Butikskiggeri.

Sted:: Port Angeles
Tid:: 3 på eftermiddagen
Omgivelser:: mennesker
Vejr:: Fuldt med skyer og koldt (som det plejer xD)
Årstid:: Efterår
Påklædning:: Et par mørke almindelige bukser og en blå t-shirt og en sort jakke over

Shin gik langsomt ned mellem alle butikkerne. Han havde ikke været i Forks i særlig lang
tid, men han havde allerede mødt en af hans gamle venner. Han savnede dem alle og kunne
slet ikke forstå han var taget af sted, men han havde hørt at Kate var i live, han blev jo nødt til at
finde ud af om det var rigtigt. Desværre havde han ikke kunne finde hende.
Han gik forbi masser af butikker, men holdt ikke rigtigt øje på med nogne af dem. Han havde
heldigvis lige spist ellers ville han ikke kunne holde sig så rolig. Han stak hænderne i lommen og sukkede dybt.

Chris' humør var dejligt. Hun havde været så ked af det, efter Shin's død, og Cassie og Mizzar's forsvinding, men nu var det hele godt igen, selvom sorgen stadig skar dybt inde i hende. Hun havde været inde i byen, for at købe mere nyt tøj til Seth - han voksede jo så sindsygt hurtigt - og hendes hænder var fulde med indkøbsposer. Hun havde også fundet en sød top til sig selv, men det var intet, i forhold til alt Seth's tøj. Hun tænkte at hun ville give alt hans gamle tøj, til byens børnehjem - det kunne de sikkert få brug for, og det gik jo til en god gerning. Hun gik lidt i sine egne tanker, og var gået ind i en butik. Hun havde fundet nogle søde bomuldssokker, og kiggede - af en vane - ud af vinduet, og så et bekendt ansigt. Først kunne hun ikke fatte det, så hun gned sig i øjnene, og personen gik videre. Hun smed sokkerne fra sig, og løb ud, og tog fat i personen, med den velkendte duft, og det velkendte ansigt. En prikkende fornemmelse begyndte i hendes øjne.. Det var Shin.

Shin kunne lugte Christabel før hun rev fat i ham,
men da hun gjorde smilte han stort.
"Chris" råbte han næsten og slog armene om hende. Han havde
vrikelig savnet hende. "Jeg har sådan savnet dig" sagde han og gav slip på
hende. Hun havde nok brug for lidt tid, hun regnede jo med at han var død. Sikke
et chok det må være at han pludselig stod her foran hende.

Hun stod med åben mund, og stivnede. Hun krammede ikke igen, da han krammede hende, hun stod bare og stirrede på ham.
Efter lidt tid, hvor hun lige skulle opfatte det, tog hun fat i hans kinder, og nev i dem. *Virkelig nok..* tænkte hun, *Men.. han er jo død? Shin er død..*. Hun kunne bare ikke fatte at det virkelig var ham. "SHIN!", råbte hun, og sprang på ham, og viklede benene om ham, mens hun krammede ham i det største kram nogensinde. Hendes bedste ven.. Var tilbage. Hun krammede ham så hårdt, at hvis han var et menneske, ville han være kvalt for længst. "Det er virkelig dig", sagde hun, og var overvældet af glæde.

Shin var først bange for at hun skulle til at råbe af ham da hun
bare stod og kiggede på ham, men da hun nev ham i kinderne
lo han. "Det er mig, jeg lever" sagde han og lo endnu mere da hun kastede sig i
armene på ham. han havde hurtigt armene om hende igen og gengældte krammet
smilende.

Hun grinte et hysterisk grin, fordi hun ikke kunne græde af glæde.
Hun havde egentlig ikke lyst til at give slip på ham, og selvom hun var ligeglad med de gloende mennesker. Hun hoppede ufrivilligt ned, og smilte stort til ham, men smilet blev aflyst af et bekymret ansigt, "Men jeg troede?.. Du var jo død?", hun holdte hænderne på hans skuldre, og kiggede ham direkte i øjnene. Selvom hun mest af alt, havde lyst til at glemme, at han havde været væk, så ville hun gerne vide, hvorfor hun var blevet meddelt at han var død.

Shin lo selv med og drejde hurtigt rundt da hun krammede hende.
Han havde heller ikke lyst til at give slip på hende, men hun blev jo nødt til
at få en forklaring. "Jeg tog til Frankrig for at finde Kate" forklarede han stille.
"det fly jeg tog derned styrtede ned og jeg blev meldt savnet og så må nogen
have hørt det som om jeg var død" sagde han.

