Dans på ro... anemoner x3

Tid ~ Formiddag
Vejr ~ Solen skinner næsten -.-
Omgivelser ~ Tja... Nøgne træer ^^
Sted ~ Inde i en lille lysning ^^
_

Amaya dansede rundt på bare tær, selvom der stadig var iskoldt. Hun var blevet helt mærkelig i bolden fordi der var kommet anemoner... Nu hvor træerne endnu ikke havde fået blade, men solen kunne nå ned på jorden og sneen var smeltet, så tittede de små, søde, lyse blomster frem. Hun smilede bredt, og pillede på en knap på sin langhalsede sweater. Hun smilede og begyndte at synge en lille forårs sang hun lærte på børnhjemmet. "... først puster jeg liv i en vintergæk, så står den og lyser så køn.." sang hun, med en stemme som virkede smukkere end menneskernes.

Shin løb inde i skoven. Han havde været på jagt i Seattle
og tog vejen hjem igennem skoven, da han stødte på en dejlig duft.
Det var en blanding af et menneskes dejlige lækre blod og vampyrens søde duft.
han fulgte duften og standsede lidt væk fra pigen der sang. Hun sang godt og han smilte lidt.
"Du synger godt" sagde han og smilte til hende.

Hun vendte sig lynhurtigt om mod ham, stående i kamp-stilling, men rejste sig så og smilede stort. "Tak," sagde hun, med en lidt skinger stemme. Han havde virkelig gjort hende forskrækket. Hun gik automatisk to skridt tættere på, så han kun var to meter væk. "Hvor kommer du fra så tideligt. Jeg troede at i var nattedyr?" Hun sendte ham et bredt smil, hun jokede bare.

Shin lo en anelse, "jamen jeg er også underlig så du
kan ikke regne med mig" sagde han med en undertone af
sarkasme.
"men jeg er ikke sikker på hvad du er" sagde han og undrede sig over
hende lækre menneske duft som var blandet med den søde duft af vampyr.
Han havde kun mødt en før de duftede ligesom hende, det var Seth, men
heller ikke der havde han fået svar for hvad de var.
Han sendte hende et lille charmerende smil.

Hun rodede op i sit blonde hår, og smilede undskyldene. "Tja, jeg ved det faktisk heller ikke. Men jeg regner med halvt af hvert, du ved. Halvt menneske, halvt.. vampyr." Hun fniste hysterisk, og hoppede så helt tæt på ham. "Det er stadig helt nyt for mig, med at det der blod, fart, styrke." Hun kunne ikke lade være med at fnise igen. "Jeg troede jeg var et menneske, men nej nej."

Den del af hende der lugtede var fristende,
men ikke nær så meget som hvis hun havde været et
menneske. Men da han havde vænnet sig til hendes duft,
var den ikke så fristende mere, den var mere
fascinerende og så var hun charmerende.
"Hvad spiser du så" spurgte han da han ikke rigtigt vidste hvad
hendes slags spiste. Mindede hun mest om vampyr eller menneske.

Hun kluklo over hans spørgsmål, og sendte ham et stort smil. Det spurgte alle de nysgerrige vampyrere om. Det intresserede dem meget. "Jeg kan leve med menneskemad. Men blod er yderst fristende. Helt menneskeblod." Hun smilede svagt ved tanken, og følte at hun eneligt var tryg i hans omkreds. Hun følte sig altid meget mere rolig når hun var sammen med vampyrere.

Shin nikkede og regnede også med at der var mange der
gerne ville vide det.
"Men bliver du mæt af menneskemad" fortsatte han med at spørge.

Hun rodede op i håret, og tænkte lidt for at svare perfekt.
"Tja, ja. Altså, jeg bliver ikke mæt af menneskemad, men af blod."
Hun kløede sig op næsen, og håbede at det var svar nok.

"Undskyld jeg sprøger om sådanne ting, men
syntes bare at du er virkelig spændende" lo han lidt efter.

