Sikkert et dyr?

Sted:: Skoven
Tid:: Kl.07.00 - Morgen
Omgivelser:: Træer, fugle og dyr..
Vejr:: overskyet og få stjerner der ikke er faldet i søvn..
Årstid:: Efterår
Påklædning:: jeans, sort t-shirt og hvide kondisko...

________________

Skyggerne var helt imune overfor alt den fare man kunne forestille sig, men alt skulle have en svaghed? Solen løftede sig langsomt på den blå himmel og ramte en skygge som med det samme trak sig tilbage til intetheden. En sky fløj langsomt over solen og tillod skyggen at komme tilbage. Men der var noget der løb i skyggerne. Væsnet var lille og hurtigt, man kunne ikke se det. vejrtrækningen var ikke besværet men rolig. Man kunne hører vinden og en lille skummel latter. De flammende øjne kiggede rundt og søgte efter et offer, men der var ingen herude nu. " Sikke et spild" lød en lille barne stemme, og den havde denne særlige kulde over sig. Man kunne ikke vide hvem det var stemme tilhørte, men vis man gik ind til en lille lysningen midt inde i skoven ville man se væsnet. Eller en lille smuk dreng med en engels udseende. Der stod han, midt i det hele og smilte et skummelt smil som ikke hørte hjemme på et lille barne ansigt. Dette var Seth Lucas Bach. Han var ikke et almindeligt menneske men heller ikke en almindelig vampyr. Han va rhalvt menneske og halvt vampyr. Født af et menneske, men havde en vampyr mor og en vampyr far. Et nyt smil erstattede det andet, dette var ikke ligeså koldt som det andet, men mere kærligt. Han kunne ikke være ond overfor familie, men kun overfor fremmede og hvalpe. De blege læber trak sig tilbage over hans små hvide tænder. De var ikke ligeså skarpe som rigtige vampyres, men det var skarpe nok til at skærer sig igennem menneskehuden. Han grinte lidt og kiggede rundt igen med de røde flammende øjne, gennem søgte hver en krog af mørke for ethvert væsen der kunne finde på at overfalde ham.
En lyd kom fra udkanten af skoven, men det tog Seth sig ikke af man kunne ikke bare overfalde ham. Smilet forsvandt og han stod der, stille som en statue. Hans halv blege hud havde stadig lidt farve, og huden glimtede svagt. Seth's øjne stoppede i udekanten af lysningen hvor han havde fornemmet en bevægelse. Sikkert et dyr?

Påklædning:: http://punkshop.dk/Graphics/Products/6534_m.jpg
___________________________________________
Et par røde øjne kunne ses i bag nogle træer, en af stjernerne lyste kræftigt op og lyste ned og viste et skær af lys næsten hvid hud. duften af en ung kvinde vampyr duft var i luften, lidt efter kunne man se nogle tynde ben med nogle små fødder uden sko på. hendes fødder gik elegant igennem skoven, det lignede næsten at hun dansede afsted. hendes lyse lange hår lå på hendes ene skulder med en lyserød blomst i håret, som hun havde stjålet fra en blomster butik da hun savnede en skov fuldt med blomster. hun havde fået færten af en anden en meget særlig duft, som hun ikke havde duftet før. hun så nysgerrigt mod lysningen, hun ville ikke bevæge sig i vampyr tempo da hun ikke var sikker på om det var et menneske eller hvad det var *den duft er nået særligt* tænkte hun og stoppede op bag nogle træer og lag sit hoved på skrå da hun fik øje på en lille dreng, hun gik stille tætter på ham og satte sig ned på hug "hej.. hvad laver du ude på denne tid ?" spurgte hun om og smilte venligt til ham, mens hun stadig tænkte over hvad han mon er. hun rørte stille græset med nogle fingere og nød at mærke det mellem sine fingere *han kan da ikke være et menneske, han må være en vampyr eller nået* sagde hun og tog en dyb indånding og var sikker på at han ikke var en af de våde hunde

