Overfyldt kantine (Elena)

Sted: Skolen
Tid: Frikvarter
Sted: Kantinen
Omgivelser: En masse elever
Vejr: Overskyet og regner en del
Påklædning: Røde, stramme jeans, en sort/hvidstribet, trekvartærmet trøje og sorte Allstars

Jamilah sad ved et bord for sig selv, i den næsten overfyldte kantine. Foran sig havde hun en bakke fyldt med mad. To sandwiches, et æble, vand og et stykke chokolade kage. Hun sad bare og rodede rundt i kage stykket med en ske og læste i en af sine skolebøger. Hun lagde ikke rigtig mærke til de blikke folk sendte hende. Lidt beundrende blikke fra drengene og onde blikke fra nogle af pigerne. Hun gad dem bare ikke. Faktisk interesserede de hende ikke rigtig. Hun ville hellere være i sin egen lille verden.
Hun så kort op fra sin bog og rundt i kantinen. En del så væk fra hende, og det fik hendes blege ansigt til at lyse op i et lille, venligt smil. Hvor var de dog dumme, de andre elever! Hun havde skam set dem vende hovederne bort, men det troede de vil ikke.
Hun trak bare på skulderne og fortsatte med at læse

Påklædning: En mørkeblå nederdel og sorte gemacher, sorte sneakers og en mørk langærmet trøje.

Elena havde lige fået fri fra engelsk derfor havde hun sine bøger under armen da hun trådte ind i kantinen.
Hun så sig om da de fleste borde allerede var godt fyldt op, og hun havde ingen venner til at
holde en plads til hende så hun gik hen og købte lidt mad og så sig om efter et eller andet sted at sidde. Hun fik
øje på en meeeeeeget smuk pige der sad alene og læste.
Elena vidste ikke helt om hun skulle forstyre pigen og spørge om hun måtte sidde der. Men Elena vidste at hun ville
føle sig grim og klodset ved siden af hende så derfor forstød hun at vi var godt ned mod pigen. Men da hun vendte sig om for at gå væk, stak en af drengene ved et andet bord ben for hende og hun faldt og tabte sin mad på gulvet. Drengen grinte og
Elena satte sig op og samlede maden op - heldigvis havde hun valgt en salat der var pakket ned i en lille plastikkassse, så der skete ikke noget med den. Hun sukkede lidt og rejste sig så op og gik hen mod pigen, der var jo ikke andet at gøre.
"Sidder der nogen her" spurgte hun med en lille venlig stemme.

Jamliah havde godt set, hvad drengen havde gjort ved pigen, men havde valgte ikke at rejse sig for at hjælpe hende. Pigen havde selv været hurtig til at samle sine ting op. Derfor var der ikke rigtig nogen grund til at hjælpe hende med hendes ting. Dog forstod hun ikke, hvorfor drengen var efter pigen. Det virkede ikke til at pigen havde gjort drengen noget. Sådan var high school vel bare. Total uretfærdig.
Hun så op fra sin bog og smilede imødekommende og varmt til pigen. Smilet gjorde hende endnu smukkere og at hende mørke øjne lyste op, men det var hun ligeglad med. Pigen havde sikkert brug for et smil, til at peppe sin dag lidt op med. Desuden virkede hun meget rar.
"Nej, bare slå dig ned" Hun lavede en håndbevægelse mod bordet, for at vise der var frit valg på alle hylder. Ingen ud over pigen, gad sidde ved Jamilahs bord, men det generede hende ikke.
Mens pigen stod ved bordet, studerede hun hende. Pigen var faktisk pæn af et menneske. Jamilah prøvede at forestille sig hende som vampyr. Med røde øjne og bleg hud. Det ville gøre pigen meget smuk.

Elena stod helt stille da pigen smilte til hende. Hun var virkelig smuk, og hun blev bare endnu mere smuk
da hun smilte. Hvor måtte det da være dejligt at være så smuk, men det havde vel også sin pris.
Det tog et par sekunder inden Elena tog sig sammen og hev stolen, overfor hende, ud og satte sig ned. Hun satte bakken
fra sig på bordet. Hun så lidt på sin mad, inden hun vendte blikket mod pigen. Det var ret svært at koncentrere sig
når man sad overfor sådan en smuk og elegant pige, men Elena smilte bare til hende.
"Jeg hedder Elena" præsenterede hun sig.
Elena lagde sine engelsk bøger på stolen ved siden af sig, så hun ikke ville fylde bordet med dem. "Jeg håber ikke at
jeg forstyrede dig, nu hvor du sad og læste" sagde hun undskyldende og nikkede mod pigens bog.
Der var ikke noget værre end at folk snakkede til en når man prøvede at koncentere sig om at læse.

