Ligeglad med kulden - Nathan :)

Dato: Fredag d. 20/11 - 2010.
Årstid: Vinter.
Sted: Lake Washington.
Tid: Eftermiddag.
Vejr: Årets første sne
Omgivelser: Vinterlandskabet, men ellers er Siw alene. Eller hvad?

Siw lynede stille sin jakke op, og lod den dumpe ned på det hvide lag sne, der omgav hende. Hun sparkede sine sko af, og smilede stille, da hendes bare tær rørte ved det iskolde sne. Vandet brusede let foran hende, og hendes smil blev bredere. Stilheden omkring hende var næsten larmende. Hun overvejede at sætte sig ned og betragte omgibvelserne endnu engang, men vidste godt, at hun så ville få forfrysninger. En kold brise, førte noget sne hen på hendes bare arme, og ben, og hun skælvede let ved vindens kærtegn. Siw vidste at det skulle være nu. Hun begyndte langsomt at gå ud i vandet, usikker på om hun mon burde tage alt tøjet af. Dog kom hun til den beslutning, at det ville hun ikke. Vandet var isnende koldt, men det skræmte ikke Siw. Siw, som ellers altid plejede at være så skrøbelig, var gået igennem nogle hårde måneder. Hun havde opdaget at der fandtes vampyrer, og hele hendces liv var i fare pga. det. Det var åbenbart ikke noget mennesker måtte kende til, så hun var vidst i fare hvis nogle vidste, at hun vidste det. Det havde Bill forklaret. Bill... Der havde forrådt hende, til fordel for en anden pige. Hun sukkede. Og Bill, der havde været ved at spise hende. En let bølge slog mod hendes mave, og tankerne splintrede som istapper i hendes hovede. Hun grinede lidt halvhjertet, da vandet gik til hendes mave, og ignorerede strømmen der tog i hendes ben. Siw lænede sig forover, og gjorde sig klar til at dykke under vandet. Man kunne se at hun var en trænet svømmer, for hun brød vandet uden den store sprøjten. Siw smilede under vandet. Stilheden var magisk.

//Undskyld tiden -.- Skulle lige pakke en taske ud ;S

Nathan dukkede frem ved søen, et stykke væk fra vandkanten, hvor han gik hen og satte sig ned på hug. Idet at han kiggede ned i vandet og prøvede på at se efter sit eget spejl billede, men kunne han ikke få øje på, utroligt nok. Han var jo også en vampyr, et smil plantede sig på hans læber, han var jo ikke en normal vampyr, nej. Han havde fået flere kræfter og bare blevet generelt stærkere end før da han flyttede til Forks. Dog havde han ikke fået nogen at snakke med som sådan, hans liv var lidt kedeligt, efterhånden. Eller.. måske var han bare en enspænder? Det vides ikke. For han elskede jo også det at have selskab. At have en at snakke med. I stedet for at være alene næsten hele tiden. Der gik ikke lang tid før at han fik færden af et menneske lugt i sin næse, hvilket fik ham til at træde et skridt tilbage fra vandkanten, og han rejste sig op, *Hvor er det menneske henne?* tænkte han imens at han kiggede sig omkring, han kunne bare ikke få øje på noget menneske, men lugten var der stadig, "Rolig.. Nathan" mumlede han lavt for sig selv og lagde sin mund op for sin næse, så lugten ikke var nær så tydelig. Blev stående oprejst, et stykke væk fra vandkanten imens at han ventede på om mennesket ville komme til syne.

