Mabye here??

Omgiverlser: Ingen
Sted: Queets River!
Tid: Aften..
Vejr: Ingen sol, men stadig er der lunt.
Dato: ??

En ung kvinde lå, sårbar, og uskyldigt nede ved Queets River. Hendes hår var lysebrunt og lå bredt ud til alle sider. Smukt, pjusket. Hendes øjne, var let åbne, så man kunne se de smukke baby blå øjne.Det var Milla, som lå helt stille og alene, og kiggede op i den små grå himmel. Hun lukkede let hendes øjne, i da der kom et let vindpust. Som pålædning havde hun nogle stramme, lyse blå( Cowboy) jeans på. Og udover det, en hvis stram strop trøje, hvor hun havde en sort hættetrøje ud over. Der lå hun nu bare og kiggede mod den ellers grå himmel. Men ikke en enste regndråbe faldt.

Blaise kom gående i sit vante tøj; skjorte, bukser og sko.
hans mørke øjne var rettet frem mod den liggende, der allerede
uden nogle ord, havde røbet af hun var et menneske.
et alene menneske..
Blaise mærkede tørsten, som en svag lille påmindelse, om det blod han
endnu ikke havde fået. Skridtende stoppede og han lænede sig frem over hende.
hun ville sikkert få et chok, mennesket havde ikke haft en chance for at høre ham, eller se ham komme..
men nu stod Blaise over hende, og smilede skævt.
,, venter du på noget.." han fjernede ikke sit hoved, der ligenu brød hendes kontakt med
den grå himmel, der endnu ikke var brudt ud i regn,,

"Hold da kæft" mumlede hun let og tog sig til hjertet.
Hun kiggede op på ham.. "ømm.. Nej ikke sådan lige, nu, men så kom du jo og for skrækkede mig" sagde hun og smilede let og nuttet til ham. "Milla" hviskede hun let og presenterede sig orndeleigt.
"CVil du ligge her??" spurgte hun let og klappede på pladsen ved siden af hende. Hun smilede let til ham.

Det skæve smil voksede en anelse,
da hun blev forskrækket. Han rettede sig helt op, og nøjes nu
med at kigge på hende, efter at han havde fanget
hendes opmærksomhed.
" okay.." han så kort rundt. Der var heller ikke noget at
vente på. Ingen levende væsner var i nærheden.
" Kan du ikke bare rejse dig op?" han lagde hovedet på skrå.
Blaise slikkede sig uset om læberne, og så kort væk et øjeblik.
bare for at samle tankerne, og få den voksende fornemmelse af tørst til at falde..

"Æmm... jov det kunne jeg vel, men jeg syndes nu du skal ligge dig"
sagde hun let og smilede lettere mystisk til ham.
Hun kiggede ham op og lige ind i øjnene, "Når.. Vil du så det??" spurgte
hun og smilede lettere nuttet til ham.
Hun støg let noget af hendes skæve pande hår væk, eller det var i hvert,
fald det hun kaldte det. Ja men det hed hvist asymetrisk (staves) pandehår.

Han lagde hovedet let på skrå,
ved lyden af hendes ord, der på en vis måde,
lød en anelse for bestemte. " nej, du kan rejse dig op" han så på hende,
og et kort glip af noget kunne kort ses i hans mørke øjne..
Som hun lå der ville det være for nemt.. ja for kedeligt..
Hun skulle blot rejse sig op. Så skulle det nok blive underholdende..
Blaise smilede usynligt.
- Underholdning på hans vilkår!

