Tilbageblik.

Tid: 18:30
Sted: Foran Forks børnehave.
Vejr: Det er lyst endnu, men der er skyer for himlen.
Omgivelser: Her er tomt, og dødstille.
Tøj: http://fashionista.com/_old/images/entries/bike%20shorts.jpg minus solbriller

Benji stod med et sagligt smil og stirrede på den lidt ældre bygning, der var rammerne for Forks Børnehave.
Forældre havde for længst hentet deres børn hjem, og pædagoger havde forladt huset for at slappe af efter endnu en energitappende dag. Benji strøg en hånd igennem sit hår for at få det væk fra sit ansigt, og med det samme begyndte gamle minder fra den svundne tid at poppe op i hovedet på hende. Veninderne, sandkagerne, de trehjulede cykler, hemmelig hvisken i krogende, barne pagter forseglet med blod og løfter der viste sig at blive brudt. Det havde så sandelig været en himmelsk barndom hun havde haft, og når hun kiggede tilbage på den blev hun altid glad. Hun sendte en venlig tanke til sine forældre hjemme i rækkehuset, for altid at have sørget for hende. Hun satte sig ned på fortorvet, og lod tanker løbe frit, med blandede ansigtsudtryk løbende hen over sit ansigt. Muntre, vrede, sørgende, leende og kedsommelige.

Shin havde været i Seattle på jagt, det plejde normalt bare at være i skoven han jagede, men
det var begyndt at gå ned af bakke for ham. Han havde dræbt alt for mange menneske, i hvert fald efter hans egen
mening. Han øjene var vendt tilbage til den afslørende røde farve. Han havde dog dækket dem til med
nogle brune kontaktlinser da han slentrede ned af gaden i Forks, da han fik færten af en meget tiltalende duft.
Det var helt klart menneske, men duften var mere.. lækker..
Han fulgte duften i menneskefart, ned til børnehaven. Shin fik hurtigt øje på pigen, der "ejede" duften. Han stillede sig lige bag hende. Han bed tænderne sammen, for hendes duft var så dejlig. Han så ret så vampyr-agtig ud med den ligeblege hud og de brune øjene der havde en lille undetone af rød, hvis man så godt efter. "Drømmer dig tilbage, til den gang livet var meget lettere" spurgte han lidt efter. Han havde ikke ændret sit ansigtudtryk, stod bare og så på hende.

//Sorry tiden xD//

Benji vågnede op af sin døs med et sæt, og et forskrækket skrig. Hun slog en hånd for munden. *Gud hvor det dog lød tøset Benji* Tænkte hun, mildt irriteret på sig selv. Hun tog en dyb indånding og vendte sig imod taleren, med et letsindigt smil, som om intet var sket. I det samme stod hun som lammet, over den enormt smukke dreng der stod overfor hende. Hendes blik åd sig grådigt ind på hver detalje af hans udseende, vagtsomt og henført. Det var ikke kun en pludselig betagelse hun følte. Det var også en pludselig frygt der lammede hende inden i. Hans sultne blik *for sultne blik*, hans blege hud der fik ham til at ligne en der ikke havde set sollyset i en evighed. Ja hele den unaturlighed der var over ham, skræmte hende.
Hun ransagede desperat sin hjerne, efter hvad hans spørgsmål nu havde været? Nåh jo.
"Måske, men ikke med håb for at tiden vender tilbage." Svarede hun tøvende og eftertænksomt. Hun sendte ham et prøvende smil, sammen med et nysgerrigt blik. Han var noget ukendt. Hun kunne godt lide at lære ukendte ting at kende.

Shin betragtede hver en lille følelse der løb hen over hendes ansigt. Hun var smuk for et menneske at være.
Han lagde mærke til at hun vidst var blivet lidt skræmt over den måde han stod der og så på hende på.
Så han bed smerten i sig, for den brændende ild i halsen på ham var allerede begyndt at bevæge på sig. Han rystede hurtigt og kort på hovedet og fandt et lille smil frem. "Undskyld, det var ikke min mening at forskrække dig" sagde han med en lille charmerende stemme.
Han så på legepladsen og lo kort. "Nogen gange ville det bare være lettere at være barn" sagde han og rettede
blikket mod hende. Smillet var stadig på hans kolde, røde læber.
"jeg er forresten Shin" sagde han venligt, og smilte lidt større over at han havde fået kontrollen over sig selv igen. Han vidste at smilet kun ville gøre ham smukkere.

