Caféen - Emily

Sted: Caféen.
Tid: 15.12
Omgivelser: Mange mennesker
Vejr: Overskyet og det regner utrolig meget
Påklædning: Stramme jeans, sort T-shirt og sorte Allstars

Sam sad ved et bord for sig selv, i den ellers fyldte café. Foran sig havde hun en kop med varm kakao. Grunden til at hun overhovedet befandt sig i Forks var ret simpel. Hun håbede hun kunne skaffe lidt information om hvad vampyrene kunne finde på at gøre. Altså i den nærmest fremtid. Godt nok var det mest spionernes job, men det skadede vel ikke. Den anden grund var at hun ikke kunne klare sine forældre hjemme i reservatet.
Hun havde sneget sig ud og var løbet hele vejen. Ikke fordi der var særlig langt til Forks eller at det var hårdt. Hun var dårligt nok blevet forpustet. Hun havde bare gået lidt rundt, da hu stødte på caféen og var gået ind. Der var altid dejligt at være.

Emily vandrede ned af gaden og stirrede på skiltet foran sig. Det var hundrede år siden hun sidst havde været der. Caféen. Hun smilede skævt og drejede ind ad en sidegade, for at benytte bagdøren. Hun smilede let da hun kom ind i det lille køkken. Alle de forbavsede ansigter, røbede også glæde, og hun fik en masse hujjen og hilsner fra alle sine gamle kollegaer. Hun grinede og pejede ud imod døren til selve caféen, for at signalere at hun ville gå derud. På vejen fik hun ragt en kop kakao, og hun stoppede grinende op. "Well. Det ser ikke ud til at mine vaner er glemte" smilede hun og takkede muntert. I den korte tid hun havde arbejdet på caféen, var hun gået hen og blevet gode venner med en del. Hun smuttede ud af døren, og ind i selvfe caféen, hvor duften strags ramte hende. Emily kiggede sig nysgerrigt omkring, for at se om det var en hun kendte, og lyste op i et svagt smil. Hun tog sin varme kakao, og gik muntert hen imod varulven. "Goddag" smilede hun venligt. "Må jeg sætte mig?"

Sam tog fraværende en tår af sin kakao og brændte tungen. Grinede lidt over det. Typisk at hun brændte sig. Men det gjorde ikke så meget. Smerten ville snart forsvinde igen. Det var en af de gode ting ved at være ulv. Hun hørte en masse hujjen og hilsner ude fra køkkenet. Måske var der en der havde reddet dem? Eller måske en kollega som var kommet lige præcis til tiden eller noget i den retning? Det lød i hvert fald som om de havde det sjovt derude.
Hun lagde godt mærke til duften af en anden varulv. Hun valgte dig ikke at se sig omkring. Hvis det var Aaron der forfulgte hende, ville hun ikke give ham nogen opmærksomhed.
Hun så op da nogen snakkede til hende. Smilede til pigen, som var den anden ulv. "Ja da!"

"Mange tak" smilede hun muntert og satte sig overfor pigen. Hun betragtede den varme kakao, og smilede. Emily overvejede om hun havde set denne pige før. Det kunne jo meget let være. "Jeg hedder Emily" Pressenterede hun sig selv, med en venlig tone. Hendes øjne gled roligt rundt i rummet og hun smilede skævt. Vampyrfri. "Dejlig at man kan komme et sted hvor der ikke er igler" mumlede hun. "De bliver jo bare flere og flere" Hun smilede svagt til varulven overfor sig og trak på skuldrene. "Så. Hvad sidder du og funderer over?" Hun smilede bredt og betragtede igen pigen. Når hun selv havde lyst til at tænke, var det bedst på caféen. Den var bare dejlig rolig, og så var det sjældent at der var igler. Hun smilede af sine tanker. Siden hvornår var hun begyndt at hade vampyrer? Nå skidt pyt.