Jamilah smilte endnu mere. Det var tydeligt at se at pigen havde stået og beundret hendes udseende, men hun var vant til det. Alle ville være smukkere, men sikkert ikke hvis de vidste hvilken pris hun selv havde betalt. Hun ville dog ikke have været vampyr. En eller anden dum vampyr havde forvandlet hende ved et uheld. Hvis hun nogensinde mødte den vampyr, ville hun højst sansyndligt flå personen i små stykker.
"Fedt at møde dig, Elena" Hun smilede glad til hende. Elena. Faktisk et meget pænt navn. "Jeg er Jamilah" præsenterede hun sig selv. Elena virkede utrolig sød. Sådan en person man gerne ville have som ven, og som man vidste at man kunne stole på.
"Nej, slet ikke!" forsikrede hun hende. "Det var bare lige for at opfriske det til næste time.. Jeg læste det nemlig i går aftes og i morges" Måske var hun vampyr, men hendes hukommelse var stadig ikke helt vildt god. Uinteressante ting undslap hendes hjerne utrlig hurtigt.

Elena kunne slet ikke lade være med at samligne sig selv om Jamilah. De elever der holdt øje med Jamilah måtte
da syntes at Elena slet ikke hørte til ved det bord, men hun prøvede at lade som ingenting, for hun kunne
da være ligeglad med hvad andre syntes.
Elena smilte lidt. "I lige måde" svarede hun ærligt. "Det er dejlig for en gang skyld at møde nogen der
ikke har lyst til at ydmyge dig" sagde hun og lo lavt, selvom det ikke var sjovt.
"Det er jo altid godt at være forberedt. Hvad skal du da have i næste time" spurgte hun da hun ikke rigtigt
kunne se hvad teksten i bogen handlede om.

Jamilah rynkede på sin perfekte næse, af det Elena sagde. "Jeg så godt hvad den fyr gjorde.. Hvorfor har flok dog lyst til at ydmyge dig?" Hun var oprigtig nysgerrigt. Folk kunne da umuligt have aftalt at være lede mod hende. Det ville være sygt! Og meget forkert. Hvis det fortsatte, måtte Elena sige det til rektor eller sådan noget. Hun skulle bestemt ikke finde sig i det. Så fortsatte de bare og blev endnu mere lede sikkert. Mennesker var skam ikke til at regne med - ligesom nogle vampyre.
"Enten engelsk, historie eller biologi, jeg er ikke helt sikker" indrømmede hun og smilede skævt. Tog sine taske frem fra gulvet. Hun åbnede den og begyndte at hive hundredvis af papire op af den, nærmest. Da hun havde fået de fleste op, begyndte hun at lede efter sit skema.
"Hvad med dig?" spurgte hun med hovede i alle papirene. Måske skulle de have time sammen! Det kunne være ret fedt.

Elena rystede bare lidt på hovedet. "Fordi jeg er anderledes, tror jeg. Jeg snakker ikke så meget og så
går jeg meget i at løbe. Åbenbart ikke noget man gør her hvis man har lyst til at være populær" svarede hun
og trak på skulderne. "men jeg er efterhånden vant til det" sagde hun og bed sig kort i læben.
Elena kunne sit skema i hovedet, så hun behøvede ikke at kigge på sine papir. "Jeg har historie" sagde hun
og smilte lidt over at hun fremtog alle sine papir.
Jamilah virkede som en rigtig sød og meget venlig person og var Elena faktisk glad for at hun satte sig ved hende.
Hun kiggede kort rundt og lagde mærke til hvordan alle folk kiggede på Jamilah. Det fik hende til at le lidt.
"jeg tror at der er en del her der syntes at du er pæn" sagde Elena og nikkede til siden, mod en stor
gruppe drengen der sad og nærmes stirrede på hende.

Jamilah rystede på hovedet af Elena."Det er ikke nogen undskyldning for at genere dig!" påpegede hun. "Anderledes er godt! Perfekt er kedeligt! Og desuden er det godt du er sund. Det kan man ikke sige om de fleste her inde" Hun grinede. Hendes latter var nærmest ligesom små sølvklokker. Den var ligesom alt ved hende. Perfekt. Hun syntes selv det var ret irriterende.
Efter at have ledt et stykke tid efter sit skema fandt hun det endelig. Skimmede det hurtigt. "Jeg skal også have historie!" Hun lyste op i et smil og lagde så skemaet fra sig ned i tasken, sammen med alle de andre papire. Hun trængte virkelig til at få sorteret i dem alle sammen. Der var dårligt nok plads til hendes bøger i tasken pga. af alle papirene.
Hun så sig omkring, men der havde alle vendt hovederne bort. "Det tror jeg nu ikke" Hun smilede skævt og trak på skulderne. Hvem ville dog syntes at en pige, som lignede en gudinde, var pæn? Hun var jo også sygeligt bleg.