Benji strøg sin hånd igennem sit hår for at fjerne det hår der var faldet ned i hovedet på hende. Men bagefter så hun ned i jorden, så håret faldt ned for igen, blændet af hans tiltrækning, og hans frække smil. Men hun var færdig med de der "farlige fyre". De smarte, der havde en kæreste på hver fingerspids. "Måske ville det være nemmere, men det ville bestemt ikke være lige så sjovt" sagde hun og smugkiggede op "eller lige så interessant" tilføjede hun og så så ned i jorden igen.
Hun samlede mod til sig *Du kan sq da ikke stå der og gemme dig over for en tilfældig fyr, som også tilfældigvis er den smukkeste du nogensinde har set. Ret dig nu bare op og nyd synet af ham. Det forpligter dig jo ikke til noget, vel silly?* Hun tog en dyb indånding, strøg håret væk fra sit ansigt og så op på ham med et venligt smil.
"Hej Shin" Sagde hun, lidt mere flirtende end planlagt. Hun fik styr på sin stemme og forsatte så i et mere normalt tonefald. "Mit navn er Benji" Sagde hun så *Benjina* sagde en drillende stemme i hendes hovede, og hvor hun før var blevet irriteret, smilte hun nu bare opgivende "Benjina" rettede hun så sig selv, men kunne desværre ikke skjule et lille strejf af ubehag i stemmen.

Shin smilte svagt da hun så ned i jorden. Han vidste godt hvordan menneskerne så ham, ja alle så ham og andre
af hans slags. Men det var nogen gang ret så belastende, for man kunne ikke få fred for, dog var det
meget smart hvis man skulle jage.
Han trak kort på skulderne og værdigede legepladsen endnu et glimt. "hmm.. Nogen gange kan man jo også bare lade som om man er barn" sagde han og rakte sin hånd frem mod hende som en opfordring til at
tage den og med den anden hånd åbnede han lågen ind til legepladsen, som faktisk var lås med en kæde, men den fjerne han så let som ingenting.
"Hyggelig at møde dig Benji" sagde han med en munter stemme. "det lyder til at du hellere vil kaldes det" sagde han i en spørgende tone. Han kiggede på legepladsen igen.
"kunne man friste med en gyngetur, eller andet" spurgte han og lo blidt med sin charmerende vampyr latter.

//Hopper i seng nu så vi skrives vel bare i morgen.. //

Hun smilede lidt og tog hans hånd. Hendes bryn rynkedes med det samme, og hun var lige ved at hive sin hånd til sig, men hun beherskede sig og lod som ingenting. Et lille gys kunne hun dog ikke holde tilbage. Måske han havde en sygdom? Så ville han sikkert ikke snakke om det. Hun ville undgå at spørge. Men måske han bare frøs og ville varmes? Et billede af de to stående tæt omslynget sneg sig ind i hendes hovede, men kun skubbede det hurtigt til side. *Latterlig tanke Benji* tænkte hun, og besluttede sig for at lade som ingenting.
Hun fulgte hans blik og smilede "Jo, jeg kan bedst lide Benji. Det lyder ikke helt så... fjollet" Hun sendte ham et undskyldende blik, og så ind på legepladsen igennem. "Tjoh... En enkelt gyngetur skader da forhåbentlig ikke" Hun grinte let, og begyndte at gå derind, stadig med ham i hånden bemærkede hun, og blev en smule varm indeni, på trods af den massive kulde, der fik gåsehud til at rejse sig på hendes arm.


