Død, elegangt og immun ( Tom)

Sted:: Italien - klokketårnet
Tid:: Kl.12.00
Dato:: D. 16 Marts
Omgivelser:: Melanie og en masse mennesker
Vejr:: Overskyet
Påklædning:: http://fc03.deviantart.net/fs25/i/2008/043/4/1/Hope_Waits_by_larafairie.jpg

Død, elegangt og immun

Hednes ansigt var trist og koldt. Vinden legede med hendes sorte hår og hendes sorte kjole. Hun stod oppe på toppen af klokketårnet. Alle menneskerne nede på gaden ville se på en sort skikkelse der stod højt opppe. HEndes røde øjne havde ikke det specielle glimt, men de var helt tomme. Endnu flere bleg skikkelse stod nede gennem menneskerne med de sorte lapper på, men Melanie værdigede ikke vultorriens soldater et blik. Hun tog en dyb indånding og stilte sig helt ud på kanten. De høje hæle påvirkede ikke hendes balance det mindste og hun kiggede bare stift ligeud. Hendes arme hang bare ligened af hednes sider, og det var kun en da hun rev sig selv over armen at hun bevægede sig. Mærkerne var til at se på hendes blegehud og hun havde mest af alt lyst til at græde. " Jeg er ikke levende mere" hviskede hun med en kølig perlestemme og livet der før hen havde været i stemmen var forsvundet. Melanie kiggede ned på folkemængden der var stillet op foran klokketårnet for at se på den smukke skikkelse og branden i hendes hals flammede op igen. De skuklle alle sammen lide, ligesom hun havde gjort. Hun satte sig på hug på kanten og stirrede på menneskerne. Hun hørte en kalden, men ignorede den. Hendes syn blev rødt og hunk unne kun se skikkelser der havde det dejlige blod i sig. Melanie ignorede den bekendte stemme der nærmede sig hurtigere og hurtigere og kiggede ned på menneskerne. En snerren brød frem i hendes bryst og solen tittede frem fra skyerne. Solen ramte kun menneskemængden, men vis Melanie hoppede derned ville hun glimte som små diamanter. Vagterne stod klar til at dræbe hende.

Påklædning :: http://www.bild.de/BILD/news/bild-english/PICTURES/gossip/2009/06/2009-06-03-tokio-hotel-tom-kaulitz-chantelle-paige/tom-kaulitz-and-blonde-12439472__MBQF,templateId=renderScaled,property=Bild,height=349.jpg

---------------------------

Tom havde fået færden af Melanie på lang afstand efter at han var ankommet til Italien. Han havde aldrig været der, det var første gang at han var i Italien, skørt nok at tænke på, når han havde været vampyr i lang tid efterhånden. Udover at Melanies duft gennemborede ham, fik han også færden af en masse mennesker. En flok mennesker som var samlet ved et klokketårn? Han fattede det ikke hvorfor at de var samlet der, Tom stod bag dem, et stykke væk fra menneske mængden, hvorefter at han fik øje på Melanie. *Nein!* tænkte han bekymret og fortvivlet. Han havde forstået hvorfor denne her menneske mængde var samlet. Han skyndte sig op til hende i vampyr fart, så menneskerne ikke havde en anelse af hvad der forgik. Forsigtigt stilte han sig tæt ind til Melanie og førte sine arme omkring hende. "Skat.. kom ned.. følg med mig" hviskede han mod hendes øre, og så stille at det kun var en vampyr som kunne høre det. Han kyssede hende blidt på halsen. "Please, skat" tilføjede han med en blid stemme, selvom han ikke fik noget svar begyndte han at trække hende ned fra stedet.