Siws øjne sveg. Hun tog to tag i vandet, og brød op til luften. Hun smilede da luften igen fyldte hendes lunger, selvom de sveg en smugle. Hun åbnede stille øjnene og mærkede at kulden var ved at få overtaget. "Jeg må hellere komme ind" mumlede hun for sig selv. Strømmen viklede sig omkring hendes ben, og hev hende længere ud på midten af vandet. Siw gispede forskrækket og begyndte panisk at plaske i vandet. Hendes ene ben begyndte at blive følelsesløst, så hun begyndte gispende at prøve at komme længere mod kanten. Siw greb fat om en slyngplante og begyndte at hive sig selv ind mod kanten. Da hun endelig mærkede fast bund under sine fødder anede hun ikke hvor hun var henne. Søen var så stor, at hun ikke helt kunne se hvor på breden hun var, så hun satte sig, rystende af kulde på sneen. Alt hendes tøj kunne være ovre på den anden side! Hun kiggede ned af sig selv. På hendes gennemblødte underkjole og bare tær, der var helt lilleblå. Hun foldede armene om sig selv og prøvedec at slappe af i musklerne, for ikke at bruge for meget af varmen indeni hendes krop. Hun bed tænderne sammen og besluttede sig for at rejse sig op, og lede efter jakken og skoene.

Nathan fik øje på mennesket som var en pige ude i vandet, det så ud til at hun havde problemer, men så ellers ud til at klare det også. Hvilket imponerede ham en del. Han så sig omkring og fik dernæst øje på hendes frakke og skoene. Han løb hurtigt hen til hendes tøj og tog det op i sine arme, da kiggede han over på hende igen, med hurtig vampyr fart dukkede han næsten op foran hende, dog ikke til for at forskrække hende, smilede skævt imens at han kiggede på hende, "Er du okay?" spurgte han stille og gik lidt tættere på hende for at række hendes tøj, "Jeg.. så dig i vandet.. ret imponerende" sagde han og fugtede let sine læber. Utroligt nok.. kunne han godt beherske sig, at være i nærheden af et menneske, han syntes ikke det var så slemt igen.

Siw stirrede på tøjet. Hun smilee bredt og begyndte at tage frakken over sig. Varmen var skøn. Selvom frakken havde sne på sig, var den dejlig varm. Hun ventede med at tale, til hendes tænder ikke klaprede mere. "Mange tak" Mumlede hun og trak frakken tættere om sig. Hun smilede venligt til drengen foran hende. Han var.. Pæn. Hun sukkede og kløede sig i håret. Sjovt nok var der ikke særlig mange grimme personer i forks. Hun bed sig i læben. Hun blev dagligt overvældet af skønheden blandt samtlige personer i byen. Hun betragtede i stilhed hans øjne og smilede skævt. "Jeg har det fint" Takkede hun og hev sig op at stå. "Tak igen" Siw kiggede ud i vandet. "Imponerende" Spurgte hun overrasket og kiggede på ham. "Aj.. Det var da vildt kikset" Hun skulede til vandet. "Jeg regnede ikke med at der var strøm, i en sø" hun kiggede på ham. "Det burde ikke rigtig kunne lade sig gøre" Hun trak på skuldrene og hoppede smilende ned i sine sko. Hun kiggede igen på ham og ragte ham hånden. "SIw" Presenterede hun sig og smilede. "Mange tak fordi du 'redede' mig" Hun grinede taknemmeligt.

"Så lidt" sagde han og betragtede hende da hun tog frakken.. og skoene på. Kiggede dernæst ned på hendes fødder og hele vejen op til hendes ansigt, - gav hende det klassiske elevator blik.. - Af et menneske at være, syntes han at hun var en køn pige, meget smuk faktisk. Og hun ville sikkert blive yderst smuk, hvis hun blev forvandlet til en vampyr. Men han vidste ikke af det, da hun måske gerne ville forblive et menneske? Og han ville ikke bare ødelægge hendes liv som sådan, han skulle have en tilladelse til det først. "Okay.. det var godt at høre" svarede han med et charmerende smil da han kiggede hende ind i øjne, "Hvad laver.. du helt her ude, på sådan et tidspunkt, når det er ved at begynde og sne?" spurgte han nysgerrigt og lagde sit hoved en smule på skrå imens. "Ja.. det var meget imponerende" påpegede han med et smil, "Tja.. der er mange ting man kan blive overrasket over" smilede han, med et glimt i øjet, "Men godt at du ikke kom noget til.." mumlede han og bed sig let i underlæben, imens at han fortsat kiggede på hende. Siw? Det var et pænt og unikt navn, syntes han selv, efter hans egen mening. "Og.. så lidt igen" fniste han og lagde sin ene hånd på sin kind, da hun rakte sin hånd imod ham, "Nathan" præsenterede han sig, og fjernede så sin hånd fra sin kind og tog imod hendes hånd, som han klemte blidt.. han vidste ikke om det var en særlig god idé, han vidste ikke om hun ville bemærke at han var meget kold. - Kold som marmor.