Hun stod i et par sekunder og tænkte over det.
Det gik op for hende, hvad der var sket, og så kom hun til at tænke på Kate, "Hvad med Kate?", spurgte hun forundret, "Fandt du hende?", selvom hun ikke kunne lide Kate - ulven - så betød hun noget for Shin, og Shin betød noget for Chris! Endnu en ting gik op for hende, og hun gispede let. "Hvad med.. Hayley?", Så vidt hun vidste, var Hayley - Shin's gamle kæreste - død. Det måtte have gjort ondt at have mistet hende. Det vidste Chris alt om.. Hun havde efterhånden mistet alle dem der betød noget for hende, i hendes eksistens. Men heldigvis havde hun fundet lykken igen - og hun havde jo også fået en søn, hvilket Shin heller ikke vidste. Hun havde hellere aldrig nået at fortælle om Mizzar - for Chris havde ikke set Shin, efter hun var kommet sammen med Mizzar. Hende og Shin, havde alverden at snakke om.

Shin mærkede de mange menneskelig dufte der ramte hans næse, de lugtede alle meget fristende, men han havde lige spise og han havde ikke tænkt sig at mist kontrolen nu hvor han endelig havde fundet Chris igen.
Det havde været rigtigt hårdt ved ham at være væk fra hende, og havde han savnet hende hver dag og nat.
"Fandt hende ikke, hun er som forsvundet" sagde han og lod sig slet ikke tænke den tanke at hun måske var død.
Han rynkede lidt på panden og fugtede sine læber. "Hayley er forsvundet" sagde han kort, han havde været væk og tænkt meget over alt det der var sket efter de forlod Forks. Men han havde overlevet det og han var tilbage.
"Men hvad sker der i dit liv" spurgte han og skubbede opmærksomheden over på hende.

Chris kunne se at han blev distraheret af duftene omkring dem, og hun snuste ind. Hun var selv mæt. Eller.. Den brændende tørst var der altid - den ville aldrig forsvinde 100%, men hendes øjne var den normale brune farve, så hun var ikke sulten i den forstand. Hun lagde sit hoved ind til hans bryst, og mumlede svagt noget om, at alle altid var højere end hende. Hun lagde armene om hans talje, og omfavnede ham, endnu engang i et kram. Hun lyttede til, hvad han sagde om de to forsvindinger, og undrede sig lidt.. Havde han ikke tænkt sig til muligheden at de måske var døde? Hun ville ikke nævne det.
Hun smilte lidt forlegent, da han spurgte om hvad der skete i hendes liv, og hun flyttede hovedet far hans bryst, og kiggede op på ham, "Ehmm.. Der er ufattelig meget..", hun rømmede sig let, "Og hvis du vil høre det hele, så må vi nok hellere finde et sted at sætte os?", hun sagde det, så det lød som en invitation. Faktisk havde de ikke behov for at sætte sig ned, men de skulle spille menneske-skuespillet, og folk ville efterhånden ligge mærke til, at de stod der som to statuer hele dagen.

Shin prøvede igen at lukke alle de lækre dufte ude, og det hjælp også da Chris gav ham endnu et kram. Han havde savnet hende. Hun var hans bedste ven og han havde fortrød at han var taget af sted uden at sige noget til hende. Hun måtte da have været helt ude af den da hun fik at vide at han var død.
"Du er også så lille" sagde han med et smil på læben og i en drillende tone. Han nikkede da hun snakkede om at finde et sted af sidde ned. SHin gav hende et lille klem.
"Hvor henne af" spurgte han og nussede hende i håret, og lo lidt, da han hentydede (med at nusse hende i håret) at hun faktisk var ret lille.

Hun snerrede kærligt til ham, og lo med sin klokkelige latter, "Så lille er jeg heller ikke", hun stilte sig meget diskret på tæer, og stod som en statue - balancen var nem at holde, og det fik hende til at smile tilfreds.
Hun nød hans nussen. Hun havde virkelig savnet sin bedste ven, rigtig sindsygt meget!
Hun rynkede panden i et tænkende udtryk, "Ehmm.. Vi kan enten gå på café, og bare lade som om vi drikker noget, eller også kan vi sætte os på en bænk..", hun kiggede sig omkring, "Somewhere..", mumlede hun.

Shin lo lidt af hende og hendes højde. "Okaay måske er du ikke så lille igen" sagde han og smilede lidt.
"men nu er du altså ikke lige så høj som mig, så det gør dig til lille" sagde han og legede professer eller bare at lyde klog.
Han overvejede lig mulighederne. Hvis de tog på café skulle de lade som om at de drank eller spiste noget, men der ville ikek være så mange fristende dufte omkrign dem, men kun nogle få.
Men hvis de sad på en bænk var duftende der, men de behøvede ikke at spille så meget skuespil.
"Hmm, lad os finde en lille café eller noget" sagde han og smilte til hende. "Hvis det er okay med dig, der er bare så mange dufte her" sagde han og så sig kort om og lod blikket glide hurtigt hen over de mange mennesker der var så faretruende tæt på dem.