"Nej du kan ligge dig ned" sagde hun lettere drillede, og bed sig let og uskyldigt i underlæben.
Hun smilede let til ham.
"Jeg bideer ikk, men det gør du måske??" sagde hun spørgede, og bed sig let i underlæben,
Mens hun let strøg noget af hendes hår væk. Hun mærkede hvordan luften vaar lummer.
Meget lummert. Varmen var der, men det var bareså ulækkert.

han rokkede sig ikke, men opgav at diskutere det.
en dårlig ting ved mennesker; deres stædighed.!
ved hendes ord, kom han til at smile skævt.
" hvem ved?" han trak drillende på skuldrende..
og blev så alvorlig; " men hvis du har tænkt dig at ligge der
hele tiden, tror jeg at jeg smutter" svarede han lige ud,
og så rundt.. *rejs dig så op..*

"og nu laver du den om til, at hvis ikke du rejser dig går jeg, fair nok, så bliver jeg jon tvunget op "
sagde hun let og fik rejst sig let op, og smilede let til ham.
"hvem er denne unge herre så??" spurgte hun let, før hun strøg sig let gennemhåret.
Hendes funkelnede, baby blå øjne hvilede kort på ham.

Han smilede kort.
"endelig, det var da ikke så svært vel?"
Svarede han med en rolig stemme, uden det mindste
strejf af eksisterende følelser.
han løftede et øjenbryn af hendes bemærkning. ung og ung..
" Jeg er Blaise" svarede han roligt.
" og hvem er du så... menneske?" han sagde det i et tonefald der ikke kunne placeres..
var det drillende? eller ?

Hun kiggede på ham,"Nårh.. Du er vampyr eller hvad, siden du kalder mig menneske?? Men jeg er Milla, Milla Love" sagde hun roligt, som om det var det naturligste i hele verdnen.
Hun smilede let, "Svært og svært" mumlede hun æet.
Hun kiggede let op på ham, og rødmede svagt i kinderne.

Blaise betragtede hende..
han vidste ikke om hun kendte til deres eksistens,
eller ikke gjorde.. Dog lod han det komme på en prøve
" og hvad hvis jeg var?" det var et spørgende tonefald,
Men Blaise smilede ikke.. Ikke en eneste følelse kunne ses i hans mørke, ja næsten sorte øjne..
*Milla,* tænkte han * du er ufattelig tæt på ilden...*

"Ja ligesom den anden, som prøvede at sræe mig, eller næmere bide mig" mumlede hun let.
Hun bed sig let i underlæben.
"Hvad tænker du??" hviskede hun let, og strøg sig gennem det lysebrune hår.
Hun smilede ikke mere, "Men hvis du har planer om at bide mig kalder jeg på ulvene" mumlede hun ler.

"ulvene?" han fnøs kort..
lavede hun sjov? ville hun kalde på de
tæppetissende kræ, med hår i ørene og lange haler?
han kvalte et grin..
" som om det ville hjælpe, " svarede han kort.. Han tog hende ikke seriøst,
dog havde han et spørgsmål til.
" Hvor længe har du vist at sådan nogle væsner eksisterede?"
Blaise betragtede kort hendes hals.. Han kunne fornemme blodet under huden..
mærke hendes evige varme, der kun kunne stoppes af en ting; døden!

"Et par dage efter jeg kom til byen, så i lidt over et halvt år" mumlede hun let,
Hun kigggede hen på ham, "Du ser sulten ud" sagde hun let, og fik fat om hendes tørklæde som lå på jordne.
Hun bandt det let rundt om hendes hals, så hun kunne få varmen igen.
"Hvorfor da??" spurgte hun let..

//Logger svare imorgen! XD

Han nikkede..
" jeg har ikke mødt et menneske som har overlevet,
med den viden om de forskellige racer" svarede han lige ud.
det var et lidt ligegyldigt tonefald han brugte.
" sulten..det kan man vel godt kalde det?" han smilede, og for første gang,
sås et andet smil. Et ondt smil..


/fine ^^//

"Men nu har du" hviskede hun let, og bed sig kort i underlæben.
Hun kiggede let op på ham. "Og jeg skal ikke dø endnu" mumlede hun let.
Hun så på ham, mens hun let, lod en af hendes fingre, glide hen over hans mamor hvid kind.
Han var isende kold.
Men det var j klart siden at han var en vampyr.