Sen shoppetur ^^

Sted: Gaderne i Seattle
Tid: omkring 23:15
Vejr: Mørk, koldt men ingen regn
Omgivelser: Næsten ingen folk, men få er der
Påklædning: En blå nederdel og sorte leggings, et par sorte sko med en lille sort sløjfe lidt før spidsen og en grå jakke.

Elena havde fået tidelig fri fra skole og var derfor taget til Seattle. Det var længe siden hun havde været der,
da hun brugte det meste af sin tid sammen med Jared eller Taron. Men hun syntes at det var
på tide at komme lidt ud så hun kørte til Seattle for at finde noget pænt tøj. Det var også lykkes hende. Hun havde 3 poser med på slæb. Hun havde siddet på en café det meste af tiden hvor hun lavede de få lektier hun ikke havde nået
og da caféen lukkede begyndte hun at gå tilbage mod sin bil.
Hun fiskede bilnøglen op fra lommen og låste den søvfarvede bil op og satte sine poser ind på bagsædet, men
hun havde ikke rigtigt lyst til at tage hjem endnu, så hun smækkede bildøren og låste igen. Hun sukkede lidt og ville
bare nyde at det var weekend den næste dag.

James havde længe holdt øje med den kønne, velduftende menneskepige, men havde holdt sig på afstand. Da hun forlod caféen gik han efter hende, stadig med stor afstand imellem, og svor for sig selv, at han ville falde i snak med hende. Han kunne rigtig, rigtig godt tænke sig at falde i snak med hende!
Da hun stod og fumlede henne ved sin bil, gik han lydløst lidt nærmere, og stillede sig et par meter bag ved hende, skjult i skyggen af parkeringshuset. (Jeg satser på at du er i nærheden af et parkeringshus).
"Godaften." Sagde han med en blød, charmerende stemme, og trådte ud af skyggen, så hun kunne se ham. På hans læber spillede et himmelsk smukt smil, og hans øjne funklede mørkerødt. Meget mørkerødt, grænsende til det sorte.

Elena gav et lille hop fra sig da en snakkede til hende. Eller hun regnede med at personen
snakkede til hende, for der var ikke rigtigt nogen i nærheden. Hun vendte sig
om og så i den retning som stemmen kom fra. Hun fik øje på en meget smuk dreng ( eller unge mand. what ever ^^)
Elena havde jo været sammen med en varulv og derfor kendte hun til hemmeligheden, men da Taron forsvandt
lukkede hun sig ind i sig selv og havde ingen venner, ingen at snakke med. Hun var meget ensom den periode af
sit liv, men hun havde ikke rigtig lyst til at tage ind til de større byer, for der var hun ikke i sikkerhed.

Hun lagde hurtigt mærke til at drengen var ligbleg, gudesmuk og meget elegant at se på. Hun vidste med det samme
at han var vampyr, men for hendes egen skyld måtte hun nok lade være med at afsløre at hun kendte til hemmeligheden.
Det kunne hun tydeligt huske den gang hun mødte Bill, han havde været meget truende overfor hende på
grund af at hun vidste hvad han var.
Elena tog sig sammen og sendte ham et lille prøvende smil. "Godaften" svarede hun venligt.

Han fortsatte med at smile blændende til hende, og trådte så et par skridt nærmere hende.
"Ikke for at blande mig overhoved, men er det ikke lidt sent, for en ung pige at være alene i Seattle?" Spurgte han, og proppede lidt bekymring ind i sin stemme, så han lød tilpas venlig og bekymret. En god ting ved at være vampyr. Man kunne være så overbevisende, og så være helt anderledes indeni.
Hans arme lå over kors, og hans blik veg ikke fra hendes ansigt. Hun var virkelig en køn menneskepige. Det var ikke tit man så dem. I forhold til vampyrer, var de fleste mennesker latterligt grimme og klodsede, men hende her var helt sikkert anderledes. Hun ville virkelig blive en smuk vampyr.

Elena kunne ikke lade være med at smile lidt over hans bekymringer. Han virkede til at være flink
og sød, men hun vidste jo heller ikke om han var en kold dræber eller han ville lade hende leve. Hun følte sig virkelig klodset
og overhovedet ikke smuk, i forhold til ham og derfor slog hun blikket ned og fumlede lidt med sin bilnøgler
som hun havde i hænderne. Hun prøvede at å sin stemme til at virke helt afslappet og rolig, men det
var ret svært når der stod sådan en gudesmuk person foran en. "Jo, men jeg regner ikke med at
der vil ske mig noget" sagde hun og så på ham. Hendes stemme var faktisk lidt bedende over den. Hun vidste han
var vampyr, og hun ville være lykkelig hvis hun ikke døde. "Men man har jo hørt om mange der forsvinder" tilføjede hun
og denne gang var hendes stemme helt roligt.

