Always brothers.. always twins.. eh?(Bill)

Bill havde egentlig været på vej ud og jage, da en sært velkendt lugt, dukkede op. En lugt, der på mange måder mindede om hans egen lugt. En lugt der kun kunne betyde, at Tom var i nærheden. En million følelser væltede ind over Bill, som en flodbølge af minder. Både gode og dårlige. De havde været bragende uvenner, sidste gang de havde set hinanden. Gad vide om der var noget der havde ændret sig? Det var der hos Bill. Men hvad med Tom? Bill ønskede ikke at de skulle være uvenner, det havde han aldrig gjort. Derfor så han nu muligheden for en forsoning. Han satte i vampyr løb, og fik snart efter øje på hans tvilling, der sad ved vandkanten.
Han stoppede brat op, så en lok af hans sorte hår gled hen foran ansigtet. Han strøg den ikke væk, kiggede blot på Tom, ventede på hans reaktion, god eller dårlig.

Tom sukkede lydløst, idet at han rejste sig op lige så stille, og inden at han havde vendt sig om, dukkede en velkendt lugt frem og op i hans næse, en lugt som mindede meget om hans egen. Han rystede svagt på hovedet.. Kunne det godt være.. Bill?
Han bed sig diskret i underlæben og vendte sig så om, hvor han fik øje på Bill..
Mhm, han lignede lidt en tøs der som han stod stille, brugte bare tanken for at drille ham.
Men alligevel kunne han ikke få et ord indført og han vidste ikke hvordan han skulle reagere,
selvom han gerne ville være venner med Bill igen, starte på en frisk.
Det gjorde bare stadigvæk lidt ondt at tænke at Bill var sammen med Daniella nu..
virkede underligt.. men på den anden side havde han kommet sammen med Claire igen.
Hvis det ville ske igen, med at Bill snuppede hans pige?..
Ville han direkte prøve på at dræbe Bill, hvilket han også kunne, da Tom jo var blevet stærkere end sin tvillingebror.

Bill betragtede hans bror, i et par lange sekunder, inden han gik et par skridt nærmere. Tom så ikke fjendtlig ud, så han løb risikoen, og håbede ikke at han ville flyve på ham.
"Hader vi hinanden, eller hvordan ligger landet?" Spurgte han roligt, med hans melodiske og syngende stemme. Det var underligt at se på ham, være så tæt på ham, uden at give ham et kram. Det var underligt at være uvenner med sin tvillingebror, som han havde været så nær med.
Hans ansigt viste ingen følelser, betragtede ham bare roligt.