Hun sendte ham endnu et af hendes lidt generte, charmerende smil.
"Aha? Det er der så mange af jer der syntes."
Hun stak hænderne i lommerne igen, og tænkte lidt tilbage på sit liv.
Hun ville ellers have ønsket af hun havde været et rigtigt menneske.
Det ville have sparet hende for mange sorger.

"vampyre?" spurgte han for at være sikker.
"Hvor længe har du boet i Forks så" spurgte han og
så stadig undersøgnede på hende, men ikke på nogen dårlig måde.

Hun kluklo lidt af hans blik, selvom hun slet ikke syntes at det var ubehageligt.
"Jeg har faktisk boet her i ret lang tid. Måske hele mit liv? Jeg har gået i børnehjem her."
Hun så på ham med et løftet øjenbryn, da hun forstod hvorfor han spurgte.
Hvis han havde set hende før, så ville han da havde husket det.
"Men jeg er kun knapt 9 år." Hun bed sig genert i læben.
Det var bare så mærkeligt.

"Underligt at jeg ikke har lagt mærke til dig og de
andre hybrider, der er i byen" sagde han.
"Det er ret sejt at i vokser så hurtigt" sagde han med
et stort smil.

Hun skar ansigt af ham, og smilede varmt.
"Jeps, men det er knapt så sjovt for os. Det er så nemt at blive mobbet af dem der ikke ved bedre."
Hun trak på skuldrene.
Det var så svært at styre sig mod dem, som bare blev ved med at drille hende.
Hun viste jo godt at hun så nemt som ingenting kunne knække deres nakker.
Og at hun havde en helt forfærdelig lyst til menneskeblod..

"men var der ikke nogen voksne der lagde mærke til
at i voksede meget hurtigere end alle de andre" spurgte han
og så tænkende på hende.
"Hvis det havde været mig tror jeg ikke at jeg ville kunne styre mig" sagde
han og lo meget kort.

Hun kunne ikke lade være med at fnise af ham igen.
"Tja.. de satte mig bare i et hjørne, og ventede på at jeg blev gammel nok til at de kunne smide mig ud."
Amaya smilede af ham, og tænkte på det andet.
"Jeps, det er sgu mærkeligt at jeg ikke har dræbt nogle endnu.."

Shin lo lidt af hendes svar. "det ville jeg også have
gjort" drillede han hende med et smil.
"Har du overhovedet ikke dræbt nogen" spurgte han og rynkede på
den hvide pande.

//Logger nu^^//

Hun så på ham, og kunne ikke lade være med at blive lidt .. provokeret af det spørgsmål.
Hun havde ikke noget imod spørgsmålet, meen?
"Jeg har været på jagt to bange.."

SHin kunne godt forstå hvis hun blev
fornærmet for den måde han havde formeleret sig var
ikke så heldig, det lød som om han var overrasket over at
nogen ikke dræbte mennesker, men han nikkede
bare og så lidt mod himlen, men hurtigt tilbage til Amaya.
"Hvor bor du så henne"spurgte han for at lave et lille emneskift
væk fra hende og hendes "Race"

"I en lille lejlighed i... inde i byen."
Hun så på ham, og smilede så skævt.
"Men forresten.. Så er jeg Amaya."
Hun kunne ikke lade være med at fnise.
Hun havde helt glemt at de ikke havde præsenteret sig endnu...

Shin lo lidt da hun sagde hendes navn.
"og jeg er Shin, hyggeligt at møde dig" sagde han
og lo lidt igen.

"I lige måde Shin." smilede hun muntert, og lagde hovedet på skrå.
"Nå men.. Hvor lang tid har du været sådan?" spurgte hun nysgerrigt, og vippede med tæerene.
Hun intreserede sig virkelig meget i vampyrer.

Shin smilte da hun spurgte ind til hans eksistens som vampyr.
”Jeg har været sådan her i ca 3 år” sagde han og havde var derfor ret ny, og nogen
gange var det også svært for ham at styre sig foran mennesker, men så tænkte han bare på
hvordan hans vampyr venner led, den gang han var menneske og så slappede han mere af eller forlod
stedet.