"Hyggeligt at møde dig, Emily" sagde hun venligt. Emily virkede meget flink. "Jeg er Samantha" præsenterede hun sig selv og smilede til hende. Fulgte hendes blik rundt i lokalet. Kunne nærmest gætte sig til hvad hun kiggede efter. Vampyre. De var dog heldige. Det lod ikke til at der var nogen vampyre på caféen i dag. Dejligt! Hun magtede heller ikke en konfrontation. Hun nikkede. "Jeg er begyndt at undre mig over hvor de nye kommer fra.." mumlede hun med et skævt smil. Indtil videre var der heldigvis ikke nogen fra byen der var blevet bidt.
"Lige nu er det nok mine forældre" hun skar en grimasse. "Stuearrest" forklarede hun.

Emily smilede og nikkede som hilsen. "Jo tak, i lige måde. Gør det noget hvis jeg kalder dig Sam?" Spurgte hun og smilede skævt. Hun nikkede, og lyttede fortsat til hvad Sam sagde. "Ja. Det undrer også mig. Det virker sådan helt vildt. Som om de," Hun stoppede og skar en grimasse. "Bare bliver flere og flere, for at skræmme os." Hun rynkede på næsen."Og jeg kan sige dig. Hver evig eneste sted man gå, stinker der af dem" mumlede hun mut. "Selv i mit hus" Hun sukkede og grinede så let bagefter. "Det kan man så også sige er min egen skyld. Aldrig invitere igler på besøg" Hun smilede muntert til Sam.
"Stuearrast?" Mumlede hun og himlede med øjnene. "Typisk forældre. Jeg er glad for at jeg er flyttet hjemmefra" Forsikrede hun stille. "Nok er det lidt stille. Men man bestemmer selv"

"Jeg foretrækker faktisk at blive kaldt Sam" indrømmede hun og smilede skævt. Samantha lød underligt. Hun var stort set aldrig blevet kaldt det. Kun af hendes forældre og lærere. Men lærerne kaldte hende også nogle gange for hendes efternavn. Blackwood. Passede måske ikke så godt til udseendet, men det lød ret fedt. "Er det ok jeg kalder dig Em?" spurgte hun venligt.
"Men så længe de ikke spiser her i byen eller forvandler nogen, så er det vel ok" mumlede hun med et skuldertræk. Det at vampyrene formerede sig så hurtigt irriterede hende lidt, men de kunne jo ikke gøre særlig meget ved det. Så længe at de nyfødte ikke dræbte i byen, måtte de gerne være der. Ellers betød det krig mellem varulvene og vampyrene. "Stakkel! Heldigvis lugter mit hus ikke af dem" lo hun. Det måtte være forfærdeligt at skulle lugte til det hele tiden.
"Jeg tror også snart jeg flytter ud"

Emily grinede let af hendes svar. "Det var da heldigt" smilede hun, og nikkede hurtigt. "Selvfølgelig." SVarede hun. "Em ligger også bedre i munden." Hun bed sig smilende i læben, og sippede til sin Kakao, der var ved at have den rigtige temperatur. "Nej, så er det okay. Så længe det varer" mumlede hun og lukkede kort øjnene. Hun kendte til at traktaten faktisk var blevet overtrådt. Men hun havde valgt at tie stille, da personen der havde overtrådt den, havde set hende selv overtræde den, som helt ny varulv. Hun havde faktisk angrebet en vampyr i forks. Og revet hende på benet. Emily skar en grimasse ved tanken. Madelaine havde en skræmmende evne. Hun rystede stille på hovedet. Tavelige igler. Hun blev hurtigt i bedre humør. "Ja man! Det stinker da også helt vildt" Grinede hun let og kiggede på Sam. "Men det er ligefør jeg har vennet mig til stanken" Sagde hun med væmmelse i stemmen. "Det er faktisk lidt uhyggeligt."

"Fantastisk" sagde hun med et smil og var enig med Emily. Em var nemmere. "Jeg håber ikke nogen bryder den. Jeg magter ikke en krig" mumlede hun. Godt nok var hun fjende med vampyrene, men hun var ikke særlig glad for at kæmpe imod dem. Både fordi at de var i latterlig stort overtal og fordi det kunne gå ud over menneskene i byen.
Hun lo. "Har du prøvet at lufte godt ud?"