Hendes snerrende stemme blev højere, da nogen tog fat i hende bagfra. Hun kunne hører hans stemme, men vred sig bare og skreg. Hun kunne ikke styrer sig mere, hendes nød for at få blod brændte i hendes hals. hun vred sig endnu mere, da han kyssede hende men blev en smule roligere. Hendes tænder forsvandt bag hendes blege læber og hun vred sig hurtigt og elegant ud hans greb. Hendes vampyr insinkt havde overtager hende. " Hvorfor forhindre du mig? " spurgte hun med en kølig stemme, ligesom første gang hun havde jaget i skoven. De røde øjne flammede op og man kunne nærmest se sørgen i dem. Hun kunne ikke klarer mere, hun var et monster der sårede dem hun elskede. " Jeg fortjerner af dø " hvislede hun stille og gik hen til kanten igen. Ud af øjenkrogen kiggede hun ned på menneskerne, men ellers var hendes blik stift rettet på Tom. Melanie kunne ikke genkende ham for alt det røde der blokerede hendes syn. Det her var ikke hende?!

"Fordi jeg elsker dig.." svarede han med et hævet bryn, da han var overrasket over hendes reaktion. Med et puf var han henne bag ved hendes ryg igen, "Melanie, du er den eneste som der betyder noget for mig" mumlede han, hvilket var sandt. Bill, hans tvillinge bror var han ligeglad med eftersom at Bill kun tænkte på at få Daniella i godt humør. Han hadet Daniella som pesten og dermed havde han sådan set ikke nogen venner. "Skat.. please" hviskede han mod hendes hals, lod sine skarpe tænder strejfe hendes hud inden at han kyssede hende blidt på kinden, imens at han blidt tog fat i hendes ene hånd. "Jeg vil leve sammen med dig.. - Kan ikke bære at leve hvis jeg mister dig!" tilføjede han letter irriteret, men stadig kun sådan at en vampyr kunne høre det. Det ville være underligt hvis menneskerne dernede på jorden kunne høre hvad det var de snakkede om.

Melanie rystede lidt på hovedet og krammede ham tæt ind til sig. Der røde forsvandtr fra hendes syn og hun kunne ikke sige noget, for branden forhindrede det. Hun hulkede, uden tårer for de ville ikke komme. Hun kyssede ham blidt på halsen og nød hans duft. Hun kunne ikke skade ham eller på nogen måde sårer ham, hun elskede ham for meget. " Undskyld " Hviskede hun stille iigen og hun blev ved med at hviske at hun elskede ham. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde haft denne mærkelige plan med at dræbe ham, da hun så rødt. Hun havde haft brug for blod, men nu var det ligegyldigt. Melanie havde hørt hvert af hans ord, om at han ville leve med hende. Hun smilte lidt, glad men stadig en smule trist. Hun havde såret ham og hun ville aldrig kunne tilgive sig selv for det. Vinden tog fat i hende skjole igen og fik den til at flagre om hende.

"Du skal ikke undskylde.. Jeg havde været indforstået på at dette her tidspunkt ville komme.. hvor du direkte ville hade mig" sagde han stille med et skævt smil. Han havde selv oplevet det og derfor klar over at det også ville ske for Melanie. "Det er i orden" svarede han imens at han trak hende tættere ind til sig. "Du skal ikke tænke på hvad du gør i mod mig.. fordi det.. jeg uhm.. kan lide det.. alt det du gør" hviskede han mod hendes øre. Det tændte ham faktisk. Hvorefter at han fniste lidt over det, men rømmede sig. "Skal vi ikke gå et andet sted?" spurgte han stille, men nysgerrigt og førte sin ene hånd op på hendes kind som han blidt kærtegnede. Hentydet til at så menneskerne også kunne gå hver til sit og ikke behøvede at tænke på hvad der forgik.

Melanie kiggede op på ham og smilte undskyldende, hvorefter hun ivrigt fangede hans læber. Hun kunne ikke forstå hvordan han kunne tilgive hende så let, men hun var også glad for at han kunne. Hun lagde armene om halsen på ham og nussede ham blidt i nakken med sine fingerspidser. Hun lukkede sine øjne i og pressede ivrigt sine læber mod hans. Den ene hånd nussede ham i nakken, mens den anden tog ham blidt på inderlåret. Hun slap kysset for at smilte til ham og grine lidt nervøst. " Så længe jeg for lov til at jage? " sagde hun stille og kyssede ham ivrigt igen. Hun kunne aldrig holde sig tilbage når hun var sammen med ham. Hendes tunge legede drillende med hans og hun lukkede sine øjne i igen.

