Shit!

O: Massere af mennesker, som har været til fest osv.
S:Port Angeles
D:??
V: Mørket er fremme, men stadig er der ikke kulsort, og isene koldt.
P:


Milla gikk forsigtigt hen af den mørke gade, hvor der var en masse fulde mennesker. Hun hvade ganske almindeligt tøj, på, og hendes sorte slidte coverse.
Folk kiggede og råbte af hinaden, og til sidst drejede hun ind af en mørk `gyde´ ting. Hun gik op af vejen, som lingnede en gyde, og så at der var nogle mennesker, der oppe. De så ikke specialt rare, ud. Hun rystede kort og bed sig let i underlæben. Hun gik i et temlig hurtigt tempo, så de ikkekunne gøre hende noget.
Hun endte i en gyde, hun ikke kunne komme ud af igen. Der var mørkt, og hun kunne ikke se specialt meget!

P: en hvid skjorte og nogle sorte bukser. (sry jeg ikke var så detajleret med hvad han har på, eller fandt et billede lige som dig..)



Vincent stod nogle meter væk fra Pigen, han var indhyldet/indhyllet? (eller hvad det nu hedder?) i mørket og stod og iagtog pigen.
han havde ikke i sinde at afsløre sig selv for pigen og der kom heller ikke én lyd fra ham?


//jeg er ikke lige så kreativ, har ikke været inde på såen en her rpgside og skrive i laang tid .. ^^//

Milla kiggede rundt, og begyndte at ryste. Hun kunne ikke finde rundt, eller noget, så hun gik på en måde i panik.
Hun kiggede rudt, og bed sig let i underlæben. Hun lukkede let øjnene, før hun let tippede rundt på tærene. Og så så hun at en gruppe kom gåede hen mod hende. De så frlige ud efter hendes mening. Hun bakkede let bag ud, fordi hun var blevet bange
Det var uhyggeligt at stå alene. Hun bakkede igen bag ud, men faldte så bag over og lanede på den hårde jord-

vincent stod stadig i mørket og 'gruppen' havde ikke set ham så han blev bare stående hvor han var og forholdt sig tavs.
hans blik hvilede på pigen som nu liggede på jorden, helt forsvarsløs ?
han lod sin fingre tromme mod muren så stille at et menneske ikke ville kunne hører det.

Hun fik rejst sig op og satte i løb over i mørket, men der stødte hun ind i en ung mand. Hun væltede let bag over og lanede på røven. Hendes øjne lyste af uskyldighed. "Hvem er du??" hviskede hun og kiggede p på ham.
Hun var tydelig vis lidt bange men ikke for ham. Overhovedet ikke for ham, men det med at de andre, var der

"jeg er vel den jeg er?" sagde han med en lidt hæs stemme og så ned på hende.
"Hvem er du?" spurgte han og lod kort tungen løbe over tænderne..

"Mila" hvisked ehun let.
Hun kiggede op på ham, før hun fik rejst sig helt op, "Vil du gøre mig noget??" SPURGTE HUN OG BED SIG USKYLDIGT I UNDERLÆBEN. HVAD NU hvis han ville gøre hende noget

"Mmm.. Narh, det havde jeg ikke ligefrem tænkt mig.." sagde han lidt ligegyldigt.
"Men hvis der ikke var andet tror jeg jeg går.." han vendte sig væk fra hende og tog nogle få skridt væk fra hende