Bladende Daler.

Dato :: Den 21 September
Årstid :: Efterår
Dag :: Søndag
Tid :: Aften
Sted :: Skoven
Omgivelser :: Ingen
Vejr :: Køligt - Solnedgang.

Emily stod på en lille lysning som havde formet sig til en Eng. Hun kiggede rundt i de fortryllende omgivelser og sukkede for sig selv. hun kiggede på de røde, brune og gule træer hvor bladende sagte og lydløse dalede mod jorden. akkurat som sneen om vinteren. Emily mærkede ikke kulden, kun varmen fra sit hjærte, dog synes hun at alt var mørkt, mørkt på den kolde og ensomme måde.

Det havde ikke været meningen at Lycaon skulle gå ligepræcis den vej som han gjorde.
Det var en tilfældighed, eller en smule da?
Han havde de samme slidte sko, de mørke bukser, og t-shirten på.
De fleste ville sige det var for koldt, men ikke et hår rejste sig på hans arme!
Mens han gik, tænkende, knirkede de nedfaldende blade under hans sko, og han smilede lidt ved lyden..

Emily smilede svagt til himlen og satte sig på den knastørre bund så der lød en masse skratten når blanende knækkede. Hun lyttede intenst til ed få fugle der kvittede og pludselig kunne hun svagt dufte en Artsfælle. Hun satte sig mere op og kiggede sig nysgerrigt og overrasket omkring.