"Ja, men husk ikke at tiltrække så mange mennesker.. De må ikke vide at vampyre findes" svarede han lavt, men var ikke sikker på om hun hørte det, da hun kyssede ham, hvilket afbrød ham lidt, men han nød det. Hvorefter at han udstødte et støn mod hendes læber da hun tog ham på inderlåret, han hævede kækt det ene bryn, imens at han betragtede hende lod han også sin tunge lege med hendes. Han var glad for at have mødt hende, han var virkelig blevet forelsket og han ville helt klart forlade Forks hvis han mistede hende. Han havde det som om at han ejede hende.. det var en underlig følelse.

Melanie grinte lidt mod hans læber og tog sine læber til sig igen. Hun bed sig lidt i sin underlæbe og smilte skævt. " Ikke aflører sig selv " repiterede hun og ville helt kart kunne huske det. Hun kunne huske meget, men det var kun klarer minder hun havde fra sit vampyr liv. Hun havde glemt resten. Der havde været en dame der havde kendt ehndes navn og alt muligt, men Melanie var bare løbet. Skræmt. Hun sukkede lidt og kiggede ind i hans øjne igen og sendte ham et smukt smil. " Hvad tænker du på? " spurgtehun igen, med en kælen perlestemme, som kun han ville kunne hører. Lyden af skridt der forsvandt og spredte sig kunne høres nede fra gaden. Menneskerne var ved at gå, nu hvor der intet spndende skete deroppe mere.

Tom lukkede sine øjne lidt og så på hende ud af øjenkrogen. "Hvis jeg mister dig.. forlader jeg Forks" svarede han med et skævt smil og åbnede så sine øjne. Bed sig diskret i underlæben imens at han kiggede på hende. Det var hans beslutning.. hvis det var at han en dag mistede hende. "Den anden tanke som jeg har.. vil jeg lige holde for mig selv, skat" sagde han med et charmerende smil, i håb om at hun ikke spurgte mere ind til det. Han fangede derefter ivrigt hendes læber og kyssede hende lidenskabeligt.

Melanie smilte charmerende, og skulle lige til at spørge om hvorfor, men så blev hendes læber fanger af hans. I et sekund kiggede hun lettere irrteret på ham, men det forsvandt og hun blev helt blød i knæene. Han vidste bare hvornår han skulle gøre tingene. Hun sukkede lidt, et nydende suk og kyssede ham ivrigt tilbage. Hun ville ikke ødelægge kysset eller skubbe ham væk fra sig på nogen måde. Hun kørte en hånd gennem sit hår, men den hånd forsvandt hurtigt om bag på hans ryg igen. Hun pressede sine læber mod hans.

Tom kunne ikke lade være med at fnise lidt, da han opdagede at hun sendte et irriteret blik. Hvorefter at han hævede kækt det ene bryn efter at hun pressede hendes læber mod hans. "Jeg elsker dig" sagde han med sin silkebløde stemme, der alligevel var lidt dyb. Hans stemme var dybbere end sin tvillinge bror, uden at han vidste hvorfor, men når han grinte så var hans latter lige så lys som Bills latter.
Han kiggede hende ind i øjnene. "Det er fordi jeg har en underlig følelse af at.. uhm.. at jeg ejer dig" mumlede han lavt, så kun hun hørte det. Eftersom han syntes at hun fortjente at få det at vide. Han ville ikke have nogen hemmeligheder overfor hende, netop fordi han elskede hende så meget som han gjorde og holdte af hende.