//Skal lige spise ^^//

"Det skal du ikke være for sikker på." Sagde han, og lød stadig bekymret. "Man hører så mange ting.. Og der lusker så mange sindsyge menn... Ja, man kan ikke engang kalde dem mennesker. Der lusker så mange sindsyge væsener omkring." Han gik lidt tættere på hende, og hans røde øjne var stadig bekymrede. Han undlod at fortælle hende at han var en af de sindsyge væsener, og faktisk kunne hun ikke være i større fare, end hun var lige nu.
"Ja, der er mange der forsvinder. Man ved snart ikke hvad man skal tro, gør man vel?" Han gik endnu et skridt nærmere hende, ganske afslappet og roligt, så hun ikke blev forskrækket. Hendes søde duft kildede ham i næsen.

// I orden (: //

"jeg ville heller ikke kalde dem mennesker" sagde hun stille mest for sig selv, men hun vidste at han ville kunne høre det.
Elena blev lidt nervøs da han trådte et skrid tættere på hende. Hun bed sig i læben, men slap hurtigt da hun ikke
ville risikere at bide hul. Hun fumlede lidt mere med sin nøgle og holdt blikket rettet mod den.
Man kunne tydelig se på hende at hun var bange og hendes hjerte hamrede afsted, og hun var sikker på at han kunne
høre det. Hun rømede sig lidt og kiggede på ham da han gik lidt tættere på hende igen.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre og svarede derfor bare. "nej det er en farlig verden vi lever i"

//Så er jeg tilbage ;D//

//Great (://

"Nej, vel?" Sagde han, og fortsatte i tankerne. De er så meget mere end mennesker! Han tænkte nok, at spørgsmålet ikke var til ham, men til hende selv, iogmed at hun snakkede så lavmælt, men han svarede alligevel.
Da han hørte hvordan hendes hjerte bankede sig op i en hurtigere rytme, voksede et smil, men han holdt den tilbage. Det ville nok bare gøre hende mere utryg. Men lyden distraherede ham temmelig meget. Alene tanken om, hvordan hendes hjerte pumpede de 5 liter blod rundt i hendes årer, var nok til at gøre ham endnu mere tørstig end han var i forvejen.
"Det kan man vist rolig sige. Man ved ikke hvem man kan stole på mere." Hans hoved lå lidt på skrå, kun en lille smule, og han holdt hendes blik fast med sine mørke øjne.

Elena vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, men for at distrahere ham lidt rakte hun langsomt sin
hånd frem mod ham. "Jeg er Elena" sagde hun og var ikke helt tryg ved at skulle give ham hånden, men hun vidste at
hvis han var iskold var der ingen tvivl - så var han vampyr. Det var hun nu ret sikker på i forvejen for hvordan skulle
det ellers lade sig gøre at være så smuk? "Bor du her i nærheden" forsatte hun med at spørge.
Hun kunne ikke lade være med ikke at se ham i øjnene.
"Neej, folk er ikke til at stole på" gentog hun ham og smilte svagt. "Ja, jeg ved jo heller ikke om jeg kan stole på dig" sagde hun og fumlede lidt mere med nøglen.

James kiggede på hendes hånd et sekund, og så rakte han sine ene, iskolde hånd frem, og trykkede blidt hendes hånd. Han var nødt til at være ekstremt forsigtig, ellers kunne han komme til at knuse hendes hånd. Og så ville hun i hvert fald slet ikke være tryg ved at stå her med ham. Ikke fordi hun var det i forvejen, kunne han se, og det morede ham. Han gav slip efter et par sekunder, og lod sin arm falde ned langs siden.
"Tja, det kan man godt sige." Faktisk boede han ikke nogen steder. Men det kunne han jo ikke så godt sige til menneskepigen. Hans øjne holdt øje med hendes hånd, da hun nervøst fumlede med bilnøglerne. Mennesker var så dårlige til at skjule når de var nervøse og bange. Ja, og når de var alt andet også. Mennesket var en svag race.
"Nej, det ved du jo ikke.." Han smilede mystisk til hende, og lagde så blidt hans hånd ovenpå hendes hænder, der fumlede med nøglerne.
"Bare slap af." Sagde han med et blidt smil. Mens smilet nåede ikke hans øjne.