"Ikke nødvendigvis", sagde hun og slog ham, for sjov, i maven, mens hun kluklo. "Ha!", hun smilte stort. Shin ville sandsynligvis ikke slå igen, da det var ungentle og at de stod ude i en folkemængde, så folk ville se det som et overgreb.
Hun smilte, "Selvfølgelig, du er jo ung og tørstig", sagde hun drillende og grinte. Hun tog ham i hånden, så de kunne komme væk fra alle disse mennesker, og gik hen på den nærmeste café, og satte sig ved et bord, helt inde i hjørnet af caféen, så menneskene knapt kunne høre dem. Shin og Chris ville sandsynligvis snakke om ting, som menneskene ikke burde høre noget om, "Så", agde hun og smilte stort til ham, mens hun sad overfor ham.

SHin smilte en smulende drillende og prikkede hende venligt i siden og smilte igen til hende. "Lille Chris" sagde han med sin drillende-storebror-stemme og lo lidt igen.
"Ja, men man kan jo ikke leve uden" sagde han og gav menneskerne endnu et lille blik, da de forlod gaden og gik ind på caféen. Han hev stolen ud for Chris og smilte. "Er jeg ikke flink" sagde han og lo lidt og lod sig selv dumpe ned på stolen overfor hende. "Så selv" svarede han og fugtede læberne. "jeg syntes du var ude og kigge på børnetøj." spurgte han og hævede begge øjenbryn. "Jeg tror der er noget du ikke fortæller mig" sagde han og nikkede smilende mens han ventede på svar.

Hun snerrede drillende af ham.
Hun lo højtlydt, men selvom det var en tydelig overdrivelse, vente de yderligere café-gæster, sig om, for at se hvem der ejede denne guddommelige latter, hvilket hun ignorerede, "Du er ikke flink.. du er fantastisk", sagde hun, og smilte nuttet til ham.
Hun strak sig, og puffede op i sit hår. Hun kiggede forlegent på ham, da han nævnte børnetøj.. Shin vidste intet om Chris længere, og hvis hun stadig var menneske, ville hun i den grad, være rød i hovedet. "Ehmm..", hun kiggede lidt ned på hendes hænder, der lå på bordet, "Ser du.. jeg er.. eller.. jeg har.. en.. søn", sagde hun, og kiggede langsomt op på ham, for at se hans reaktion. Det var lidt pinligt at indrømme, at første gang hun havde sex, fik hun et barn - med en dreng hun kun havde kendt i 3 dage, hvor han havde ligget og blev forvandlet hele tiden. Hun vidste ikke rigtig eller hvad hun skulle sige. Om hun skulle fortælle om Alex oveni? Eller om han også ville høre om Mizzar? og Seth? Skulle hun fortælle at hendes søn hed Seth. Eller.. Hvordan hun fik barnet.. Vampyrer kunne jo normalt ikke få børn, men på den anden side, var det heller ikke Chris der havde fået barnet - hun havde bare lavet det.

Shin sad måbende og kiggede på hende. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige. Chist, hans bedste ven havde en søn uden han vidste noget om det. Tankerne kørte rundt i hovedet på ham. Han lagde hovedet lidt på skrå og hævede det ene øjenbryn. "En søn?" spurgte han og blinkede, unødvendigt, med øjene og så stadig forvirret på hende. Det kunne da ikke passe, tingene havde i den grad ændret sig siden sidst han var i byen.
"Med hvem" spurgte han tøvende lidt efter. "Vil jeg gerne vide det, eller er du bange for at jeg tager en lille snak med ham" sagde han en anelse drillende.
Han var ved at blive sig selv igen, men han havde lige brug for lidt tid til at suge det.

Hun kiggede bekymret på ham, og kunne ikke lide tavsheden. Hun pillede nervøst ved hendes armbånd, og bed sig hårdt i læben. Hvad mon han ville sige til det?
Hun nikkede, da han konstaterede det med en søn. Hun lagde mærke til hans unødvendige blinken, og håbede ikke han ville blive sur eller noget. Selvom hun ikke kunne se hvorfor han ville blive sur.. Men han var vel lidt som en storebror for hende, og følte han havde brug for at beskytte hende.
Hun åndede lettet ud, da han drillede hende, men var ikke helt sikker på, om han mente det eller ej.
"Ehmm, altså", begyndte hun, "Han hedder Alexander", mumlede hun forlegent. Hun ville have lignet en tomat i hovedet, hvis hun var menneske, og lige nu var hun lykkelig over at rødmen aldrig ville komme igen, "Og.. vi er stadig sammen efter vi har..", hun stoppede sætningen, "..Så jeg tror ikke du behøves at snakke med ham", sagde hun, og smilte stadig forlegent til ham.
Hun kunne godt se at det kom som en overraskelse for ham, og hun ville lade ham bruge altid den tid han havde brug for, for at sluge den. Om det så tog en evighed.

