Nørder..

Tid :: Eftermiddag.
Vejr :: Skyfrit.
Omgivelser :: Ikke helt fuldt, men .. tja, der er ikke helt tomt.
Sted :: Ved et tomt bord nede ved enden.
___

Noah og hans venner sad og snakkede, og fniste.
De var lige kommet tilbage fra en fodboldkamp, som de havde vundet.
Noah var deres forsvar, men de andre ville gerne have ham på målet.
Men han var ikke så vild med det.
Han fik sceneskræk på målet, han var jo alene om det.
Han smilede og rynkede på panden, og lod de andre diskutere færdig.
Han lænede sig tilbage, og sukkede svagt.
Efterhånden kunne han godt tænke sig at være lidt alene..
Eller være sammen med nogle som tænkte på andet et fodbold eller piger.

Lily gik ind ad døren til caféen. Hun gik ned bagved for at være lidt alene.
Hun satte sig ned ved et tomt bord ved siden af en gruppe drenge.
Hun sad med ryggen til dem, for ikke at sidde og glo på dem.
Hun kendte stadig ikke så mange i byen, så hun var næsten altid alene.
Hun sukkede lidt, hun savnede selskab
Men hun vidste ikke hvordan hun skulle komme i kontakt med nogen.
Hun bed sig lidt i læben mens hun tænkte.

Noah tog chancen og rejste sig.
Hans venner opdagede det ikke engang.
Han dristede sig til at sætte sig ved siden af pigen ved det andet bord.
Han rettede sig op i stolen, og smilede varmt.
"Heij. Jeg hedder Noah."
Han rakte sin hånd frem.

Lily kiggede på drengen og smilede til ham da han satte sig ned.
"Hej," sagde hun og gav ham hånden.
"Jeg hedder Lily" sagde hun og smilede til ham.
Hun rettede sig op og smilede stadig.
Hun kiggede tilbage på gruppen han var gået fra, men de havde vist ikke opdaget noget.
"Er du flygtet fra dine venner?" sagde hun og smilede skævt.

Noah kluklo af hendes kommentar, og så sig over skulderen.
"Jeps, og de har tydeligvis ikke opdaget det endnu?"
Han trak afslappet på skuldrene, og så på hende med et skævt smil.
"Men, hvad laver du så her Lily?"

Lily var glad for han forstod hendes humor.
"Hvad jeg laver her i Forks eller her på caféen?" spurgte hun og smilede.
Hun slappede lidt af i kroppen og lænede sig tilbage i sin stol.
Hun strøg en hånd gennem sit hår.

Noah følte sig godt tilpads i hendes selskab, og lænede sig også tilbage.
Godt nok kendte han hende ikke så godt, men hun havde en hyggelig udstråling.
"Begge ting tror jeg?"
Han smilede nysgerrigt, han elskede at udfritte folk om deres fortid.

"Jeg er næsten lige flyttet til Forks... så det må vist være det jeg laver her.
Og her på caféen snakker jeg med dig" sagde hun og smilede.
"Hvad med dig.. hvad laver du her?"
Hun lagde hovedet en smule på skrå.

Han smilede skævt over hende svar.
Det var jo næsten det same som ham selv.
"Tja, jeg er også lige flyttet til, og så.. jeg snakker bare med gutterne.. Og dig."
Han lavede cirkler på bordet, med sin finger.

Lily fulgte hans finger på bordet med øjenene.
"Kender du allerede så mange?" sagde hun og hentydede til drengene bag hende.
Hun kiggede op på ham igen.
Hun bed sig lidt i underlæben.

Det slog lidt knuder i hans mave da hun spurgte.
"Fodboldholdet." forklarede han kort.
Han lød ikke helt glad for det, men det var alligevel sikkert godt for ham at nogle spillede fodbold her.
Ellers ville han bare side med lektierne i skødet.