Siw smilede. "Jeg gik tur i skoven, og så tænkte at jeg da kunne.. Svømme lidt i søen." Hun smilede skævt og trak på skuldrene. "Hvilket jeg ikke synes gik så godt." Grinede hun. Hun kløede sig lidt i håret og smilede til ham da han klemte hendes hånd. Hun stivnede. Der var noget galt. Siw kiggede på ham, og ventede lidt med at reagere. Han kiggede undersøgende på hende. Og hun kom til at smile. Hun havde brugt SÅ lang tid på at lægge tiden med Bill bag sig, at hun helt havde glemt følelsen. Det var som om hendes åndedrag bled taget fra hende, og hun kiggede halvgispende på ham. Hvorfor skulle sådan noget også ske for hende. HELE tiden. Hun slap hans hånd og bakkede bagud, mens hendes øjne fulgte hans bevægelser. Hun vidste at hvis han havde i sinde at drikke hendes blod, ville hun slet ikke kunne nå at se ham. Hun lukkede øjnene og stoppede op, velvidende at hun ikke ville kunne flygte fra ham. Hun prøvede at koncentrere sig om sin vejrtrækning, og lukkede alle de skræmmende ting Bill havde sagt om vampyrer ude af hovedet. "Du.." Hun åbnede øjnene og kiggede på ham. "Du er en vampyr"

Nathan kiggede på hende og sukkede lydløst, så hun vidste at vampyrer fandtes? Han trak sig svagt på skulderen. "Jeg er en vampyr ja.. men jeg bider dig ikke.. hvis jeg ikke har fået tilladelsen af dig.. så jeg behersker mig.. det er jeg noget god til" sagde han beroliggende og sendte et skævt smil, imens at han bare stod stille, han vidste ikke hvordan han skulle overbevise hende på den måde, men det måtte tiden vise an om hvordan hun ville tage imod det, eller om hun bare ville flygte. Han havde intet imod det... hvis hun var for bange og ville flygte i stedet. "Så jeg bider dig ikke.. eller hverken skader dig..Siw" tilføjede han og bed sig diskret i underlæben.
Hvis han selv var et menneske i dag og vidste at sådan et uhyre fandtes, ville han reagere på nøjagtigt samme måde. Det var helt naturligt at reagere sådan, og derfor stod han også stille, uden at gøre noget. Andet end at sige det som han havde at fortælle hende. "Undskyld.. jeg skulle ikke.. have.. givet dig min hånd.. uhm" mumlede han og så lidt ned af sig selv.

Siw vidste ikke hvad hun skulle føle. På den ene side var hun bange, for hun kendte vampyrernes styrker. Hun præssede øjnene sammen og gentog sine vejrtrækningsøvelser. Man fik aldrig noget godt ud af at gå i panik, overbeviste hun sig selv om. Hun var ikke skræmt. Men.. Bange for at det skulle blive ligesom sidst. Bange for at tage imod hans venskab, i frygt for at han også skulle miste besindelsen. "Det sagde han også" Hviskede hun til sig selv."[i]Jeg kan ikke finde på at gøre dig ondt. Jeg behærsker mig" Hun mumlede det til sig selv. Dog vidste hun godt at Nathan kunne høre hende. Siw mærkede en form for fortvivlelse, da hun overvejede sine muligheder. "Jeg er ikke bange for dig." Sagde hun til sidst, og kiggede ham i øjnene. "Jeg er ikke bange for at dø, og jeg er ikke bange for at blive vampyr. Men..." Hun kiggede ned i jorden. "Men.. På den anden side er jeg skræmt.. ikke over dig, men over.. noget andet" mumlede hun og kiggede på ham. Håbede på at han kunne forstå hende. Håbede på at han ikke synes hun var dum, og menneskeagtig. Eller. Det var hun jo nok, altså menneskeagtig. Bare ikke.. Som et bytte.