Melanie bed sig lidt i læben. Så han følte at han ejede hende. Det var da lidt mærkelig sagt? det var ikke sådan hun havde det med ham, men måske var det fordi at han havde forvandlet hende. Måske så han hende kun som hendes ejendel og et stykke legetøj? hun rystede lidt på hovedet og kyssede ham på kinden. " hmm.. Det er vel fordi at du ahr forvandlet mig?" sagde hun med et skuldertræk og smilte kærligt. Hun kunne ikke helt forstå hvordan han kunne se hende som en ejendel, men det troede hun ikke på at han så hende på den måde. " Så længe jeg kun er din" hviskede hun smilende og kyssede ham blidt på munden igen.

Tom tøvede let imens at han følte sig lidt utilpas. "Ja.. det er del vel" svarede han stille og bed sig hårdt i læben. Fordi han reagerede som han gjorde var at han vidste at hun var usikker på om han elskede hende. *Flot Tom..!* tænkte han irriteret og lod sine øjne kigge ned ad sig selv imens at hun kyssede ham på munden, men han gengældte det ikke. "Du er i tvivl nu.. ikke?" spurgte han og fugtede sine læber, han ville være helt sikker på hvad hun følte omkring det han havde sagt, det var ikke for at såre hende, overhovedet ikke. Det var bare sådan han havde det, men udover det så elskede han, hende også højt, utroligt højt, det kunne ikke beskrives og han var så glad for at de var fundet sammen.

Melanie kiggede lidt på ham, da han ikke gengældte kysset men trak lidt på den ene skulder. Hun sukkedel idtog kyssede ham blidt på kinden igen. " Det gjorde jeg lidt, men du har sagt så mange gange at du elsker mig. Så jeg tvivler ikke mere" sagde hun smilende og lagde armene om maven på ham. Hun havde bare haft den tanke i et split sekund, men ikke mere. Han havde sagt at han elskede hende ufattelig meget, så hvorfor tvivle på det? Hun ned sig lidti læben og kiggede op på ham med et kærligt smil. " Jeg elsker dig" hviskede hun stille og pressede sine læber ivrigt mod hans.

"Jeg elsker også dig, mere end du aner" svarede han lavt mod hendes læber, lukkede sine øjne og førte sine arme ned omkring hendes mave, trak hende tættere ind til sig inden at han kyssede hende lidenskabeligt. "Min prinsesse.." sagde han med en hviskende stemme hvorefter at han legede med hendes underlæbe. Han gik derefter et skridt tilbage og trak hende med sig, hvor det resulterede i at han spændte ben for sig selv, så han faldt ned på jorden sammen med hende, han sørgede for at hun landede blidt på ham. "Well.. klodset er jeg lidt?" sagde han med et lille grin, imens at han betragtede hende, kiggede ind i hendes smukke øjne. "Hvis du alligevel ikke troede på mig, ville jeg også binde dig fast til en stol.." svarede han med et glimt i øjet, men fnisede så. "Ej.. jeg ville gøre mit bedste for at få dig tilbage.. alt hvad jeg vidste som jeg kunne gøre.." tilføjede han med et nik. Han rystede lidt på hovedet, da nogle af hans cornrolls, hans hår lå i vejen. Hans hår var jo sat op i cornrolls og det var sjældent at han satte det op, han lod det altid bare hænge. Måske var det lidt af et underligt frisure han havde, langt hår som gik lidt længere ned end til skuldrene også var det sat op i cornrolls, som var inspireret fra hans idol fra da Tom var et menneske inden at han blev forvandlet. Han hævede det ene bryn for at se om det hjalp med at hans bandana ikke faldt ned for øjnene på ham. Men det hjalp ikke, i stedet faldt det ned i hans øjne. "Ehm.. skat vil du hjælpe mig?" spurgte han nysgerrigt og sendte et sødt, charmerende smil selvom det var at han ikke kunne se.