Shin sad stadig en anelse måbende, men efter lidt tid begyndte han og smile. Hans bedste ven havde fået et barn, han burde da kramme hende, lykkeøsnke hende og give hende gaver. Kort sagt burde han at være glad. Han smilte til hende.
"Jeg er vist ikke fået sagt tillykke" sagde han og rystede smilende på hovedet og bøjede sig frem over bordet og gav hende et kram. "tillykke" hviskede han i øret på hende, og han smilede stadig da han satte sig tilbage på stolen og lo lidt over det hele.
"Hvornår får jeg så lov til at møde ham" sagde han og hentydede faktisk både til Alexander og hendes barn. Shin kom i tanke om han nok blev nødt til en af dagene at tage sig sammen og tage i butikker, efter en gave til hende. Det ville kunne være rimligt. Han havde været væk i 2 år, mens hun gik i den tro at han var død, hun havde fået et barn og han havde ikke engang været der. Han havde ikke været nogen særlig god ven og det måtte han vidst undskylde for, men det var nemmest hvis han havde en gave med til hende og hendes barn.
"Hvad hedder vidunderbarnet" spurgte han og smilte.

Hun krammede glad igen, og var glad for han ikke lod sit nyfødte temperament koge over. "Tusind tak", sagde hun, og mente det. Det betød meget for hende at Shin accepterede det, og hun holdte krammet lidt, og åndede ind så hun kunne dufte den søde, velkendte duft, af Shin. Hun smilte forlegent, men var sundsygt glad for at han gerne ville møde hendes nye familie, "Hvem af dem, snakker du om?", spurgte hun undskyldende, men smilte stadig. Hun ville hellere end gerne have at de skulle mødes. Selvom det var mærkeligt, pludselig at være i selskab med så mange drenge hele tiden.
En tjener kom derhen, og spurgte dem hvad de skulle have. Det var tydeligt at denne dreng - Chris gættede på han var 16-17 år gammel - misundte Shin's udseende, og måbede over Chris' skøndhed. Han spurgte - en smule stammende - om hvad det skulle være. Chris kluklo - og endnu engang fik hun sendt misundte blikke fra hele caféen - "Det ved jeg ikke.. Hvad har du lyst til Shinnieboy?", sagde hun med et stort smil. Det var sjovt at føle sig så menneskelig.

Shin lo lidt smilte til hende. "Dem begge selvfølgelig" sagde han og lagde hovedet på skrå. "Eller det kan være at det er forbudt område" spurgte han smilende med det ene øjnbryn hævet en smule. Men efter lidt kom han i tanke om at vapyr ikke kunne få børn og Shin tabte smillet mens han sad og tænkte.
Da tjeneren kom over til dem kastede han et kort blik på ham og holdt vejret, da de søde, lækre duft slog hårdt i mod ham. Han kunne tydeligt dufte de få mennesker der var i rummet, men når det kom så tæt på var det svært at holde ud.
Han holdt vejret lidt og fugtede menneskeligt sine læber og så på Chris.
"Tja, det ved jeg sørme ikke, hvad har du lyst til" spurgte han og trak lidt på skulderne. "Jeg tror bare at jeg tager en cola" sagde han venligt og så igen på tjeneren, men hurtigt tilbage på Chris.
Der var noget han skulle have svar på, men det måtte vente med til tjeneren var gået igen, så han holdt bare vejret og smilte til hende

Hun kluklo, "Du får lov til at møde dem, så hurtigt som muligt", sagde hun, og smilte stort. Det ville være så dejligt, hvis Shin og Alex kunne finde ud af det sammen, så hun kunne være sammen med dem begge på samme tid, hvis det nu var. Selvfølgelig ville hun pgså være sammen med dem hver for sig. Hun forestillede sig Shin og Zaf være babysitter for Seth sammen, så Alex og hende kunne være sammen alene. Det var jo hårdt at have et barn, og lige nu var Alex og Seth alene hjemme.. Eller ude og jage. "Hvorfor skulle det dog være forbudt område?", spurgte hun, men regnede ikke med at få noget svar.
Hun så at Shin ikke havde det så godt med menneskelugten, og nu når hun tænkte over det, kunne hun mærke smerten i halsen - men hun kunne bedre holde sig tilbage end Shin kunne. Hun rakte hånden over bordet, og klemte blidt hans hånd. Han skulle vide at hun troede på ham. "Det samme", sagde hun smilende, men holdte øjenkontakten med Shin. Tjeneren smilede nervøst, og gik væk for at hente deres drikkevarer.

"Det glæder jeg mig til så" lo han. han glædede sig rigtigt meget til at møde hendes lille familie. Han kunne ikke lade være med at tænkt på hvor dejligt det måtte være at have sin egen familie. Det var noget han sikkert ikke ville komme til at opbleve ud over hans bedste venner som han faktisk anså som sin familie.
Men det var også det nærmeste han ville komme regnede han med.
Da Chris gav hans hånd et klem så han på hende og sendte hende et lille smil, men troede stadig ikke nok på sig selv til slappe af. Det ville være nemmere når han gik så duften ikke var så tæt på, det var svært nok at holde sig fra de andre mennesker der befandt sig i lokalet.
Da tjeneren endelig gik slappede han mere af. Og smilte stort til Chris, "Det var tæt på" sagde han og nikkede til hende.
"Jeg har lige et lille spørgsmål, hvordan kan du få børn" spurge han og rynkede lidt på den hvide, pande.

