder af dollars ind" Hun trak på skuldrende "Men det er jo bare mig..."
Så lagde hun hovedet på skrå og betragtede Saria opmærksomt "Det var nyt for mig..." Sagde hun så, ganske stille.

"Jeg har det ligesom dig. Men.. Jeg har bare virkelig meget brug for pengene." Det ville ligesom være for mærkeligt at sige at hun faktisk kun gjorde det for pengene og fordi at hendes arbejdsgiver havde redet hendes liv, da vampyrerne angreb hende. Hun havde lovet at hjælpe ham. Desværre. Hun fik faktisk en dump smerte i brystet, bare fordi Benji talte sådan om det.
"Undskyld.. Jeg troede ikke det om dig." sagde hun åbenhjertet. Hun havde virkelig troet at Benji altid havde elsket at leve...

Hun sendte Saria undskyldende "Ja, det er ikke for at begynde at rakke ned på det du gør, jeg syntes bare pludselig at jeg skulle bræge min red verden mening ud over det hele" Hun smilede prøvende, og håbede at hun ikke havde gjort noget virkelig forkert nu.
"Der er meget om mennesker som man ikke havde troet om dem" svarede Benji og kløede sig lidt i håret.

Benji virkede meget interessant. Hun lød som om hun viste meget, som man ikke kunne læse sig til. Ting som skyldtes erfaring, fra sit eget liv, og fra andres liv. Det var erfaring og livsglæde der lyste ud af hendes øjne og fik Saria til at syntes om hende. At hun havde sagt sin mening, fik bare Saria til at syntes endnu mere om hende. "Jeg sørger for at bringe den ud," fniste hun muntert.

Benji lagde hovedet tilbage og lo en hjertelig latter. Ikke fordi hun syntes det Saria havde sagt var det morsommeste i hele verden, men fordi at hun pludselig fik følesen af sommerfugle i maven og lyse glimt der varmede hendes krop. Den lykkefølese ramte hende engang imellem, noglegange på mærkelige tidspunkter, og de gav hende et skud af energi som hun ikke kunne få andre steder. Det skete ofte når hun mødte mennesker, som Saria der bare var en del af det der gjorde livet lidt smukkere.
"Du er dejlig at snakke med" sagde hun så med sit varmeste smil og et friskt glimt i øjet, da latteren var aftaget.
Bare Saria ikke tænkte at hun var enormt mærkelig nu. Det var der engang imellem nogen der syntes hun var, og det var bestemt ikke noget hun brød sig om.

Saria brød ud i latter over Benjis åbenbaring. "Perfekt. Så har mine 27 år ikke været helt spildt." fniste hun. Tja, selvfølgelig gik det først op for hende hvad hun havde sagt, bagefter. Så gammel var hun sgu da ikke!! Eller jo, men det kunne Benji jo ikke vide. Hun skyndte sig at rette sig selv: "Jeg mente selvfølgelig 17."
Alligevel følte hun sig som en løgner over for Benji. Hun ville ønske at hun kunne give hende endnu en grund til at leve, nemmelig at kende til .. Forks hemmelighed! Hun håbede bare ikke at Benji ville blive vampyr. Såååådan en nedtur ville det blive for hende. Hun ææælskede bare Benji, og kunne ikke lade være.

Benji smilede kæmpestort "Der er kun 8 år til at jeg fylder 27!!" udbrød hun så, og gøs "Jeg er ved at blive gammel" klagede hun, og sendte et drillende smil til Saria "Men jeg havde sq ikke troet at du var 17! Ikke i en million år, du ser ud som om at du er mindst lige så gammel som mig!" Hun grinede kort "Men skindet bedrager jo, alt for ofte" Hun blinkede til Saria.

Saria fniste svagt af hende. "Ååårh, det tager jeg som et kompliment. Kvinder som os, bære jo alderen såååre godt." fniste hun og rodede op i det mørkerøde hår.
"Nå men hvornår har du fødselsdag? Jeg skal jo give dig gaver på et tidspunkt right?" Hendes øjne var fyldte med en drillende glød, som.. tja, som hun bare meget tit besad. Hun var bare en drillende person.

Benji lo igen, "Jeg tror du er typen jeg har lyst til ikke skal vide min fødselsdag..." Hun smilede stort. Hun brød sig ikke om alt for meget opmærksomhed omkring sig, og hun havde på fornemmelsen at Saria var en surprise kæmpe party type. Og hvis de blev gode veninder, kunne det være at det så kom med i købet, hvilket Benji ville blive enormt forlegen over. "Har jeg ret?" spurgte hun så og blinkede til Saria.

Saria så meget utilfreds og mopset på hende. "Helt ærligt, jeg er altså ikke sådan en partydræber, mand!" sagde hun, opsat på at holde den sure maske. "Og hvis du bare vil hygge med noget varmt kakao eller something, så drikker jeg altså dobbelt potion!" Hun lod som om hun var lige ved at græde.
"Og ellers får du jo ingen gave, det ville da være såååre ærgeligt!"

Benji kunne ikke skjule sit smil, Sarias surmuleri var enormt komisk. "Jeg har fødselsdag den 6. August" indrømmede hun så, og kunne ikke lade være med at grine "Men jeg foretrækker nu saftevand på min fødselsdag, varm kakao kan man jo altid drikke om vinteren!" Hun tænkte sig lidt om "Og hvornår har du fødselsdag?" Spurgte hun så.

