Søvnløse nætter

Dag: Fredag
Tid: Ved en 24 tiden
Sted: Skoven der ligger i Forks
Omgivelser: Ikke nogen?
Vejr: Det blæser lidt og er køligt
Påklædning: Jeans og en sort jakke.. Sneakers ^^

Micah sad med korslagte ben, op af et af træerne. Han havde lukket øjnene, og sad bare helt stille og nød den lette vind mod sit varme ansigt. Han havde ikke kunnet sove, så var hurtigt hoppet i noget tøj, og var smuttet udenfor. Derfor havde han også morgenhår, men det tog han sig nu ikke af, da han ikke ligefrem regnede med at støde på nogen her.
Han åndede langsomt ud, og mærkede hvordan han slappede af, stille og roligt.

Påklædning: http://fashionarchives.files.wordpress.com/2008/12/hilaryshoppingag1.jpg - uden taske og briller.

Christabel løb rundt i den store skov. Alex og Seth sad derhjemme, og Chris havde sagt hun ville løbe sig en tur alene, og hvis der nu var et offer der bød sig, ville hun ikke takke nej. Hun havde i et stykke tid, kunne lugte et menneske. Et han-menneske. Eller som man sagde om mennesker;en dreng. Hun satte farten ned, da lugten var meget tæt på nu, og kun studerede drengen. Hvad lavede han dog ude i en farlig skov, midt om natten? Et lumsk smil bredte sig på hendes læber. Hun løb lydløst om på den anden side, og kravlede op bag ham på træet. Han ville sandsynligvis ikke lægge mærke til hende. Hun lænte langsomt sit hoved ind mod hans nakke, og pustede blidt, så nakkehårene ville rejse sig. Hun førte så sin mund hen til hans øre, og og hviskede, "bøh", meget lavt. Hun lo en fortryllende, som ville få alle menneske-drenge til at dåne, og smilte, så hendes vampyr-tænder kom til syne.
Hun vidste at Alex ikke ville synes godt om at hun drillede menneskedrenge på denne måde, da han selv havde været det for et par måneder siden, men hun kedede sig, og Alex var der jo ikke, så hvem skulle stoppe hende?

Micah havde ganske rigtigt ikke hørt eller set hende, men han havde tværtimod siddet og blevet helt døsig. Den lette vind og det faktum at han sad med lukkede øjne, var åbenbart utroligt søvndyssende. Selvom han sad i en mørk skov ved midnatstid. Men okay, han var ikke bange for mørke eller spøgelser. Eller hvad der nu ellers kunne lure i mørket.
Da Micah mærkede den lette, vinterkolde pust i sin nakke, nåede han ikke at reagere, inden en stemme sagde "bøh" i hans øre. Han skreg forskrækket, sprang op og hvirvlede rundt. Han så med vidt opspilede øjne, på det vidunderlige væsen der havde forskrækket ham.
Hendes hud var snehvid her i mørket, og hendes tænder lyste næsten hvidt op.
"For Guds skyld!" Hviskede han, og holdt hånden over sit hjerte, der galoperede afsted i en ujævn rytme. Han havde i et øjeblik været fuldkommen sikker på, at hans hjerte var stoppet med at slå, men så galt var det da heldigvis ikke gået.

Christabel smilte stadiog stort, på en små-dyster måde. Hun havde egentlig aldrig været så god til at være ond - især ikke mod mennesker - men efter Mizzar forsvandt, ændrede hun totalt personlighed. Men et år efter, mødte hun Alex, som ændrede det hele. Hvilket resulterede i Seth - dog med lidt besvær - men det lykkedes dem at få en lille hybrid.
Christabel kravlede frem og satte sig hvor menneskedrengen havde siddet, og kiggede nysgerrigt på ham. Hun overvejede om hvad han mon ville gøre, og hvad hun selv ville gøre ved ham? Han duftede fantastisk, og hun var en lille smule sulten. Men han var da underholdende at se på, og Zafira og Alex forsøgte jo at gøre hende til vegetar. Så måske var det bedst bare at lege lidt? Og hvis han så blev provokerende, kunne hun vel æde ham?
Chris kunne tydeligt høre hans hjerte slå overvældende hurtigt, og kunne også høre den dejlige lød af blodet der blød rundt i hans årer. Hun håbede elegant ned af træet, og kiggede smilende på ham - måske lidt klovne-sindsygt.

Efter at være kommet sig over chokket, blev han bare sur på hende. Han satte hænderne i siden, og forsøgte at stirre ondt på hende. Det var svært. Som at forsøge at nidstirre en engel (at citere Twilight xD).
"Hvad pokker skulle det gøre godt for?" Sagde han vredt til hende, og ignorerede det faktum at hun var så overvældende smuk, at han følte sig som en idiot.
Han overvejede derefter alvorligt, om pigen mon var sindsyg. Den måde hun så ud på, og den måde hun opførte sig på. Eller måske kunne hun bare godt lide at spille psykopat? Der var jo så mange underlige mennesker til.

Christabel trak på skuldrene, som om det ikke betød noget, "jeg fik bare lige lyst", sagde hun og smilede stort til ham, som om intet var hændt. Hun hoppede elegant ned fra træet, og kiggede på ham, med et helt neutralt ansigt, som alligevel udstrålede en vis blødhed, men også en en form for undren. Christabel begyndte langsomt at nærme sig ham, med et halvtomt blik - bare for at drille - og da hun var en meter fra ham, begyndte hun at gå i en cirkel omkring ham, mens hun studerede ham. Hun forsøgte at ignorere hans mærkelige blikke.

//Årh, jeg elsker du citerer Twilght xD //

Micah så surt på hende, og fulgte hende med blikket da hun gav sig til at cirkle omkring ham, som et andet rovdyr der skal til at nedlægge et bytte. Han overvejede kort at springe frem mod hende og tackle hende, men han gad ikke alligevel. Hun ville garanteret undvige, og så ville han ligne en totalt idiot.
"Hvad laver du overhoved herude på denne tid af aftenen?" Skændte han, og tænkte ikke over at han også selv var herude. Det faktum havde han lykkeligt glemt. Han havde meget svært ved at glo ondt på hende, men han gjorde virkelig sit bedste.