Melanie smilte skævt, et kærligt og drillende smil. Hun lukkede øjnene i og nød at han talte mod hendes læber, og hun blev en smule overrasket da han tog hende ind til sig i et kys. Hun kiggede lidt på ham og fniste lidt mod hans læber og kyssede ham ivrigt igen. "hmm. Nåske er du en smule klodset? " sagde hun grinende og kyssede ham blidt på næsetippen, og satte sig på hans mave. Hun lyttede til hans ord og var sikker på at hun var blevet rød i hovedet. " Måske ville det være smart at binde mig til at lugtepæl istedet? " sagde hun grinende og kyssede ham blidt på halsen. Hun fniste lidt, en meget lavt fnisen. Hun kyssede ham blidt ned af halsen og smilte lidt. " Hmm.. Måske skulle jeg så prøve at spille kosbar? " spurgte hun drillende og kyssede hans næsetip. Hendes røde øjne hvilede roligt på ham, da hans bandana faldt ned over hans øjne. Melanie grinte lidt og trak bare hans bandana mere ned over øjnene. " Njaar.. Du skal yde for du kan nyde " hviskede hun drillende i hans ører og bed ham så drillende i øreflippen.

"En lygtepæl ville også være en god idé" sagde han med et lille grin, og fugtede let sine læber. Det kildede lidt for hver gang hun kyssede ham på næsetippen. Imens at det irriterede ham lidt at han ikke kunne se, men hun havde på en måde ret i det hun sagde, 'du skal yde for du kan nyde'. Han udstødte dernæst nogle lyde da hun bed ham i øreflippen. "Well.. så siger vi det" svarede han, selvom han ikke lige gad at indrømme det at hun havde ret. Han vred sit hoved lidt, for at drille hende.

Hun grinte lidt, da han gav hende ret i at det var en god ide. Hun kyssede ham på kinden, ned af halsen også tog hun stille sine hænder ind under hans bluse. Hun nussede ham med fingerspidserne og kørte hendes læber lidt over hans få mm. fra hans. Hun grinet lidt og vidste at han ville kunne mærke hendes ånde mod sine læber. " Bare giv mig ret " sagde hun smilende og bed sig lidt i læben. Langsomt bed hun blidt fat i hans bandana og hev den op over hans øjne, så han kunne se igen.

Tom sagde nogle nydende lyde og hævede det ene bryn, da han kunne se igen. Men legede så med hendes underlæbe, efter at han mærkede hendes læber mod sine. "Uhm.. du har ret" sagde han stille med et skævt smil, imens at han kiggede på hende. Hvorefter at han førte sine arme ned omkring hendes mave. Utroligt nok indrømmede han det. Han fugtede let sine læber. Imens at han smilede sødt og betragtede hende længe. Han blinkede med det ene øje. "Tilfreds?" spurgte han nysgerrigt, men drilsk, hentydet til med at han havde indrømmet det, at hun havde ret i det hun havde sagt.

Melanie grinte lidt, da han gav hende ret og hun lyst af glæde. " Jeg er meget tilfreds " HViskede hun mod hans hals og lagde tryk på meget. Hun nussede ham stadig blidt på maven, så blidt at man næsten skulle tro at hun kildede ham men hun var bare forsigtigt. Hun havde nemlig fundet ud af at hun var stærkere end ham, da hun stadig var mere nyfødt end ham. Melanie kyssede ham ivrigt på munden og legede lidt med hans underlæbe.

Tom grinede svagt. "Det var godt, skat" sagde han og mumlede nydende lyde, da hun nussede ham på maven. Hvorefter at han vendte dem om, så hun lå nederst med ham over sig. "Der var jeg vist stærkere end dig?" smilede han lumsk, imens at han kiggede på hende, slikkede hende derefter kort på næse tippen. Han gjorde sig så tung som han kunne da han sad på hendes mave, mest for at drille hende, men også for at se om hun gjorde noget modstand. "Frisk på en slås kamp?" spurgte han med et grin, bare sådan en for sjov slåskamp, ikke en alvorlig kamp.