"Jaa... Saftevand passer bedere til August." sagde hun og trak på skuldrende. "Så vil jeg brygge min personlige specialitet! Blåbærsaftevand!! Dadaa!" Hun smilede bredt til hende, og prøvede at huske hvornår hun selv var født. "Jeg har fødselsdag den 11. Oktober.. Der kan man nemmelig drikke varm kakao." sagde hun så, med et af sine dejlige, naive smil. "Så, husk nu at lave en fiiin gave til mig der såår."

Benji klappede begejstret i hænderne "Awesome!" udbrød hun glad. Blåbærsaft var for Benji Awesomeness of doom.
"Jeg loover højt og helligt at lave en fiin gave til dig!" sagde hun derefter, gravalvorligt.

Saria så på hende, med store, alvorlige øjne. "Den har baaare at være fiiin!" truede hun. Så trak hun på skuldrende. "Kan du godt lide dyr? Hunde måske? Måske ulve? Aha, store, ulvelignende hunde?" Hun smilede bredt. Hun ville da gerne vide om Beji kunne lide hendes.. anden side eller noget.

Hun nikkede højtideligt "Jeg har lært et og andet om fine gaver i mine 19 år" svarede hun.
Sarias spørgsmål kom lidt bag på hende og hun løftede et øjenbryn "Øh... Jeg tror ikke jeg ville være helt trygge ved dem... Men hvis det er rolige hunde, så kan jeg vel godt lide dem..." Hun smilede kort.

Saria fik et saligt udtryk i ansigtet. "Forestil dig en meget stor ulv, med store, brune øjne, og rødbrun pels. Sådan en som tumler rundt i skoven, og puffer drillende til alle de andre store ulve i dens sjak. Dens familie." Hun lagde hovedet på skrå, og rettede så atter blikket på Benji. "Det er sådan jeg er. Inden i." Benji viste ikke hvor sandt det var.

Benji prøvede at forstå hvor det lige var Saria ville hen med den. "Øh... Er du et drilsk rovdyr?" Spurgte hun blankt.
Benji havde set ulve før, og hun vidste at de ikke var til at spøge med, så Saria gjorde hende meget forvirret.

"Noget i den stil." sagde hun med et skævt smil. "Bare uden alt blodet du ved.. Men hvis man provokere mig eller mine venner, så er man selv uden om det. Jeg er farligere end jeg ser ud til. Tro mig, jeg ved hvad jeg sknakker op." Hun smilede bredt ved tanken om at vise Benji det hele en dag.

Benji rynkede brynene og vidste mildest talt ikke hvad der blev snakket om. *Hvad fanden, er hun med i en eller anden freakin' bande? Måske ikke så nice som jeg troede...* Hun sank en klump, og fremtvang et smil.
"Det lyder awesome" sagde hun selvom hun havde glemt hvad de egentlig snakkede om. Hun tænkte mere på at komme væk nu.

Saria betragtede hendes ansigt, og kom så til at se en lille smule plaget ud. "Sorry, jeg mente det ikke. Jeg har det med at lade mig rive med." En dag vil du forstå det, en dag vil jeg vise dig det.. hviskede hun invendigt, og fik næsten lyst til at græde, pga. de dumme regler. De var som Em sagde; gode når man var i knibe, lorte provo når man blev venner med mennesker.

"Saria... Ikke for noget men..." Benji tog en dyb indånding, Saria lød ikke som om at hun havde det alt for godt, måske var hun blevet lidt syg? "Tror du ikke det ville være en god idé hvis du gik hjem og lagde dig lidt? Det lyder som om du ikke har det alt for godt..." Benji smilede forsigtigt til hende, med usikkerheden lysende ud af ansigtet.

Saria lagde armene om sig selv, og blev en smule fraværende. Ja, hun var jo ikke kommet over jetlagen endnu. Men hun viste at det ikke kun var jetlag, og hun.. på en måde havde hun ikke lyst til at være alene. Men Benji.. Hun ville give hende lidt tid.
"Okay..." mumlede hun langt om længe. "Vil du mødes igen.. På et tidspunkt?" Hun rettede de mørkebrune øjne imod Benji, og gav hende valget. Ellers ville de jo bare mødes igen på et tidspunkt. Og Saria var en smule ligeglad lige nu. Hun ville løbe ud i skoven, forvandle sig til en ulv, og falde i søvn. Sove sig væk fra letlagen og smerten, både den fysiske og psykiske.

Benji smilede og nikkede "Ja, meget gerne... Ellers kan jeg jo ikke give dig din fine fødselsdagsgave!" Hun blinkede drillende og tog Sarias hånd. "Jeg er glad for at du vil passe på digselv" sagde hun alvorligt, imens hun så Saria dybt ind øjnene.

"Det var da så lidt." smilede hun skævt, over kommentaren med at passe på sig selv. "Men så fordufter jeg da bare..." Hun lovede hende ikke at hun ville tage hjem, men hun skulle nok sove. "Jamen så ses vi bare. Ses Benji." Hun krammede hende en gang, før hun begyndte at gå. Hen imod skoven.

Benji gengældte Sarias kram med et smil "Vi ses snart Saria, god bedring" hviskede hun ind i pigens øre og gav slip. Hun blev stående og så hende gå væk, før hun selv vendte om og fortsatte sin gåtur ned ad åen.