"Fodbold?" hun tænkte lidt.
"Du ligner ikke en der spiller fodbold." sagde hun og betragtede ham.
Hun mente det ikke på en ond måde, det var bare en konklusion.
"Så du kan godt lide at spille fodbold?" spurgte hun selvom at det ville være mærkeligt, hvis han sagde nej, når han nu var på holdet.

Han smilede hemlighedsfuldt.
"Du skulle bare se mine ben."
Han kunne ikke lade være med at grine af sig selv.
Han var ret stolt af sine muskler.
"Nå men... Ja, det er jeg vel. Men det er for det meste bare en ting jeg gør, og ikke kan holde op med igen."

Lily grinede af hans kommentar.
"Hvilken position har du så? Er det ikke det det hedder?"
Hun kiggede på ham lidt usikkert
"Jeg er simpelt hen så dum når det kommer til sport" sagde hun så og smilede usikkert.
Sport var nok det hun vidste aller mindst om i hele verden.

Noah kluklo af hendes usikkerhed.
Han var helt ligeglad om hun havde spurgte hvilken lagkage han havde.
Det var det samme for ham.
"Jeg er forsvar. Men de andre vil have mig på mål."
Han trak på skuldrene, og pegede med tomlen i retning af dem.

Lily var glad for at han forstod hende og ikke syntes at hun var dum at høre på.
Hun skævede til drengene da han pegede.
"Jeg har faktisk hørt om både forsvar og mål" sagde hun glad og grinede.
"Og du vil ikke stå på på mål, eller?" spurgte hun.
Hun lænede sig frem og støttede albuen på bordet.

Han trak på skuldrene, og lyttede lidt til drengenes snakken.
Han kløede sig på næsen, og prøvede at finde på svaret.
"Tja, jeg lider af sceneskræk."
Der var ingen tvivl om at han kunne klare det, men han kunne ikke lide at være alene.
Han bed sig i læben.
Det var virkelig et dårligt svar.

Lily tænkte lidt over hans svar.
Hun var også selv sceneskræk, så hun kunne godt forstå ham.
"Hvis du er sceneskræk er det så ikke lige så..." hun ledte efter ord. "..skæmmende at være forsvar?"
Hvis man stod på mål spillede man selvfølgelig enten forfærdeligt eller fantastisk.
Det måtte være et stort pres, når der ikke var en mellem vej, især hvis man var sceneskræk

Han kluklo.
"Tja, målmand er jo ene mand, og ... Ja."
Han bed sig i læben, og var bange for at virke tøset.
Han var ikke særlig tøset.
Han kunne bare ikke lide at være tøsedreng ..

"Hmm... du har sikkert ret."
Hun smiled til ham
"Det er vel på en måde det samme som at være forsanger i et band, eller?"
sagde hun for at hun bedre kunne relatere til det.
Hun strøg en hånd gennem sit hår og kløede sig lidt på halsen.

Noah sammelignede de to poster, og nikkede svagt.
"Jeps, det er faktisk en ret god sammeligning."
Han grinede lidt, og så ned på sine fingre.

"Så kan jeg godt forstå at du ikke gider at stå på mål"
Hun smilede forstående.
"Hvorfor fortæller du ikke bare det til drengene"
Hun skævede tilbage på gruppen.
De lignede ikke nogen der ville acceptere sceneskræk som en undskyldning for at de kunne vinde en kamp.

"Tja, de høre ikke efter."
Han trak på skuldrene.
"Altså, de ser mig jo bare som en spiller de kan rykke rundt med."
Han bed sig i læben, og skævede over skuldren igen.
"Jeg er jo ikke blevet venner med dem endnu..."

Lily tænkte lidt over hans kommentar.
"Vil du gerne være venner med dem?"
Hun lænede sig lidt tilbage.
"de lyder ikke ligefrem som nogle man gider at hænge ud med"

Noah grinede igen, og rodede sig i håret.
Han så tilbage igen, for at være sikker på at de ikke lyttede.
"Øhm... Tja, nej. Jeg vil hellere hænge ud med dig."
Det var i det mindste rigtigt.
Han smilede svagt, og fugtede læberne.