Elena trak på skulderne. "Næ, men det er åbenbart mig de har lyst til at bruge som boksepude i år" sagde hun
og smilte svagt. "Der er vel heller ikke så mange der er perfekte, men de prøver på det" sagde hun og trak lidt mere
på smilebåndet. Jamilah var perfekt, i hvert fald i udseende. Elena kunne ikke finde en fejl ved hende. Men selv om man var smuk behøvede man jo ikke at være perfekt. Men hun var meget flink og sød.
Elena holdt øje med hende mens hun ledte alle sine papir igennem. Da hun endelig fandt sit skema og sagde at de skulle have næste time sammen smilte Elena.
"Fedt, selvom historie ikke lige er mit bedste fag, er det da dejligt at have nogen at snakke med" sagde hun venligt og smilte til hende.
Elena kunne ikke lade være med at le lidt over alle bare vendte blikket væk når hun kiggede på dem. Elena ville helt sikkert
også vendte hovedet væk, for ville det ikke være ret pinligt at blive taget i at stirre på hende. Men det så bare så voldsomt ud når man så alle de andre gøre det.

Jamilah rystede igen på hovedet. "Det er overhovedet ikek fair" Hun mumlede med et lille smil. Elena virkede bestemt ikke, som typen der forsvarede sig selv overdrevet meget. Men sådan havde hun selv været for et par år siden. Der ville alle kunne have sagt noget til hende, uden at hun ville have reageret meget anderledes end at flygte. Sådan var mennesker vel bare indbygget.
"Alle er perfekte på deres egen unikke måde, men medie og kostmetik branchen siger at vi skal være tynde og ligne stjernerne" Hun stak en finger i hals, for at vise at hun mente det var til at brække sig over. Medierne og makeupfirmaerne fortalte faktisk alle de unge, at de skulle ligne deres idoler. Være tynde, sunde, aktive, populære og rige. Altid have det nyeste nye og være tynd som et stykke papir. Det lød måske overdrevet, men det var det nok ikke. Hun var ikke ekspert i sådan noget, men hun læste en del om det.
"Jeg kan godt lide historie. Det er ret spændende at læse om ting, som har gjort verden til det den er i dag. Prøv at forestille dig, hvordan den ville have været hvis nogen af hændelserne aldrig havde fundet sted! Så kunne Amerika stadig have været engelsk" Hun gøs kort. I følge hende snakkede englænderne utrolig mærkeligt. Hun gjorde altid grin med deres accenter. "Jep, jeg plejer at sidde alene eller sammen med en eller anden populær, som ikke gider snakke" Hun grinede.

Elena rystede på hovedet. "Nej, men jeg er bare ikke lige den der svarer igen, så syntes jeg det er nemmere og bare lade som ingenting, nogen gang hjælper det også" svarede hun stille med et lille skuldertræk.
Elena nikkede. "Ja, det er man vel, men der er bare nogen der ikke rigtigt kan se det, og så er det bare andre
der mener at de er perfekte og andre skal være som dem" sagde hun og kiggede over mod "skolens snobber" der havde lidt for meget makeup, nedringede trøje og hårlak på. De grinede meden falsk latter og Elena rystede på hovedet af dem. "Jeg fortrækker at være overset, end at være som dem" sagde hun og nikkede mod dem.
Elena nikkede fora t give hende ret. "Medierne gøre alt for meget ud af at fortælle os hvordan vi skal se ud. Man kan for eksempel ikke se en film hvor pigerne ikke har en krop som en model, og fyrerne det samme" sagde hun og fugtede hurtigt sine læber.
"Og selvfølgelig har de ingen problemer med at finde den eneste ene lige med det samme og alt falder bare i hak med det samme." klagede hun sig. Hun lo kort og blidt. Det var tydeligt at Elena havde fået nok af alle de kærlighedsfilm der blev lavet. det irreterede hende bare at alt bare var så nemt for dem, og at de altid skulle se så super godt ud, også om morgen. Det var bare ikke naturligt. Elena sendte hende et lille varmt smil inden hun tog en bid af sit mad.
"Hmm, det kan du have ret i, men jeg er mere til den matematikske-linje." sagde hun med et smil.

Jamilah nikkede. Hun forstod det godt. Hun havde selv været en af dem, som bare lod som ingenting og bare var overset. Da hun var blevet vampyr, var hun blevet træt af det. Men det kunne hun ikke rigtig fortælle til Elena. I hvert fald ikke det med vampyrdelen. Så ville hun da begynde at tro, hun havde en skrue løs eller noget i den retning.
"Selv i gysere ligner alle supermodeller" Hun smilede lidt. Men alligevel var de sjove at se. Specielt hvis alle de smukke personer bare blev slagtet på stribe. Det var den slags film hun helt klart bedst kunne lide. "Film viser vel bare, hvordan vi vil have at virkeligheden er" sagde hun og trak på skulderne.
"No! Matematik!" Hun grinede. Hun havde aldrig været vild med matematik.