Pas på med hvem du går ind i X3

Tid: Eftermiddag.
Vejr: Overskyet, støvregn.
Omgivelser: Ret mange.. Men ikke fuldt.
Sted: Bagerst, ved vinduerne.
___

Amaya sad og skumlede over sin varme kakao, og bed sig i læben. Hun havde været på tæt på at knække nakken på dem. De blev ved med at følge efter hende, og mobbe hende helt vildt. Og hun viste jo at hun kunne smadre enhver knogle i deres krop. Bare fordi hun var mærkelig, så havde de da ikke fået lov til at være så lede..

Kenneth havde vandret rundt i støvregnen i noget tid, så hans sorte hår var blevet lidt vådt, men han kunne sagtens overleve ved at være lidt våd. Men han havde skam noget imod hvis han blev meget våd, så derfor var han meget lettet over det.
Han bevægede sig roligt ind på cafeen og så sig lidt omkring, der var flere end han havde regnet med, men han kunne sagtens være der, tros hans størrelse. De fleste så dog også lidt mærkelig på ham, men han var mere optaget af den pige som hverken duftede af fuldblods vampyr, men heller ikke fuldblods menneske, han skænkede hende et tænkende blik og tænkte straks på en hybrid.

Amaya så op, og smilede overasket til vampyren. Hun kendte ham ikke, men hun elskede at snakke med vampyrer. De var så sjove. Altså, hun kunne slet ikke mærke at hun var halvt vampyr, hun tændte lige så meget på dem, som menneskerne gjorde. Det var bare hendes krop og hendes duft som var foreskellen.

Kenneth så lidt overrasket på hende og kunne ikke rigtig forstå at hun smilte overrasket til ham. Det fik ham også til at klø sig lidt i nakken, men derefter trak han lidt på den ene skulder og bevægede sig hen imod hende. Han stoppede da han var ved sædet foran hende og støttede sig på det med armene, " hvad smiler du over?" spurgte han nysgerrigt og lagde hovedet svagt på skrå over hende.

Hun sendte ham et stort, muntert smil, imens hun betragtede hans overmenneskelige smukke ansigts-træk. Og den søde duft af vampyr, den kendte hun meget godt. "Fordi du er en va..." Hun skar ansigt, og stoppede da der også var andre til stedet.
"At du er her, sammen med mig."

Kenneth forstod hende ikke rigtig, men han var alligevel ved at stoppe hende da hun var ved at nævne ordet vampyr blandt en flok mennesker, så havde han jo været nød til enten at forvandle eller slå alle dem ihjel som havde hørt det. Men han blev dog lettet over at hun stoppede sig selv og kunne ikke lade være med at grine lidt. "At jeg er her sammen med dig... hmm.. det lyder ikke helt rigtigt i mine øre, jeg kender dig jo ikke engang" svarede han og smilte svagt til hende.

Hun var fuldstændig ligeglad med hans svage smil, hun ville også smile selvom han rakte tunge eller bed sig selv i næsen. "Tja, det er jo faktisk en god ting. Så får jeg måske en ny ven, som ikke er en ligesom dem." Hun pegede ud i caféen med sin tommelfinger, for hun mente bar mennesker generalt. Hun hadede at være sammen med mennesker, fordi hun havde en utrolig stærk lyst til at drikke deres blod. Tja, hun skulle vel bare vende sig til det.