Elena gøs stille da han tog hendes hånd. Han var iskold, men det havde hun også forventet. Men det var bare ikke noget
man lige vænnede sig til. "Okay, Seattle er da også en dejlig by, bortset fra alle morderne" sagde hun og fugtede sine
læber.
"Men kan jeg så det" spurgte hun så lidt efter med et prøvende smil. Hun vidste at ligemeget hvad han sagde kunne
hun vel aldrig stole på ham. Hvorfor kunne verden ikke bare være befolket med mennesker i stedet for en masse
farlige overnaturlige væsner. Det ville være et meget sikre sted.
HUn blev revet ud af sine tanker da han lagde hånden på hendes. Hun så ham i øjene og stod helt stille. Han kolde hånd var som is mod hendes skrøbelige hud. "Ehm, u-nd-sky-ld" fik hun fremstammet efter lidt.
"Jeg er bare lidt nervøs for at møde nye folk" sagde hun da hun havde fået mere styr over sin stemme.

Han smilede skævt.
"Ja, det har du ret i. Så det gælder om at være god til at forsvare sig." Heldigvis havde vampyrerne ligesom "indbyggede" våben kunne man sige. Der var intet menneske der kunne skade en vampyr. I hvert fald ikke fysisk.
Han trak langsomt på skuldrene.
"Hvad siger du til at finde ud af det? Kunne du tænke dig at gå et sted hen og få en drink sammen med ham?" Spurgte han hende, med sin mest charmerende stemme, og sendte hende et stort smil.
"Forståeligt nok." Svarede han roligt.

"Det har du vel ingen problemer med" sagde hun og smilte lidt. Han så ret muskuløs ud.
Elena kunne slet ikke tænkt klart når han snakkede sådan og så hans udseende. Så derfor nikkede hun bare lidt.
"Det kunne da være dejligt, men kender du nogen gode steder" spurgte hun lidt efter. Hun var slet ikke typen der hang ud med nogle folk hver dag. Hun var næsten modsat. Hun holdt sig mest for sig selv, men det ville da ikke skade hende
at snakke lidt med ham - i hver fald ikke hvis han kunne styre sig.
Hun puttede hurtigt nøglen i lommen og smilte svagt til ham.

"Overhoved ikke!" Slog han fast, og grinede lidt for sig selv. Han gad godt se hendes ansigtsudtryk, hvis han sagde at han som regel bare bed folk i halsen, og drak deres blod. Det var det forsvar, som han brugte mest. Men det ville hun nok ikke bryde sig om at høre. Han snuste diskret ind, uden hun lagde mærke til det.
"Tja, vi kan da kigge os lidt omkring?" Foreslog han, og slog armen ud, mod gaderne bag dem. Han begyndte langsomt at gå, og kiggede på om hun gik efter. Han kendte ingen steder, men mon ikke de kunne finde et eller andet sted?

Elena smilte svagt til ham. "Så bliver jeg vel nok ikke overfaldet andre så længe jeg er sammen med dig" sagde hun, men
hun var stadig ikke i sikkerhed. Han var den eneste fare der var nærheden af hende lige
i øjeblikket, men hun havde hun jo sagt ja. Det var squ også fordi at han var så smuk at man næsten ikke kunne
nokcentrere sig om sin egen sikkerhed.
"Ja lad os det" svarede hun og fulgte efter ham. Hun gik kort bag ham, men efter nogle hurtige skrid, fra hende,
gik hun ved siden af ham.
"har du boet her lang tid" spurgte hun og kiggede sig om efter et sted de kunne komme ind.

"Næ, ingen kommer i nærheden af dig, bare rolig." Ingen andre end mig! Han smilede beroligende til hende, og fortsatte. Det var frustrende at gå så langsomt, men hvis han begyndte at gå med vampyr fart, ville hun helt sikkert blive mistænksom. Han sukkede indvendigt, men viste ingen tegn på irritation udenpå. Der sad et venligt smil på hans læber.
"Nej, jeg er først for nylig kommet hertil. Du ved, jeg havde brug for nyt bl.. ny bolig." Rettede han hurtigt, og så sig omkring efter et sted, for at dække over sin næsten fejltagelse. Han håbede ikke hun lagde mærke til det.