De flammende øjne hvilede roligt på den kvindelige vampyr. Han sagde ikke noget, det ville bare få hnde itl at tro han var venlig. Det var han ihvertfald ikke overfor fremmede. En lille hvæsen skød fem fra hans sammen bredsede tænder, mens han stod helt stille og kiggede på hende. Ingen ord kom over hans perfekte hvide læber, ingen. Han tog en dyb indånding for at tage sig sammen til at tale til hende. Det var ikke køligt omkring dem, men den kolde barnestemme fik hele naturen til at blive koldere. En barne stemme skulle ikke være kold, vel? " Jager" hvislede han og ordene fløj silkebløde ud af hans mund, men var stadig ligeså kolde som is. Seth var ikke det barn der sagde meget, når han ikke kendte personerne men når han havde lært dem at kende ordenlitg ville han ævle løs om alt muligt. Han var ved at blive en koldblodet jager, troede ikke på kærligheden andet end den kærlighed der var til drab og den han havde til hans familie.
De perfekte blege læber kravlede længere op om hans tænder og man kunne se de skarpe hjørner tænder. Han ville ikk lade anre gøre ham blodsøden, de kunne ikke stille noget op med ham. Han var blevet halvt opdraget sådan. Derfor hvæsede han som en gal. Han kunne ikke bestemme sig om han skulle være kølig eller venlig? Seth blev hivet i to forskellige retninger af to forskellige personer..

Kayli så på den lille dreng og smilte venligt til ham, da hun ikke ligefrem var kold eller ond. uden over når hun ville havde nået mad, hun så bare på den lille dreng og smilte selv om hun syntes det var synd med den kolde stemme. fra et barn der skulle være livlig og glad og havde en sød lille børne stemme "det er også et godt tidspunkt at gøre det på" sagde hun venligt og stoppede ikke med at smile eller nået når hun hørte hans stemme, da hun selv havde mødt og kende vampyrer der var kolde. hun lag sit hoved lidt på skrå så en tot af hendes hår fald foran hendes ansigt, hun fjernede det hurtigt og blev ved med at smile til ham "hvad hedder du ?" spurgte hun om og rørte ikke på sig udover hendes hånd, hun sad på hug på sine tæer. hun lod sin tunge glide hen over sine læber så hun fugtede dem, hun kørte sin anden hånd igennem sit hår for at få lidt luft i det og fjernede ikke sit blik fra drengen

Seth kiggede på hende og kneb øjnene sammen, til de kun var to små flammende sprækker. " Seth " HVislede han og ville ikke sige hele sit navn. Han var en stolt vampyr og han ville ikke være vegetar. Han stod stivnet, ikke fordi han var bange men fordi at han ikke ville have hende til at rykke sig tættere på sig. Han åbnede ikke sine øjne mere end de små sprækker, og han stod helt stille. Det eneste der bevægede sig var hans bryst, når han trak vejret. Han kunne med det samme gætte sig til hendes tanker og hvæsede stille. " Jeg skal ikke være et sødt barn, som alle vil have mig til. Jeg bestemmer over mig selv og ingen andre skal styrer mig " Hvislede han og kiggede på hende med de røde sprækker. Seth ville ikke gøre hende sur, men han kunne ikke tåle at have andre til at tænke han skulle være en sød lille dreng. Han var ikke sådan!? Han ville være som han var nu, men det ville hans mor ikke have. Hun ville have en sød lille artig dreng. Seth rystede hysterisk på hovedet. " Jeg vil ikke " Hviskede han med en lille barnestemme, der udtrykkede sårbarhed. Han ville ikke mere, han ville være som han var nu. Frygtet og respekteret. " Jeg er god nok nu, ikke? " hviskede han som et spørgmsål og hans øjne kiggede på den kvindelige vampyr. Han vidste ikke hvorfor at han spurgte hende om det, men han havde brug for at nogen sagde til ham at han var fin som han var. Han skulle ikke ændre si gnu.

Kayli smilte til ham og nikkede "hej Seth.. jeg hedder Kayli" sagde hun og blev bare stille siddende og lyttede på hvad han sagde til hende, hun blev dog lidt overrasket over at han svarede på hendes tanker som om hun havde sagt det højt. hun rystede på hovedet og smilte stadig til ham "det var ikke sådan ment, du er bare ikke som andre børn.. det er nået særligt, så er bare lidt overrasket" sagde hun med en kærlig og forstående stemme, hun blev bare siddende og syntes ikke man skulle lave om på sig selv bare fordi andre gerne ville havde det. hun smilte til ham "du er god nok som du er.. man skal ikke lave om på sig selv bare fordi andre vil havde det" sagde hun og åbnede at hun kunne få ham til at blive glad, da han virkede meget ked af det eller sur