Melanie fnøs og spillede fornærmet. Hun var det ikke, men hun ville se hvad han ville gøre når hun var fornærmet. " Hmm.. Det ville være sjovt" sagde hun med et drillende glimt i øjet og havde hurtigt kastet ham blidt af sin mave. Hun fniste lidt, da han bare sad der hvor hun havde ligget. Nu stod hun og var parat til at 'overfalde' ham. Hun kiggede udfordrende på ham og smilte kærligt. " Du tør ikke slås mod din egen pige, hva?" sagde hun drillende og rakte tunge af ham.

Tom rejste sig hurtigt op, efter at hun havde kastet ham af sig, han fnisede. "Jeg kan godt lide at du bruger ordet, din egen pige" sagde han og fugtede let sine læber, han viftede da let med sin ene hånd, som et tegn på at hun bare skulle komme an. Han blinkede så med det ene øje. "Spørgsmålet er om du også tør slås mod din kæreste" smilede han, og lod sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe. Han havde aldrig haft en slåskamp imod en kvinde, fordi mænd bare aldrig slog på kvinder. Det var unfair, fordi de normalt ingen kræfter havde til det. Men det var jo noget andet når de begge to var vampyre, så var der lidt flere kræfter i det?

Melanie grinte lidt og løb hurtigt om bag ham, klatrede om bag hans ryg og holdte ham for øjnene. Hun kunne huske at hun stadig havde en stor træng til at beskytte sig selv, når nogen overfaldt hedne bagfra. Hun fniste lidt ved hans hals og hviskede blidt i hans ører. " Ordet kærste lyder godt, når det kommer fra dig" Hun fniste lidt og klemte sine ben omkring hans mave, så det ikke var så let for ham at smide hende af.

Tom udstødte nogle lyde da hun sprang op på hans ryg. Han grinede let. "Det havde jeg ikke lige regnet med" sagde han og førte sine arme omkring hende. "Det synes jeg også at det gør" smilede han skævt, og bevægede sit hoved lidt, eftersom han ikke kunne se, da spændte han ben for sig selv, så de væltede ned mod jorden. Han sørgede for at hun landede oven på ham. Han bed sig hårdt i læben. Inden at han tog fat i hendes hænder. "Fanget!" konstaterede han med et kært smil, imens at han kiggede på hende, blinkede med sine øjne pga. solen. Måske var det ikke lige verdens bedste idé bare at tage fat i hendes hænder, men det var det som han lige kom i tanke om, at han kunne gøre.

Melanie hvinede lavt, da de faldt med jorden men hun sukkede lettet da hun llå ovenpå ham. Et grin fløj over hendes blege læber og hun kyssede ham på næsen. " Der var du heldig" sagde hun grinende og kiggede kærligt på ham. Han havde rigtig nok fanget hende, men det var fordi at han var faldet. Hun kiggede ned af ham og bed sig lidti læben, Melanie var glad for at han havde bare fanget hende. Han havde ikke bare fanget hende, men også hendes hjerte. Hun fniste lidt ved tanken og kyssede ham blidt på munden og pressede sine læber mod hans i et stykke tid og trak så sit hovede til sig igen.

Tom gav slip på hendes hænder og førte sine hænder ned omkring hendes mave i stedet. Han satte sig lidt op med overkroppen, og fangede ivrigt hendes læber, kyssede hende blidt og ømt, imens at han havde lukket sine øjne. "Mhm" sagde han lavt nydende imod hendes læber og åbnede dernæst sine øjne, legede drilsk med hendes underlæbe også. "Eller så er det bare fordi jeg har flere muskler end dig, skat" tilføjede han med et lille grin, imens at han betragtede hende, han slikkede hende så blidt på næsetippen. Betragtede hende længe, "Jeg er heldig over at have sådan en pige som dig" hviskede han.