//Det skal du ikke være så sikker på, skal ret tidligt afsted... til Berlin! Er væk indtil på fredag (: ///

Shin mærkede han hun gød da han tog hendes hånd, han vidste også godt hvor ubehagelig det måtte være at røre ved hans kolde hud. En af de ting han umærkede vidste der ville ske med ham da han var ved at blive forvandlet. Han havde kendt til vampyr allerede før han var blevet forvandlet. Hans bedste ven havde givet ham nogle små hints som hun mente han kunne regne ud. Det lykkes dog også, efter et pænt stykke tid og mange besøg på bibliotekker og andre som var vampyr, som han dog ikke lige vidste de var på det tidspunkt.
Og så blev han forvandlet, det havde været trist at sige farvel til Kate og han savnede hende stadig hver dag, men han var nødt til at se fremad og tage det en dag af gangen.
Han slap derfor roligt hendes hånd og så undkskyldende på hende. "Det må du undskylde" sagde han lige højt nok til at hun ville kunne høre det. "Jeg ville ikke gøre dig ubehagelig tilpas" sagde han og fugtede sine læber.
Han sendte hende et lille smil som undskyldning. Da han var kommet hen til en af gyngerne stillede han sig bag den og sendte hende et kækt smil. "Tag blot plads" svarede han formelt og begyndte så småt at grine.

Hun rystede på hovedet "Det gjorde du slet ikke" Sagde hun venligt, men også med et lille genert smil.
Hun troede hun var sluppet af med sin inadvendthed på sin lange rejse, men sådan var det åbenbart ikke gået, bemærkede hun nu. En smule irriteret. Men måske var det bare Shin der var lidt mærkelig, og så gjorde han også hende lidt mærkelig.
Hun sendte et skævt blik til gyngen og lod det derefter glide over på ham, med påtaget mistænksomhed.
"Hvordan kan jeg vide at du ikke gør noget meget slemt hvis jeg sætter mig på gyngen?" spurgte hun med et drillende glimt i øjet, og en løftet finger imod gyngen, som om den var et ondt væsen.

Shin lyttede til hendes stemme uden at se på hende, han holdt blikket rettet mod gyngen. Han kunne godt lide når piger ikke var bange for at være lidt barnligt, for man havde tit det sjovest når man var nogle legebørn, og så var det en god måde at holde en samtale i gang. Shin lo lidt og så lidt nærmere på gyngen, han lænede sig lidt frem og så tætte på gyngen, hvor efter han så på hende med et stort smil. "Du kan stole på at gyngen ikke gør dig noget, jeg har tjekket den, men selvfølglige kan du ikke være sikker på om jeg gør dig noget" sagde han med et drillende smil.
Han holdt stadig fat i gyngen og så på hende med sit charmerende smil. "hvis du ikke stoler nok på mig, kan jeg godt tage den første tur" sagde han og så udfordrende på hende, hvorefter han udstødte en lille "mmmh" lyd, som en der virkelig skal forstille sig at tænke noget igennem.
"Men jeg kan jo ikke være helt sikker på at du ikke gør mig noget" sagde han med et smill. "Hvem tør tage den første tur" spurgte han og lo kort.

Benji spidsede eftertænksomt læberne, og smilede så. "Tjaeh.. Jeg må nok sige at jeg er egoistisk, og lader dig tage den første tur" Sagde hun så og blinkede til ham "Man ved jo aldrig helt med de gynger, og hvad de er ude på." Hun sendte gyngen et mistroisk blik og mumlede så "Dumme gynge, hænger der og ligner en der vil gynge dig frem og tilbage, stole på dem kan man sq ikke for, BANG!" Hun hævede stemmen og råbte det sidste ord, imens hun vendte et stirrende blik imod Shin, der så både paranoidt og skræmt ud "Og så ligger man på jorden, uden at vide hvad der er sket" Den sidste del kom som en dramatisk hvisken. Hun holdte masken i nogle sekunder, men så kunne man se et lille smil bane sig frem på hendes læber.
"Så du må tage den første tur, som en gentleman" Hun grinede og tilføjede "Jeg skal nok skubbe dig."