"Det gør jeg også", sagde hun, og smilte stort, "Men Seth kan godt være lidt overbeskyttende nogle gange", sagde hun og smilte små-forlegent. Hun kom til at tænke på en af de mange gange hun havde været i byen med Seth, hvor de skulle købe is, og han blev megasur på nogle mænd der kiggede på Chris, på en knap så formel måde. Hun sukkede svagt, men smilte så igen. Det var simpelthen så dejligt at se Shin igen!
Hun kunne mærke at han slappede mere af, da tjeneren gik, og det gjorde automatisk hende roligere.
Hun stoppede med at trække vejret da han spurgte om hvordan hun havde fået et barn. "Ehmm.. Ser du, Shin..", hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle forklare det, men Shin var sådan en god ven, så han fortjente at høre historien, lige meget hvor grufuld den var, "Mine æg var blevet befrugtet, selvom det var sæd fra en vampyr.. Og vi fik dem sat ind i en menneskekvinde", hun vidste ikke selv hvordan det præcist var gået, for hun havde overladet det til Zafira. Hun var en lille smule pinlig berørt over at tale om sex med Shin.. det var vel et tabu, som det var for mange.. Men hendes ansigt viste ingen tegn på forlegenhed.

"Hvordan overbeskyttende" spurgte han og lo lidt. "hvor gammel er han dA" Spurgte han med et lille smil spillende om læberne. Han vidste ikke noget om hybrider, han vidste ingengang at de fandtes.
Shin lyttede til hendes forklaringe og lo derefter. "og det var den nemmeste måde" spurgte han og smilte igen. "Det lyder som en meget besværlig måde, men hvis det skulle være jeres eget barn såå," sagde han og sendte hende et par drillende blikke, da han regnede med at faren var Alexander.
Han kunne ikke lade være med at smilre drillende. "Så, Alexander" sagde han spurgtende og holdt en lille pause for at drille hende. "Er han flink" spurgte han selvom han havde svaret, ellers ville hun ikke være sammen med ham, men det
var bare for at Chris skulle regnede med at han ville spørge mere ind til det med sex-delen.
Han smilte stadig drillende.

Hun lo lidt, "Han er 2 år, ligner en på 4, og har en bevidsthed på 12", sagde hun og smilte skævt over den underlige forklaring. Hybrider var jo mærkelige. "Og han er overbeskyttende mod andre mænd", sagde hun og og kiggede hentydende over på Shin, og hendes blik så en lille smule undskyldende ud. Selvfølgelig var det ikke altid Seth var sådan.
"Det er meget besværlig.. Men Shin", hun smilte og rystede lidt på hovedet, "Jeg er jo død.. jeg kan ikke bære et barn", denne gang hviskede hun, så kun Shin ville kunne høre det. Hun havde førhen været meget ked af, at hun ikke ville kunne få børn.
Hun ventede på han ville sige noget mere, da han nævnte Alexander, og kunne ikke lide tavsheden, med det drillende blik, og hun bed sig hårdt og en lille smule nervøst i læben, hun åndede lettet ind, da han spurgte om han var flink, og hun vidste at Shin gjorde det for drille ham, så hun gav ham en lammer på skulderen, "Din dumme skid!", sagde hun, og rystede leende på hovedet, "Han er mere end flink.. han er vidunderlig", sagde hun, og smilte stort, men en smule forlegent.

Shin rynkede forvirret på panden. "Hvad er han" spurgte han og lod som han hostede kort. "jeg mener, han vokser hurtigt" det var mere ment som et spørgsmål end som en konstatering.
"Så han vil ikke kunne lide lille mig" spurgte han og lavede et lille trist mine. "Men det skal han nok komme til" sagde han og tænkte sig smilende om. Hvis han bare overfrossede ham med gaver, ville Seth nok kunne finde en smule venligt i Shin.
Shin smilte lidt over sine tanker.
Da Chris slog ham lod han som om det gjorde rigtig meget ondt og tog sig til skulderen og fakede en smertefuldt ansigtsmine, men efter lidt lo han og daffede venligt til hende.¨
"Skal du slog" sagde han med et smil.
"Det håber jeg også bare for ham, for ellers.." sagde han og lød meget storebrorsagtig.