"Nu føler jeg mig helt sikker" sagde hun stadig nervøs, men smilte venligt til ham.
Elena lyttede til hvad han sagde og nikkede så lidt efter. "Så du har mange penge eller hvordan kan det
være at man bare lige kan flytte fordi man trænger til en ny bolig" spurgte hun venligt og smilte lidt til ham.
"jeg tror der ligger noget rundt om hjørnet" sagde hun, men hun var ikek helt sikker. Det var længe siden hun havde
været i Seattle.

//Bliver nødt til at logge, men vi skrives ^^//

"Det burde du virkelig også være." Sagde han med et bredt smil.
"Nej, jeg har ikke mange penge, men... øh, jeg har venner med gode kontakter, hvis du ved hvad jeg mener. Desuden har jeg lidt familie i Port Angeles, som jeg nogengange bor hos." Det var løgn, også det med vennerne, men det kunne hun jo ikke vide. Han lød så troværdig.
"Det gør der også." Han havde været derinde for et par dage siden, og havde fundet en ung pige, som han havde dræbt senere den aften. De nærmede sig pubben, hvorfra der genlød af latter, musik og højlydt snakken. Eller måske nærmere råben.

"Nåh, okay" sagde hun og nikkede. "Damn, nu troede jeg ellers lige at du havde masser af penge, så
nu gider jeg da ikke snakke med dig"sagde hun med en drillende tone og lo meget kort.
Elena drejede rundt om hjørnet, men lige da hun gik rundt kom en ret stor mand løbende fra den anden
side. Han stødte ind i Elena og da hun var meget mindre end manden, faldt hun bagover og lagdede på den hårde cement. Manden mumlede et lille undskyld og fortsatte videre.
Elena tog sig til armen, hvor der var kommet en lille hudafskrabning, men det blødte ikke rigtig. Elena trykkede hånden mod det og rejste sig langsomt op, uden så at tage blikket fra James.

Han smilede skævt til hende.
"Det tænkte jeg nok."
James fik øje på manden lang tid før Elena, og kunne nemt have grebet hende, inden hun faldt. Men han tænkte, at det nok ikke ville være så smart, at hun så hans sindsyge reflekser. Det ville han have lidt svært ved at bortforklare. Hans øjne fokuserede på den lille hudafskrabning, og kunne næsten se blodet, der truede med at bryde igennem riften. Og han kunne lugte hendes blod, endnu tydeligere nu. Han sank.
"Er du okay?" Spurgte han hæst.

Elena rystede lidt på hovedet med et lille smil. "Jeg er bare klodset" sagde hun. "Men ja jeg er okay" tilføjede hun og
pressede lidt hårdere på hudafskrabningen. Elena kiggede på pubben og smilte svagt.
"Skal vi gå ind eller vil du hellere stå her ude og blomstre" spurgte hun og fugtede læberne. Hun kiggede ind i lokalet,
der var faktisk en del der inde. Hun genkendte et par drenge fra skolen, men hun vinkede ikke til dem.
Hun vendte kort blikket mod James inden hun selv gik ind.

Han nikkede stift.
"Godt.."
Så trak han på skuldrene, og fulgte med hende derind. Der var en del mennesker, larm og musik, og en masse der dansede. En del piger sendte flirtende blikke mod ham, men han ignorerede dem.
"Skal vi finde et sted at slå os ned?" Spurgte han lavmælt Elena. Han havde hovedet tæt på hende, ellers var det umuligt at høre hinanden. Han så sig omkring.

Elena lagde godt mærke til de mange piger der sendte flirtende blikke til James. Elena følte sig
meget klodset, og at hun slet ikke hørte til ved siden af James, men hun prøvede bare
at smile. "ja, men der er vidst ikke andre steder end ved baren" svarede hun tilbage og nikkede mod et par ledige
pladser ved baren.

"Så lad os slå os ned der," foreslog han roligt, og gik derover ad. Han kunne godt lugte, at der ikke var andre vampyrer på pubben, det var kun den saftige, lækre luft af mennesker. Men Elena lugtede nu bedst af dem alle sammen.
Han satte sig ned på det yderste af den ene barstol, og kiggede på Elena.

//Undskyld at kreativiteten failed //

Elena fulgte efter ham hen til baren og satte sig på stolen ved siden af James og smilte svagt til ham.
"Så jeg skulle lære dig bedre at kende så jeg kunne finde ud af om jeg kan stole på dig" sagde hun og lo blidt af
det hun havde sagt.
"Sååh, har du ingen familie eller noget" spurgte hun og startede stille ud med sine, efterhånden mange spørgsmål,
hun havde til ham.

//Gør ikke noget.. ^^ Mine er heller ikke lige selv i top //