Shin kiggede på gyngen med samme mistroiske blik, mens han lyttede til hende, men efter lidt formede sig et lille smil sig på hans kolde læber. Han så lidt på hende inden han begyndte at grine, men da hun råbte bang, lod han en skræmt mine løbe hurtigt hen over hans blege ansigt. Han kiggede igen på gyngen, men denne gange mere med vrede i blikket. "Jeg håber at vi kan stole på dig" sagde han vredt til den, inden han kiggede på hende igen og grinte. "hvis jeg tager den første tur, lover du så også at advare mig hvis det ser ud til at den vil smide mig af" spurgte han og så smilende på hende. Han skulle jo lige være sikker, for sådan en vampyr som ham, skulle da ikke nyde noget af at blive smidt af gyngen.
"Så skub mig rigtig højt" sagde han med en barnlig stemme og satte sig på gyngen og strammede grebet om gyngen, men dog ikke mere end et menneske ville kunne have gjort, og lukkede øjene. " Så er jeg klar" sagde han og lod endnu et lille smil glide hen over læberne.

"Held og lykke med det" smilede Benji. Hun gav ham først et blidt skub, hvorefter hun sagde: "Okay, nu skubber jeg dig højt, er du klar?" Hun gav ham et enormt skub i ryggen og sprang så tilbage, da gyngen svingede langt frem, og derefter langt tilbage. Da den nåede helt tilbage, gav hun den et nyt skub, så hårdt hun kunne. Hun så på den, da den svingede frem og tilbage, og bare det at se på gyngen gjorde hende en smule utilpas og gyngesyg.

Shin smilte lidt da hun begyndte at skubbe ham. Normalt opførte han sig ikke så menneskelig, selv sammen med et andet menneske, men det var nu dejligt bare at prøve det kort igen. Han lukkede øjene og huskede da han var lige hvilket sus det gav når man gyngede rigtigt højt, men det virkede ikke helt denne gang, det havde sikkert noget at gøre med at han normalt kunne love ret så hurtigt og kaste sig ud fra enorme højder, og alle andet sindsyge ting til hver dag, så en lille gynge tur kunne næppe gøre noget.
"wuuuh" lo han og åbnede øjene igen. "Wpw jeg gynger højt" grinte han og så på Benji. "Nu er det din tur" sagde han og slap gyngen og sprang af den. Han lænede meget elegant, med kun let bøjet ben, uden en lyd på jorden.
"Med mindre du ikke tør" sagde han med en drillende udfordrende stemme.

Benjinas smil frøs da hun mærkede sin mobil vibrere i sin lomme "Undskyld jeg må lige tage den her" sagde hun imens hun fiskede mobilen op ad sin lomme, klappede den op og tjekkede displayet "Shit.." Mumlede hun og førte den op til sit øre.
"Hallo, hvad så?" Spurgte hun opmærksomt. Hun lyttede lidt, supplerede sin samtalepartner med diverse "mhmm" "Jaaeh?" "Næh..". Til sidst klappede hun mobilen sammen igen, uden et ord til afsked. Hun sendte Shin et undskyldende blik "Undskyld Shin, men jeg bliver nød til at tage hjem, lige med det samme" sagde hun og gik hen til ham. Hun gav ham et kram og et kys på kinden, som hun havde for vane at gøre når hun tog afsked med folk. "Hav det godt, pas på dig selv, og så håber jeg at vi ses igen en dag" Sagde hun alvorligt, og gik så ud fra legepladsen med hastige skridt.


//Undskylder mange gange, men er ved at blive forvandlet til en vampyr i et andet emne. Det kunne godt ende med at blive lidt mærkeligt for mig ;D ///

Eftersom Shin havde en mega god hørelse kunne han nemt høre hvad personen sagde i telefonen, men han lod som om han ikke kunne, for det ville være ret underligt for hende. Han sendte hende et lille smil mens hun stod og snakkede. Han satte sig ned på gyngen, en meget menneskelig ting at gøre, for han kunne nemt blive stående hele dagen. Han sendte hende endnu et smil da hun klappede sammen. "Noget galt" spurgte han, men inden havde hun allerede givet ham et kram. Han gav hende et blidt klem i krammet og nikkede. "jeg håber vi sees, for du skylder mig en gyngetur" sagde han og lo kort efter hende da hun var på vej væk.

//Helt i orden.. vi kan jo bare lave et andet emne hvis du har lyst. xD //