"Hybrid", svarede hun hurtigt, og smilte så, "De vokser meget hurtigt, men jeg ved ikke hvor lang tid han kan leve..", sagde hun, og blev lidt trist, men kom hurtig fra det igen. Hun smilte, "Selvfølgelig vil han kunne lide dig.. Alle kan lide dig", sagde hun, og smilte stort. Shin var alles yndling.
Hun rystede på hovedet af ham, og lagde mærke til at folk kiggede over, for at se på jamrende Shin. Hun lo, og satte hånden fpr ansigtet, som om det var pinligt. Hun kørte hånden igennem håret, og den lille tjener kom hen til dem igen, og kiggede skræmt på Shin, fordi han lavede sådan nogle ansigtsudtryk, og så kiggede han over på Chris, og man kunne tydeligt se at han ikke troede at skrøbeige, smukke Chris, kunne skade sådan en dreng som Shin. Han stilte colaerne på bordet, men nænnede ikke at sige noget, og tjeneren gik tøvende væk derfra, hvilket fik Chris til at grine endnu højere, og flere blikke vendte sig mod dem.
"Eller hvad?", spurgte hun, og smilte drilsk, "Han er nyfødt.. Nyere end dig", sagde hun smilende, og rakte diskret tunge. Hun vidste at Shin passede på hende, men hun vidste også at Alexander gjorde.

Shin fugtede sine læber. "Hybrid" sagde han spørgende. han havde ikke stød på det ord før, men så kom han i tanke om drengen han mødte i Seattle, han vidste ikke hvad drengen var, men han duftede som en blandning af menneske og vampyr.
"Alle elsker mig" sagde han og klappede i hænderne og lo lidt. "
Shin lagde mærke til at de fleste af mennesker der var i lokalet, holdt øje med dem. Shin kunne se at alle drengene i lokalet sad og så en anelse måbende på hende. Shin smilte og lod blikket glide hen over menneskerne. Han sendte dem et drillende smil, bare for at drille dem med at det var ham og ikke dem der sad sammen med Chris.
Da tjeneren kom hen til bordet igen og satte colaerne på bordet, og Shin måtte igen holde vejret så han ikke fløj på ham.
Og først da han gik igen slappede Shin af.
"Skal vi smage på herlighederne" spurgte han med et lille smil på læben. Da Shin var menneske elskede han cola, men da han blev forvandlet var cola, ligeså ulækker som alt andet mad var for ham.

Hun smilte svagt, "Har du nogensinde mødt en hybrid?", spurgte hun med hendes sukkersøde vampyrstemme, og kiggede roligt på ham.
Hun snerrede drillende af ham. Det var sandt, alle elskede virkelig Shin. Shin havde et ton af piger, der for alt i verden, bare ventede på at han ville få øjnene op for dem. Shin var jo lækker, og charmerende. Og så var han den bedste ven, man kunne ønske sig. Hun fulgte Shin's blik ud i mængden af mennesker der stirrede på dem. Hun lo, og så at de gloende blev endnu mere trylle bundtet af de to, smukke vampyrer. Hun smilte selvisk, slikkede sig om munden, bare for at drille dem.
Hun var rigtig glad for, at hun ikke spiste Shin, dengang i skoven, og istedet havde holdt sig tilbage - takket være Cassie. Hendes tanker røg over på hendes søster. "Har du snakket med Cassie?", spurgte hun pludselig, og kiggede over på Shin igen. Hun havde ikke hørt fra sin søster i evigheder. Hun savnede hende.
Hun nikkede, "Ja, lad os", hun løftede cola-glasset, og skålede med Shin, og smagte så på colaen. Hun skar ansigt - og selv når hun gjorde det, så hun gudommelig ud - "Umf", indskød hun, og drak slurken, "Forfærdeligt!", mumlede hun og stilte glasset fra sig.

Shin nikkede. "Ja, men jeg vidste ikke hvad de var før du fortalte mig om dem, lige nu" sagde han. Han havde mødt Seth, eller han vidste ikke at det var Seth endnu, i Seattle. "Jeg mødte før ikke så lang tid siden en hybrid i Seattle sammen med Zaf." sagde han stille så det kun var dem der kunne følge med i samtalen. Han lo lidt da Chris drillede menneskerne der sad og holdt øje med dem. "Det er utroligt at de ikke er lidt mere diskrete" sagde han og så på Chris med et smil. De sad bare og kiggede mod dem en gang.
Han rystede på hovedet da hun spurgte om Cassie. "Nej, jeg har ikke kunnet finde hende, har du da ikke hørt fra hende" spurgte han undrende. han huskede tydeligt den første gang de mødte hinanden. Han var ude i skoven med Cassie, de sad vidst og kyssede lidt da Chris kom hen til dem.
Han løftede også selv glasset og drak en smule af det. Han rynkede på næsen og overvejede at spyttede det ud i glasset igen, men det ville ikke se så charmerende ud. "Add'er" sagde han og satte hurtigt glasset fra sig.

"Sammen med Zaf?", hun lyste op, "Så må det være Seth du mødte!", hun smilede stort til ham, og kiggede nysgerrigt på ham.
Hun smilte drilsk, og kiggede på Shin, "Ja, det kunne i det mindste nøjes med at skæve lidt.. Men ligefrem at stirre?", hun rystede på hovedet, "dem over ved vinduet kunne begynde at knalde i fuld offentlighed, uden at de andre ville opdage det", hun rystede endnu engang på hovedet, og sukkede over menneskene.
"Det er et år siden jeg har snakket med hende - måske mere", mumlede hun, og kiggede lidt ned i bordet. Hun savnede sin lillesøster. Hun kiggede op på Shin, og forsøgte at huske tilbage på den gode tid, da de begge var mennesker. Hun mødte ham jo faktisk, da hun var menneske, "Dengang jeg mødte dig første gang..", startede hun, "Jeg var stadig et menneske", hun kiggede roligt på ham. Hun vidste ikke om han havde troet at hun havde været vampyr den gang også, men Chris var jo meget smukkere nu, end da hun var et sølle menneske.