Nathan skulle nok ikke sige at han ikke bare var en almindelig vampyr.. så ville hun helt sikkert løbe sin vej. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal.. få dig overbevist på at jeg intet vil dig ondt." sagde han stille og kiggede på hende. "Hvis der er noget du kan komme i tanke om som kan stige tilliden.. vil jeg gerne høre det også.. udføre det? Hvis jeg kan" mumlede han, sådan at hun sagtens kunne høre det. Han syntes ikke at hun var dum, overhovedet ikke. Han kunne sagtens forstå hende. Tanken strejfede ham om han måske skulle gå sin vej og lade hende være i fred? Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Stadigvæk stod han bare stille på sin plads.

Siw sukkede. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. "Jeg.. Bare.." Hun kiggede på ham og sukkede. "Jeg tror måske bare.. Du skal holde hvad du lover" Hun bed sig i læben og kiggede på ham. "Virkelig, virkelig love det" Hun knyttede hænderne og betragtede ham bedende. "Og så. Hvis du nu vil bide mig. Lade være med at dræbe mig, og lade være med at brække mine knogler." Hun smilede skævt og kiggede på ham. "Det vil jeg helst ikke have." Hendes hjærte hamrede i gallop da hun begyndte at gå hen imod ham. "Og så. Lad være med at forskrække mig" Hun smilede nu bredere. Vel vidende at det var åndsvagt at stole på vampyrer, så gjorde hun det alligevel. "Undskyld. Jeg overreagerede" Hendes vejrtrækning blev mere normal, da hun realiserede at hun bare var blevet forskrækket. "Så længe du ikke lader mig dø, okay?"

Nathan kiggede på hende, "Jeg lover dig det.. vil kun bide dig, hvis jeg får din tilladelse, og jeg vil ikke lade dig dø.. vil lade dig forvandle til en vampyr.. hvis det var" sagde han roligt og bed sig diskret i underlæben og var overrasket over det som hun sagde, han smilede skævt, idet at han kiggede lidt ned af sig selv, rettede han på sit tøj, før at han kiggede op på hende igen.

//undskyld det korte svar .__.//

Siw smilede. "Okay" Sukkede hun og gik helt hen til ham. Hun lagde armene om ham og gAv ham et lille hurtigt kram. Kulden ramte hende, men hun blev ikke forskrækket . "Tak" Hun lukkede øjnene og slap ham så igen. "Og undskyld min reaktion, men jeg har brugt det halve år, på at glemme at der findes vampyrer, så jeg blev lidt.. Overgearet" Mumlede hun og kløede sig i håret. "Kunne jeg byde på en kop varm kakao? Selvom du ikke.. drikker kakao" Tilføjede hun og kløede sig i håret. Det var jo også rigtigt. Vampyrer spiser ikke mad. De drikker blod. Hun sukkede og viftede med hånden.

Nathan blev positivt overrasket. Han troede ikke på at hun ville nærme sig ham og slet ikke give et kram.. det blev han forbløffet over. Et smil dukkede frem på hans læber, imens at han lidt tænkte over hendes spørgsmål, "Jo, det vil jeg gerne" sagde han roligt med et nik. Som et tegn på at han gerne ville det. Imens at hun havde krammet ham, kunne han mærke varmen fra hende.. det gjorde ham også glad. Han nød at varmen fra andre, specielt et menneske, selvfølgelig. Det kunne man ikke komme uden om. "Hvor henne.. skal vi.. ehm gå hen?" spurgte han stille, men nysgerrigt, imens at han kiggede på hende og betragtede hende.
Nathan var også stadigvæk over lykkelig over for at hun ikke var løbet eller gået sin vej,
at hun stadigvæk var i selskab med ham.. han smilede skævt, imens at han ventede på hvad hun ville sige.