Emily grinede let og nikkede. Em det lød bare bedre. Mindre formeldt, og hun hadede selv alle de fine former og traditioner. Måske var det derfor hun bare havde forladt byen? hun kæmpede vel imod át hendes liv var ved at udvikle sig til noget der mindede om en film. Drama over alt. "Det håber jeg godt nok heller ikke.. " sagde hun og himlede med øjnene. "men når de nu er 4-5 alfavampyrer, og hun en alfa varulv, så ved jeg godt hvem vinder" mumlede hun nedtrygt og overvejede pludselig vhro vidt der kunne komme flere Alfa varulve. Det burde der da? .. Burde der ikke? og måske også lidt flere Omegaer. Evnerne kunne hjælpe dem til at vinde. Med et stik af sorg, savnede hun sin gamle evne. Den var meget praktisk. Smerte med øjnene, ikke? Det kunne lægge mange folk ned. Hun sukkede stilel for sig selv. og smilede skævt til Sam. "Altså.. Ja, men det sidder på min sofa" hu ngrinede muntert og rystede stille på hovedet.

"Hvis vi bare var måske en alfa eller to mere og et par omega'er så ville vi måske have en chance" mumlede Sam. En lille bitte, mikroskopisk chance. Vampyrene var jo stærkere end ulvene, men ulvene var hurtigere. De skulle bare være flere om at dræbe en vampyr og det var jo ikke særlig praktisk. "Stakkel!" Lo hun.

"Lige præcis" Nikkede Emily og sukkede stille. "Flere Alfaer.." Hun bed sig i læben.. "Men jeg tror ikke at det er alle Vampyrer der vil slås" Sagde hun stille og kiggede op på Sam. "Jeg kender faktisk folk blandt os, der har afslappede forhold til nogle vampyre, og omvendt. Så jeg tror egentlig mest det er deres Alfaeer og Omegaer og deres faste venner, der vil bekrige os" mumlede hun og blev ved med at udtale ordene Vampyr meget stille, så folk omkring dem i kke kunne høre det. Emily smilede skævt. "Yeps. Men det hærder da min næse xD Nu kan jeg kende når lige præcis den vampyr kommer. Vidste du at vampyrer har forskellige stanke?" Spurgte hun, selv facineret af tanken.

Sam lyttede interesseret til det Em sagde. Det var nyttig information. "Men bliver vampyrene ikke udstødt og måske dræbt af Volturi, hvis de ikke kæmper sammen?" spurgte hun nysgerrigt. Hun havde heller ikke selv lyst til at kæmpe imod dem, for de havde jo ikke en chance, men hun følte at hun blev nødt til det over for kobblet. Var det ikke også en regel at de kæmpede sammen? Hun vidste det ikke. "Du har sikkert ret" mumlede hun og så sig kort rundt, for at sikre sig at der ikke var nogen der lyttede.
Hun rystede på hovedet. "Du stinker af det samme for mig.. Alle sammen dufter modbydeligt sødt" hun skar en grimasse og grinede.

Emily smilede svagt. "Jeg selv har den her ven ,som faktisk er vampyr." Hun grinede svagt og kiggede på hende. "Og mellem dig og mig. Tror jeg virkelig ikke at alle vampyre er så skræmmende. De er ikke ligeså hurtige som os" Sagde hun og trak på skuldrene. "Og volturri blander sig ikke. Folk holder sammen i klaner, blandt vampyrerne. Og en del er bare omstrejfere, der prøver at finde et sted hvor de kan overleve, eller omvændt." Hun trak på skuldrene. Hun vidste ikke hvordan Sam ville reagere, på at hun var så velinformeret. Men Emily var jo også alfa før annika, og kendte Ann personligt, så hun holdt sig ret godt. Emily var også Omega, og havde mange gamle venner blandt 2. og 3. komandanterne i koblet, og så var hun koblets skjold, og var med i slagplanerne. Måske måtte hun ikke dele ud af slagplaner osv. men hun måtte snakke om hendes forhold til vampyre, og fakta om dem. Emily sukkede tilfredst, og tog den sidste slurk af sin Kakao.