Shin lo lidt. "Så har jeg jo mødt Seth, men vil gerne møde ham ordenligt, hvis du ved hvad jeg mener" sagde han og nikkede smilende. Han kiggede over på dem der sad ved vinduet og lo lidt af det hun sagde. "Det var da utroligt siden du har fået et barn er du da godt nok blevet sexfikseret" drillede han og ventede på at hun ville give ham endnu et slag.
Shin havde regnede med at hun var vmapyr den gang også. "Ej det vidste jeg ikke, men det var også fordi jeg ikke vidste at vampyr fandts, men jeg kan huske en dag vi mødes sammen med Cassie, du havde lige pludselig forvandlet dig voldsomt meget" sagde han og kastede et hurtigt blik rundt i lokalet. "Selv tjeneren tjekker dig ud" sagde han og nikkede diskret mod tjeneren, der stod ved diskende og kiggede på Chris.

"Selvfølgelig skal du det", glæden strålede ud af hende, og hun smilede stort.
Hun gav Shin et hårdt slag på skulderen, og hele lokalet gispede, "Hold mund Shin.. det var bare for at give et eksempel på hvor optaget de er af os", sagde hun, og rystede smilende på hovedet, og halv-lo.
Hun smilte, "Jeg tænkte nok du ikke vidste det.. Og ja, man kunne godt se på dig at jeg var meget mere attraktiv", sagde hun drillende, og vippede med brynene. Hun kiggede over mod tjeneren, og lo. Hun sendte ham et frækt smil, og han blev så beæret at han kiggede væk. Hun trak på skuldrene, "ikk længere", hun smilede stort.

"Det glæder jeg mig til så" sagde han smilende og fugtede sine læber. Da Chris slog ham igen og alle menneskerne gispede ville han se hvad de ville gøre hvis han lod som om han fald sammen. Og det gjorde han så. Han faldt ned af stolen og lanede på gulvet med et bump. Nogle af menneskerne sad bare stille og stirrede skræmt på dem mens andre rejste sig og så efter ham. Men Shin skyndte at rejste sig op. "Jeg er okay" sagde han til dem og satte sig ned igen.
Han skulle ikke have at de kom for tæt på ham.
Shin så i retning af tjenerne. "Om lidt kommer han sikker over og siger at han snart har fri og i ikke skal finde et hyggeligere sted og droppe mig" sagde han og vente sig smilende mod tjeneren.

Hun lo bare af ham, mens han lå der på gulvet. Hun vidste at han overdrevede med vilje, og nogle af folkene kiggede forfærdet på hende, siden hun bare sad og grinte, mens han tydeligvis var ved at dø, af hendes slag.
Chris lo endnu højere, "Han tør sgu ikke komme i nærheden.. Han har set hvor hårdt jeg slår, og han tror sikkert at du bare smadre ham", hun smilte drilsk, "Men hvis han tør - nænner jeg næsten ikke at slå ham ihjel, selvom han sikkert smager godt. Han er tydeligvis ikke påvirket af nogen form for stoffer, eller alkohol.", hun gav ham det såkaldte elevatorblik, og både hende og Shin sad nu og studerede ham, hvilket tydeligvis gjorde tjeneren usikker.

Shin kiggede på tjeneren uden at så meget som at gøre en mine til at kigge væk. "Mon han syntes at det føles særlig behagelig at blive stirret sådan på" lo han og tog ikke blikket fra ham. Shin begyndte langsomt at lukke det ene øje halvt i og blinkede hurtigt med det og vente det åbne øje mod tjeneren. Han prøvede at lave det tricks hvor øjet nærmest hopper ud af øjet, som man så tit så i tegnefilm. Tjeneren bliv meget nervøs da han gjorde det og lod som om han skulle ud og hente noget på laget. Shin så leende tilbage på Chris "sådan skal det klares" sagde han mens han stadig lo.

"Sikkert ikke", hun blev også ved med at stirre på ham, men ud af øjenkrogen kunne hun tydeligt se Shin's fjollerier, "Du er skør", mumlede hun og lo. Hun kiggede på ham igen, og kiggede så ned på sin cola, og overvejede om hun skulle tage noget mere, bare for at virke menneskelig.. Hun kom frem til at det ikke var det værd - folkene inde på cafeén så dem allerede som guder, så hvorfor skulle hun forsøge at være noget hun ikke var.
"Hvordan har du det egentlig?", spurgte hun pludselig. Hun vidste der var alt det der med Kate og Hayley, men hun vidste ikke hvordan han havde det.