Lily kiggede endnu engang tilbage på drengene.
Det virkede ikke til at de havde hørt ham.
Hun smilede lidt genert.
"Tak.. eller noget?"
sagde hun og smilede.

Han smilede drillende tilbage, og så ned på sine negle.
Han skjulte et gab med hånden, og skar ansigt.
Han håbede at hun ikke havde set det, men han havde ikke sovet så meget.
Der var så meget at tænke over når man lige var flyttet.

Lily så hans skjulte gab.
"Er jeg virkelig så kedelig?"
Hun smilede men var faktisk lidt bange for at det var rigtigt.
"Eller er du bare meget træt?"

Han så med det samme lidt chokeret ud i ansigtet.
"Ej, helt ærligt. Jeg sov bare ikke så meget."
Han smilede af hende, og kløede sig på næsen.

Lily smilede af hans chokerede reaktion.
"Godt... eller ikke godt. Du burde sove noget mere"
Hun så meget strengt på ham og grinede lidt.

Han så på hende, som om hun var hans mor, og så grinede han også.
Drengene bag ham vendte sig om, og begyndte at tale:
"Yoh Noah, vi tager hjem nu. Kommer du."
Noah så sig tilbage, og løftede sit ene øjenbryn.
"Jeg bliver lige lidt. Ses."
De så lidt foragede ud, men forsvandt så.

Drengene kiggede hurtigt men nedladende på Lily.
Hun fulgte dem med øjnene til de var helt ude ad døren.
Hun var glad for han blev.
"Kender du så andre her i Forks end fodboldholdet?"
Hun kløede sig på næsen og kiggede op på ham.

"Ja, et par stykker." sagde han fraværende.
Han tænkte først på Kristen, og så på Victoria, Naomi og Scarlett.
Men han kendte ikke rigtigt andre drenge.
Et svagt smil spillede på hans læber.
Han var virkelig ret meget en tøsedreng.
Var altid sammen med pigerne.

"Er det også drenge?"
Sådan var det jo som regel.
Drenge var venner med drenge, piger var venner med piger.
Det var i hvert fald sådan der hvor hun boede før, men her virkede det ikke så vigtigt.
Hun smilede lidt og kløede sig på halsen.

Han kløede sig forlegent i nakken.
"Tja, det er faktisk piger."
Det var lidt pinligt at han var så meget mere sammen med piger, end med drenge.
"Jeg er vist noget af en tøs, syntes du ikke?"
Han vippede med fødderne, og så ned på dem.

"Ja, du ligner jo en" sagde hun ironisk og grinede.
Hun tænkte lidt over hans spørgsmål.
"Hvorfor skulle jeg synes at du var en tøs? Du er da mand nok til at snakke med en pige"
hun smilede men mente det alvorligt alligevel.
"Det er der ikke mange der tør"

Han føltede sit ene øjenbryn, og smilede svagt.
"Haha, bare kald mig en tøs, men så skal mit hår lige vokse lidt længere."
Han rakte tunge af hende, men gjorde alligevel lidt store øjne.
"Hvor mange kender du lige som ikke vil tale med piger?"

"Indrømmer du at du ville ligne en pige hvis du havde langt hår?" spurgte hun smilende.
Hun tænkte lidt.
"Der var der ingen af de andre drenge fra fodboldholdet som snakkede til mig"
Påpegede hun og smilede svagt.
"Det er jo heller ikke hvem du er sammen med, men hvordan du opfører dig sammen med dem"

Han trak på skuldrene, og smilede svagt.
Hun havde uden tvivl ret.
"Tja, jeg er også ret vild med at ligne en pige," sagde han ironisk.
Men han kunne sagtens se det kloge i det hun talte om.

Lily grinede lidt af hans ironi.
Hun foldede sine hænder i sit skød og kiggede ned på dem.
Hun kiggede op på Noah og smilede lidt.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun smilede bare.