Melanie grinte lidt, da han slikkede hende på næsen. Hendes øjne glimtede svagt og hun fniste lidt. Hun bed sig hårdt i læben og rystede på hovedet. " Du er ikke særlig heldig, for jeg har fået mit livs kærlighed" hviskede hun stille og følte sig utrolig tøset. Langsomt kyssede hun hans kind og smilte lidt. " Ville du nogensinde forlade mig, vis du havde chancen?" spurgte hun og bed sig i læben. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun ville havde svar på det. " Vis der nu var en af dine gamle forelskelser, der ville have dig tilbage?" spurgte hun og kiggede væk fra ham.

"Jeg er heldig" konstaterede han med et hævet bryn, imens at han kiggede på hende. "Jeg elsker dig, Melanie" sagde han stille og kiggede så ned ad sig selv, da hun kiggede væk. "De ved allerede at jeg er fundet sammen med en anden" smilede han skævt og bed sig diskret i underlæben, han var virkelig dårlig til sådan med at fortælle omkring sådan noget. "Jeg vil ikke forlade dig" sagde han med en hviskende stemme. Han fugtede let sine læber, "Du må tro på mig" tilføjede han stille. Det irriterede ham lidt med de spørgsmål, men han kunne godt forstå at hun spurgte ind til det. "Okay?" spurgte han med en blid stemme.

Melanie smilte undskyldende og nikkede så. " Jeg skal nok lade være med at spørge igen" sagde hun stille og kunne se på ham at det irriterede ham lidt. Hun smilte lidt og kyssede ham så på kinden. Hun sendte ham et charmerende og kært smil, og man kunne se på hende at hun ikke ville have at han var irriteret. " Jeg tror på dig" hviskede hun stille og lagde armene omkring hans hals og pressede lidenskabeligt sine læber mod hans. Hun kunne ikke lide tanken om at han kyssede en anden, eller hans tunge rørte en anden piges. Hun ignorede den tanke og troede inderligt på ham.

"Det er i orden, min fortid er ikke lige frem.. den bedste at se tilbage på?" sagde han med et skævt smil og blinkede med det ene øje. Han grinede derefter lidt, da hun smilede kært og charmerende til ham, hvorefter at han lagde sin ene hånd på hendes kind, og kærtegnede hendes kind med fingerspidserne. Han gengældte kysset ligeledes lidenskabeligt, og lod derefter sin tunge glide ud at slikke ved hendes underlæbe. "Jeg elsker dig" smilede han.

Melanie grinte lidt og havde en stor trang til at rødme. Hun lukkede øjnene og kærtegnede blidt hans nakke, med fingrespidserne og hun kunne mærke en varme sprede sig i kroppen på hende. Den var dejligt og hun kunne ikke få nok af Tom. " Hmm" sukkede hun glad og kyssede ham meget tæt på munden, men ikke helt på munden bare for at drille ham. Hun bed sig lidt i læben og lænte sin pande mod hans og kiggede ham ind i øjnene. Hun elskede at kigge ind i hans øjne. " Jeg tror jeg er besat af dig" hviskede hun og smilte forlegent. Det var meningen hun skulle havde tænket det, men så havde hun sagt det. * Virkelig Flot Melanie, nu tror han at du er en idiot!* tænkte hun surt og kiggede ned af sig selv.

Tom lukkede sine øjne lidt, da hun skulle til at kysse ham, det troede han i alt fald at hun ville, han kiggede hende i øjnene, da hun sagde at hun troede at hun var besat af ham, hvorefter at han undslap et grin. "Lad mig gætte til at det var noget der skulle tænkes?" spurgte han drilsk, med et charmerende smil, han betragtede hende længe. "Jeg er besat af dig" hviskede han så mod hendes øre, da hun kiggede ned af sig selv, han kyssede hende derefter lidenskabeligt på munden. "Og jeg elsker dig højt, mere end du aner" tilføjede han, idet at han begyndte at kilde hende i siderne på hendes mave.

//out//