"Ja jeg ved det" sagde han og smilte. "Han kommer nok ikke tilbage forløbige" mumlede han og lyttede efter tjeneren. Det lød til at han bare stod udebag ved og snakkede med en eller anden.
Shin så hun overvejede at drikke cola'en. "det smager forfærdelig" sagde han og rynkede på næsen af det. Han på hende, "Øhh, jeg har det fint" sagde han og nikkede for at bekræfte det.

"Øv, han er da ellers hylende morsom", sagde hun, og små-lo. Da hun så Shin lyttede, lyttede hun automatisk med. Han snakkede om hende og Shin. *Meget underholdende* tænkte hun.
Hun kiggede ned på colaen, "Hvad skal du have for at drikke det hele?", spurgte hun udfordrende, og smilte drilsk. Hun havde ingen intention om selv at drikke det, men det kunne være sindsygt sjovt, hvis han drak det.
"Fint?", spurgte hun. Folk sagde altid fint, når de ikke havde det godt. Det var bare, så de ikke skulle til at forklare sig.

"mega" grinte han og lyttede lidt mere med inden han rystede på hovedet. "Jeg sagde jo at han gerne ville date dig" sagde han tjeneren havde snakket om hvor smuk og lækker Chris var og selvfølgelig ville han gerne ud med hende.
Shin så på sin cola og overvejede det lidt. "hvis jeg drikker der lover du så at du vil synge foran alle menneskerne her på caféen" spurgte han og hævede det ene øjnebryn.
Han så igen ned på colaen som om det var syre han skulle til at hælde ned i halsen.
Men efter lidt så han på Chris. "Tja, du ved fint. Det har selvfølgelig været hårdt, men der er ikke noget jeg kan gøre ved det" sagde han og bed sig i læben, men slap den hurtigt da det var det første tegn på svaghed.

Hun lo, "Hvem ville ikke gerne date mig?", sagde hun og kastede med håret, for sjov. "Jeg havde tilgengæld ret i, at han ikke tør gå herhen pga. dig", sagde hun og smilte skævt. Shin var hendes nyfødte bodyguard.
Hun rystede på hovedet, "Næhnej.. Det er ikke det værd!", sagde hun, og håbede at han ville kræve penge, eller noget. Chris kunne godt lide at synge, og hun var heller ikke specielt dårlig til det, hun kunne bare ikke lide at gøre det foran et publikum. Hun følte sig blottet.
Hun smilte svagt, og undskyldende, "Du må aldrig tvivle på, om du kan fortælle mig noget, Shin.. jeg vil altid være her for dig", sagde hun, og lagde sin hånd på hans igen.

Han grinte lidt og nikkede. "Du har ret" sagde han og smilte lidt. Han kiggede ned på colaen og rynkede på næsen, det lugtede heller ikke særlig godt, så han skubbede det blot fra sig og så på Chris igen. "Så drikker jeg det heller ikke" sagde han og lo lidt. "Jeg husker der var en gang hvor jeg levede af cola" sagde han og så igen på glasset og lo inge. Han var altid i så godt humør når han var sammen med Chris.
han holdt blikket nede mod glasset, men kunne ikke lade være med at smil. "Det tvivler jeg heller ikke på, men jeg mener bare ikke at det er vær at snakke om" sagde han roligt og kiggede på hende igen. Han havde vokset op et sted hvor man ikke viste sine føler ud over glæde, man skulle være glad for alt og alle. Alle andre følelser skulle man gemme væk til man var alene. Derfor han næsten altid var glad og smilende.

Christabel smilede stort, "Ja, jeg var vidst også en smule afhængig af cola.. Selvom jeg vænnede mig lidt af med det i England, da de overhovedet ikke drikker ligeså meget cola, som vi gør her i USA", hun små-lo. Hun lænede sig frem mod ham, og hvilede hovedet mod hendes hænder.
Hun rynkede panden, "Selvfølgelig er det da værd at snakke om, hvis det går dig på..", sagde hun med svag stemme, og studerede hans ansigt. Hun ville hellere end gerne høre hvad han havde at sige, og ville lytte i en evighed, hvis det var det der skulle til.

//Undskyld.. jeg tænkte jeg hellere måtte svare, men det blev ikke spå langt >.<//

"Hvor er det sjovt at tænke på at vi en gang har været lige så skrøbelig og fristende som alle de mennesker der befinder sig i dette rum" sagde Shin og kiggede rundt på de forskellige mennesker der sad og snakkede med deres familie, venner og hvem ellers de var sammen med.
Shin smilte lidt da hun lænede sig frem mod hende og sendte hende sit varme smil. "Det går nok. Jeg overlever vel nok alligevel" sagde han og lo kort. "Men tak" tilføjede han og nikkede en enkel gang som tak. "Og du ved at jeg altid vil være her for dig" sagde Shin og trak lidt på smilebåndet.

//Wee. ^^ Det gør ikke noget, mit blev heller ikke så langt xD//